Foreningen / Træningen

Træningen

 
Lydighedshold:
 
Deltagerne er hovedsagligt nye hunde/hundeførere. Her trænes grundlæggende lydighed og for de, som under kuset får lyst til at træne frem mod prøve, er det Bedømmelsesprøven, som er første mål.
 
Efter bestået 1'er-prøven/Bedømmelsesprøve tilbydes man medlemsskab af AaPH.
 
Bedømmelses-/Godkendelseshold:
 
For hunde/førere der enten har bestået eller forventes at kunne bestå Bedømmelsesprøven i nærmeste fremtid. På holdet trænes der frem mod Godkendelsesprøven, som er adgangsgivende til kåringsholdet. Træningen består primært af lydighedsøvelserne, spor og fremsendelser.
 
Kåringshold:
 
For de hunde/førere som har bestået Godkendelsesprøven og ønsker at arbejde intensivt frem mod en PH-kåring. Træningen består primært af kåringsøvelserne, men der er også lejlighed til at snuse til øvelserne i konkurrenceprogrammet med henblik på træningen efter kåringen.
 
Bidetræning/forsvarsarbejde:
                                                                                                                              
I PH-programmet indgår dicipliner, hvor hundene skal bide sig fast i en person beskyttet af et beskyttelsesærme. Vi lægger vægt på, at hunden bider i en sindstilstand, som er rolig, velovervejet og legende. Dermed er der ikke noget farligt i at lade en hund bide i et beskyttelsesærme. Ukyndige vil i mange tilfælde ikke forstå, hvordan en hund trænes til at bide på den rigtige måde, og de vil derfor lægge for stort fysisk og mentalt pres på hunden. En presset hund vil bide af angst, og vil ofte langsomt blive ødelagt mentalt. Derfor giver det sig selv, at denne træning SKAL udføres af en figurant/instruktør, som har erfaring og grundig indsigt i denne form for træning. Træningen kan IKKE anbefales som hjemmetræning.