Lidt om sikkerhed / Mailbackup

Mailbackup

Mailstore Home


I ny og næ falder man over et program, som fungerer så let og problemfrit, at det er svært at forstå det er gratis. Mailstore Home er sådan et program.

Det kan fremstille backup af alle dine mails, både dem du har liggende på computeren, og dem du har på diverse webmails (Gmail...etc.).

Hent det på programmets hjemmeside og installer det. Det foregår problemfrit, og der følger hverken toolbars eller andet overflødigt med.

Når installationen er færdig, så dobbeltklik på genvejen for at åbne Mailstores hovedvindue, hvor du klikker på Archive E-mail for at komme igang.



Det åbner jobvinduet, hvor du starter med at oprette de backups du vil bruge fremover. Der skal oprettes et job, for hver mailkonto, og det kan gøres på flere måder.
Mailprogrammer på computeren vælges ved at klikke på programmets navn, og derefter følge anvisningerne, mens backup af webmails (f.eks.Gmail) oprettes, ved simpelthen at skrive mailadressen i feltet og klikke Start.


Det vil åbne nedenstående vindue, hvor du indsætter dit kodeord og klikker Next.
Hvis du ikke har aktiveret IMAP i din Gmail, skal du først gøre det, ved at åbne den, klikke på "Tandhjulet" (øverst til højre) > Indstillinger > fanen Videresendelse og POP/IMAP > sætte prik i Aktiver IMAP og klikke Gem ændringer (nederst).


Nu opretter Mailstore forbindelse til din Gmail, og derefter får du mulighed for at finindstille dit backup. Du kan f.eks. udelukke nogen mapper, men er du i tvivl, så brug standardindstillingerne, de fungerer fint.


Så klikker du Finish, og Mailstore er klar til brug. Du klikker blot på et job, for at vælge det, og derefter klikker du Run, så klarer Mailstore resten.


Mailstore gemmer som standard dine backups i din Dokumenter mappe. Vil du ændre dette, sker det under Administrative Tools, hvor du også har mulighed for at optimere datalageret, hvis du f.eks har slettet mange mails.

Når du har oprette dine backups, kan du læse og søge i dine mails i selve mailstore, ved at vælge det ønskede ude i venstre kolonne.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhæve søgefunktionen. Den er lynhurtig, og den søger ikke kun i dine mails, men også i eventuelle vedhæftede filer. Meget bedre kan det ikke gøres.

Skal man sige noget negativt om Mailstore, er det den manglende mulighed for at planlægge/udføre autobackups. Det kan imidlertid nemt omgås ved hjælp af Windows Opgavestyring.