S
  

Politik

Regeringens modarbejdelse betyder valgbrud

”Regeringen arbejder imod os”

Af Anders Burlund Fink
& Christopher Helbo Larsen

Hvis ikke regeringen beslutter sig for at støtte undervisningen i Danmark, vil det ødelægge landets fremtid. – Sådan siger Norddjurs’ borgmester Jan Petersen under et interview, efter et møde. Regeringens nuværende politik om at spare sig ud af finanskrisen vil ikke føre noget godt med sig – ”Det er en ond spiral” og som at ”slå næve i et blot øje” siger borgmester Jan Petersen. Med regeringens sparepolitik, betyder det at Norddjurs kommune fra nu af, selv skal betale for trafikken i kommunen. Det vil betyde at det i første omgang vil gå i den forkerte retning, ikke mindst fordi formuen var væk, da Socialdemokraterne overtog pladsen som spidsen for Norddjurs kommune. Men Jan Petersen mener, at det på lang sigt vil kunne komme til at se godt ud i kommunekassen.

Undervisning vs. miljø

Norddjurs-kommune står overfor et dilemma.
Et andet valgløfte lyder på, at undervisningen på Djursland skal være så god som mulig og de unge studerende skal have god mulighed for transport til uddannelserne. Det mål hænger ikke sammen med den nuværende trafik på Danmarks snude. Gymnasiestuderende på Grenaa Gymnasium, der bor i Ebeltoft, bruger hver dag 1,5 time på transport hver vej. Borgmester Jan Petersen siger, at kommunen ikke har råd til at lave buslinjer, der kører med enkelte passagerer. Det er også imod Socialdemokraternes mål for et miljørigtigt Djursland, da busser med enkelte passagerer er en stor synder for CO2- forureningen. Men det strider imod et af Norddjurs kommunes løfter, der lyder på, at ”påtage sig det naturlige ansvar for at sikre buslinjer (…) for at sikre adgang til job og uddannelse med kollektiv trafik”. Hvis ikke kommunen finder en løsning på de to problemer, kan det ikke undgås, at kommunen bryder mindst et af sine valgløfter.

Miljøfarligt affald på Bredstrupsvej i Grenaa

Et af valgløfterne som Socialdemokraterne lovede op til valget i 2009 gik ud på, at arbejde sig frem til en sundere natur og at Grenaa havn skulle blive en af de bedste i Danmark. De to ting hører bare ikke helt sammen, når Grenaa havn, de sidste år, har kørt forurenet jernaffald op på Bredstrupsvej i Grenaa. Affald der intet godt kan gøre for jorden, det bliver gravet ned i. Men borgmester Jan Petersen siger, at det nedgravede affald intet har med kommunen at gøre, og deponeringen er under skarp overvågning af et miljøråd.

95 % unge skal bestå ungdomsuddannelsen

Er du enig i regeringens plan, om at spare sig ud af krisen? Nej, det er jeg på ingen måde enig i. Det vil nemlig blive dyrere på længere sigt at skære på uddannelserne, da ungdommen er vores fremtid. Regeringens planer strider også med deres ønske om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Desuden bliver det også svære for børnefamilierne, pga. besparelser – Jan Petersen.

Statistik

Kvinder virker mere neutrale i forhold til mænd med deres holdning til hvordan Socialdemokraterne lever op til deres valgløfter. Desuden er det under halvdelen af svarpersoner, der føler de ved noget om Socialdemokraternes løfter.

 
 
 

”Det fremgår af aftale om udmøntning af globaliseringspuljen (november 2006), at mindst 85 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 procent i 2015 ” /Undervisningsministeriet 

 
 

Nogle af socialdemokraternes løfter, ved sidste kommunevalg i Norddjurs kommune:

  • Genetablering af Kolindsund 
  • Flere naturoplevelser på Djursland 
  • Udbygning af Grenaa Havn (“Fremtidens havn”)
  • Tilbud af sund mad i offentlige institutioner
  • Udbygning af Pavillonen
  • Hurtigere trafik mellem Grenaa-Århus og Grenaa-Randers
 
 

”Cafépenge” eller ej?

Det er det store spørgsmål, som alle diskuterer lige for tiden. Men er afskaffelsen af SU for hjemmeboende en realitet?

