Lokalhistorie / Historier fra Grauballe / Proprietærgården Grauballegård 1810-1909

Proprietærgården Grauballegård 1810-1909

Albert Stabell og Ide Hedevig Ingerslev
(1810-1812)

Godsslagteren, Erik Christian Rasmussen Müller solgte, som tidligere nævnt, bøndergodset fra Grauballegård. Efterfølgende solgte han Grauballegård til Albert Stabell (9.jan 1785-26.jul 1857).

Albert Stabel var søn af prokurator i Nørrejylland Nikolaus Stabell og Margrethe Schrøder. Han blev født i Viborg og startede sin karriere som skriverdreng på Silkeborg Hovedgård. Senere blev han forvalter samme sted og det må også være der han mødte sin fremtidige hustru.

Ide Hedevig Ingerslev (31.jul 1788-20.dec 1840) var datter af sognepræsten i Saxild-Nolev, Jacob Abel Ingerslev og Vita Bering. Hendes bror var overkrigskommisær Hans Peder Ingerslev og ejede både Ruggård og Silkeborg Hovedgård.

De blev gift på Ruggård den 24. nov 1809 og overtog kort efter Grauballegård, hvor det første af deres ti børn, Nikoline Margrethe Stabell, blev født.. Hun blev senere gift med Christen Rasmussen fra Assens, som da var forvalter på Silkeborg Hovedgård.

Albert Stabell ejede kun Grauballegård i ca. to år. Senere købte han Allingskovgård, så resten af hans familiehistorie må I have til gode, til jeg engang skriver om den.


Christian Carl Alberti og Ane Elise Lindberg
(1812-1824)

Christian Carl Alberti (1776-19.okt 1831)var søn af Christian Carl Alberti i Flensborg. Han blev gift med Ane Elise Lindberg (1789-14.nov 1868), som var datter af kapellan Niels Lindberg og Ane Magdalene Jacobsen i Ribe.

Der er ikke så meget at fortælle om de to, men deres efterkommere har sat spor i danmarkshistorien.Alberti-støtten

C. C. Alberti (1814-1890)De fik kun et barn, en søn, som hed Christian Carl Alberti (1814-1890) ligesom sin far og farfar. Han blev senere kendt under kælenavnet ”bondevennen”. Han sad 40 år i folketinget og var den første folketingsmand, som repræsenterede Sorø-kredsen efter at grundloven blev indført i 1849. To år efter hans død i 1890, rejste en gruppe taknemmelige bønder Albertistøtten til minde om ham.

Han satte sig et smukt eftermæle i danmarkshistorien, og heldigvis døde han uden at opleve den enorme skandale, som hans søn, Peter Adler Alberti (1851-1932), forårsagede i 1908.

P. A. AlbertiPeter Adler Alberti var Danmarks justitsminister 1901 til 1908. Hans eftermæle i danmarkshistorien blev ”Danmarks mest berygtede justitsminister”. I september 1908 troppede han op hos politiet og meldte sig selv. Han havde bedraget Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for omk. 16 millioner kr. Et svimlende beløb på den tid.
Sagens omfang kan sammenlignes med vore dages IT-Factory-skandale, hvor Stein BaggerKarikatur af P. A. Alberti bedragede for over ½ milliard. Ligesom i IT-Factory-sagen var der rygter i omløb, og P. A. Alberti ville sandsynligvis være blevet afsløret indenfor ret kort tid, men han valgte altså at melde sig selv.
Han blev idømt otte års tugthus for bedrageri og dokumentfalsk i 1910, men benådet i 1917. I 1932 døde han efter at være blevet påkørt af en sporvogn.


Ud over den berygtede justitsminister havde C. C. Alberti sønnen Carl og datteren Sofie. En yngre datter var død som barn. Carl lavede også bedrageri, stak af til udlandet og endte med at tage sit eget liv, Sofie blev pioner i den danske kvindesag og var, i modsætning til sine brødre, dygtig til at styre sin økonomi.

I 1824 blev Grauballegård solgt på tvangsauktion.
Ane Elise Lindberg overtog gården igen en kort periode i 1834, men boede ellers på ejendommen Rotterdam i Levring sogn, Viborg amt, til sin død.
Ane Elise Lindbergs broder, Niels Lang Lindberg, var forvalter på Grauballegård. Han flyttede med søsteren til Rotterdam i Levring sogn.

Gotfred Hagerup og Mauritzia Christiane Joachimine Mæsta Reick
(1824-1834)

Gotfred Hagerup (20.jul 1777-10.maj 1838) var kommandørkaptajn.
Han var søn af Eiler Hagerup og Christine Marie Schmidt og blev 29.jul 1817 gift i Holmens Kirke med Mauritzia Christiane Joachimine Mæsta Reick (18.sep 1780-28.jan 1851), datter af Joachim Christian Rieck og Louisa Fischer.
Gotfred Hagerup har sandsynligvis aldrig været fast bosat på Grauballegård, men købte den som et investeringsobjekt.

