
Om kort tid er der premiere på en helt nyskrevet musical, der opføres i Elværket hele uge 10 og har medvirkende fra Frederikssund kommunale ungdomsskole. Det er 12. gang, ungdomsskolen prøver kræfter med musicalgenren og forestillingen i år er ganske anderledes end de foregående års musical .
Det er en musical, der tager sit afsæt i en lokal historie, nemlig om den af alle på egnen så kendte Grevinde Danner. Så vidt vides er det første gang hendes historie er sat i en musikalsk ramme.
Den er meget spinkel og enkelt fortalt , denne musical - for historien om grevinde Danner er i sig selv en helt ufattelig Askepot historie - ingen har haft så specielt et liv som hende - hvis man skrev om det som en historie, ville alle sige, at det var vildt overdrevet -
Hun blev født i den usleste fattigdom og endte med at blive gift med en konge og blive den rigeste kvinde i Danmark nogensinde - og hun gav alle sine penge til de fattige, fordi hun aldrig glemte sin fattige opvækst. Hun var den mest udskældte og forhadte kvinde, alligevel bevarede hun fatningen,skrev og talte 4 sprog flydende, rejste Europa rundt, sang og dansede. Et usædvanligt stærkt og begavet menneske.
Der er smukke prinsesser med i forestillingen, fattige børn, feer og troldmænd, moderne, forkælede skeptiske børn og så selvfølgelig Grevinde Danner, flankeret af sin elsker Berling, ( Berlingske tidende) hans onde mor, den berømte skuespillerinde Johanne Louise Heiberg og endelig HCAndersen.
Al musikken er af Sebastian, bortset fra et rapnummer, der er skrevet af Victor Haile Giorgis Marcussen fra Frederikssund .
Orkestret udgøres af tre professionelle musikere - med kapelmester Jens Søbæk, Frederikssund i spidsen.
Kostumerne er meget elegante og fornemme og har krævet meget omtanke af designerne ledet af Birgitte Birch.
For fjerde gang er det instruktør Gunhild Brethvad, København, der har skrevet musicalen og instrueret de 37 medvirkende.
Forestillingen spiller hele uge 10 i Elværket , der for 12.gang generøst har åbnet sine døre og stiller ekspertise og hjælp til rådighed v. leder Eskild Marcussen.
Lyden blir sat af Søren Rosenius, Ølstykke og lyset af Jens Damsager fra Det Ny Teater.
Aftenforestillingerne starter kl. 19.30 og der er desuden eftermiddagsforestillinger lørdag og søndag, som sagt i uge 10.
