Her et uddrag af børnebogen "Mia på Dragernes Planet"
skrevet af : Nanna Grønbech Petersen.
En bloddrage skreg lige ind i hendes øre. I det samme greb noget om hendes ben. Mia blev trukket ned under vandet. Nu dør jeg, nåede hun at tænke. Men i det samme blev hun trukket med op til vandets overflade igen.
Hun hev efter vejret. Sugede alt den luft hun kunne til sig. Mia nåede kun lige at få vejret og hoste vand op, så blev hun på ny trukket ned under vandet i et sikkert greb.
Mia kunne mærke drageskæl mod sin hud. Dragen, der havde fat i hende, jog lynhurtigt af sted, som en pil under vandet.