Kong Vinter hærger Norddjursland

Af Nicolaj Pedersen 
& Martin Hejborg

For den almene borger har alt dette sne også skabt problemer. Kirsten Rasmussen, Auning, kører hver dag med bussen for at komme på arbejde i Grenå. I denne tid har vejret og de utallige mængder sne gjort, at hun nogle af dagene er blevet mellem 20 og 30 minutter forsinket. Hun mener dog, at snerydningen er optimal: ”Kommunen og de ansatte gør alt, hvad de kan for at få ryddet vejene så hurtigt som muligt. Det er en svær situation de er i, for der bliver jo ved med at komme sne.”

Sneen slider på kommunekassen

For kommunerne har det voldsomme snefald medført, at der er blevet tømt godt ud i pengekassen. Ifølge Norddjurs Byråd koster en rydning af hele Norddjurs Kommune 200.000 kr. Derudover koster det 600.000 kr. mere, hvis det skal gøres under en snestorm eller stærk fygning.

I uge 47, hvor der ifølge DMI faldt omtrent 41 mm nedbør, og hvor der var frost i 6 ud af 7 dage, blev der skabt store økonomiske problemer for kommunen. Det har kostet millioner af kroner. Byrådsmedlemmet fra Venstre, Jens Meilvang, har bekræftet overfor Århus Stiftstidende, at det er en dyr proces at fjerne sneen fra vejene og salte dem på en ganske almindelig dag. Sidste år da vejrguderne valgte, at vi her på Djursland skulle have en hvid vinter, blev der, ifølge Norddjurs Kommune, brugt ca. 11.000.000 kr. mere end hvad kommunen havde sat penge af til.

Vejsalt bryder den naturlige idyl

Ifølge Informationscentret for Miljø og Sundhed har vejsalt en stor skadelig effekt for miljøet. Ifølge IMS vil det mest benyttede vejsalt (natriumklorid red.) lukke af for porerne i jorden og dermed forhindre planterne i at optage næringsstoffer og vokse. Plantelivet nær vejene bliver deforme og vejene ødelagte. Vejsaltet er desuden skyld i at bremserne, undervognene og karrosserierne på bilerne ruster hurtigere.

Dyre tider – hvide tider

Hvis man håber på, at sneen forsvinder inden, at juleindkøbene skal overstås, må man tro om. Ifølge Jesper Rasmussen fra DMI bliver sneen liggende julen og nytåret over. Om dette er godt eller skidt, er op til den enkelte at vurdere, men en ting er helt sikkert – vi får en hvid og kold jul.

Kvindernes pirrende trang til julekøb

På Djursland er julehandlen i fuld gang. 8,2 mia. kroner lyder dette års julegaveforbrug på i hele landet. Kvinderne er på det store gaveindkøb, allerede inden december er startet, mens mændene venter til sidste øjeblik.

Af Naja Buus Kristensen
 & Sasha Kostending Hansen

I år øger mænd og kvinder julegavebudgettet i forhold til forrige år, hvor krisen hærgede over hele landet. Selvom krisen ikke er helt ovre endnu påvirker det ikke dette års julegaveindkøb. Mænd og kvinder har ikke tænkt sig at købe færre julegaver – tværtimod. Dansk Erhverv mener, at vi i år vil komme til at bruge 8,2 mia. kroner på julegaver. Folk mener, at når økonomien er til det, skal man glæde andre ved at købe dem en gave til jul. Der er dog en vis forskel på, hvorvidt det er mænd eller kvinder, der handler gaverne. En undersøgelse fra Grenå viser, at det er kvinderne der er de store julegavekøbere. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de bruger flere penge, end mændene gør. Undersøgelsen viser også, at kvinderne ofte køber gaver til de forskellige familiemedlemmer, mens mændene kun køber til deres partnere. De tænker derfor ikke så meget over prisen på gaven, som kvinderne gør, når de planlægger budgettet.

Forbruget former dig

Planlægning af budgetter og køb af gaver er en del af et hvert menneskes søgen efter sin egen personlighed og egen måde at håndtere sin hverdag på, hvad enten man er mand eller kvinde. Mænd vælger at håndtere hverdagen på en måde og kvinder på en anden måde. Den enkelte styrer selv planlægningen af hverdagen og arbejdet med at skabe sin identitet. For et hvert menneske er forbrug en faktor der præger ens identitet, identitetsfaktor. Forbruget er med til at skabe ”jeg’et”, som passer til vor tids samfund.

Jul er den tid, hvor forbruget helt klart topper. Mængden af forbrug er forskelligt for kvinder og mænd. Når man kigger ned af gågaden, ser man mange kvinder gå med fyldte bæreposer. Kvinder bruger også flittigt penge, går gerne i forretninger og køber nye ting. Kvinders forbrug kan derfor tyde på, at være vigtigere end mænds. I julen holder kvinderne også styr på at planlægge hvor og hvornår julegaverne skal købes. Kvinder får købt alle deres julegaver i god tid. Det er en typisk kvindehandling. Eftersom kvinderne muligvis vægter forbrug højere end mændene, udviser de interesse for at købe julegaverne. På det punkt ligner mændene ikke ligefrem kvinderne. For mændene er det ikke vigtigt, at alle julegaverne er klar hjemme i skjul inden den 1. december. Hvis bare gaverne er købt inden den 24. december, er alt i den skønneste orden.

Forandring fryder

Samfundet er ændret fra det industrielle samfund til det senmoderne samfund, og i den tid har familiestrukturen ændret sig meget. I det industrielle samfund havde kvinder ingen indflydelse, hvor man i dag kan se, at de har meget mere indflydelse. Dette kommer til udtryk, når familien skal købe julegaver. Så er det kvinderne der bestemmer, hvad der skal handles.

*Procentfordelingen af befolkningens mening om hvor stor/lille julegavehandlen vil blive i år i forhold til 2009.