|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
31.december 2007 12 uger og 2 dage
2007 har været et år jeg helst vil glemme men som altid vil være et evigt minde om den kærlighed jeg mistede og den kærlighed jeg fik igen påny. Et år hvor jeg har lært meget om mig selv og er vokset på mange områder. Året hvor jeg blev gravid, blev forladt, blev student, boede 1½ måned i en kuffert, flyttede tilbage til det sønderjyske og endelig blev mor til en dejlig pige. Et år hvor min tålmodighed har været på prøve men har været det hele værd.
Nu glæder jeg mig bare til at få det afsluttet og håber at gå ind i et nyt og bedre år 2008. Et år hvor der vil ske så ufattelig meget med Emilys udvikling og et år hvor jeg starter på en uddannelse. Det bliver et år med masser af nye udfordringer men også et år hvor jeg kan glæde mig over en masse ting.
I år er det første gang jeg skal være alene nytårsaften. Det er en dag som alle andre, Emily og jeg kører vores rutine som vi plejer men min far kommer dog om med noget nytårsmad senere hen. Kl.21 bliver hun puttet og så må vi se om mor her kan falde til ro hvilket jeg har svært ved at tro da der bliver fyret raketter af til højre og venstre. Heldigvis lader det ikke til at Emily lader sig påvirke af det :o)
Men jeg siger tak for i år og ønsker alle et rigtig godt nytår! Pas på jer selv :)
29.december 2007 12 uger
Kuk kuk...gæt hvem der nu har rundet de 12 uger.Idag har barnevognen været rigtig dum og igen kl.4 imorges ville lille frk.morgenfrisk ikke sove merMen gav mig ikke så vi blev i sengen og selvom Emily var frisk på en snak sagde mor ikke en lyd (nætter er ligmed ro!) Mor her er godt træt efterhånden - søvn ønskes i det nye år tak!
28.december 2007 11 uger og 6 dage
Nu er der snart gået en uge siden projekt "sove selv ude i barnevognen" begyndte og jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke startede på det noget før! De første par dage kæmpede David og jeg om at få hende til at falde til ro og rendte den første time derud på skift indtil hun overgav sig helt. De sidste par dage har hun snildt kunne tage en 3-timers lur i streg om formiddagen! Det er virkelig fantastisk, normalt vågner hun med det samme barnevognen står stille, men hun skal bare trilles lidt med de første 5-10 min hun bliver lagt derud og så er der ro.
Det betyder så meget mere overskud til mig fordi jeg kan have hænderne fri i den tid hun sover- det er virkelig guld værd. Min ene arm begynder efterhånden at sove jo mere hun ligger på den og hun blir jo ikke lettere med tiden, så det er rart lige at have et par timer hvor jeg kan spise morgenmad i fred o.s.v. Ulempen ved at have barnevognen stående ude på altanen er så at jeg faktisk er "spærret" inde i lejligheden så jeg ikke har muligheden for at komme ud, men det vigtigste er at Emily kommer ud i frisk luft hver dag og det fungerer bedre på denne måde. Når vejret bliver lidt mildere og varmere i det kan vi gå nogen ture igen.
David tog desværre hjem i onsdags øv, men vi har da haft en hyggelig jul sammen. Onsdag eftermiddag kom Ghita forbi, og igår kom min søster og Troels og lavede friskbagte boller. Emily lå og sov rigtig godt udenfor så tænkte at jeg da ligeså godt kunne smutte over i Brugsen og handle lidt ind ind da mit køleskab var ved at være godt tomt. Regnede ikke med at hun vågnede lige foreløbig og hvis hun gjorde kunne de lige trille hende lidt derude! Men næ nej, den lille dame bestemte sig for at hun ville vågne lige i det mor tog afsted og sirenen stoppede ikke før mor kom hjem igen :( Stakkels moster Rosin stod med en skrigende baby og anede ikke hvad hun skulle gøre.
Idag kommer min veninde Helle, hendes bror og kæreste + 2 dejlige hunde på besøg. Er spændt på at se hvordan Emily reagerer på det :) update- det gik bare super godt med emily og hundene. Ja hun var bare i super humør hele tiden- skønt!!
Synes der er sket utrolig meget med Emilys udvikling den sidste måneds tid.Hun eksperimenterer meget med stemmen nu, hun hviner og "siger" i det hele taget mange sjove ting. Boblerne der kommer ud af hendes mund er blevet større og hun savler faktisk allerede. Før suttede hun lidt på sin hånd men nu skal HELE hånden gerne ind i munden, nam nam.
Inat sov hun 5½ time i streg hvilket er at sove igennem (Ifølge kloge hoveder) men det betød at hun ikke ville sove mere da kl.var 4 så mor her havde en vågen baby der først ville overgive sig 2 timer efter *gaab*.. Vi sov dog til kl.9 derefter hvilket ikke sker så tit :D
Lige en lille bøn: Hvis muligt så kontakt mig pr.sms, mail o.s.v i stedet for at ringe til min tlf. Jeg har ofte ikke så meget held med at snakke i tlf i længere tid af gangen og det stresser mig en del, så kun ring hvis det er absolut livsnødvendigt *s*. Jeg tar i princippet ikke tlf om aftenen da Emily og jeg går forholdvis tidligt i seng.
25.december 2007 11 uger og 3 dage
Glædelig jul allesammen :o) Igår kunne Emily fejre sin allerførste jul sammen med morfar, moster, far og mor - og et hav af gaver ;) Heldigvis gik det rigtig fint, både mor og far fik lov til at spise julemaden i fred mens Emily sov ude i barnevognen. Det varede dog ikke længe for hun vidste godt der skulle pakkes gaver op så vågnede lige idet vi næsten var færdige med maden. Hun holdt sig derefter godt vågen og glad mens mor og moster hentede gaver på skift og delte ud. Far gav så Emily en lille flaske imens.
Af gaver fik hun:
Fisherprice link-a-doos kat (Farmor og faster) Baba toys happy butterfly musical mobile (Morfar) Bellino andefutter (Farmor og faster) Grisling vaskeklud (Farmor og faster) Peter Plys bidering (Farmor og faster) Lille pegebog med søde dyr (Moster) En rør og føl bog "Hvor er mine sovedyr" (Moster) En ranglebamse (Farmor og faster) Stable klodser (Min faster)
Super dejlige gaver som hun kommer til at få meget glæde af den kommende tid. Aftenen gik dog ret hurtig og kl.21 måtte vi sende morfar og moster hjem da Emily var godt træt og det normalt er hendes sengetid. Juleaften var så spændende at hun nægtede at sove :-)
Mor fik bogen "Sov igennem uden gråd" og "Babybogen 0-3 år" så der skal læses lidt her i julen ;)
Nye færdigheder hun har fået: 23.december: Mor og far så Emily rulle fra mave til ryg 24.december: Er begyndt at hvine af fryd
22.december 2007 11 uger
Emily er nu 11 uger gammel og et nyt projekt er sat i værk nemlig "At kunne sove selv ude i barnevognen" :)Nu nærmer hun sigjo så småtde 3 måneder men kan desværre stadig ikke læggestil at sove selv. Hun vil helst hænge på min arm så meget som muligt og jeg skal helst gå rundt med hende. Engang imellem lykkes det mig at lægge hende fra mig uden at hun vågner men hun foretrækker at sove på min arm og det dur jo ikke i længden. I næste måned skal hun lære at sove i sin egen seng (dog i samme rum som mig) så det skal nok blive hårdt men det må tage den tid det tager. Indtil videre er det gået godt med barnevognen. Den er nu kommet ud at stå på altanen :)Normalt sover hun højst 30 min i den når vi er ude at gå tur (og den SKAL være i bevægelse ellers bliver hun hys) men idag har hun godt kunne ligge derude selvom den har stået stille og jeg er gået ind igen. Vi har dog måtte rende lidt frem og tilbage pga. sutten men allerede nu lover det godt. Så de næste par dage skiftes David og jeg os til at stå derude med hende når hun skal sove, og på et tidspunkt håber jeg at hun føler sig tryg nok til at kunne tage et par lange lure derude.
Igår var jeg lige et par timer nede i byen med Ghita og shoppe lidt+på cafetur. Det var virkelig dejligt at komme ud de får timer mensDavid passede på Emily. Tror nok han har fundet ud af hvor hårdt det kan være med sådan et spædbarn hehe ;)
Øverst på formularen
20.december 2007 10 uger og 5 dage
Et lille billede af min lille balletdanser.
Amningen kører heldigvis igen men supp. stadigmed flaske engang imellem da hun ikke altid virker mæt og det hjælperen delpå natteroen. Men det giver også mig lidt ro på at hun ikke afviser mig mere. Det vigtigste er bare at hun trives. Jeg har selv på fornemmelsen at jeg nok ikke kommer til at amme så lang tid igen som jeg havde regnet. Min mor kunne heller ikke amme i så lang tid har jeg fået at vide.
Sp var her idag og hun vejer nu 4500 g og er 55 cm. Hun er allerede så småt ved at vokse ud af noget af sit tøj, så der er en del jeg skal have lagt væk de kommende dage. Min store pige.
I aften kommer David herned og holder sin juleferie sammen med os indtil d.26. Det er 3 uger siden han sidst har været det så det bliver rart. I morgen skal jeg på en lille hygge shoppingtur med Ghita, det blir så skønt at komme lidt ud uden baby. Jeg har ikke været ude i 3 uger så det er meget tiltrængt.Så kan far og Emily hygge lidt herhjemme.
Min sp har ret i at det er blevet lidt nemmere nu. Er begyndt at bruge skråstolen rigtig meget og den er bare guld værd! Hun elsker at sidde i den og kigge,og det betyder at hun nu kan komme med ud i køkkenet hvis jeg lige skal have ordnet nogen ting som opvask, mad o.s.v. Det samme når jeg skal spise min aftensmad, så sidder hun også i stolen mens jeg har begge hænder frie, det betyder meget. Hun må dog kun sidde i den 30 min. af gangen men det er også rigeligt
Øverst på formularen
17.december 2007 10 uger og 2 dage
Igår havde jeg lige en frygtelig tudetur, nægtede simpelthen at tro på at hun ikke ville ammes mere så besluttede mig for at jeg simpelthen ikke ville give op! Havde lige været ude og investere i flasker og sutter for knap 500 kr, og da jeg stod i køkkenet og skulle til at skolde dem og koge vandblev jeg helt trist. Føler slet ikke jeg vil kunne overskue alt det flaskeværk ogdet bliver ikke nemmere af at priserne på mme er steget helt absurd meget. Een uges rationer steget fraca 65-95 kr hvilket jo blirret dyrt i længden.
Så efter et par gode råd i et ammeforum besluttede jeg mig for at afprøve nogen af dem.Ved hjælp af sutten prøvede jeg at snyde hende til at tage mit bryst i munden ved at hive sutten ind og ud af munden på hende og erstatte det med brystet. Efter et stykke tid og lidt hyl lykkedes det squ. Forsøgte samme metode inat for ville bare ikke give mig og gå ud og varme en flaske til hende, så måtte det tage den tid det sku ta' - og igen fik hun så fat i brystet.
Hun er dog ikke helt villig endnu til at sutte af sig selv så bruger stadig sutte metoden men den virker! Snakkede også med min sp imorges og hun kommer på torsdag og vejer hende så jeg er sikker på hun får det hun skal ha. Vil jo helst ikke sulte hende. Så siden kl.17.30 og frem til nu har hun kun fået min mælk.
Ikke nok med det så kom postbudet med en kæmpe stor pakke til Emily med en masse julegaver fra hendes farmor og faster.Pakkede den gave op der ikke havde julepapir på og der var sørme alt det fine tøj heri.
Iaftes hørte jeg hende for første gang sige "Aguuuuu", lød ret sødt
Hjælp... Siden iaftes har hun afvist mit bryst.... ved ikke hvad der lige sker, hun nægter at spise selvom jeg prøver at lægge hende til begge sider og begynder at græde. Kan se hun søger efter mælk men hun vil ikke i nærheden af mit bryst
Det betyder at hun så har fået en flaske mme iaftes, imorges kl.4 og her kl.7. Har tilbudt hende brystet alle gange uden held. Det er aldrig sket før. Har nok mælk- malkede 150 ml ud her for en time siden så det er ikke det.
Det er første gang det sker at hun nægter så konsekvent.Lå søvnløs i næsten 2 timer imorges fordi jeg ikke kunne forstå det. Prøvede igen her halv 9 men nej. Har ammet hende næsten fuldt ud siden hun blev født. Den første uges tid fik hun mme som supplering gennem sonde mens jeg ammede samtidig, efterfølgende har hun i perioder måske fået 2-3 flasker om ugen - andre gange har hun slet ikke fået supplering så det burde da ikke ødelægge amningen de få gange hun har fået flaske.
Inat sov hun dog - hold fast 5½ time (2215-3.30) og sov igen fra 4-7 på flasken. Det er skønt men kan da godt mærke jeg blir lidt trist ved tanken om at der måske er slut med at amme hende men vil jo ikke tvinge hende. Havde regnet med at amme hende til hun blev ca et ½ år og hun blir knap 3 mnd nu her.
Det har været meget op og ned med at amme hende, troede slet ikke det var så svært men det er det. Modermælk mætter ikke så meget som erstatning men har så en masse go næring i sig, men som mange siger så sidder en god mor ikke i brysterne.
Så idag skal jeg ud og købe flasker men så længe min lille pige har det godt er jeg tilfreds.
15.december 10 uger gammel.....
Så rundede hun lige endnu en uge - fantastisk! Jeg håber lidt på at det hele bliver en smule nemmere med tiden, for det begynder at blive lidt hårdt at have hende på arm hele tiden. Hun nærmer sig jo snart de 5 kg og jeg kan godt mærke at det kræver lidt ekstra af mig.
