Primrose Avenue

1. brev hjem

Kære alle,

Så sidder vi her i Bengalurus augustmonsun. Der er 27-28 grader, en svag brise til at køle en af og en 20 grader om natten. Regnen udebliver dog for det meste, hvilket jo er noget af et problem for landbruget. Når det så endelig regner, er det med mudderfloder igennem gaderne, så man skal hoppe rundt mellem floderne.

Vores tur herned gik ganske smertefrit, selvom vi var oppe kl. 4 om morgenen. Vi blev opgraderet til businessclass i Frankfurt, så vi fik en lille forsmag på vores nye luksusliv JDet er nu ganske dejligt at sidde der, blive budt velkommen med champagne  og kunne vælge mellem forskellige menuer og vine, få varme dampende klude til ansigtet osv.

I Bangalore lufthavn ventede en bil på os og alle kufferterne, og så gik det i turbofart gennem de øde gader ind til Palm Meadows Club hvor vi skulle bo de første dage. (www.palmmeadowsclub.com)
Meget smagfuldt sted med skøn restaurant, store pools og alt hvad der ellers skal bruges, til en opstart af et nyt liv. Dejligt fredeligt sted, meeeen man skal jo lige vænne sig til serviceniveauet. Som Laura sagde ”De er så søde, de åbner altid dørene for os ”
J

 Vi fik vores ”driver” den næste dag. Gerald hedder han, og han kørte os hen til vores hus, så vi lige kunne se hvordan det egentlig så ud ”live”.  Det var jo noget tomt, men de mest nødvendige møbler var da tilstede. Det er jo altid spændende når ,man lejer noget møbleret, og så i Indien. Gad vide hvad de mener med møbleret!!!. Her betyder møbleret f.eks. at det er uden skyggen af køkkenting så den sidste tid har virkeligt været en prøve for mit manglende shoppinggen, men jeg har vist klaret det nogenlunde. Det er jo bare at køre fra mall til mall og køre visakortet igennem et utal af gange ;-)

Dag 3 var vi en tur ude på Laura og Simons skole – Inventure Academy (www.inventureacademy.com)– vi ventede og ventede på diverse lærere, men det var nok meget godt for så kunne L og S vænne sig lidt til atmosfæren på skolen. Vi blev vist rundt og fik set klasseværelser osv. og børnene var meget begejstrede. De mente det var en noget sejere skole end Falkenborgskolen!

Dagene gik og søndag mente vi det var på tide at flytte fra hotel til hus. Og der sad vi så med lidt pasta med ketchup – sikke et velkomstmåltid – men det er jo ikke altid det er til at overskue at gå ud og spise.

Mandag var den store skolestartsdag. Vi kørte derud med bilen og børnene blev grabset af hver deres klasselærer. Jeg var med Simon inde i klassen og han blev pænt budt velkommen af læreren, der gjorde meget ud af at fortælle de andre elever, at Simon jo altså ikke forstod hvad de sagde til ham, men at de bare skulle bruge fagter og lyde osv. Det gik fint. Så skulle han have en ”buddy”, altså en god ven der skulle tage sig af ham den første tid. Det blev Namman, som er en meget pligtopfyldende dreng der stadig følger Simon i tykt og tyndt.  Og så nåede vi stadiet hvor jeg fik sparket ud af klassen og de skulle lave matematik. De har 9 lektioner om dagen á 40 min, så det skifter meget. Der sport hver dag, dance, art og music 2 gange om ugen hver. De rør sig derfor en del og det er ikke kun, at sidde ned og lytte til noget man ikke forstår. Det har nok også gjort at det er gået rimelig smertefrit at starte op for Laura og Simon. Allerede dag 3 var de med skolebussen hjem, og dagen efter med bussen igen om morgenen. Det er meget smart for bussen holder lige ved siden af hvor vi bor, så 7.40 går vi til bussen og den er tilbage ca. 16.