Af Ida Harfeld Møller
og Ellen Christiansen

Den 19. november 2010 fremlagde regeringen (Venstre og Konservative) deres nye udspil til en SU-reform. Hovedpunktet i denne reform, og det mest omdiskuterede emne, er spørgsmålet om de såkaldte ”cafépenge”. Regeringen vil fjerne SU for hjemmeboende på ungdomsuddannelser og i stedet bruge pengene på folkeskolen. Men er dette det rigtige sted at hente pengene?
Det mener opposition ikke. De føler ikke, at regeringens udspil er gennemtænkt, eller at regeringen har overvejet de konsekvenser, der er ved at fjerne SU’en. En af disse konsekvenser kan være et stigende frafald på ungdomsuddannelser, da mange unge sandsynligvis vil droppe ud. En anden konsekvens kan være, at de unge vil være nødt til at arbejde mere for at tjene penge. Derfor vil de studerende ikke have så meget tid til lektier og afleveringer.

Systemet fungerer ikke

Det er ikke kun oppositionen, der synes, at afskaffelsen af SU for hjemmeboende er en dårlig idé. Også de unge er meget imod. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener for eksempel, at det vil få færre unge til at tage en ungdomsuddannelse. De fremhæver også problemet ved at nogle unge, selvom de er hjemmeboende, skal betale kost og logi til deres forældre. Også de unge som er flyttet hjemmefra, men ikke bor langt nok fra deres forældre til at få udeboende SU, bliver ramt. Nicoline Petersen, som går på andet år på Grenaa Gymnasium, er en af dem der bliver ramt. Hun er udeboende, men får den laveste hjemmeboende SU, da hun ikke bor langt nok væk fra sine forældre til at falde i udeboende kategorien. Hun er meget imod, at regeringen vil fjerne størstedelen af hendes indkomst. Ifølge Nicoline fungerer systemet ikke, som det er nu, og hvis regeringens SU-reform bliver vedtaget, vil det da overhovedet ikke fungere. Hun mener, at reglerne for hjemmeboendes SU skal laves om, hvis regeringen vil gennemføre deres SU-reform.

SU-reformen: En realitet?

Men bliver regeringens omdiskuterede SU-reform vedtaget? Det er der ikke meget, som tyder på. Ingen af oppositionspartierne vil være med til at vedtage den, og regeringens eneste støtte parti Dansk Folkeparti har også meldt ud, at udspillet er imod deres politik, og at de ikke kan støtte det. Derfor er sandsynligheden for et flertal i folketinget minimal. Så lige nu ser det ud til, at de unge får lov til at beholde deres ”cafépenge”.

 

Snyder kommunalpolitikere vælgerne?

Kommunalbestyrelsesmedlem melder sig ud af Dansk Folkeparti et år efter valget.

Af Stefan Bak Pedersen
og Kristian Svane

Hans Fisker er ude af Dansk Folkeparti, kun et år efter kommunalvalget. Dette skete på kommunalbestyrelsesmødet i Norddjurs kommune den 30. november 2010, hvor  borgmester Jan Petersen startede med at læse et brev op fra et Dansk Folkepartiets kommunalbestyrelsesmedlemmer, Hans Fisker, hvori der stod, at Fisker, med øjeblikkelig virkning, melder sig ud af Dansk Folkeparti og figurerer som løsgænger i kommunalbestyrelsen.

Fisker udsendte tirsdag aften klokken 22.50 en pressemeddelelse, hvor han redegør for sit pludselige exit fra Dansk Folkeparti.

"Jeg meddeler hermed, at jeg er trådt ud af Dansk Folkeparti. Grunden hertil er, at jeg, gennem de sidste halve år, har oplevet flere og flere udmeldinger fra partitoppen, som jeg ikke kan tilslutte mig. ”

Dråben der fik bægret til flyde over

”Jeg har altid troet, at ytringsfriheden stod højt på DF's prioriteringsliste, men det gælder åbenbart kun for de ”rigtige” ytringer,” udtaler Hans Fisker. Regeringens nye pointsystem er også noget, der går Fisker på; ”Det må kunne gøres bedre, mere retfærdigt og frem for alt mere enkelt”.

Til slut kommenterer han; "Dråben, der for alvor fik bægeret til at flyde over var, at DF nu er medunderskriver af en finanslov, der rammer uddannelsessystemet hårdt. I resten af denne valgperiode vil jeg fortsætte med at arbejde for de ting, jeg har stået for i valgkampen og overholde de aftaler, jeg har indgået, ligesom jeg selvfølgelig vil fortsætte mit gode samarbejde med Inger Andersen (DF)."