Efterhånden som vejret er blevet lidt koldere i det kommer vi derfor heller ikke så meget ud da det er lidt hårdt at slæbe hende op og ned af trappen, men overvejer stærkt at købe mig en brugt altan barnevogn eller slæbe den anden op så hun kan begynde at sove lidt mere ude i den friske luft. Lige for tiden sover hun max 30-40 min når vi er ude at gå en tur og det er alt for lidt synes jeg. Før kunne hun sagtens sove mindst en time.
Igår var en af de ret dårlige dage.. havde det simpelthen så dårligt med hovedpine, kvalme og svimmelhed og ondt i brysterne- frygtede lidt det var brystbetændelse. Har det lidt bedre idag men har også måtte tage panodiler et par gange. Underboen holdt også fest iaftes med høj musik så faldt først i søvn ved 23.30 tiden. Emily nægtede konsekvent at sove før 22-tiden men blev alligevel ammet kl.23. Kæmpede over 2 timer med at få hende til at sove, hun ville bare ikke selvom hun tydeligvis var træt!
Ikke nok med det vendte skrigeriet tilbage igår og fra 23-6 har jeg ammet hende ikke mindre end 5 gange! Idag har hun sovet næsten hele formiddagen væk og jeg har også benyttet mig af det. Det jeg nok savner mest er en hel nats søvn- det kan jeg kun drømme om de næste mange måneder.
Af nye færdigheder har hun opdaget sin hånd og at den er sjov at sutte på.
13.december 2007 9 uger og 5 dage
"Se lige hvad jeg kan nu, er jeg ikke dygtig?- og nu kan jeg også lave bobler med munden"
11.november 2007 9 uger og 3 dage
Idag har bare været en super dag..kl.9 fik hun et dejligt varmt bad og sov derefter lidt over 2 timer, og såEmily har smilt til mor hele dagen og det lykkedes mig endelig at få taget nogen billeder af det på trods af at mit kamera er såå langsom til at tage billeder.Det er skønt at se hende så glad... i starten ville hun faktisk kun smile til fremmede og det er een ting jeg har fundet ud af - hun elsker simpelthennår der er gæster i huset.
Hun "snakker" også utrolig meget nu og igår så jeg hende slå til legetøjet for første gang. Hun er meget optaget af ting der hænger og dingler i hovedet på hende og har det med at gribe fat i alt muligt. Der er virkelig sket meget på kort tid pludselig med hendes udvikling, lige pludselig er hun ikke så lille mere.
En anden go nyhed er at David har planer om at flytte tættere på os... det er jeg rigtig glad for at høre, også fordi at Emily vil kunne se mere til sin far
8.december 2007 9 ugergammel
Idag kan vi fejre 9 ugers dag, tiden flyver lige pludselig hurtig afsted. Hele denne uge har hun simpelthen været en lille engel men det kan jo hurtig gå den anden vej så det er bare om at nyde at jeg har en tilfreds lille baby nu. Skrigturene er der heldigvis blevet langt færre af - ja igår var der ikke skyggen af gråd i nærheden bare skønt. Men hendes søvnmønster er ved at ændre sig da hun er igennem et appetitspring, og det betyder at hun bliver lagt til meget ofte nu - gerne hver time...gab.
Normalt bliver hun lagt hen ved 20-21 tiden og sover så tungt indtil 1.30-2.30 tiden hvor hun bliver ammet igen, men hele ugen har hun været lysvågen indtil 22-22.30 tiden. Til gengæld bliver lyset nu først tændt kl.8.30-9 om morgenen. Nætterne er dog meget urolige for tiden. Ingen af os sover særlig tungt. Igår sov hun fra 12-14.30 hvilket ellers de sidste mange uger har været et kritisk tidspunkt med overtræthed og skrig og skrål. Men idag er hun igen svær at putte.
Så lige et billede af hende hvor hun ligger på maven... men det gider hun desværre ikke i længere tid ad gangen
6.december 2007 2 måneder gammel
Idag bliver min skattepige 2 måneder <3 Hun har i den anledning også holdt sig pænt vågen - men i godt humør det meste af dagen :)Vihar været over hos Ghita idagsom straks fik den ellers lidt utilfredse baby til at blive i godt humør igen. Igår havde vi besøg af Susan og Tina samt hendes lille datter Naja på godt 5 uger. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at se dem igen. Synes det er utrolig så godt Emily befinder sig i andres arme :) Det er virkelig rart at se men det er jo også spændende med så mange nye mennesker omkring hende, andre stemmer og sjove nye udtryk. Mor kan godt være lidt kedelig indimellem, men er ikke så god til at snakke medsig selv. Det er meget sjovere når mor også snakker med andre! :)
4.december 2007 8 uger og 3 dage
Så har sp været her og det gik rigtig godt. Emily vejer nu 4100gram og har dermed taget 300 gram på siden sidst. Hun er stadig kun 53 cm men er til gengæld ved at få bilringe.Da sp var heri sidste ugehavde hun slet ikke taget på men det har hun heldigvis indhentet nu efter jeg er begyndt at lægge hende til brystet så ofte hun har lyst.
I aftes virkede hun dog fuldstændig umættelig fra 18-22 hvor jeg blev nødt til at supplere med 30 ml mme. Normalt falder hun gerne i søvn uden problemer ved senest 20-21 tiden og sover så indtil 1-2 tiden hvor hun får mad igen, men de sidste 2 dage har hun nægtet at sove før 22-22.30-tiden!!! Det gør nu ikke mig noget, men så må hun gerne lige strække den 1-2 timer længere om morgenen.
Hendes hormonknopper er også blevet bedre, min sp siger at fra nu af bliver det hele lettere. Jeg har stadig nogen dage hvor jeg ikke føler jeg har det store overskud og godt kan være ked af det, men min sp siger at jeg kan mere end jeg tror.
I lørdags blev Emily passet 2½ time mens David og jeg var ude at spise og det gik rigtig fint. Det er også rart at komme lidt ud da jeg jo næsten bor i min sofa hehe.
1.december 2007 8 uger
Så blev det første december og mor fik endelig købt alle julegaver mens farmand blev hjemme og passede på Emily. Faldt over en sød lille babynissehue og heldigvis brokkede hun sig ikke da hun fik den på selvom hun var lidt træt til sidst da billederne blev taget. Det går allerede meget bedre med hende nu. De sidste par dage er det faktisk lykkedes mig at få hende puttet uden det helt store hysteri og hun har også kunne ligge selv - skønt! I torsdags sov hun næsten uafbrudt fra kl.13 af, kun afbrudt af en vågentid på 45 min og lidt mad, ellers lå hun og sov helt for sig selv mens jeg kunne nå at ordne en hel masse andet :)
Måske har det simpelthen været sult og de utallige prutter der har gjort at hun har været så ked af det. Hun får nu mad så ofte hun har lyst til det og bliver puttet så snart hun bliver det mindste træt - hvis jeg ikke er hurtig nok bliver hun så overtræt at hun ikke kan sove.
I dag skal hun passes ude for første gang i ca 2-3 timer da David og jeg skal ud at spise. I torsdags blev hun passet i 1½ time da jeg var hos lægen og det gik rigtig fint.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
27.november 7 uger+3dage
Så har sp været her igen til endnu et besøg, men desværre har min lille hormonknop slet ikke taget på den sidste uges tid så hun vejer stadig 3,8 kg. Skal nu prøve at tilbyde hende begge bryster da hun indtil videre har kunne nøjedes med det ene pr.måltid. Føler heller ikke altid at jeg har nok mælk men nu må vi se. Hun kommer igen om en uge så håber virkelig hun har taget lidt på. Ellers fik hun også set lidt på Emilys hormonknopper og konstaterede at hun også har fået arp...øv
Det er meget normalt de får hormonknopper så det skulle jeg ikke bekymre mig for meget om men det er selvføgelig ikke et kønt syn. Vi snakkede også lidt om hendes skrigeture og hun er meget enig med mig i at det nok er maven der driller samtidig med at hun er overtræt. Synes mylicon dråberne hjalp den første uges tid men luften er der stadig så tror ikke jeg vil give hende dem alt for ofte.
Der er stadig ikke blevet etableret nogen mødregruppe for mig endnu, for hun vil gerne have at der også er andre enlige mødre udover mig... men måske er jeg slet ikke så enlig igen.
24.november 2007 7 uger gammel (:
Så har jeg lige tid til at opdatere lidt nu hvor det endelig lykkedes mig at få hende til at sove! De sidste 2 nætter har hun sovet fra 21-2.30 (fantastisk!!) - det er første gang hun sover 5 hele timer uden at vågne hvilket også betyder at jeg får lov til at sove lidt og ikke skal op hver 2-3.time. Inat besluttede hun sig dog for at vågne ved 3-tiden og det betød at hun var urolig lige indtil kl.6 hvor vi så stod op. Det er først nu her ved 9.30 tiden at hun endelig er ved at falde til ro og ikke behøver hænge på min arm. Det går meget bedre med skrigeturerne nu, så nu er jeg sikker på at det ikke er kolik som jeg frygtede. I sidste uge havde hun flere skrigeture dagligt men nu er vi nede på 1-2 om dagen og det er især når hun er overtræt. Man skulle tro det er nemt at putte de små når de først begynder at gabe og viser tegn på træthed, men der sker alt for mange spændende ting omkring dem så det er sværere end man lige tror ;)
Hun smiler meget mere bevidst nu, har opdaget at hånden kan være god at sutte på og pludrer en hel del. Men desværre er hun een stor hormonknop nu så nu må jeg se hvad SP siger på tirsdag. I løbet af en uge har hun været i bad hele 3 gange!! Jeg har ikke været særlig glad for at bade hende men nu lader det endelig til at hun nyder det!!! Det er bare skønt så nu vil jeg bade hende ca.2 gange om ugen. Hun får stadig mylicon dråber og de har hjulpet rigtig meget på hendes mave, hun prutter ikke nær så meget mere og det lader til at hendes mave er faldet mere til ro. Bare lidt irriterende når hun endelig er faldet til ro og bliver vækket af en prut haha.
Ghita har været så sød at strikke hendes allerførste "pus" som selvføgelig skal stå i vinduet her d.1 dec, men det varer nok lidt før hun forstår hvad det er for noget :)
20.november 2007 6 uger+ 3dage
Puha, jeg troede jeg havde fået jordens roligste barn der de første 4-5 uger næsten ikke sagde en lyd, men det er vendt nu! Hun har siden onsdag haft nogle ordentlige skrigeture hvor hun har været svær at trøste og næsten drevet sin mor til vanvid. Tror dog ikke det er kolik da hendes gråd ikke er myntet på bestemte tidspunkter, men det begynder gerne efter hun har spist og vi har "leget" en ½ times tid til 45 min. Hun plejer gerne at blive godt træt efter en times tid så jeg har lidt på fornemmelsen at hendes gråd kan skyldes at hun måske er alt for træt men ikke vil overgive sig! Her i weekenden havde hun lige en dag hvor hun næsten ikke sov. Det er godt nok hårdt, men heldigvis er der (nogenlunde) ro på om natten ellers ville jeg nok lide af total søvnmangel så sovet får jeg da lidt.
Igår var hun til 5-ugers undersøgelse...hun vejer nu 3800 gram og er stadig 53 cm så hun vokser stadig som hun skal (: Hun har fået nogen røde knopper i ansigtet..tror det er hormonknopper som der vist er meget normalt de små får. Lægen kunne konstatere at hun har meget luft i maven så jeg forsætter stadig med Mylicon dråberne. Synes de hjælper rigtig meget - hun prutter ihvertfald gerne en halv time efter hun har fået dem så nu må vi se hvor længe der er brug for dem.
17.november 2007 - 6 uger gammel
Så skal der lige afprøves nye metoder til at få den lille beroliget lidt (: Iaftes kom David herned så der fik vi lige prøvet bæreselen. Den må dog kun bruges 30 min. af gangen - ikke særlig praktisk i længere tid men den fungerede da nogenlunde selvom den virker lidt besværligt. Siden onsdag har hun været en hel anden og hun kan næsten ikke være andet end hæs siden hun har skreget så meget.
Noget godt er at hun er begyndt at smile bevidst (: Har længe forsøgt at få et smil af hende men sørme om hun så ikke lige stikker mig et par smil i anledningen af hendes 6-ugers dag (: Nå men idag var vi så nede i byen og kigge lidt, og nu har jeg så investeret i en slynge. Har hørt så meget godt om slynger og samtidig giver det mig også mulighed for at have mine hænder fri så er spændt på hvordan det kommer til at gå. Indtil videre har hun kun været rolig i den (: Har også fået købt bogen "60 vidunderlige uger" som også har fået rigtig meget ros. Den omhandler barnets udviklingsspring som der er 10 af. Der er bla. et spring i 5 ugers alderen og det næste i 8 ugers alderen. Det kan måske forklare hendes opførsel. Der sker jo hele tiden noget nyt hver dag og det er ikke mærkeligt hvis hun reagerer lidt på det.
15.november 2007 - 1 måned og 9 dage
Igår var en dag der virkelig satte min tålmodighed på prøve - i 3 omgange skreg hun pludselig hjerteskærende uden grund og uden at jeg rigtig kunne trøste hende! Tør ble, mad, en masse kys og kram- intet hjalp, så gik simpelthen rundt i lejligheden med hende tæt svøbt ind i dynen indtil hun faldt til ro og lukkede de små øjne. Ordet kolik røg gennem mit hovede flere gange for er der noget jeg virkelig frygter og helst vil være foruden så er det kolik!
