HOLD

VuvuZela Dance er repræsenteret på rigtig mange skoler i hovedstadsområdet og underviser mange faste hold ugentligt. Vi forsøger så vidt muligt at have et hold (eller flere) for enhver aldersgruppe og for ethvert niveau.
Tjek vores ugeskema under faste hold.
I den nærmeste fremtid vil VuvuZela Dance Community starte et par faste selvstændige hold op, som vi synes mangler; henholdsvis Dancehall for Børn, Dancehall Foundations, Steps and Choreo for Voksne (helt begynder) og et Dancehall Elite/ Showhold med efterfølgende Jam. Yderligere info kommer snarest.

Til VuvuZelas undervisning på de faste hold er knyttet et sæt pædagogiske principper, der handler om kærlighed, frihed og sammenhold. Det er vigtigt for os, at man ikke bare dukker op til sin ugentlige undervisning, lærer en dans og går hjem igen. Enhver dansetime bør i vores optik handle om andet og mere end bare at lære trin. Timen bør være den enkeltes frirum til at udtrykke sig med sin krop og at danse med sine følelser. Dansen må gerne tolkes af den enkelte og skal føles godt. I vores undervisning ligger vi stor vægt på, at man ikke danser alene: Vi danser sammen – med hinanden; vi lærer og bliver inspireret af hinanden! Dans handler om at dele og være sammen om noget – ikke om at være den bedste på timen.