Umiddelbart efter udsendelsen af pressemeddelelsen er det blevet forsøgt, at skaffe udtalelser fra Hans Fisker, men han havde ingen yderligere kommentarer til sagen.

Utilfreds Bent Andersen

Situation blev en realitet den 1. december, da tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Bent Andersen, hvis kone Inger Andersen er det andet medlem af Dansk Folkeparti i kommunalbestyrelsen, i en debat, udtrykte sin klare mening om Hans Fiskers afgang fra Dansk Folkeparti.

"Det er den største skuffelse, jeg indtil nu har fået, og samtidig har jeg aldrig fået så lang en kniv i ryggen, som den Hans Fisker Jensen har ført, ved at melde sig ud af Dansk Folkeparti.”

Bent Andersen fortsætter: ”Hans Fisker, du har gjort mig og min kone Inger meget ondt, og du har i den grad misbrugt den tillid vi havde til hinanden, endda så meget, at sandheden nødvendigvis må frem.

Og hvad er det egentlig for argumenter du kommer med? Christiansborgs politik kan du ikke bruge til noget som helst i dit kommunale arbejde.”

Uenigheder i familien Andersen

I debatten udtaler Bent Andersen, at samarbejdet mellem Hans Fisker og hans kone fremover vil blive meget besværliggjort, på grund af Hans’ manglende troværdighed. I et interview med Inger Andersen var det et helt andet svar: hun vil gerne fortsætte samarbejdet med Hans Fisker, som har fungeret godt.

Løsgængere i kommunalpolitik

Ifølge grundloven er politikere kun bundet af deres egen overbevisning, derfor er de også fuldt berettiget til at forlade deres partier. Men hvad mener folket om politikere, der forlader deres partier i utide? På gaden har vi stillet folk følgende spørgsmål:

Hvad er din holdning til at politikere som melder sig ud af et parti efter blot et år? Mener du, de svigter deres vælgere? Er man utroværdig?

Anders, 19 år, STX-studerende, Grenaa Gymnasium:

”Jeg mener ikke, han svigter sine vælger eller er utroværdig, det kommer an på, om han holder de løfter han lovede under valgperioden. Det er ligegyldig om man melder sig ud af partiet, så længe man holder sine løfter, så svigter man ikke sine vælgere.”

Jens, 42 år, smed:

”Det gør de jo!”

Også selvom de holder det, de lovede?

”Man stemmer jo også på partiet, det er ikke kun manden, man stemmer på. Selvfølgelig stemmer man også på manden, han repræsenterer jo et parti.”

Hanne Roed, 52 år, bibliotekar:

”Ja, det gør de, fordi dem der har stemt på dem, har nok også stemt på partiet.”

Hvad hvis de holder deres løfter, men partiet ikke rigtig holder dem?

”Det kommer nok meget an på den politiker det drejer sig om, om personen har gennemslagskraft nok, til at kunne brænde igennem med det, så er folk måske ligeglade.”

Marianne Trenkner, 52 år og Lone Pløger Thoft, 37 år, begge er lektorer på Grenaa Gymnasium:

”Hvad er begrundelsen for, at han har meldt sig ud?”

Det er mere generelt vi spørger om, det er ikke i forhold til Hans Fisker.

”Jamen, der skal jo være begrundelse. Altså hvis partiet går i en anden retning af, hvad man var enige om, så er det da bedre at melde sig ud, end at falde til patten.”

Andreas, 19 år, STX-studerende, Grenaa Gymnasium:

”Det kommer an på, hvad de står for, og hvad partiet står for, og om der er nogle ændringer, nogle kovendinger i partiet eller ved politikeren. Hvis personen ændrer sine holdninger, så er han utroværdig, fordi så er han blevet valgt ind på et falsk grundlag. Men hvis ikke hans holdninger stemmer overens med partiets, altså at partiet har ændret sig og han fastholder sine holdninger, så synes jeg det er okay, bare man ikke skifter fra blå til rød.”

Unge overtager politikken

De unge i Norddjurs vil høres, og det bliver de!