Inat var heldet absolut heller ikke med mig. Omkring 2-tiden vågnede hun og jeg gav hende mad men opdagede så at hendes ble var røget halvt af hvilket resulterede i at hun havde tisset igennem. Øv øv øv, så mig op og skifte hende og give hende nyt tørt tøj på midt om natten= meget vågen og lidt sur baby. Så sad en halv time bagefter og vuggede hende i søvn, puha.
Nu er vi nået til en ny dag og rolig er hun desværre heller ikke idag :( Imorges tog vi det stille og rolig men det blir nok endnu en dag hvor hun er i armen på mig det meste af tiden. Igår virkede hun overtræt og nu virker det som om det er mavekneb...håber bare det er en fase hun går igennem lige nu og som hurtig slutter igen ellers ved jeg ikke hvad jeg skal gøre!
Imorgen eftermiddag kommer David så det ser jeg meget frem til så jeg kan få lidt luft omkring mig igen
kl.14.58 Så er der blevet cyklet lystigt med benene, maven er blevet masseret og hun har kun spist 3 gange siden 7.30 imorges (2½-3 timers mellemrum). Har lidt på fornemmelsen at hendes mavekneb måske skyldes at hun spiste temmelig meget igår formiddags og at jeg ikke fik bøvset hende ordentligt af. Her kl.11 havde jeg en dejlig glad og tilfreds pige som ikke sagde en lyd!! Så jeg blev selvføgelig ret så lykkelig og tænkte at det nok bare VAR luft der skulle ud.
Tog alligevel ned på apoteket og fik købt nogen Mylicon-dråber der hjælper mod luft i maven. Det endte med at jeg blev nødt til at tage hende med ind på apoteket da hun skreg i vilden sky udenfor. Det er alså ikke sådan at slæbe en barnevogn med ind på et propfyldt apotek. Heldigvis var der en venlig sjæl der kunne fortælle mig hvornår det blev min tur - og heldigvis var der ro på da vi kom derind. Men ikke nemt med et barn på armen, en pung og et dankort der skal bruges. Er vist ikke helt så go til at multitaske endnu. Men nu har hun fået sine første 15 dråber og endnu en glad og veltilfreds pige fik spist det hun skulle, lige indtil hun så stak i et vræl igen!! ØV :( så nu frygter jeg bare hvordan hun vil reagere når hun vågner igen, men kan ikke andet end forsøge med dråberne, cyklingen og så ellers give masser af kærlighed!
13.november 2007 1 måned og 1 uge gammel
Idag kom sundhedsplejersken på besøg for at veje og måle Emily, og sørme om hun ikke allerede har taget 700 gram på på knap 3 uger :D Hun vejer nu 3600 gram og er 53 cmså er bare superglad.Hun har kun fået erstatning 2 gange hvor jeg troede hun ikke fik nok ved mig, men det behøver jeg ikke bekymre mig om for hunvokser som hun skal. Det betyder så nu at jegendelig kan bruge min bæresele... og så måske selv begynde at laveordentlig mad til mig selvigen uden jegbehøver rende ind i stuenhver gang hun gir et klynkfra sig. Jeg er ikke alt for go til at spise/drikke det jeg skal men det skal der laves om på nu :)
Sådan ser hendes vægtskema ud indtil videre: 6/10: 2270 g 11/10: 2295 g 15/10: 2437 g 16/10: 2474 g 17/10: 2537 g 19/10: 2617 g 22/10: 2728 g 25/10: 2900 g 13/11: 3600 g
Hvad angår skrigeriet ved brystet så kan det skyldes at min mælk ikke altid lige løber hurtig nok til og det er derfor hun bliver frustreret. Det har bare stået på i 2 uger nu og er også ved at gøre mig frustreret for det føles som om hun afviser mit bryst. På mandag skal hun til sin 5-ugers undersøgelse og der er David her heldigvis også :)
Ellers går det kun fremad. De sidste 2 nætter har hun slet ikke haft nogen bæ-bleer så det er jo fantastisk. Hun sover også godt om natten men kl.6-7 er det slut...så skal hun underholdes en times tid inden jeg kan lægge hende igen ;) ikke lige det sjoveste når jeg altid har været stort b-menneske men prinsessen bestemmer jo. Er også igang med at øve hoved/ryg med hende, hvor hun ligger på maven og skal øve sig i at løfte hovedet. Så laver mange af de øvelser med hende når hun er vågen :)
10.november 2007
Emily er nu blevet 5 uger - og er blevet en værre lille pyllergøj! Der er ingen tvivl om at hun nok skal sige til når der er noget i vejen men synes alligevel det er ved at blive lidt træels. Amningen er efterhånden ikke længere sjov at have med at gøre for hun opfører sig stadig hysterisk ved brystet nogen gange så jeg tit må tage hende fra igen. Jeg er derfor i tvivl om hvorvidt hun tar nok på selvom jeg ved jeg har nok mælk, men får SP på besøg her på tirsdag og så må vi se :) Desuden så lækker jeg rigtig meget og ammeindlæg er slet ikke nok så der er bare mælk over det hele hver gang.
Har malket 110 ml ud her i aften bare lige for at se hvor meget hun spiser og hun slugte det hele i løbet af ingen tid! Jeg er stadig meget opsat på at jeg VIL amme men hvis det forsætter sådan her (har nu varet 2 uger med hysteriske anfald) så er det ikke sjovt for hverken Emily eller jeg. Jeg har stadig mistanke om at det kan være det såkaldte Tigerspring men det burde ikke vare så længe.
Er lidt sur på Babysam fordi jeg kun har brugt min barnevogn i 2 uger ogtorsdags opdagede jeg det ene hjul var punkteret. Var henne ved cykelhandleren og få det lappet men her igår var det squ fladt igen!! Fik så at vide at hjulet var pilrådden (!) og fik derfor et nyt men helt andet hjul på. Inde ved Babysam påstod de at cykelhandleren havde pumpet hjulet for hårdt og de kunne ikke se det var råddent!!
Jeg er ikke særlig god til at brokke mig, men synes ikke det kan være rigtig at jeg betaler så mange penge for en barnevogn der ikke er iorden Så der røg lige 180 kr til lapning og nyt hjul...surt. Det eneste de kan gøre er at give mig et nyt hjul.....
6.november 2007
jubii..så er min lille pige blevet en måned gammel og hold da op der er sket meget på den måned. Lige nu er vi dog igennem en lidt træels periode, nærmere det man kalder for "Tigerspring" eller appetitspring som kommer ved 4-5 ugers alderen. Var ikke klar over der var noget der hed det før jeg læste noget om udvikling, så det passer meget godt med hvordan hun er nu. Hun er nemlig blevet lidt hysterisk hvad angår maden - spiser, slipper, spiser, slipper og begynder at græde midt i det hele. Det virker som om hun er sulten og så alligevel ikke. Har været bange for jeg manglede mælk men det er ikke det. I takt med at hun vokser har hun behov for mere og kan derfor godt virke lidt frustreret ved brystet. Sutten er også blevet et kæmpe hit nu.. hun har ellers været meget imod den og tit spyttet den ud, men nu kan hun godt holde den inde i munden i længere tid. Så så længe hun har noget i munden er hun tilfreds. Forsøger dog at undgå sutten om natten da det ellers vil forstyrre os begge hvis den ryger ud af munden på hende. Idag har hun haft et rigtig godt sovehjerte - men nogen dage er verdenen alt for spændende til hun gider sove
2.november - STORT TILLYKKE TIL TINA!!!!!
Ja så fik jeg lige en sms fra hende her idag at hun har født sin lille pige!! Lidt vildt at tænke på da hun jo var hjemme ved mig igår (glemte at skrive hun er gravid).Hun havde nemlig også først termin her om 3uger, men de små kommer jo ud når de vil ;) Så det er jo bare super.. håber virkelig de har det godt allesammen, hun skulle vist være på samme str. med Emily da hun blev født.
Synes allerede der sker rigtig mange fremskridt med Emily nu. Hun kan holde sig længere vågen nu ( 1-1½ time) og når hun er blevet puttetom aftenen (ved 22-tiden hvor jeg også går i seng) så bliver hun først ammet 3 timer efter!! Normalt spiser hun jo hver 1½-2 timers mellemrum men sluger så også maden i sig. Hun bliver ammet ca 10.min hver nat, så indtil videre går det faktisk fint. Selvom jeg bliver vækket de 3-4 gange om natten så er jeg ikke helt i søvnunderskud som jeg var tidligere. Måske fordi kroppen er ved at vænne sig til rytmen?Kl.7-8 begynder min "arbejdsdag" dog igen, for der er hun vågen. Så der ligger vi i sofaen og hygger os sammen, og hun får også lov til at falde i søvn på mit bryst - så kan vi begge ligge der og blunde lidt inden jeg for alvor står op.
Hun er begyndt at kigge meget mere nysgerrigt omkring men nu bliver hun også 4 uger imorgen. På tirsdag er hun allerede en måned gammel!!! Idag ville jeg give hende en body på som hun aldrig har haft på, men den sad faktisk lidt for stramt på hende, så hun vokser som hun skal hehe :)
Mange har spurgt og er nysgerrig efter om David og jeg er sammen igen, men nej det er vi ikke. Vi har kontakt stort set hver dag men det er kun på vennebasis ;) Så er det på plads
1.november 2007
Hold da op hvor har jeg bare haft en dejlig rolig og meget meget træt baby idag. Hun har bare sovet næsten hele dagen og de gange hun har været vågen har hun været en rigtig engel. Fik besøg af Tina fra Haderslev idag og hun hjalp mig med at bade Emily. Det gik faktisk rigtig godt og det var kun til sidst at hun blev lidt hysterisk men det gik hurtig over.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.oktober 2007
Jeg har haft nogen ret dårlige dage hvor alting har virkert uoverskueligt, men igår havde jeg for en gangs skyld en af de gode dage. Besluttede mig for at nu ville jeg alså i bad. Hun havde lige fået noget at spise, var blevet skiftet og skulle lægges til at sove. Jeg nåede lige ud af badet da hun blev ked af det - hendes sut var faldet ud af munden, så jeg måtte rende frem og tilbage et par gange. Resten af dagen var ellers meget nem. Vi var lige på besøg for første gang hos morfar hvor hun klarede det superfint og sov ellers som en sten det meste af dagen kun afbrudt af amning og skift af ble.
Har fundet ud af at jeg ikke kan være den perfekte supermor og det er ok at hun græder engang imellem. I starten skar det i mit hjerte hver gang hun græd, men det er jo hendes eneste måde hun kan fortælle mig at der er noget hun er utilfreds med. Har også fundet ud af at hun også tit kan græde når hun bare sover! Det eneste jeg ikke bryder mig om er at skulle give hende bad... jeg frygter det simpelthen. Især fordi hun skreg i vilden sky og var helt ude af den da David og jeg ville bade hende for første gang herhjemme. Jeg etagevasker hende lidt engang imellem, men bryder mig ikke om at hun er nøgen og derfor mere sårbar.
Min sundhedsplejerske er på ferie i denne uge, men på mandag ringer jeg til hende for at få en snak. Jeg har hørt at man kan få en "hjemme-hosser" - en der kan komme hjem til en og hjælpe med noget af det praktiske og snakke med en hvis man har brug for det. Og så har jeg sat en lille regel for mig selv: Jeg SKAL i bad hver dag! Jeg skal simpelthen overvinde den frygt med at hun græder så snart jeg forlader hende.
Har også nogen helt vilde hedeture.. det kommer vist af alle de hormoner der kommer efter en fødsel så bad det skal jeg have - og mad og drikke. Men det kommer vel på et tidspunkt når jeg får mere rutine på. Een ting er sikkert og det er at jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden min barnevogn. Den er virkelig guld værd.. bare det at få lov til at komme ud et par timer hver dag og trille i den friske luft, og så nyder Emily det også. Hun falder i søvn med det samme
27.oktober 2007
Idag var oprindelig min terminsdato men sådan skulle det ikke gå alligevel :) ! I torsdags fik jeg besøg af sundhedsplejersken og da Emily blev vejet viste vægten 2900 gram!! Så hun vejer faktisk allerede de 3 kg nu, det går stærkt. David kom mandag aften for at bruge en uges barsel sammen med os og er lige taget hjem idag. Det har været dejligt med lidt aflastning et par dage og det har også betydet at jeg nu tør lidt flere ting end da jeg lige kom hjem fra sygehuset og nærmest spærrede mig selv inde og næsten ikke turde gå i bad o.s.v. Så ugen er gået med at "øve" mig i at handle ind med en barnevogn uden at frygte skrig og skrål med det samme, at gå normalt i bad og ikke være over hende med det samme bare hun gir den mindste lyd fra sig.
For hver dag der går synes jeg der sker noget nyt i hendes udvikling, når jeg ser på hvor lille hun har været så er der virkelig sket meget på kun 3 uger! Selvom David har været hjemme hos os i denne uge så har det alligevel været ret hårdt. Jeg synes nætterne er værst da det kun er det tidsrum jeg får sovet lidt indimellem amningerne. Hun spiser stadig hver 2.time ca.
I tirsdags var Emily ude at køre i barnevogn for første gang. Det er virkelig et hit og hun sover som en sten når hun bliver lagt derned, så vi skal i hvertfald ud og trille mindst een gang om dagen :)
22.oktober 2007
Så er vi endelig blevet udskrevet fra sygehuset idag. Emily skulle til sin sidste vægtkontrol og gjorde sin mor stolt og glad da vægten viste ikke mindre end 2728 g!På 16 dage har hun taget 458 g på :D Har været lidt nervøs for om hun får nok mælk hos mig men det lader det heldigvis til hun gør. Det går rigtig godt herhjemme men det er også utrolig udmattende.
