WESTERNREGELBOGEN

Working cowhorse

WORKING COWHORSE

Den hurtige: I denne klasse skal en rytter drive et stykke kvæg i et bestemt mønster på banen og efterfølgende ride et reining-lignende pattern.

 
a) I denne klasse er både cow work*og reined work* obligatorisk.
I cow work delen skal vægten lægges på at hesten hele tiden opretholder kontrol over koen, mens den udøver sublim cow sense* og en naturlig evne til at arbejde med koen,  uden at rytteren udøver overdreven brug af tøjler eller sporer.
Manglende forsøg fra en deltager på at fuldføre enten cow work eller reined work i en
klasse, vil resultere i at deltageren betragtes som ikke startet.
En deltager der forsøger at fuldføre sit cow work uden at blive diskvalificeret, vil blive
bedømt herefter på dommerens vurdering.
Hvis rytteren i reined work rider off pattern*, bliver tildelt 0- score.
Hvis deltageren har forsøgt sig i både reined work og cow work, men diskvalificeres i den  ene afdeling, vil vedkommende alligevel blive placeret efter tildelte points.( Eksempel: Hvis rytteren diskvalificeres eller får 0 – score for sit reined work, men deltager i sit cow work og scorer 70 points, er hans samlede pointtal 70, og han er dermed kvalificeret til en placering.) Her undtages dog, hvis hesten styrter, idet dette tildeles fuld diskvalifikation, og betyder at rytteren ikke kan placeres.
b) Der bruges et godkendt pattern og hver deltager rider til udgangen for at indikere
færdiggørelsen af hver del af klassen.
c) Ethvert af de de otte godkendte working cowhorsepatterns må bruges i en godkendt DWF
working cowhorseklasse. Dommeren udvælger et pattern der derefter rides af alle deltagere i klassen.
d) Ved et udvist ideelt cow work, skal deltageren når han modtager koen i arenaen, vise
hestens evne til at holde koen i en passende tid, i den foreskrevne ende af arenaen. Efter en
rimelig tid skal han drive koen op af den ene langside og mindst udføre en vending af koen mod hegnet, til hver side. Rytteren skal nu tage koen ud på midten af arenaen og drive den ind på en cirkel, mindst en gang i hver retning.
e) Dommeren skal i sin bedømmelse tage hensyn til størrelsen af arenaen, bundens
beskaffenhed, kvægets temperament og sværhedsgraden som kvæget afstikker for udførelsen af cow work delen.
f) Dommeren afgør om cow work delen skal rides umiddelbart efter hvert udførte reined work,eller om alle rytterne rider reined work først og cow work bagefter.
g) Rytteren skal i cow work delen blive ved med at arbejde til dommeren fløjter. Hvis rytterenstopper før dommeren fløjter, tildeles rytteren 0 – score.

h) Der tildeles deltageren strafpoints/penalties* for generel dårlig opførsel såsom:

5 STRAFPOINT/PENALTIES
- Manglende vending af koen mod hegnet i hver retning. (5 points hver vej).

- Overlagt sporring eller brug af romalen* foran gjorden.

3 STRAFPOINTS/PENALTIES

 

- Hvis hesten bider eller slår efter koen.

- Hvis hesten hænger på hegnet (dvs. nægter at vende).

- Hvis rytteren udmatter eller overarbejder koen før cirkelarbejdet.

- Hvis koen rides ned, uden at rytteren har en working advantage*(udgangsposition for at påvirke koen).

2 STRAFPOINTS/PENALTIES

- Hvis koen passerer hjørnemarkøren efter langsiden før den vendes.

 

1 STRAFPOINT/PENALTY

- Hvis rytteren mister sin working advantage*

- For hver hestelængde hesten passerer koen, tildeles 1 strafpoint.
Når hestens bagdel passerer koens hoved, med en hestelængde, er hesten 1 længde forbi.

- Hvis centermarkøren ikke passeres før 1 vending af koen på hegnet.

- Hvis hjørnet eller enden af arenaen bruges til at vende koen, under arbejdet på langsiden.

- Hver gang arenamidten krydses for at bruge den modsatte langside til at vende koen.

- Tab af en tøjle.

 

0 – SCORE

 
 
 
 

- Turning tail*, hvis hestens bagpart vendes mod koen.

- Mere en 1 finger mellem split reins eller fingre mellem romal tøjler.

- Hvis rytteren forlader banen før reined work ell. cow work er fuldført
A) Enhver hest der er ude af kontrol mens der arbejdes på koen, og derved bringer
rytteren i fare, eller krydser koens spor, skal fløjtes af!
B) Enhver hest der render koen ned og der ved forårsager fald af hesten/eller op rytteren
skal fløjtes af.

- Hvis der tages to hænder på tøjlen under udøvelsen af cow work, undtaget hvis hesten rides i snafflebit eller hackamore.

- Dommeren må til hver en tid fløjte rytteren af, for at stoppe ridtet.-

Der vil blive givet 0 – score, hvis programmet ikke er fuldført når der fløjtes!

i) Hvis tiden og antallet af køer tillader det, kan der på dommerens skøn bevilges en ny ko til rytteren, så hesten kan vise sin evne på behørig vis, til at arbejde en ko.

Bevillingen sker efter flg. kriterier:

1) Koen vil ikke eller kan ikke løbe.

2) Koen vil ikke forlade enden af arenaen.

3) Koen er blind eller vil ikke vige for hesten.

4) Koen forlader arenaen.


j) Scoringen er efter en basis fra 0 – 100 med 70 som en gennemsnitlig præstation. Grund-
læggende gælder samme metode for bedømmelsen af begge afdelinger. Dog gælder det i
tilfælde af en tie* at det er deltageren med det bedste cow work der vinder.

k) Følgende karakteristika hos hesten, betragtes som fejl:

1) Overdreven åbning af munden.

2) Hvis hesten er hård munden eller hænger på biddet.

3) Nervøs kasten med hovedet.

4) Hvis hesten gumler på biddet.

5) Hvis hesten standser eller tøver imens den bliver showet, specielt når den skal
løbe stærkt, hvilket viser at den foregriber at blive "sat for meget op".

6) Hvis deltageren mister koen eller er ude af stand til at fuldføre et pattern pga. en dårlig ko, skal han gives strafpoints efter dommerens skøn.

7) Hvis rytteren rører ved hest eller sadel, med den frie hånd, undtaget under cow work delen, hvor rytteren har lov til at holde om hornet.

l) Det karakteristiske ved en god working cow horse er:
1) Gode Manerer

2) Hurtig til bens, smidig, mens den hele tiden har benene under sig i alle manøvrer.
Når den stopper, skal den føre bagbenene langt ind under sig.

3) Den skal vise at den har en blød mund og den skal reagere på en let tøjle, specielt
under vendinger.

4) Hovedet skal blive i en naturlig holdning.
5) Hesten skal kunne arbejde i en rimelig høj fart og stadig være under fuld
kontrol af sin rytter.

westernregelbogen.dk