B

Briten

British Shorthair

Historien:
British Shorthair er en katterace, ofte kaldet "bamsekatten" pga dens store og bløde udseende. Den er Englands nationalkat, og har været opdrættet i over 100 år. Den var tidligere kendt som British Blue eller Chartreux katten, men nu er det kun katte med franske aner, der må beholde dette navn.
 
British Shorthair er efterkommer af katte, bragt til Britannien af romerne, hvorefter den er blevet parret med vilde katte. Senere blev den krydset med persere for at forbedre pelsens kvalitet og tæthed. Racen blev standardiseret i 1900-tallet, og British Shorthair blev første gang vist på en katteudstilling i 1871. Deres popularitet faldt omkring 1940'erne, men efter 2. verdenskrig er opdræt af British Shorthair vokset, og den er nu én af de mest opdrættede racer. Den var tidligere kendt som British Blue eller Chartreux katten, men nu er det kun katte med franske aner, der må beholde dette navn. Racerne blev adskilt i 1977.
 
Racen:
British Shorthair har en meget tyk, plysset pels der skal føles "sprød". Øjnene er store og runde, ofte i kobberfarver. De har et stort, rundt hoved med tykke kinder, og en velpolsteret krop. Lever typisk 14 til 20 år. British Shorthair er store og muskuløse. Racen har et bredt bryst, korte ben, runde poter og en tæt, men ikke fluffy hale der ender i en rund halespids. British Shorthair hannerne er størrere end hunnerne, og de ukastrerede hanner får et utrolig bredt ansigt. Hannerne vejer mellem 5 til 10 kilo, hvor hunnen "kun" vejer omkring 4 til 6 kilo. 
 
Farver:
British Shorthair kommer i mange farver. Den mest udbredte er blå, derfra dens tidligere navn, 'British Blue'. Over hundrede farver og mønstre er tiladet. Blandt andet sort, blå, chokolade, lilla, rød og creme - med og uden hvidt. 
 
Temperament:
British Shorthair er en rolig race, der kommer af dens krydsning med perserkatten. Den har en stabil karakter, og kan nemt holdes i lejlighed. den kræver ikke så meget opmærksomhed som fx siameseren, dog kan den godt lide at lege, men ikke vildt. Den er normalt ikke destruktiv eller hyperaktiv. Den er god som familiekat, men bryder sig som regel ikke om at blive båret rundt på.
 
Pleje:
British Shorthair behøver ikke megen pleje pga dens korte pels, men stadig anbefales det at børste dens pels ofte i fældningssæsonen for at undgå hårboller.
 
 
 
Blue Haven - Unicats  | Tlf.: 74534077