Billede: På vej til sygehuset, godt pakket ind :D
Jeg må nok indrømme at jeg har lidt af en efterfødselsreaktion der gør mit humør kan svinge ret meget og så det at jeg er helt alene med hende. Selvom jeg har haft et par måneder til vænne mig til tanken om at skulle være alenemor, så er det alligevel noget andet pludselig at stå i selve situationen og skulle tage ansvar for et andet menneske. Så har følt mig lidt indespærret og "hjælpeløs" siden jeg er kommet hjem, men er dog også lidt fortrøstningsfuld.
I denne uge kommer David og holder sin sidste uges barsel med os, det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har endnu ikke gået tur med hende i barnevognen endnu så det skal afprøves her en af dagene.
19.oktober 2007
Så har jeg lidt overskud til at skrive igen. Emily valgte jo at komme ud 3 uger før termin og vi blev først udskrevet her d.17 efter 11 lange dage på sygehuset. Er igang med at skrive min fødselsberetning som vil komme ind på siden en af dagene. Der er simpelthen sket så meget siden fødslen at det ikke sikkert jeg lige får alt skrevet ned, men hovedårsagen er at vi begge har det godt og nu skal igang med at komme ind i en god rutine herhjemme.
Emily vejede kun 2270 gr. ved fødslen men allerede nu her 2 uger efter har hun allerede taget rigtig flot på og blev idag kontrolvejet til 2617 gr. :D Så mor her er rigtig stolt. Er nemlig bange for at hun ikke får nok at spise da hun udelukkende får modermælk og jeg derfor ikke helt har styr på hvor meget hun får fra mig.
Den hårdeste del er helt klart amningen. Jeg begyndte at amme hende dagen efter hun var født, og skulle følge et stramt program med 8x amning og derefter 6x udmalkning. Det har været rigtig hårdt og i starten var jeg ret frustreret da jeg næsten ikke kunne klemme noget mælk ud, men her efter næsten 2 uger skal der ingenting til før det løber :D
Var lige ved at give op og gå over til flaske da jeg bare ville have hun skulle slippe sonden (hun havde sonde en uges tid fordi jeg ikke havde mælk) men er glad for jeg stadig holder ved amningen som hun på ingen måde kan undvære nu. Hun nægter konsekvent sutten og er heller ikke så begejstret for flasken (hvor hun får mm om natten nogen gange).
Det betyder så også at hun kræver mad 10-12 gange i døgnet, især om natten vækker vi gerne mor hver 1½-2 time fordi sulten melder sig, så der er intet at sige til at jeg måske ser en lille smule træt ud hehe?
Ellers er det superskønt at være mor selvom det også er ret hårdt at være selv med hende da jeg jo hele tiden skal være på 100% men det er bestemt også det hele værd
4.oktober 2007 36+5
Håber i kan se mine billeder nu ellers må i lige skrive til mig igen for kan jo kun gå ud fra hvad jeg ser på min egen computer :o) Babyverden er dog lidt mere bøvlet at redigere end 123hjemmeside men jeg har altid den anden at falde tilbage på hvis det går helt galt.
Igår fik jeg lige besøg af pakkeposten.Mine venner Iben og Sekt var så sød at sende mig en lille fødselsdags/barselsgave som i kan se på billedet ovenover.En Metallica t-shirt som er købt til koncerten i Århus, en rigtig sej sort/pink Harley Davidson body til den lille og så en parfume som det er en tradition at give i Ibens familie. Tusind tak, det er jeg virkelig glad og taknemmelig for *sidder her og smiler* men det ved i jo godt!!
Min krop har drillet mig lidt de sidste par dage... lige siden i lørdags har jeg haft on/off menssmerter, nogen svage men også nogen hvor det har gjort rigtig ondt, så har selvføgelig været lidt nervøs for om det måske er tegn på fødsel. Ikke nok med det så trykker hendes hovede på en masse nerver "downthere" så der går nok ikke en dag nu uden jeg lige er nødt til at udbryde et "av". Når jeg skal ud af sengen rejser jeg mig ikke længere op, nej jeg ruller ud over kanten haha. Synes selv det ser lidt komisk ud!
Så ringede min veninde til mig tirsdag aften fordi hun havde fået et opkald fra et hemmeligt nr. som hun ikke nåede at tage, og så gik hun helt i panik og troede jeg var igang med at føde!!Så måtte lige berolige hende hehe.Men bare rolig jeg skal nok give besked når jeg når så vidt. Vi må jo ikke have mobil med på sygehuset men David skal nok ud at ryge engang imellem, og så kan han jo altid give besked fra min mobil.
Og Susan: Du må endelig ikke have dårlig samvittighed fordi du ikke har besøgt mig endnu søde.Jeg forventer ikke noget af nogen!! Du har og er allerede en rigtig god støtte - og det gælder alle mine venner og familie!
2.oktober 2007 36+3
Jeg har besluttet mig selv for at sætte mig en uge tilbage da jeg var hos JM igår, og de går kun efter min ultralydsscanning og ikke cyklus. Så jeg runder først de 37+0 på lørdag *øv*, men det er jo heldigvis kun en uges forskel. Fik igen en ny jordmoder (har nu haft 3) men hun var også super sød at snakke med. Spurgte ind til alt det jeg har været igennem de sidste mange måneder og det går meget bedre end forventet nu. Alt så igen fint ud og hun vurderede Emily til at veje ca.2500-2600 gram hvilket passer fint med den uge jeg er i. Hovedet står også næsten fast og det kunne jeg godt mærke da hun lige skulle tjekke *av av*.
Har været lidt nervøs fordi jeg de sidste par dage har haft svage menssmerter *snydeveer* - især om aftenen/natten og Emily har været lidt urolig. Min JM sagde at det nok er fordi at kroppen er ved at gøre sig klar til fødslen og jeg kan sagtens føde inden for 5 dage eller gå over termin. Mine plukveer bider også lidt mere nu men der er jo ikke meget plads længere så selvom jeg synes jeg tar den meget med ro så gør kroppen hvad den vil.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
29.september 2007 37+0
Status: Overstået 92% af graviditeten. 21 dage tilbage til terminen Uge: 37+0 (38.uge) Vægt: 60,8 kg (+8,8 kg)
Moderen Uge 37:
Livmoderen står nu så højt i bughulen, at den trykker på mavesækken. Spis derfor små gode og hyppige måltider. Måske oplever du også at vågne midt om natten uden at kunne falde i søvn igen. Det er helt almindeligt - se det som naturens måde at forberede dig til de kommende måneders afbrudt søvn.
Babyen Uge 37: Fra og med i dag regner man din baby som værende fuldbåren. Det er imidlertid kun en officiel definition, og din baby kan godt være lidt forud eller bagud.
Det gode ved det er, at din baby har klaret den igennem de mest risikable perioder, og du har nu en perfekt chance for at få en sund og velskabt baby, selvom den skulle blive født nu.
Vægtskøn: Omkring 3 kg. Højde: 48 cm udstrakt
Wee...tænk nu er der måske kun 3 uger til jeg ser min lille skat <3 Jeg har det stadig forbløffende godt trods søvnmanglen og andre småting, men som jeg har været vant til gennem hele graviditeten.
27.september 2007 36+5
Så var min far og jeg lige et smuti skoven ved Fynshav for at tage nogen pæne billeder inden sommeren synger på sidste vers, og det er da lykkedes ham meget godt.Har næsten ikke nogen billeder af mig selv i hel figur som gravid, så nu skulle det alså være - og vejret var heldigvis også med os.
Igår blev mit "lorteskab" endelig samlet *hehe*..nøøj hvor har jeg været sur på det skab. Det var lige før jeg havde lyst til at returnere det, men det lykkedes min far at få det samlet i løbet af et par timer. Så nu står jeg tilbage med en masse dele som var tilovers men som Danbo Møbler kan få lov til at hente igen. Er dog ret sur over den service jeg har fået fordi der slet ikke har været styr på noget men er også færdig med at købe møbler lige foreløbig.
Var til mit 3.lægebesøg her igår, men min gamle læge i Herning havde slet ikke sendt min journal til min nye læge som lovet.Så min nye læge havde slet ingen oplysninger om mig udover den vandrejournal jeg altid har med til læge og JM-besøg. Det betød at jeg skulle have taget en blodprøve da der heller ikke stod i min vandrejournal hvad blodtype jeg har som det ellers er meget vigtigt at vide. Han var ellers meget flink - og godt forkølet hehe... han kunne ikke rigtig vurdere om hun lå med hovedet ned af 100% men det lader det til. Ellers har mit blodtryk ligget stabilt hele vejen igennem og der har intet været i min urin. Han hørte også lige hendes hjertelyd med et stetoskop så der blev jeg lige snydt for at lytte med hehe
25.september 2007 36+3
Så har jeg været nede og hente en gratis babypakke fra Libero og blev glædelig overrasket: Der var et stykke legetøj med, bleer, engangsunderlag, prøve på babyolie og nogen tena bind (!).Så numangler jeg bareden fra Pampers og den store fra Matas. Det er lidt ligesom jul at få den slags gaver. Synes det er dejligt vi har muligheden for at få den slags til gravide så jeg kommer ihvertfald ikke til at løbe tør for newborn bleer lige foreløbig.
Blev noget overrasket idag da min jordmoder fra Herning ringede til mig. Hun vidste godt jeg var flyttet men var bekymret for mig fordi hun ikke havde kunne få fat i mig tidligere pga. mit nye nummer. Sidst jeg snakkede med hende var i juni hvor jeg stadig var meget ked af det over bruddet med David, så det fik vi snakket længe om. Hun sagde så at hun ikke havde kunne få mig ud af hovedet siden.. dejligt at der er nogen der kan bekymre sig om en. Nåede kun at gå hos hende 2 gange og hun var også rigtig sød og flink. Så er da lidt ked af jeg ikke får hende resten af tiden. Skal til en ny jordmoder her på mandag og er spændt på om Emily står fast og hvor meget hun vejer. Er nemlig stadig ikke sikker på om hun står fast, kan ikke tyde det længere. Min mave har det med at blive "firkantet", jeg har virkelig meget baby i maven nu.
Noget andet er at jeg er "lidt" sur på Danbo Møbler fordi jeg bestilte et 3-fløjet tøjskab hos dem d.15/8 med besked om levering i midten af september, hvor det så viser sig at de har byttet om på nogen af deres leveringer - dvs. jeg har ikke fået et helt skab! Fik mit skab i torsdags og der fandt min far ud af der manglede nogen dele så vi fik intet samlet den dag. Fik så de dele igår, så min veninde Ghita tog udfordringen op og gik igang med at samle det - lige indtil det viser sig at der mangler yderligere nogen dele + der er noget for meget.Kører så derud og klager og får at vide at jeg får et helt nyt skab fra bunden afog devil så hentedet andet. Men her idag kommer de så bare med nogen nye dele og gider ikke tage det andet med! De siger noget men gør noget andet, så min tålmodighed er sat hårdt på prøve. Vil så gerne have mit skab op da alt mit tøj ligger i poser og kufferter, øv.
Ellers er Ghita og jeg så småt gået igang med at lave Emilys værelse.. hun gik helt amok igår med mit skab og mine gardiner... har sagt det ikke er SOSU hjælper hun skal være men håndværker for hun er så handyJ.eg føler mig total hjælpeløs ved siden af for jeg dur bare slet ikke til sådan noget. Igår var vi nede i byen hvor jeg fik købt noget akrylmaling og pensler...
22.september 2007 36+0
Status: Overstået 90 % af graviditeten. 28 dage tilbage til terminen Uge: 36+0 (37.uge) Vægt: 60,6 kg + 8,6 kg
Vildt, så er jeg allerede det man kan kalde højgravid og i 9. og sidste måned.Jeg synes det er mærkeligt der kun er så kort tid tilbage nu og hun snart kommer ud til mig inden længe. Indtil videre synes jeg faktisk jeg har haft en god graviditet uden de helt store fysiske skavanker. Ligesom alle andre har jeg gjort mig nogen tanker om det at være gravid både inden og under graviditeten. Jeg har fundet ud af at ikke een graviditet er ens og at man som gravid kan udvikle sig på mange måder. At man den sidste måneds tid er meget utålmodig og ikke kan vente med at se sit barn forstår jeg godt nu - det er bare det at have båret rundt på det i så mange måneder og gerne vil byde det velkommen med det samme. Selvom jeg stadig har et par uger tilbage og endnu ikke har født så er jeg helt sikker på at jeg godt kunne tænke mig en lillesøster/bror til Emily engang.
Jeg sad faktisk og læste imin dagbog fra 05 og faldt over dette her skrevet d.15/10: "Drømte inat om 2 fødsler...at jeg fødte en pige. Her imorges har Mary så født en dreng kl.1:57. Gad vide om jeg kunne forudsige det?.." Har jo altid interesseret mig meget for drømmetydning og har faktisk i en lang periode inden jeg blev gravid drømt at David ville gå fra mig - men det ignorerede jeg selvføgelig. Men det kunne være sjovt hvis jeg fødte omkring d.14-15.okt. At det kan ske når som helst nu. Har sat 3 nye mavebilleder ind.. de 2 af dem er taget om aftenen lige efter jeg har været i bad. Min mave er "10" gange større om aftenen end om morgenen hehe, men det er også der jeg har flest plukveer og Emily går amok og fester løs inde i maven
18/9 2007 35+3
Så var jeg lige til fødselsforberedelse igår men kunne dog godt have undværet det da jeg ikke rigtig synes jeg fik mere ud af det end hvad jeg vidste i forvejen. Ville ønske der havde været nogen vejrtrækningsøvelser men vi snakkede bare mest om smertelindring og fødslens faser.
