Live musik til Bryllup

Det at bestille live-musik til en bryllups-fest er ikke altid nemt. Hvilket band skal man vælge? Duo, trio eller større band? Og hvad skal bandet spille? Pop, disko, dansktop, rock eller jazz? Skal det være jeres musiksmag eller måske et gennemsnit af jer og jeres gæsters smag? Til selve bryllupsfesten får I selv ikke så meget tid til andet end det, det hele drejer sig om, nemlig at være det konstante midtpunkt. Derfor har I  brug for at vide, at det hele klapper, og at I ikke skal bekymre jer om kvaliteten og afviklingen af musikken til jeres livs fest.  Witness er blevet betroet denne opgave af rigtig mange brudepar over hele landet, og vi vil gerne dele vores erfaringer med jer.
 

Witness, spiller en bred vifte af hits fra især 80´erne frem til idag.

I en skøn blanding af danske og udenlandske holdbare hits bygger vi vores 3 sæt op, så lydniveauet stiger gradvis hen over aftenen/natten. Hvis der er en speciel sang, som betyder noget særligt for jer - lad os da tale om dette inden festen. Så kommer sangen  med på sætlisten. Hvis I ønsker det, spiller også vi gerne brudevalsen. Lyt til vores lydklip under Lyt til musikken og dan jer et indtryk af musikken. Witness stiller altid op med 5 personer, og vi spiller al musik 100% live. 

Noget af det praktiske:

Hvis jeres bryllupsmiddag starter omkring kl. 18:00, så betyder det i de fleste tilfælde, at danse- musikken starter omkring kl. 23:00, og i mange tilfælde først lidt i midnat. Det er som regel en god idé, at bandet slutter, når natmaden serveres, typisk kl. 2:00. På det tidspunkt lover vi, at der ikke er meget dansekrudt tilbage i jeres gæster. Vores tilbud giver jer 3 x 45 minutters dansemusik, hvis det altså kan nå at blive afviklet inden den aftalte sluttid. Hvis middagen trækker ud, tilpasser vi vore sæt og pauser, så sluttiden kommer til at passe. 

Optræden:

Witness tager det at spille til et bryllup meget seriøst. Vi optræder derfor altid nobelt klædt, og udtrykker os i en tone, som ikke vil genere nogen af jeres gæster. Selvfølgelig skal der også være plads til sjov, men vi anser det som vigtigt, at vi som orkester optæder med både stil og klasse.

Pladsbehov/udstyr/opstilling:


Witness, som jo er et 5 personers orkester, skal bruge ca. 4,5 x 2,5 meter som minimum til vores udstyr. Vi medbringer selv alt i lys og lyd udstyr, og spiller gerne blandet musik fra CD over vores anlæg i pauserne. I er mere end velkommen til at medbringe jeres egen CD med blandet musik.
Det er en god idé at sørge for et lille musikanlæg, som I kan spille videre på, mens Witness pakker sammen.
Opstilling af udstyret klarer vi på ca. 1,5 time inden vores optræden. Vi skal ikke lave lydprøve, så alt foregår uden at forstyrre festen, og vi forlader selvfølgelig festlokalet under taler og festsange.
 
Dinner pianist:
 
Witness samarbejder med nogle dygtige pianister, som spiller hyggelig klavermusik under middagen.
( nej, ingen orgel-poul her! ) Typisk spiller pianisten ca. 4 timer under middagen. Han er også klar til at spille med på eventuelle festsange.
 
Bestilling af Witness til Bryllup
 
De populære bryllupsdatoer fra maj til september bookes i meget god tid. Så bestil gerne musik til jeres bryllup op til et år i forvejen.