! 1834 overtog Ane Elise Lindberg, som tidligere nævnt, gården igen for en kort bemærkning, og solgte den derefter til proprietær Hildebrandt.


Asmus Henrik Hildebrandt og Ane Frederikke Margrethe Schmidt, 1. gang(1834-1855)

Asmus Henrik Hildbrandt (1.dec 1807-14.apr 1895) var søn af proprietær Arendt Vilhelm Hildebrandt og Kristine Kathrine Frohn i Lybæk. Han var gift med Ane Frederikke Margrethe Smidt (omk. 1817-1.maj 1889) og sammen fik de syv børn.

Vilhelmine Katharina Hildebrandt, født 1841, blev gift med Peder Nikolaj Anton Kjær, Christian Vilhelm Hildebrandt (født 1844) overtog Nebelgård i Svostrup sogn, som faderen købte i 1856, Frederikke Karoline Hildebrandt blev gift med Christian Christoffer Zartmann, som var forpagter på Nebelgård, mens A. H. Hildebrandt ejede den. 1848 fødtes Henrik Adolf Hildebrandt, derefter kom Vilhelm Frederik Carl Hildebrandt, som blev født i 1851 og døde 2 uger gammel. Bertarine Dorothea Hildebrandt (født 1853) blev gift med Frederik Ludvig Gleerup og Emilie Kristine Henriette Hildebrandt (født 1857) blev gift med Jens Vilhelm Favrskov.

Siddende på bænken: C. V. Hildebrandt, sep 1895
 Siddende på bænken C. V Hildebrandt, september 1895
 
 
Frederik Marcus von Knuth-Knuthenborg og Karen Rothe
(1855-1857)

Knuth-KnuthenborgRothe
Med Frederik Marcus von Knuth-Knuthenborg (11.nov 1813-8.jan 1856) blev der kastet lidt adelig glans over Grauballe. Han var søn af Eggert Christoffer greve Knuth-Knuthenborg og Karen Rosenkrantz og gift med Karen Rothe (31.okt 1815-10.aug 1877), datter af kontreadmiral Carl Adolf Rothe og Benedicte Ulfsparre.

Frederik Marcus von Knuth-KnuthenborgFrederik Marcus von Knuth-Knuthenborg har vel nok set gården, inden han købte den, men det er tvivlsomt om familien nogen sinde opholdt sig der.

Han blev amtmand i Sorø amt i 1847 og var desuden udenrigsminister i Martsministeriet (22.mar til 11.nov 1848). Det var ham der forestod forhandlingerne under krigen mod Preussen, som endte med en deling af Slesvig.
I 1851 blev han forstander på kostskolen Herlufsholm.




Asmus Henrik Hildebrandt og Ane Frederikke Margrethe Schmidt, 2. gang
(1857-1895)

Asmus Henrik Hildebrandt solgte Grauballegård i 1855 og købte året efter Nebelgård sammen med Johan Joachim Christian Staach. 1857 købte han Grauballegård tilbage fra dødsboet efter Knuth-Knuthenborg.
1861 købte A. H. Hildebrandt J. C. Staach ud af Nebelgård og var eneejer af både Grauballegård og Nebelgård til sin død i 1895.
Det nuværende stuehus på Grauballegård er bygget i 1866, mens Hildebrandt ejede gården.

Grauballegård
 
 
Hildebrandts dødsbo
(1895-1897)


Fritz Neukirch og Ragna Johanne Kofoed
(1895-1909)

1897 købte Hildebrandts tidligere forvalter, Fritz Neukirch (12.aug 1869-?) Grauballegård af dødsboet efter Asmus Henrik Hildebrandt.

Fritz Neukirch var søn af distriktslæge Simon Peder Neukirch og Anine Friboline Drewsen i Marstal. Han blev gift med Ragna Johanne Kofoed (17.feb 1879-?), datter af købmand Johannes Agerbeck Koefoed og Karoline Nielsen i Silkeborg.
Mens de boede på gården fik de børnene Aage Georg Neukirch (født 1899), Kaj Ernst Kofoed Neukirch, (født 1903) og Else Neukirch (født 1909).


Konsortium
(1909-1912)

 I 1909 blev Grauballegård solgt til et konsortium, som udstykkede en del af den. 2/3 af jorden blev solgt fra og bl.a. blev Ny Grauballegård oprettet.

Endnu en æra var forbi for Grauballegård.

 
 
Dorte Frandsen