Frygtede lidt at der kun var par med til fødselsforberedelsen men der var faktisk også en del "single-kvinder" så følte mig ikke helt alene. Så nu har jeg hørt, læst og ikke mest set (på fjernsyn) om fødsler at nu burde jeg være rustet, selvom jeg ved at det kan forholde sig helt anderledes når jeg pludselig står i den situation.
- Hvilket nu minder mig om at nr.5 i min terminsgruppe har født. Hun fødte iaftes - faktisk på Sønderborg Sygehus! Mange af dem der har født indtil videre havde dog termin sidst i september/først i oktober. Der er en der fødte for tidligt i juli og så en der fødte sidst i august. Så den med køkultur holder ikke helt længere.
På torsdag får jeg mit længe ventede klædeskab og så har jeg købt prinsessegardiner til mini troldens værelse + vasket alt det babylegetøj og steriliseret de flasker jeg nu har. David har fået styr på sin barselsorlov, så nu venter vi faktisk kun på hendes ankomst.
Målte også lige mit symfysemål iaftes og den viste 33 cm (hvor stor maven er), så det er ikke langt fra i forhold til jeg er 35+ så den har en pæn størrelse
15.september 2007 35+0
Status: Overstået 87% af graviditeten. 35 dage tilbage til terminen Uge: 35+0 (36.uge) Vægt: 59+6 (+7,6kg)
Barnets mål (ikke fastlagt): Omkring 46 cm langt Vægt: 2750 gram Udvikling: Næsten fuldt udviklet
Så er det snart tid til nedtælling og nu er jeg ved at føle mig nogenlunde parat til hun skal ankomme. Jeg er begyndt at holde øje med diverse fødselstegn som kan være:
- Slimproppen. Den beskytter barnet og livmoderen mod infektion. Når slimproppen går så betyder det kroppen er ved at forberede sig på fødslen. Den kan løsne sig op til 6 uger før fødslen men også få timer inden fødslen!
- Tegnblødning. Når livmoderen åbner sig brister nogen kar og det gør at man kan bløde lidt. Det kommer ofte gerne sammen med slimproppen og i forbindelse med mange plukveer op til fødslen.
- Vandet går. Det skal være gennemsigtig og de fleste opdager at vandet går mest som de slapper af (står ud af sengen)
- Veer. Veer bliver betegnet som meget kraftige menssmerter og kommer og går.
og de ændringer der er sker med min krop for man ved sku aldrig. Der er nu 4 der har født i min terminsgruppe og måske en nr.5 på vej - hendes slimprop er røget idag! Måske er der slet ikke nogen der går tiden ud længere? Jeg håber på i hvertfald at kunne nå 37+0 og at jeg kan nå mit 4. jordmoder besøg. Det kniber med at få mine strømper på om morgenen og jeg skal helst ikke bukke mig for meget ned/samle ting op - av av. Det strammer en del og gør ondt nu. Kan blive helt træt i ryggen af bare at stå og vaske op. Synes bare ikke jeg bestiller andet end slappe af -puha det er hårdt at føle sig så inaktiv! Jeg døjer med tandkødsbetændelse som er meget normalt i graviditeten, og det til trods for at jeg bruger tandtråd/mundskyld et par gange om ugen. Men selvom det lyder som om jeg brokker mig så nyder jeg også al den aktivitet der er i maven på mig.
Har også fundet ud af at jeg har fået noget udslæt på begge mine lår og at det godt kan være graviditetsrelateret selvom jeg bare troede det var tør hud som jeg plejer at få når vi når denne årstid. Jeg har ikke helt fundet ud af hvad det skyldes men har læst om flere der får det. Den største forandring ved min krop er dog pigmentforandringer på maven. Udover mit ar er blevet mere mørkt og ujævnt (Hvilket ikke skyldes solen!) så har jeg fået mærkelige brune streger rundt om arret. Det skulle dog gerne forsvinde efter fødslen.
Min appetit er vendt tilbage - og jeg indrømmede over for min veninde her forleden at jeg havde syndet helt vildt. På 2 dage røg der lige 19 (!) kokus minikager ned i maven på mig. Havde købt dem fordi jeg ville få besøg af sundhedsplejersken, men hun spiste alså kun een. . og så var der jo 19 tilbage... ihh alså. Jeg tror faktisk jeg ender med at tage 10 kg på.
12.september 2007 34+4
Sikke en urolig nat jeg har haft. Har igen drømt om fødsler og så skulle jeg op og tisse 2 gange med 2 timers mellemrum + jeg blev så sulten ved 5-tiden at jeg var nødt til at spise noget for at falde til ro. Så håber virkelig jeg kan sove igennem inat, men skal heldigvis heller ikke tidligt op. Fik besøg af sundhedsplejersken her idag kl.10.30 og vi fik snakket en hel del om det at blive mor o.s.v. Men synes godt nok ikke hun virkede lige flink altid... fx. spurgte hun hvad jeg ville efter barsel. Så sagde jeg at jeg havde tænkt mig at søge ind på Sosu-skolen, men hun kunne så ikke forstå hvorfor jeg ikke brugte min studentereksamen til noget bedre - fx. sygeplejerskeskolen. Måtte så forklare hende at de fag jeg skal have der er absolut ikke min stærke side og jeg vil gerne være sosuhjælper da min far selv får hjælp 2 gange om ugen af en. Hun spurgte også om jeg frydede mig over at min ex har det så dårligt nu, fordi jeg sagde at det jeg lige har været igennem går han igennem nu. Så der måtte jeg også lige forklare hende nogen ting.. og nej jeg er jo ikke noget ondt menneske men det er da godt han kan mærke lidt på sin krop hvordan det er at blive svigtet. Hun mente også det var en god ide at leje en vaskemaskine for jeg bor på 2.sal nu og skal ned i kælderen og vaske.. spurgte hende hvordan jeg skulle gøre med den lille og sådan. Men behøver ingen vaskemaskine, så jeg nøjedes alså bare med en bæresæle. Ingen grund til flere udgifter nu. Måske er det bare mig, men der var lige nogen ting hvor jeg synes hun var sådan lidt skrap, men ellers var hun også meget flink på andre områder. Skal også med i en mødregruppe efter fødslen . Kl.14 var jeg til rundvisning på Sønderborg sygehus... det tog ca.3 kvarter og jeg fik et godt indtryk af det. Tror alligevel jeg vil benytte mig af et varmt karbad nu hvor der er kar på hver fødestue. Jeg har aldrig brudt mig om sygehuse så tanken om at jeg skal på sygehus er lidt skræmmende men mon ikke det går
11.september 2007 34+3
Jeg tror lillepigen står med hovedet helt fast nede i mit bækken nu, for iaftes fik jeg godt nok nogen meget ubehagelige stød dernede, og de sidste to aftener har det ikke været særlig sjovt da jeghar haft menslignende smerter. Ifølge "de kloge" betyder det atlivmodermunden er begyndt attrække sig tilbage og at kroppen er ved at gøre sig klar.Det betyder dog ikke jeg er ved at gå i fødsel men min krop er ved at forberede sig. Jeg har jo kun 6 uger tilbage ca. Nu er jeg endelig kommet 95% på plads i min nye lejlighed hvilket er skønt. Min veninde Ghita har hjulpet mig med at få syet nogen gamle gardiner om til mit soveværelse (endnu engang tusind tak søde) - de er over 25 år gamle, lidt vildt. Det eneste jeg mangler nu er Emilys værelse som kun består af en kommode og et puslebord så det virker ret tomt. Har fået vasket alt hendes tøj og lagt det i størrelsesorden - har måske liiidt for meget i str.56 men sådan er det jo. Har glemt at fortælle at jeg faktisk tror mere og mere på karma - hvad man sender ud får man tifold tilbage. Nå, men David blev jo droppet i sidste måned af C, og nu har hun sørme fundet en ny kæreste!!!Så hvem siger at græsset altid er grønnere på den anden side?
9.september 2007 34+1
Okey, nu må jeg vist hellere få pakket den fødselstaske så den er klar, for nu er der lige endnu en der har født i min oktobertråd og hun nåede til 36+3 da slimproppen gik. Så nu er der 3 i den ene terminsgruppe jeg er med i og 2 i en anden der allerede har født. Det kommer bare tættere og tættere på efterhånden. Jeg har selv meget på fornemmelsen at jegnok føder før men det er jo ikke til at vide, så må hellere tage med tilrundvisningen på Sønderborg Sygehus' fødegang her på onsdag så jeg er lidt forberedt.Har allerede fået læst en hel masse om fødsler, fødselstegn o.s.v så jeg ved lidt om hvad jeg kan vente mig, men jeg tror alligevelikke man kan være 100% forberedt for der er jo ikke een fødsel der er ens. Jeg håber bare den kommer til at gå godt og der ikke sker Emily noget. Har også tænkt meget på smertelindring og der har jeg besluttet mig for at jeg gerne vil tage imod den lindring jeg kan få men det skal ikke være sådan at jeg slet ikke kan være til stede under fødslen. Vil også gerne kunne føde naturligt uden de store komplikationer, men hvis min bette mor kunne klemme mig ud kan jeg vel også!Den eneste jeg også kun vil have med inde til selve fødslen er David. Der er så mange der har tilbudt men jeg tror jeg vil blive for stresset med for mange mennesker omkring mig så jeg skal bare have en til at støtte mig. Og så gør det jo ikke noget at jeg lader min smerte gå ud over ham - nogen skal det jo gå udover når jeg ligger derinde og er ved at gå ude at mit gode skind.
8 september 2007 34+0
Status:
Overstået 85% af graviditeten. 42 dage tilbage til terminen Uge: 34+0 (35.uge) Vægt: 59,6 kg +7,6 kg
Så er det vist tid til at få opdateret lidt om min lille trold som jeg jo ikke havde mulighed for i sidste uge. Jeg synes der sker rigtig meget lige nu, havde ellers læst at bevægelserne ville blive lidt mindre pga. den efterhånden manglende plads i livmoderen men jeg synes faktisk de er blevet meget mere sprælske! Jeg mærker meget mere til hende nu, jeg kan ligefrem se og mærke hvordan det "ruller" under huden. Til gengæld er mine tisseture nu gået fra 1 til 2-3 om natten og jeg har ondt i mine højre ribben. Hun er begyndt at hikke ret meget så der er ingen tvivl om at hun stadig har hovedet nedad. Det føles som små rytmiske hjerteslag men havde dog ikke troet de kunne hikke så "voldsomt". Mit største problem lige nu er at jeg ikke kan passe min jakke mere.Jeg kan slet ikke lukke den overhovedet ( det er enda en str.L - plejer at bruge S/M) men nægter at købe en ny jakke som jeg kun kan bruge de sidste par uger. Så må bare iklæde mig noget varmt tøj og håbe på det ikke når at blive vildt koldt inden jeg føder
7 september2007 33+6
Juhuuu... så er jeg tilbage igen efter en lidt hektisk uge - men nu kan jeg endelig snart slappe af Fredag var jo den store flyttedag og forløb uden de helt store problemer, bortset fra meget fyraftenstrafik og diverse problemer på vejene men vi kom da helskindet igennem det, pyha. Min far havde lejet 2 flyttemænd og de var færdige omkring 20.30 om aftenen, havde lidt ondt af dem da de skulle bære mit 50 kg fjernsyn op på 2.sal.Er bare rigtig glad for at vejret var med os den dag ellers havde vi nok yderligere været forsinket. Det var skønt at smide nøglen ind af døren og for sidste gang køre væk fra Herning. Da jeg først stod i min nye lejlighed vidste jeg ikke rigtig hvordan jeg skulle reagere - reaktionen kom dog aftenen efterda jeg var helt alene og tårerne fik frit løb. Både pga. glæde men også pga. alt det der er sket de sidste par måneder - at nu sad jeg endelig i den længe ventede lejlighed. Den lejlighed jeg har ventet på i knap 4 måneder. Nu behøver jeg ikke bekymre mig om alt for meget mere. Nu har jeg fået fast adresse og mit telefonnr. er ikke længere hemmeligt. I løbet af ugen har jeg fået snakket med Herning kommune da de pga. mithemmeligt nummer/adresse og ophold i Sønderborg ikke har kunnet få fat i mig og derfor stoppet min kontanthjælp. Forklarede dem min situation og fik heldigvis penge udbetalt igår. Har også været nede på kommunen i S.borg for at søge kontanthjælp på ny og fået snakket med en socialrådgiver om hele min situation i forbindelse med faderskab. Det hele skulle dog gerne være i orden nu, men puha der er meget at holde styr på når jeg jo efterhånden er højgravid og alene om det hele. Har dog - og får dog meget hjælp af min far til at ordne alle de praktiske ting i lejligheden og min veninde Ghita har også hjulpet mig med at købe/hænge gardiner op, og er så flink at hun vil sy nogen meget gamle gardiner om til mit soveværelse. Så nu mangler der kun at blive hængt billeder op og så er alting ved at være på plads (: Der vil nok komme billeder senere når jeg har fået rengjort og ryddet alt op.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.august 2007 32+5
Så finder jeg lige billedet af min "studenterhue" frem igen for nu kan jeg endelig kalde mig selv 100% for STUDENT!Og denne gang ringede sekretæren et par timer senere og ønskede mig tillykke med beviset som jeg får på mandag. Men puha, hvor var jeg tæt på at opgive da jeg trak eksamensemnet "EU politik".Som tidligere nævnt er jeg overhovedet ikke politisk anlagt og lige netop dét emne var et jeg absolut ikke ville trække. Hvordan jeg kom igennem de 30 min. selve eksamen varede aner jeg ikke, for jeg var fuldstændig blank, men de må have haft ondt af mig for jeg fik sku et 6 talog jeg var faktisk 100% sikker på jeg ville dumpe så var hel målløs! Det er bare så skønt at slippe for alt det eksamenshalløj nu men nu føler jeg mig rustet nok til at komme videre med en uddannelse. Dagen startede dog meget meget tidligt.. ja tror det er snart 2 år siden jeg sidst stod op kl.4 om morgenen - og så på min fødselsdag! Umenneskeligt siger jeg bare haha.. men ville være i Herning i god tid så jeg lige kunne vise min far hvad der skulle pakkes ned inden den store flyttedag imorgen. Det viste sig så at David var i lejligheden da vi ankom kl.7 - han skulle have været på arbejde men i stedet for hjalp han min far med at pakke og ryde op i de 3 timer jeg var til eksamen. Lidt underligt at se ham igen men fik ikke den der vredesfølelse over for ham. Det var mere en lettelse for imorgen kan jeg endelig sige farvel til Herning og starte mit eget liv og jeg er derfor ikke tvunget til at skulle snakke med ham om praktiske ting i forbindelse med lejligheden. Ellers har jeg en meget stille og rolig fødselsdag. Fejrer den ikke som sådan for det er nok med jeg bare får min nøgle imorgen! Det er den bedste fødselsdagsgave jeg kan få... takker for alle jeres hilsner :o)