Tommy er startet op på arbejdet, er belevt flyttet over til Novo nordisk, India og har derfor indisk chef osv. Han pendler mellem Novos kontor og TCS der udvikler det nye program for Novo. Det bliver tit sent han er hjemme, men der er også tidsforskellen hjem til DK at tænke på. Og så lige den fact at inderne tit arbejder til vældig sent.

Jeg har meldt mig ind i OWC – Overseas Womens Club. Vi holder coffeemornings på Leela Palace, som er det vildeste hotel jeg nogensinde har set. Store søjler, vandfald og guld og dims over det hele. Det er vældig hyggeligt og jage har allerede snakket med en mængde mennesker. Det er en meget velfungerende club med over 700 medlemmer. 40-50 stk er helt nye medlemmer, så der bliver stadig udstationeret en del trods finanskrise. De har en del velgørende arbejde, som jeg skal i sving med, når det hele falder på plads. I november Og så er der den store OWC julebasar, og så kan jeg ikke lade være med at tænke på julebasaren i New York som Thomas og Kristine stod for, det var en god oplevelse.

Vi får jo prøvet meget nyt hernede i Indien. Jeg er jo f.eks. blevet ”Madam”her på det sidste. Jeg har slået mig ned som arbejdsgiver, og har fået ansat lidt personale. Man behøver jo ikke at gøre livet mere besværligt end det er ;-). Jaya , vores søde maid, kommer hver dag fra 10-17 og gør rent, rydder op, vasker tøj osv. Det virker ganske godt allerede selvom vi kun kører på uge 2. I mandags bukkede jeg så også under på madsiden og fik fat i Winnie (Jayas søster) som er prøvekok i denne her uge. Det er meningen hun skal komme fra mandag til torsdag. Vi holdt familiemøde om hendes dage, og man-tors blev vist konklusionen. Også selvom Laura mente vi skulle på restaurant hver anden dag!  – men det er vist kun fordi der er et center der trækker, og hun er absolut ikke blevet sprunget over når vi taler om shoppinggener, de er fuldt ud  udviklet.

Så har jeg ansat Karran der er gartner. Han kommer og klipper og fejer græsplæne, luger osv til den store guldmedalje. Det er nu meget rart, så skal jeg ikke have fingrene i skorpioner og centipedes!!!! Jeg skal på planteskole i dag og have købt lidt forskelligt til at pynte op med på trappen. Man kan f.eks. få de smukkeste dobbelte bougainville i helt mørk rosa – den kan vi da vist ikke leve uden ;-)

 

 Vi har været i Bannerghatta National Park på lødagsudflugt. Den ligger 1-1½ timer herfra og var en rigtig god oplevelse. Vi blev proppet i en lille bus med jerngitter udenom og så var det ellers ind og kører blandt dyrene. De havde reservater for bjørne, hjorte, løver og ikke mindst tigre. De har et specielt rahabiliteringsprogram for tigre. Der er 42 tigre hvoraf 7 af dem er hvide. Meget sjældent – de ligner lidt spøgelsestigre J

Resten af Zoo var jævnt OK, med slanger og aber.

 

Lørdag er det Independence Day i Indien. Det bliver fejret i morgen på skolen, og alle skal have ”native indian clothes” på. Det betyder jo, at så skal mor’en op med visakortet igen og Laura bliver glad. Hun har allerede bestemt at vi skal i FabIndia, som er en ganske skøn butik med tekstiler til alle formål, i det dejligste stoffer og mønstre. Jeg kan nu godt forstå hvorfor Laura godt kan lide den butik JIndien er jo et tekstilland. Man kan købe de smukkeste sarier og kurthaer (Lange tunikaer) i flotte farver – det er et smukt syn. Jeg har dog ikke helt forstået hvordan de kan få en sari til at blive siddende når de gør rent....

Det var alt for nu J

 

Fam. Hamann | Prestige Ozone 25, Bangalore 560 066 - India | Tlf.: +919611159305