Rolf Andersen hundetræning
Arme ud

Nu er det hvalpetid!

Rigtig mange går og glæder sig til at hente den forårshvalp de har bestilt. En otteugers hvalp kan ikke trænes, det har den slet ikke hjerne til, men den kan præges roligt til det nye liv i familien. Forberedelse er godt. Hvor er sovestedet? Må den gå i sofaen? I sengen? ... Vær godt rustet. Find en hundetræner I har tillid tid, tag måske en enetime før hvalpen er kommet hjem. Det har jeg elever der gør, og de bliver godt klædt på til den store dag.
 

Hundetræning er ikke så tosset ...

Har du og din familie valgt at anskaffe jer en hund - hvad enten det er en familiehund eller en jagthund, er der nogle spilleregler den skal kunne, og den skal udfordres. Om ambitionerne rækker mod en jagthund, der kan gå på prøver, eller blot være en god lystrende jagtkammerat, om familiehunden skal kunne opføre sig ordentligt - alle kan du få trænet hos mig. For alle hunde bliver dårlige medspillere hvis de ikke får opgaver der kan gøre dem "mætte". Det duer ikke med en daglig cykeltur, hvor hunden kun bliver fysisk træt - den skal også have opgaver, hvor den bruger hjernen. Du skal have en medspiller, ikke en modspiller, og så kan du slippe for en hund, der render hen til fremmede hunde, eller måske bliver agressiv overfor fremmede hunde. 

Aggressive hunde 

Med den nye hundelov, og al snakken om den, er der dukket væsentlig flere elever op med såkaldt aggressive hunde til træning. Jeg kan kun sige, at det er en promille af hundene, der fejler noget, og virkelig er aggressive. I mangel af lederskab, forsøger de egentlig bare at forsvare sig selv og flokken.  - Det bedste forsvar bliver så et angreb, men det er ikke så svært at lave om på!

Læs mere om træning her ... 

Alle fotos på hjemmesiden og i mine bøger er taget af fotograf Jakob Boserup.

Hundetræning

Om min træning

Hunde trænes med motivationstræning. Her er ingen hårdhændede metoder, men heller ingen godbidder, for præmierne er sjove opgaver for hunden. Både hunde og førere skal være glade. 
Med undtagelse af kamphunde eller blandinger af kamphunde, så er alle familiehunde og jagthunde mere end velkomne.
En lektion, ca. 1 time, koster kr. 300,- afregning kontant.
Bestil tid på 28410417 - Bare ring, meget nødig SMS tak!
Find kørevejledning og flere praktiske oplysninger her
 

Rabat på hundegrej

Er du elev hos mig, får du et rabatkort til Brogaarden korn og foderstof, der har forretninger både i Hørsholm, Gentofte og Lynge. De sælger alt indenfor hundegrej, ligefra foder, til bure, dummies, mine bøger og andet træningsudstyr. - 10% batter jo også! Husk at bede om tilmeldingseddel.
 
 

Jagthundetræning

Kom godt i gang – eller videre – med din jagthund!
Om du har købt, eller går i tanker om at købe en jagtkammerat, er det en god idé at tage træningen alvorligt. Lige fra prægningen af den lille hvalp, til den er klar til at komme med på jagt. Jeg træner både hvalpe og ældre jagthunde, for det sker jo, at man træder forkert. Jeg motivationstræner, så at din hund ikke bliver skudræd eller knaldapporterer. Trin for trin, så at din hund kan følge med,
være glad ved træningen, og synes at det er sjovt.
 

Enelektioner

Her er det dig, og din hund, det handler om. At skabe den gode kontakt mellem jer. En lektion koster kr. 300,-. Hunde skal have glad hjernemad, ikke godbidder. Vi finder ud af, hvad der motiverer din hund. Øvelser du kan arbejde videre med, så at din hund med glæde kan lære at gøre det, du vil have den til. Hundetræning er sjovt, også for din hund! Familiehunde kommer her typisk en til tre lektioner, jagthunde måske lidt mere.
Rolf Andersen  | Tlf.: 28 41 04 17 | rolf-andersen@mail.dk