28 august2007 32+3
Kun 3 dage til jeg flytter. Som min far siger: Nu kan vi snart se en ende på det*weee*. Ikke nok med det så fik jeg lige lyst til at bruge 100 kr i Drop-Inn igår. Min far er jo dernede hver dag og fik Jackpot i mandags og vi har begge følt at det kun kan gå en vej nu så skulle selvføgelig også lige et smut forbi for at se om heldet også var med mig. Tabte de 100 kr men fik så 100 kr af min far - og det endte med jeg vandt 900 kr i Jackpot.Så jeg var hurtig den der var smuttet igen *hehe*.. lidt har jeg da lært. Imorges ringede sundhedsplejersken til mig og hun kommer hjem til mig d.12/9 hvor jeg kan få svar på alt det praktiske o.s.v i forbindelse med fødsel og tiden efter. Der er mange ting der går gennem mit hovede for tiden så det bliver da rart at få det hele på plads. Er også ved at få ordnet de sidste praktiske ting i forbindelse med den gamle lejlighed- det er jo David der skal tage sig af den m.h.t rengøring, afl. af nøgler o.s.v men eftersom de ikke har fået hans nye adresse hvilket betyder at alle brevene bliver sendt til mig, var jeg lige nødt til at ringe derind i dag og få det ordnet. Regner med at få internet tilsluttet på lørdag så skal heldigvis ikke undvære det så længe og så har jeg bedt Telia om ikke at skjule jeg har hemmeligt nummer mere. David kender mit nummer og sagen med C er forhåbentlig over. Finder de sammen igen er det ikke mit problem - hun skal bare ikke have noget med mit barn at gøre. Det har jeg ret til at bestemme Er også ved at være rustet til at tage til eksamen - er efterhånden ved at fatte lidt af det politiske system selvom det ikke er det mest spændende. Må bare krydse fingre for jeg kommer op i noget med velfærdssystemet
25.august 2007 32+0
Status:
Overstået 80% af graviditeten.56 dage tilbage til terminen Uge: 32+0 (33.uge) Vægt: 58,4 kg (+6,4 kg)
Jeg har lidt svært ved at forstå at jeg allerede er så langt henne for synes bare tiden er fløjet afsted. Ifølge Min-mave.dk er jeg nu i 8.måned.Emily vil nu så småt runde de 2 kg og er omkring 43 cm fra top til tå. Min mave er blevet en stor spændstig kugle og min navle er så godt som poppet ud og så er jeg begyndt at få rigtig meget hjertebanken igen.Men det er ikke så sært når hun presser så meget på mine lunger så nogen gange bliver jeg hel varm i hovedet og må sidde/ligge i en mere behagelig position. Trods alt det er jeg dog stadig ikke træt af at være gravid endnu, tror faktisk jeg kommer til at savne alle de "små" spark og rullende bevægelser (:
24.august 2007 31+6
Jeg er begyndt at blive "lidt" utålmodig og ikke mindst stresset, for igår ringede jeg op på VUC kontoret for at høre noget ang. min sygeeksamen i Samfundsfag B. Den dag det var meningen jeg skulle blive student (2 måneder siden!!!) ringede de og sagde at jeg manglede et fag og derfor ikke kunne få mit eksamensbevis. Grov fejl som de selv indrømmede de havde lavet, og ikke nok med det så ringede jeg til dem d.15/8 da jeg stadig ikke havde fået svar på hvornår jeg skulle op til eksamen. Det viste sig så at de slet ikke havde registreret mig! Jeg fik nemlig bøger, pensum og det hele i sidste øjeblik inden skolen lukkede i juli, men fik at vide at jeg ville få mere at vide i starten af august. Så det har været meget forvirrende for mig, vil jo meget gerne have mit eksamensbevis meget snart! Har så fået at vide at jeg nu skal op på torsdag d.30.... - min fødselsdag!Så vi skal afsted kl.4.30-5.00 om morgenen den dag hvis jeg skal nå at være der til kl.8. Skal eksamineres kl.11, så det betyder at min far skal vente 3 timer på jeg blir færdig, men han tar så over i lejligheden og får pakket lidt ned i kasser. Så det bliver virkelig en stressende uge da jeg stadig mangler at få læst noget op til eksamen - jeg er slet slet ikke politisk anlagt og på b-niveau vil det ikke komme til at gå særlig godt, men sagde til min lærer at jeg ville gøre det så godt jeg kan. Fredag skal jeg så flytte så det bliver 2 lange køreture til Herning i streg.Men så er det også slut heldigvis!! Så det er kun de 2 dage der skal overståes så kan jeg slappe af. Igår havde jeg en rigtig dårlig babydag. Hun var utrolig aktiv på alle punkter og jeg havde det som om hun var på vej ud - ret ubehagelig følelse. Især når hovedet roterergodt rundt nede i bækkenet og blæren som det føles som om.Ryggen gjorde også ondt og kunne ikke ligge i en ordentlig stilling uden jeg måtte hive efter vejret. Var bange for at hun ville komme ud nu for der var slet ikke ro på :S Men da jeg gik i seng og vågnede her til morgen har der heldigvis ikke været noget. Men hun er alså en urolig lille basse haha Og så lige et anderledes billede af maven der viser hvor lidt plads der er til lungerne efterhånden.
22.august 200731+4
Så er det kun 9 dage til jeg flytter og jeg glæder mig helt vildt.Efter mange overvejelser har min far og jeg besluttet os for at bestille to flyttemænd til at hjælpe med al flytningen her d.31 august - så jeg flytter 2 dage før planlagt! Det har været lidt stressende med at finde hjælpere så min far synes det her var den bedste løsning selvom det bliver lidt dyrere. Min far og jeg tager så til Herning et par timer før flyttemændene ankommer og får pakket de sidste ting ned i kasser. Undskyld, men jeg glæder mig bare så meget til at få smidt nøglen ind af døren og så give Herning en fuck finger. I mandags var vi i Danbo møbelcenter hvor jeg fik bestilt en ny 180x200 boxmadras og et skab.Sengen får jeg så d.3 september og skabet får jeg i midten af september. Så det eneste jeg mangler nu er nogle småting til lejligheden og at få købt gardiner så behøver jeg ikke tænke på det mere! Men det har godt nok være en meget dyr affære for mig det her, men det vigtigste er bare at jeg kommer godt på plads og kan nyde at slappe af (forhåbentlig) i den sidste tid. Den første uge i september går nok med at få ordnet alt det økonomiske og praktiske med kommunen/papirer til statsamt o.s.v
20.august2007 31+2
2 måneder til termin.. Hjææælp.....er det bare mig eller går det bare for stærkt nu? I min terminsgruppe på nettet snakker de allerede om at pakke tasken til sygehuset, om at vaske al babytøjet nu og fødslen. Jeg er overhovedet ikke nået dertil endnu!!! Jo jeg tænker da på meget på at der kun er 2 måneder til at jeg måske er mor men heey.. jeg skal alså lige nå at flytte først. Stress! Og så skal jeg også overveje hvordan jeg vil føde og hvilke smertestillende jeg ønsker mig. Kan slet ikke forestille mig at skulle tage stilling til det allerede nu selvom jeg har haft 7 måneder til det indtil videre.. Panik panik hehe
18 august2007 31+0
Status: 63 dage tilbage til terminen. Overstået 77% af graviditeten Uge: 31+0 (32.uge) Vægt: Stadigvæk 58,1 kg
15 dage til jeg flytter ind i min nye lejlighed.
Så fik jeg hentet barnevognen i tirsdags (se under "billeder af mig")- minfar blev lige nødt til at tage et billede af den stolte kommende mor.Kunne selvtrille den hjem fra Babysam da han ikke bor særlig langt derfraså fik lige en prøve på hvordan man håndterer sådan en hehe.Kan snart ikke vente med at flytte nu og især få indrettet lillepigens værelse + gjort alt klar. Det varer heller ikke længe før jeg skal tænke på at pakke en taske til sygehuset.. puha det går stærkt. Min livmoder går nu til lidt under ribbenene og for første gang i denne uge har jeg faktisk mærket et ben!! Det føles vildt underligt, men der er ingen tvivl. Pudsigt nok sover hun (ifølge min-mave.dk) 90-95% af tiden men jeg tror det er pga. pladsmangel jeg mærker hende så meget. Jeg er dog ikke særlig god til at huske at lave knibeøvelser og det betyder at jeg op til flere gange er ved at tisse i bukserne hvis jeg ikke skynder mig lynhurtigt på toilettet under en plukve. Er dog kun oppe een gang om natten nu. Tirsdag vågnede jeg også op til den bedste nyhed længe: En veninde skrev at Christine havde slået op med David, og at David synes jeg burde vide det så jeg kunne fryde mig- for det fortjente jeg. Han har det dog meget skidt nu og har tabt sig 17 kg, men han traf jo et valg og må derfor tage konsekvenserne af det. Jeg tror dog vores kontakt vil blive bedre nu hvor hun er ude af billedet. Jeg ved at mange synes det er dybt naivt af mig at holde kontakt med ham, men jeg/vi gør det for Emilys skyld. Han skal jo stadig have lov til at se hende ligesom hun har ret til at vide hvem hendes far er. Der er dog ingen tvivl om at han giver mig grønt lys til at få fuld forældremyndighed.. han skrev "Det eneste jeg VIL er at se mit barn og jeg VIL betale børnebidrag" hvilket jeg synes er fair nok
13 august2007 30+2
Idag var jeg så til mit 3.jordmoder besøg selvom det var lige før jeg ikke kunne finde vej - jeg dur absolut ikke til at finde vej når det gælder sygehuse o.s.v. Men fandt da derhen og kom faktisk ind med det samme (: Super sød jordmoder selvom hende jeg skulle have haft var syg, men hende jeg snakkede med gav sig god tid til at snakke med mig. Forklarede hende hele min situation med David, og så tilbød hun faktisk at ringe til en socialrådgiver for mig for at høre lidt om den nye lov ang. forældremyndighed. Fra d.1/10 træder der nemlig en ny lov i kraft der gør at begge forældre får fælles forældremyndighed lige fra starten af, men da vi bor så langt væk fra hinanden og David ikke har været der for mig under graviditeten, var hun enig med mig i at jeg burde få forældremyndigheden alene. Har så fået en tid hos en socialrådgiver d.5/9 hvor jeg kan snakke med hende om børnebidrag o.s.v. Skal også til at udfylde sådan en faderskabsblanket. Jeg hader virkelig at skulle igennem alt dette her oveni min graviditet+ flytning men det skal jo gøres, og hvis jeg ikke får det gjort så sker der ikke noget. David har selv meldt fra 4 måneder under min graviditet selvom det var hans ønske at få dette barn, så det er ikke for at ramme ham at jeg vil søge diverse bidrag o.s.v fra ham, men simpelthen fordi han har valgt at sætte sig i den dumme situation og derfor må tage konsekvenserne hvilket jeg synes er fair nok. Nå, men jeg skulle så udfylde en hel masse blanketter o.s.v og jeg fik rigtig mange tilbud. Har bl.a sagt ja til at få en sundhedsplejerske hjem til mig lige inden fødslen og som det er også er hende jeg skal snakke med en mødregruppe om. + At der er rundvisning på Sønderborg fødeafdeling hver onsdag så det vil jeg også benytte mig af. Selve undersøgelsen gik rigtig fint. Jeg fik hørt hjertelyd og hun mærkede efter hvordan Emily lå - og jo jeg havde sørme ret. Hovede nedad, ryggen til venstre og benene i højre side. Sådan har hun faktisk lagt de sidste 12 uger så jeg regner med at hun ligger sådan resten af tiden - må man da håbe. Vægtskønnet lå på 1200-1300 gram så hun har taget det dobbelte på en måned - det kan godt mærkes. Var i Babysam bagefter for at hente en gratis babybox (se billede). Fik rigtig mange gode ting med bla. en øjenmaske, prøver på helsosan, neutral, pampers bleer, sutteflaske, hipp mad og ske + en masse prøver. Super dejligt med en masse gratis ting :D Og så fik vi endelig købt combivognen.. der var nemlig kun een tilbage af den jeg ønskede mig ellers ville de først få den til december igen. Så det bliver en Emmaljunga Duo Combivogn Sport i sort. . der er så regnslag, madras og det hele med. Skal kun købe lagen. Skal hente den imorgen og så kommer den til at stå nede i min fars kælder indtil jeg har født (rent overtro) ;) Så jeg er faktisk ved at få alle babyting på plads. . har efterhånden fået købt alt. Har besluttet mig for at hun skal sove i sin lift inde hos mig det første stykke tid, så venter lidt med tremmesengen til når hun er blevet et par måneder
11.august 2007 30+0
Status: 70 dage tilbage til terminen. Overstået 75% af graviditeten Uge: 30+0 Vægt: 58,1 kg (+6,1 kg)
* 22 dage til jeg flytter ind i min nye lejlighed"
Wee... så har jeg rundet de 30+0 og mangler kun at fuldføre 25% af graviditeten nu. Lidt vildt at tænke på men også ret fantastisk at jeg er nået så langt. Har hele tiden været bange for at gå for tidligt i fødsel pga. alt det stress jeg har været udsat for men det lader til at hun er stærk og bliver derinde lidt endnu (: Jeg har nu taget 6 kg på men det hele sidder faktisk på maven har jeg fået at vide så det er jo rart nok :) Emily vil nu have åbne/lukkede øjne når hun er vågen/sover og vil kunne se hvad der foregår inde i livmoderen. Jeg føler faktisk aldrig hun sover men det kan også godt være at det er fordi hun bare har nogen meget livlige drømme? Har sat 2 mavebilleder ind - det ene hvor man kan se min mave forfra. Til dem der ikke ved det så er den "brune streg" alså et ar fra en operation jeg var igennem for 11 år siden, men har lagt mærke til at den brune streg faktisk lapper lidt over.Mit ar er blevet meget mørkere og lidt ujævn selvom jeg ikke har taget sol på maven. Lidt sjovt, så slipper alså ikke helt for den ekstra brune streg hehe