Af Rie Holm
& Christina Hougaard

 Den 24. november 2010 afholdt Børn- og ungeudvalget et dialogmøde, hvor de invite-rede alle elevrådene fra folkeskolerne i Norddjurs kommune, Ungdomsskolerådet og ungdomsrådet ”Aktørene”. Mødet blev afholdt i den nye ungdomsklub i Grenaa.

”Vi holder dialogmøde indimellem med de forskellige aktører indenfor Børn- og ungeudvalget, fordi vi får mere situationsfornemmelse af, hvad der rører sig, og dem vi møder, får mulighed for at komme med synspunkter. Det rykker vores udvalgsarbejde nærmere de berørte borgere,” siger formand for Børn- og ungeudvalget, Mads Nikolaisen (SF).

Medindflydelse for unge

Idéen med mødet er at Børn- og ungeudvalget skal have mulighed for at snakke med unge mennesker om, hvad der sker i Norddjurs kommune, da det er den befolkningsgruppe Børn- og ungeudvalget beskæftiger sig med politisk.

Et af emnerne på mødet var ”Medindflydelse for unge”. Generelt bliver de unge hørt, men der er også nogen, der mener, at de helt små klasser på folkeskolerne skal være med i elevrådene, så alle får medindflydelse – uanset alder. Andre mener, at det kunne være rart at få endnu mere indflydelse i form af deltagelse i landsdækkende møder, hvor elevråd fra hele landet mødes og diskuterer.

Fremtidens ungeindflydelse

Jeppe Würtz Petersen, formand for ”Aktørerne”, og Per Larsen, pædagogisk viceinspektør ved Norddjurs’ ungdomsskole, er begge enige om, at unge vil være interesserede i at deltage i et sådant møde igen.

”De unges reaktion var positiv over for selve det, der skete den dag - det der med at de bliver hørt,” siger Per Larsen og fortsætter: ”Det kunne være godt med et forum, hvor man kan få noget fællesskab ind og inspirere hinanden og på den måde også blive et større talerør til den politiske del.”

Dog var der ikke et så stort fremmøde blandt politikerne, da 5 ud af 7 var forhindret i at komme. ”For det første var det for dårligt, at der kun var mødt to ud af syv medlemmer af Børn- og ungeudvalget op til mødet,” siger Jeppe Würtz Petersen til spørgsmålet om gode og dårlige oplevelser ved mødet og tilføjer: ”Men det var godt, at 10. klasse var repræsenteret, og det samme burde Gymnasiet, Handelsskolen og Teknisk Skole også have været med deres elevråd.”

"Modelfoto"
 
Ungdomsrådet ”Aktørene”

Ungdomsrådet består af 8-10 unge i aldersgruppen 15-25 år. Rådet blev nedsat af kommunalbestyrelsen, fordi de er interesserede i at høre, hvad de unge gerne vil med Norddjurs kommune. Rådet er frit, men det administrative er sorteret ind under ungdomsskolen, som hjælper dem. ”Aktørene” sidder med i ungdomsskolebestyrelsen og deltager også i andre møder som fx dialog-mødet med Børn- og ungeudvalget.

”Som formand og en del af ”Aktørerne” i kommunen, så mener jeg, at det er min og vores opgave at deltage i sådan nogle møder, hvor vi har mulighed for at blive hørt omkring vores idéer og forslag til, hvordan det kan blive bedre at være ung i kommunen. Og netop hørt kunne vi blive til det møde, da der var mødt kommunalpolitikere op,” siger formand for ”Aktørerne”, Jeppe Würtz Petersen.

Lige nu arbejder ”Aktørerne” på at få gennemført idéen om et ungdomshus. Et sådant ungdomshus skal fungere som samlingssted med aktiviteter for unge - uden indblanding fra voksne. Tidligere er det også lykkedes ”Aktørerne” at få gennemført nogle koncerter i kulturhuset i Grenaa.

Ungdomsskolerådet

Ungdomsskolerådet er et råd bestående af 12-15 unge fra de fire ungdomsskoler/-klubber i Norddjurs kommune: Grenå, Ørum, Allingåbro og Auning. Rådet diskuterer sager, der vedrører ungdomsskolen, herunder sorg-grupper, Marthaskolen, A-klasserne osv. De sidder også med i ungdomsskolebestyrelsen, hvor de deltager i debatter vedrørende ungdomsskolen.

2.st på Grenaa Gymnasium