Forårsdag i Ejerlauget

LIDT AF HVERT....................

 
Info om storskrald i vores fælles gård
Københavns Kommune har desværre nedlagt ordningen med storskraldscontainere, og det betyder, at vi ikke længere får stillet en container op i Postgården.

Hvad gør du i stedet?
Du kan benytte genbrugspladsen Bispeengen, som ligger over for Fuglebakken Station – på hjørnet af Borups Allé og Hillerødgade.
Hvis du kommer i bil, skal du benytte indkørslen fra Nordre Fasanvej, under Bispeengbuen.
Du kan læse mere om genbrugspladser og åbningstider på Københavns Kommunes hjemmeside.

Har du ikke mulighed for selv at komme af sted?
Så kontakt gerne Ejerlaugets bestyrelse på 
info@glasvej-karreen.dk eller gårdmand Mats (60700828) og oplys, hvad du har af storskrald, f.eks. større møbler, indendørs træaffald eller hårde hvidevarer/større elektronik.
Vi vil gerne forsøge at hjælpe med en løsning, men kontakt os først, inden du stiller noget i porten eller gården. TAK :-)

Hvorfor er det vigtigt?
Selv små mængder storskrald, der stilles uden aftale, kan desværre få en afsmittende effekt og hurtigt føre til, at flere begynder at sætte affald fra sig, hvor det ikke hører til.
Det vil vi gerne undgå, så vores fælles gård fortsat kan være pæn og indbydende.

På forhånd tak for din forståelse og samarbejdsvilje.
 ------------------------------------------------------------------  
VIS HENSYN.......
En lun sommeraften i vor fredfyldte grønne gård, kan være en dejlig og minderig oplevelse. Karreens beboere består af varierede familier, hvor nogle har små børn, andre har skiftende arbejdstider, hvorfor bestyrelsen venligt skal bede om, at der på hverdage skal der være stille og roligt i gården fra kl. 22:00 - Fredag/Lørdag fra kl. 23:00, jf. Ordensreglementets pkt. 3.
Når du griller i gården, skal grill opstilles og tændes på fliser eller på Petanquebanen.
Aldrig på asfalt, græsplæne, træterrassen eller bord/bænkesæt – varmen ødelægger underlaget. Husk at fjerne din grill – når den er blevet kold, senest næste dag.
De 6 bord/ bænkesæt m/ skilte "Ejerlauget", som står på petanquebanen, må gerne flyttes ud på den store græsplæne, blot man sætter dem tilbage igen på petanquebanen, dette især af hensyn til græsslåning, solbadning og leg på plænen. De 3 bord/bænkesæt som står på træterrassen må ikke fjernes derfra.
Bord/bænkesæt som ejes af de respektive foreninger og står på deres "matrikel" (Thekla, Heklabo, Glasgården og Houmannshus) må kun fjernes efter særskilt aftale med den pågældende forening.
 
OBS: 
Ved større private arrangementer i gården skal Ejerlaugets bestyrelse orienteres. 
Se under fanen <Foreningen>
 
------------------------------------------------------------------ 
 
Hvem er vi?
Ejerlauget Glasvej-karren består af:
Frederikssundsvej 62 (Jeudan), 
AB Houmannshus, EF Heklabo, AB Thekla og
AB Glasgården - i alt 5 ejendomme der giver husly til 202 boliger, 13 butikker og 9 andre erhverv.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

HUSK...................................

OBS!
INGEN bilparkering i gården i perioden 8. juni til 30. november 2026 på grund af omfattende renoveringsarbejde i AB Glasgården.
De 5 P-båse vil blive anvendt til cykelparkering for gårdens beboere.
 
 
Ordensreglement  -  KLIK
 
                      
  at hund og andre husdyr IKKE
  må være i gården, jf.
  Ordensreglementets pkt. 2.
 
PARKERING af biler i gårdens
5 P-båse er KUN forbeholdt erhvervslejere
på hverdage i tidsrummet mellem
kl. 8:00 og 18:00.
Ingen parkering i weekender og helligdage.
Det er ikke tilladt at parkere foran Baghuset.
Dog er af- og pålæsning tilladt (max. 30 min.)
 
HUSK, at parkere cykler i gårdens cykelstativer,
i den fælles cykelkælder under træterrassen
eller i egne cykelrum/kælder i de respektive foreninger.
 
Det er IKKE tilladt at parkere cykler og knallerter langs græsplænens hegn, træer og bord/bænkesæt.
 
Erhvervslejerne i Det store Baghus har midlertidigt tilladelse til, at parkere deres cykler til HØJRE for elevatoren på hverdage. KUN cykler - IKKE motorcykler.
  
Parkering af motorcykler i gården skal ske i
P-området bag Apoteket - det gælder både for gårdens beboere og erhvervslejere i Baghusene.
 
 
OPFORDRING
ALLE cyklister og gående opfordres til altid at benytte cykelporten ved ind- og udgang til gården fra Frederikssundsvej. Cykelporten åbner kun den ene portdør og er KUN åben i ganske få sekunder. Dermed reducerer du muligheden for,
at ubudne gæster har fri adgang til den dejlige gård.
 
 
♥ HJERTESTARTER ♥
Hjertestarter til fri afbenyttelse er opsat på det grønne affaldsskur ved Frederikssundsvej 62 B. Brugsanvisning kan ses HER. 
Læs mere om hjertestarter på TrygFondens hjemmeside hjertestarter.  

KALENDER

date Lørdag d. 5. september 2026
time 15:00 - 23:00
venue Petanquebanen/græsplænen
description Reservation af 6 bord/bænkesæt m/ skilte Ejerlauget
Ejerlauget Glasvej-karreen | CVR: 33 54 36 03 | 2400 København NV - Danmark | info@glasvej-karreen.dk