9.august 2007 29+5
I wish...Haha... Har ham som baggrundsbillede på min "gamle" computer men eftersom den er til reperation må jeg nøjes med denne lille udgave da jeg ikke tror min far er interesseret i at kigge på ham (sidder jo ved hans computer). Problemet med et evt. forhold bunder også i at jeg ikke er så vild med det der langdistance noget (her snakker vi om måske op til 20 timers flyvetur HVER vej)og det vil jo være lidt trættende i længden ;) Desuden har han sikkert også ret travlt med sin musik og skuespiller karriere "overthere". Han hedder jo ikke Jared Leto for ingenting :o) Men nøøj det er da skønt at glo lidt haha. Og jeg er alså stadig til mænd med skæg og gerne lidt langt hår (hvilket jeg har været siden min barndom da jeg "forelskede" mig i diverse fodboldspillere med skæg) Pyhaaa... det er lidt utroligt at der allerede er gået en hel måned siden jeg forlod mit hjem men jeg har ikke fortrudt det et sekund. Jeg ved ikkehvad tingene ellers ville have udviklet sig til hvis jeg var blevet i Herning endnu. Men forsøger at holde humøret højt og tænke på at der kun er 24 dage til jeg flytter ind i min nye lejlighed. Den sidste uges tid har jeg haft utrolig meget med sociale relationer at gøre. Min søster har været på besøg i en uges tid og så var jeg også lige et smut i Svendborg for at se min veninde og hendes kærestes nye lejlighed. Der fik jeg også mulighed for atlære en masse nye mennesker at kende, rigtig skønt. Skulle have været i Odense dagen efter men orkede det ikke, især også fordi min mave driller lidt så skal også huske at slappe af. Jeg har ikke længere en baby inde i maven men en alien!! Det føles vildt underligt
4 august 2007 29+0
Status: 78 dage tilbage til terminen. Overstået 73% af graviditeten Uge: 29+0 (30.uge) Vægt: 57,6 kg + 5,6 kg
De stærke spark er nu blevet til mere rullende bevægelser og der er dage hvor hun er mere aktiv end andre. Jeg kan mærke at hun stadig ligger med hovedet nede i bækkenet så er spændt på om hun mon står fast og bliver der resten af graviditeten men det ved jeg d.13/8 hvor jeg skal til jordmoder :) Jeg synes dog min vægt er begyndt at stige hver gang jeg går på vægten, men det er også nu at hun tager omkring 200g på om ugen. Jeg har heldigvis ikke fået nogen strækmærker endnu, og selvom de kloge siger at creme ikke hjælper overhovedet så synes jeg alligevel det er rart at smøre maven lidt ind (: Synes tiden går hurtigt, har nu været hernede i 3 uger og det er simpelthen den bedste terapi jeg længe har fået. David har jeg stadig ingen kontakt med og det ønsker jeg heller ikke pt. Ikke at have kontakt gør det hele meget nemmere fordi det hjælper mig med at flytte mit fokus væk fra ham så jeg har nemmere ved at koncentrere mig om mig selv- og ikke mindst Emily... Det bliver en super dejlig weekend kan jeg mærke og ikke mindst er sommeren med os denne gang så ønsker alle en god weekend (:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
28.juli 2007 28+0
Status: 84 dage tilbage til terminen. Overstået 70% af graviditeten Uge: 28+0 (29.uge) Vægt: 56,7 kg +4,7 kg
36 dage tilbage til jeg flytter ind i min nye lejlighed
Ifølge min-mave.dk vejer Emily nu i starten af denne uge ca.1210 gram og er 35 cm lang (fra hoved til hæl). Hendes øjne kan nu bevæge sig i øjenhulerne og hun er blevet mere følsom over for lys, lyde, lugt og smag. Bliver hun født nu har hun gode chancer for at overleve og går ikke længere under katagorien "Ekstremt for tidligt fødte".
27.juli 2007 27+6
Jeg fik aldrig skrevet om mit efterhånden 3 måneder lange singleliv her forleden, men idag er det en god anledning for jeg har haft en fantastisk nat! Vel og mærke i en drøm hvor jeg for første gang endelig fik "skubbet" David og C ud som i længere tid har domineret mine drømme. Inat blev de erstattet med enform for nyforelskelse! Det var helt fantastisk. I drømmen fandt jeg sammen med en skøn fyr, alle følelser var bare på spil og jeg kunne mærke hvordan jeg skubbede David væk fra mig. Tror endelig jeg er på rette vej med at finde mig selv igen men hvor har det også taget lang tid. Jeg tror stadig det vil tage mig et stykke tid endnu, for selvom jeg er helt overbevist om at jeg ikke ønsker at finde sammen med ham igen så gør det stadig ondt at blive svigtet af en man har elsket i så mange år. Siden jeg er blevet single har jeg heller aldrig haft så meget kontakt med andre mennesker som jeg har nu. Det er helt utroligt så meget mit netværk er vokset på så kort tid. Hvad jeg er 100% sikker på i øjeblikket er at jeg IKKE er parat til at få en ny kæreste før jeg har fået bearbejdet det gamle forhold. Jeg tror det er sundt at gå ind i etnyt forhold uden at skullebære en masse vrede/sorg med sig fra tidligere forhold.
26.juli 2007 27+5
Dårlig dag.. vågnede inat med en forfærdelig trykkeni brystet. Følte ikke rigtig at jeg kunne få vejret ordentlig ligegyldig hvordan jeg end lå i sengen (som faktisk er en luftmadras), og måtte stå op og gå lidt rundt men lige meget hjalp det. Min ene arm sov også en smule og blev pludselig grebet af panik: Hvad nu hvis jeg var på vej til at få et hjerteslag? Alle mulige tanker for igennem mit hovede og det lykkedes mig først at falde i søvn igen 1½ time senere. Vågnede så senere med kramper i det ene ben og stadig en dum trykkeni brystet. Først her til eftermiddag er jeg ved at få det bedre igen. Emily presser mere og mere på nu, og når jeg sidder ned kan jeg mærke hun presser mod mine ribben. Der er jo ikke meget plads derinde længere så hun kan dælme godt nok give mig sådan et los i maven at jeg bliver helt forskrækket. Så jeg må nok regne med at min lungekapacitet efterhånden bliver en belastning *øv*
25.juli 2007 27+4
39 dage tilbage til jeg flytter ind i min nye lejlighed Hvis der sidder en tv-producer der ude et eller andet sted og mangler noget indhold til en drama serie ala "Horton Sagaen" så er det muligt at jeg kan være med i et enkelt afsnit eller 2... eller sådan føles det i hvertfald lige i øjeblikket. Der er snart gået 3 måneder siden mit liv tog en ordentlig drejning, og selvom hver dag er en sejr i sig selv og et minde om at jeg stadig lever, så er det alligevel en kamp at få det hele til at hænge sammen. Jeg tænker konstant på hvornår jeg får mig en normal hverdag igen... Igår kørte min far og jeg mod min gode vilje til Herning for at hente nogle vigtige ting som papirer, tøj osv., og jeg fik så lejlighed til at få pakket nogen af mine ting ned i flyttekasser trods det at jeg var een stor plukve og min krop ikke rigtig ville samarbejde. Efter et par timer kunne jeg ikke mere og vi besluttede os for at tage hjem. Idet jeg er på vej ud hører jeg en nøgle i døren... Og David og jeg står atter igen ansigt til ansigt, begge lidt overrasket og måske forlegne. Han har tabt 15 kg... kunne slet ikke kende ham. Han vejer kun 88 kg nu hvilket han ikke har gjort i flere år. Den David der trådte ind af døren er den David jeg overhovedet ikke kan genkende idag. Al den tid jeg har brugt på min sorg og kærlighed til ham de sidste 3 måneder er instinktivt gået over i vrede og skuffelse. Vi fik kun snakket kortfattet sammen om de mest nødvendige ting i forbindelse med lejligheden, så valgte jeg at gå uden at sige farvel. Hele vejen hjem kunne jeg mærke en stor vrede imod ham.. den mand som jeg ELSKEDE og troede jeg kunne stole på. Den mand som jeg har spildt så ufattelig mange tårer på.. og tænk engang, ugen inden min skæbne blev lagt den sommerdag i maj tænkte jeg "Gud, hvor er jeg heldig jeg har ham". Men jeg tog fejl. Det hjalp bestemt heller ikke at han lige informerede mig om sine nye indkøb til lejligheden: En ny seng, 2 nye puder og 2 dyner... bare lige for at smide lidt salt på såret! Hans værelse er åbenbart meget lille (30m2) og han har derfor ikke plads til halvdelen af sine ting trods det at han allerede har en seng i form af en futon. Men der er vel altid plads til en ny kingsize seng? Så nu kan jeg startede forfra - på dag 1. Dag 1 uden kontakt. Imorgen vil jeg skrive lidt om det at være single og min kontakt med det modsatte køn ;)
21.juli 2007 27+0
Status: 91 dage tilbage til terminen. Overstået 68% af graviditeten Uge: 27+0 (28.uge) Vægt: 56,3kg + 4,3kg 43 dage til jeg flytter ind i min nye lejlighed :)
Så er det slut med de gode "hvedebrødsdage".. nu er jeg ifølge min-mave.dk gået ind i 3. og sidste trimester og er dermed i 7.måned .Nu skulle det hele gå meget stærkt og det er lidt vildt at tænke på at der faktisk kun er omkring 3 måneder til jeg ser min lille pige. Jeg har det forbløffende fint og føler mig faktisk ikke rigtig plaget af noget men er begyndt at få brækfornemmelser igen når jeg skal børste tænder så det går bare stærkt når jeg skal i seng .jeg har de sidste mange uger lagt mærke til at jeg er begyndt at væske lidt fra især mit ene bryst, men der er alså ikke kommet noget rigtig råmælk endnu. Men nogen får først mælk når de har født mens andre får det meget tidligt i graviditeten. Lillepigen har også fået sit navn nu - og det bliver Emily <3 Det gør det hele mere virkeligt at få sat navn på hende nu. Jeg har haft kontakt med David siden den dumme hændelse 9.juli... han har nu fået sit egen lejlighed og det beroliger mig lidt
17.juli 2007 26+3
47 dage til jeg flytter ind i min nye lejlighed Lige et glad billede fra da vi var i tivoli i onsdags. Har aldrig haft det så sjovt før.. er virkelig et stort legebarn så nød det trods det dårlige vejr! Så har jeg snart boet hos min far i en uge og igår var jeg nede på posthuset for at få min post i Herning omadresseret til min fars adresse. Har ringet til min eneste veninde i Herning og bedt hende om at eftersende al den post der er kommet til mig siden jeg forlod mit hjem sidste mandag og tjekke om lejligheden er ok - selvom jeg ved at David ikke kunne finde på at tage nogen af mine ting. En kæmpe tjeneste som jeg vil være hende evigtaknemmelig for, men er lidt ked af at vi ikke rigtig får sagt farvel til hinanden .Sender min ene nøgle til hende, og indtil jeg får alle mine ting flytter herned så tjekker hun med mellemrum lejligheden. Jeg er stadig ikke helt tryg ved at alle mine ting står deroppe men pga. ferie kan det ikke helt lade sig gøre at få dem flyttet endnu så må vente tålmodigt. Heldigvis klarer jeg mig fint med det jeg har her hos min far og jeg får faktisk tiden til at gå langt hurtigere end hvis jeg var hjemme. Har også fået sagt "mit" internet/fastnet abonnement op, så jer der har mit fastnet nr. kan faktisk godt slette det da jeg ikke bruger det længere. Lidt irriterende at jeg skal stå for det hele men ved at David ikke får det gjort. Sørger dog for at opsige det jeg ved jeg selv står for og ikke har lyst til at betale fremover.. Jeg forsøger at gå en lille tur hver dag for at styrke mig selv selvom sidestingene godt kan drille indimellem. Synes dog det er skønt at høre mågerne synge (i Herning findes de jo ikke ;)) og kunne tage ned på stranden og nyde al naturen. Elsker at være ude i naturen så jeg vil udnytte det hver dag så længe vejret er godt. Nu har jeg så også fået kontakt med en fra Nordborg via en terminsgruppe som har spurgt om jeg har lyst til at følges med hende til noget fødselsforberedelse o.l her i Sønderborg :) Så det har jeg selvfølgelig sagt ja til. Det blir dejligt at lære andre mennesker at kende og at jeg ikke føler mig helt alene om min graviditet. Alt det man gør med sin mand/kæreste kan jeg jo ikke. Selvom min mave ikke er så stor så kan jeg godt mærke livmoderen presse mod lungerne, så når jeg ligger ned får jeg lidt åndenød..*pyha*
14.juli 2007 26+0
Status: 98 dage tilbage til terminen. Overstået 65% af graviditeten :D Uge: 26+0 (27.uge) Vægt: 56 kg +4kg
Så er sommervejret for en kort stund kommet tilbage til Dk igen og jeg nyder det!! Låndte lige min fars cykel og så cyklede jeg ellers ned i byen for at kigge lidt, hvor jeg fik købt nogen småting til lillepigen og lige fik en sodavand på en cafe. Jeg nyder at være nede hos min far. Jeg kan mærke på mig selv at jeg har det meget bedre når jeg er langt væk hjemmefra fordi jeg ikke behøver at kigge mig over skulderen hele tiden eller frygte at jeg støder på nogen af dem. Der er heldigvis kun 1½ måned til jeg flytter så jeg tæller ned hver dag og håber det snart bliver 1.september. Jeg føler nu at jeg har mere overskud til at tænke på min baby og kan mærke at kærligheden til hende vokser for hver dag <3 Den kommende tid vil hun nu øve sig i at åbne øjnene og vil derfor reagere på lys. Jeg ved allerede nu at hun reagerer meget på musik. Selvom hun er aktiv meget af tiden så er der godt gang i den når der bliver sat musik på.
