Herinde kan du læse hvordan jeg fik mine 5 kaniner ( :- spørg endelig hvis du vil vide mere
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Trolle:
Det hele startede med, at mange af mine veninder var begyndt at få kaniner, og det nærmest var blevet en dille- jeg var 8 år gammel, og plagede mine forældre rigtig meget om at få en kanin- jeg havde ingen kæledyr, men var rigtig glad for dyr. Det endte med de sagde ja, og vi tog ud for at kigge på en gård, hvor de havde unger til salg, jeg faldt pladask for en lille hvid en, med grå snude og øre, samt en lille grå en. Efter at havde kigget på dem et par gange, og fandt frem til det var to hunner, købte vi dem, og fik dem med hjem. Jeg var så glad, og brugte meget tid på dem, og gik ture med dem i sele. Jeg sprang også lidt med Trolle, som jeg døbte den ene. Mine to "hunner" blev pludselig meget glade for hinanden, og begyndte at parre sig. Vi tog Trolle til dyrlægen- og tja, det var en han ( ; Trolle passer også langt bedre til en han. Han blev kastreret, og derefter blev han endnu roligere, og virkelig kælen. Desværre fik min hunkanin Pjuske orm, og blev ret svækket, hun fik orme middel i sin mad, og når hun ikke kunne vaske sig, gjorde lille Trolle det, flere gange om dagen, -så kært : * Desværre mistede vi Pjuske, da vi var i Italien- hun blev kun 3½ år gammel. Jeg var helt knust i flere dage, men det hjalp, selv om jeg tænker på hende hver dag, at jeg havde min elskede Trolle her hos mig- Love you!
Jeg måtte sige farvel til Trolle den 10.december 2008, da han pludselig var blevet så besværet af gigt, at han ikke kunne gå hen til sin madskål.Han sov ind ude hos dyrlægen, og jeg glemmer ham aldrig. Det kan være svært at sætte sig ind i, men for mig er det somom jeg har mistet et familiemedlem, jeg har været så ufattelig glad for Trolle, og jeg har svært ved at respektere at han nu er væk, men de 8 år jeg har haft med ham, er de bedste i mit liv<3<3<3 You are always on my mind<3<3<3
-------------------------------------------------------------------------
Blom & Bellis
Min lillesøsters veninde ringede en aften og fortalte at hendes kaniner havde haft unger i ca 3 uger, uden de vidste det, fordi de havde gravet dem ned i små huller. Min lillesøster og jeg kom på besøg, og så de bitte små unger, der lige havde fået pels. Veninden fortalte, at hvis de ikke blev solgt, skulle de afleveres hos en dyrforhandler- de havde ikke plads til alle de kaniner selv (hvilket var klart nok), Vores forældre havde intet i mod at Trolle fik et par naboer, når de havde set hvor fint vi havde passet ham. Jeg valgt en lille grå uldtot, og Ámalie en rolig lille hvid en ( vi håbede på det var en han og hun, da jeg synes de enes bedst af natur)- og det var de heldigvis. Vi spædede lidt til så der blev købt nyt bur, og endelig kunne de komme hjem til os. Vi døbte dem Blom & Bellis. De voksede hurtigt, og især Bellis skiftede farve- vi besluttede at få Blom kastreret, da jeg vidste med mig selv, at fik de unger, ville jeg ikke kunne få mig selv til at skilde mig af med dem. I sommers blev jeg inspireret af kaninhop, til Roskilde dyrskue, og besluttede mig for at lære Blom det- han havde nemlig talent nåt han løb rundt i løbegården. Han var hurtig og lærenem, og i dag går vi til kaninhop hver 2. søndag i sydsjælland-møn ( ;
Bellis vil absolut ikke hoppe, men det respektere jeg- hun er en dejlig kanin alligevel.
-------------------------------------------------------------------------
Lille My:
Det hele startede en lørdag morgen, hvor min far kom ind og vækkede mig, han spurgte om jeg var frisk på at fange en kanin, og jeg for op ( jeg troede Blom eller Bellis var hoppet ud- deres bur havde tendens til at gå op), men min far forklarede at min mor havde set en kanin på vej til bageren, men havde opgivet at fange den. Jeg fulgte med min far op ad vejen, og der sad en lille hvid kanin, med store brunde øjne. Jeg gik udenom, så jeg kom forfra for ikke at skræmme den, jeg satte mig tålmodigt ned på hug, og kunne skridt for skridt for skridt komme nærmere, og vupti så var hun i min favn. Hun var tynd, og sprælede, men vi fik hende ind i Trolles bur (han var i udebur i haven), og hun fik lidt mad. Hun var en meget special kanin-meget livlig. Vi ringede til politiets dyrebog, og fortalte vi havde hende, samt ringede på hos folk, og jeg lavede sedler med billeder, og annoncerede vi havde hende. Efter en uge, var´der ingen der savnede hende, så vi pillede alt ned, og kaldte hende officielt vores ( : Vi fik min venindes store kaninbur, og Blom og Bellis flyttede ind, da de var to, og så fik hun deres gamle- vi døbte hende Lille My. Der var lidt at gå i gang med, hun havde aldrig fået klippet negle, og var meget følsom, både overfor lyde og berøring. Heldigvis kunne man mærke små dudder under maven, så vi behøvede ikke vende bunden i vejret på hende, for at konstatere hun var en hun. I dag er hun blevet rigtig flink, og er nu ved at blive en rigtig hopkanin. Nu er jeg bare glad for min mor tog til bager den lørdag ( ;
-------------------------------------------------------------------------------
Pinocchio:
Efter jeg mistede min elskede Trolle, har hans bur jo stået tomt for en tid, men jeg blev enig med mine forældre om at det kunne være muligheden for at give en ny kanin et kærligt hjem. Jeg havde set en smuk blå dværgvædder til LU i hvalsø, og vidste at det skulle være sådan en denne gang. Jeg kiggede lidt rundt på nettet, og så at www.blaeverden.dkhavde et kuld blå dværgvæddere til salg.
Jeg ville helst have en han, og mine planer var selvfølgelig at bruge den til hop. Som tiden gik blev ungerne salgsklar, og da både jeg og Anne skulle deltage til Sjællandsmesterskabet i hop, var hun sød at tage min lille unge med der. Hun havde valgt en livlig lille en, og den var bare så nuttet. I hvertfald fik Pinocchio en en stor oplevelse ud af at sidde der i sin lille transport kasse ved siden af dygtige Blom, og følge med i hopstævnet ;-)<3