12.juli 2007 25+5
I mandags var jeg til den længe ventede 3D scanning og det var en hel fantastisk oplevelse selvom jeg måtte opleve det selv uden David. Jeg havde spurgt ham dagen inden om han havde lyst hvilket han sagde ja til, men fortrød så på selve dagen- hvorfor skriver jeg lidt om senere. Men jeg tog alligevel glad afsted og glædede mig til at se den lille igen som heldigvis - dog med lidt modvije afslørede sin identitet. Sørme om jeg ikke venter mig en dejlig skøn lille Pige
Pudsigt nok har jeg også haft det på fornemmelsen hele tiden og alt har peget på det blir en pige, men jeg blev alligevel lidt overrasket da hun sagde det. Nu skal jeg vænne mig til at sige "hun" og ikke "den" så det skal jeg øve mig lidt på hehe. Er næsten også sikker på navnene men stadig i tvivl, men valgmulighederne er indtil videre Emma, Emily eller Emilie<3 Hun vejer ca.635 gr, vokser som hun skal og alt er iorden (: Fik en masse dejlige billeder+ dvd med hjem hvor man også kan høre hendes hjerte slå. Så jeg var glad og helt oppe at køre da jeg skulle med toget hjem igen. Kunne ikke dy mig og måtte lige købe mit allerførste sæt pigetøj i h&m.
Glæden blev dog hurtig afbrudt da jeg ankom til Herning og David ringede til mig for at høre om vi kunne mødes nede i byen. Var ikke så glad ved det og ville helst bare mødes derhjemme, men gik alligevel derned. Da vi mødte hinanden nåede vi knap nok at sætte os ned før hans nye kæreste kom farende hen imod mig, tog hårdt fat i begge mine arme og vrikkede min ene arm om da jeg forsøgte at undslippe. Jeg råbte og skreg midt på gågaden at "man slår fandme ikke en gravid kvinde" for hun ville ikke give slip eller lade mig gå. Efterfølgende opdagede jeg dagen efter blå mærker på mine arme da jeg følte mig lidt øm der. Ønskede ingen kontakt med hende og det vidste David godt, men alligevel tillod hun sig at overfalde mig på den måde både verbalt, fysisk og psykisk. At jeg skulle holde mig væk fra David, jeg måtte ikke ringe/skrive eller røre ham!!!
Sagde så til hende at det var en sag mellem David, jeg og min familie og hun ikke er en del af det. Hun glemmer fuldstændig at vi alså har et barn sammen, og at hun udemærket godt vidste hvad hun gik ind til. Jeg nåede slet ikke at vise ham nogen af de billeder - den oplevelse HUN tillod ham at gå glip af fordi jeg kun fik 5 min med ham inden HUN rev David fra mig igen.
Det er meget tydeligt at se/mærke at huner sygelig jaloux og at hun er manden og han kvinden i forholdet. David har altid været meget konfliktsky og er ikke glad for at snakke om problemerne, så det viser bare hvor meget magt hun allerede har over ham. Jeg blev selvføgelig dybt dybt chockeret og meget ked af det... fik snakket med en masse på vejen hjem og da jeg kom hjem i lejligheden igen for vidste slet ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. En af mine veninder Susan ringede så til mig og sagde at nu kom hun og hendes kæreste Torben alså og hentede mig. Så det kørte helt fra Haderslev med pendulfart mod Herning fordi jeg ikke måtte være alene.
Jeg kan ikke takke hende og Torben nok for den gæstfrihed og hjælpsomhed jeg har fået. Jeg har simpelthen så mange skønne venner/familie der står parat og vil hjælpe mig, kan slet ikke takke jer nok!! I ved hvem i er! Men det er rart at komme væk fra Herning. Tirsdag var en dejlig dag hvor jeg fik snakket med rigtig mange mennesker - både nogen jeg kendte og ikke kendte. Jeg nød virkelig at være glad for en gangs skyld. Om aftenen var jeg også med til at fejre en venindes fødselsdag så den nat sov jeg virkelig som en sten :)
Onsdag kom min far og hentede mig i Haderslev og vi togså tilÅrhus for at besøge min søster. Trods det meget barske sommervejr med masser af skybrud kom vi alligevel lidt i tivoli friheden hvor vi fik en enkelt tur i en karrussel og sluttede dagen af med pizza. Derefter gk turen så hjem tilSønderborg igen - puha det er hårdt at køre så meget frem og tilbage. Nu er mit håb lidt at jeg måske kan fåalle mine møbler flyttet væk fra Herning og dermed komme helt væk derfra.Der er allerede 2 der har tilbudt mig et sted hvor mine ting kan være, men nu måvi se om det kan lade sig gøre. Jeg føler mig bestemt ikke tryg mere i Herning efter alle de verbale trusler og mødet med militærpsykopaten. Så nu kan jeg bare håbe det snart bliver 1.septemberså jeg kan få ro på mig og mit barns liv
7.juli 2007 25+0
Status: 105 dage tilbage til terminen. Overstået 62% af graviditeten Uge: 25+0 (26.uge) Vægt: 55,6 kg (+3,6kg)
Puha, der er sket så meget i løbet af ugen at jeg ikke rigtig har haft tid til at opdatere så der kommer et lidt længere indlæg denne gang . I mandags besluttede jeg mig for at tage ned for at besøge min far et par dage + få ordnet en masse praktisk i forbindelse med min flytning, men kom i tanke om at jeg lige kunne tage forbi Haderslev først og mødes med et par veninder! Det var kanon hyggeligt at se alle igen – Susan, Birgitte, Tina og Line som jeg tidligere har gået på HF med men faktisk ikke set i 1-1½ år! Så vi fik hyggesnakket og fik noget god frokost på Cafe Raz inden turen gik videre til Sønderborg hvor min far hentede mig.
Tirsdag fik jeg ordnet en masse praktisk med kommunen, så jeg har nu fået tildelt en læge og har søgt alle de tilskud jeg kan få som alenemor. Senere kørte vi til Højer hvor vi lige var ude for at se til farmor og farfars grav, og mens min far tog på Drop-inn i Tønder havde jeg lige mulighed for at besøge min veninde Helena som jeg ikke har set i flere år J For lidt over en måned siden var hun i livsfare pga. en sprængt blindtarm og måtte derfor afbryde sit arbejde som rejseguide og gå sygemeldt herhjemme, så synes lige jeg ville holde hende lidt med selskab. Min far har også kendt Helena i godt og vel 13 år så han kom senere og så fik vi alle en hyggelig snak.
Kørte hjem ved 17-tiden igen og var godt træt, men sørme om min veninde Ghita (som jeg heller ikke har set i over et år!!) ringede og spurgte om jeg havde lyst til at tage med hende og kæresten i biografen for at se ”Die Hard 4”. Så det kunne jeg bestemt ikke sige nej til, og det var skønt at se hende igen. Onsdag var jeg med min far inde i Drop-inn, men ingen af os havde desværre held med at vinde noget som helst denne gang øv. Aftalte med Ghita at mødes med hende nede i byen ved 12-tiden, og vi gik på cafe og fik os en rigtig hyggesnak.
Glæder mig allerede til at flytte til Sønderborg nu selvom det selvfølgelig er lidt underligt for mig da byen vækker mange minder frem. Min far sagde for et par måneder siden at han gerne ville give os (mig) en barnevogn i barselsgave, så vi var lige inde i Babysam for at kigge lidt, og der er ingen tvivl om at det bliver en combivogn jeg vælger (som også kan laves om til klapvogn). Det bliver nok højst sandsynligt en Emmaljunga Smart Combi i sort jeg får. Ville jeg have andre farver skulle jeg vente helt til oktober, men sort er jo en praktisk farve så har valgt det bare skal være den farve J
M.h.t graviditeten har jeg sjovt nok ikke haft de store problemer med min lænd den sidste uges tid og det er jo skønt. Jeg er dog begyndt at blive mere træt igen men ved ikke om det skyldes al den aktivitet jeg har haft i denne uge. Tissetrangen er blevet større og når jeg får en plukve føles det et kort øjeblik som om jeg skal tisse helt vildt
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30.juni 2007 24+0 + mavebillede
Status: 112 dage tilbage til terminen. Overstået 60% af graviditeten Uge: 24+0 (25.uge) Vægt: 55,2 kg (+3,2 kg)
Så er jeg nået til 25.uge .Jeg har allerede lidt problemer med at komme op af min sofa da den er så dyb *hehe*- hvad skal det ikke ende med. H*n er begyndt at sparke til min blære hele tiden eller ned af ved skambenet og det kan godt føles ret ubehageligt engang imellem. De siger jo at babys søvnmønster gennem graviditeten følger dem efter fødslen, men det håber jeg godt nok ikke for så får jeg ingen søvn! Jeg synes godt nok den er aktiv hele tiden, jeg kan vågne om natten og mærke hvordan det hele rumsterer derinde. Efter lægen har sygemeldt mig føler jeg at jeg har fået lidt mere ro på. Jeg har fundet ud af hvad der gør mit humør stabilt i øjeblikket og hvordan jeg bedst udnytter de positive aspekter af livet. Et af dem er at have min mobil slukket engang imellem og ellers nyder jeg bibliotekets gratis glæder i form at musik og bøger. I næste uge tager jeg nogen dage væk hjemmefra så det ser jeg frem til. Lige nu betyder det meget for mig at tiden går stærkt fordi jeg ikke føler jeg får 100% ro på før jeg er flyttet.
Lidt lys forude
28.juni 2007 23+5
Har lige været hjemme og besøge min søster for at få et pusterum fra det hele.. det er også det eneste jeg kommer til at savne heroppe - det at kunne besøge min søster i tide og utide. Det bliver jo ikke så tit når jeg er flyttet til Sønderborg og har den lille, så vi har en masse vi skal have indhentet inden jeg flytter ;) Nå, idag var jeg til min 24-ugers graviditetsundersøgelse. Frygtede at jeg ville få diagnosen "begyndende bækkenløsning" pga. mine smerter, men han kunne konstantere at det har jeg ikke (pyha, heldigvis!). Smerterne kommer nok af at maven er begyndt at vokse og tynge.. + den spænder meget. Min urin er også fin, så ingen tegn på blærebetændelse som også har spøgt meget i hovedet da det også er meget almindeligt at få som gravid. Mit blodtryk er også fint, og jeg fik lov til at høre den lilles hjertelyd <3
Jeg kan dog stadig synes det er underligt at der virkelig er liv inde i mig. Jeg fortaltelægen om alt det der er sket i løbet af den sidste 1½ måned og er blevet sygemeldt resten af min graviditet. Skal ned og snakke med min sagsbehandler imorgen og have det sidste ordnet. Lige nu har jeg behov for at koncentrere mig om mig selv og babyen. Der er desværre stadig en masse praktiske ting jeg skal have ordnet i forbindelse med Sønderborg kommune osv. men lige nu har jeg bare brug for at tage en dag af gangen. Jeg fortalte ham også om alle mine bekymringer ang. stress/mad.. min største frygt er at føde for tidligt pga. alt dette, men han sagde at den lille nok skulle få hvad den havde brug for og min vægt er heldigvis begyndt at stige igen
26.juni 2007 23+3
Jubiii...så blev jeg endelig efter 3 år student og sluttede af med et flot 9-tal i Psykologi CB så er godt tilfreds :D Fik iøvrigt også et 8 i skriftlig engelsk B, så mit samlede snit i år ligger på 8,0! Havde slet ikke regnet med at opnå det da jeg på mit 1.år havde nogen meget dårlige eksamner men har heldigvis på 2. og 3.år fået indhentet det hele+ taget en eksamen om så nu frygter jeg det ikke længere. Så nu skal jeg bare på barsel og om et år starter jeg på SOSU skolen som planlagt (: Fik en stor overraskelse da jeg kom ud fra eksamenslokalet - der stod 2 af mine venner fra ODENSE (!) som var kommet hele den lange vej for at ønske mig tillykke :D Og sørme om jeg ikke fik en hue - ovenikøbet en meget unik en (hjemmelavet hehe)... (se skidt og kanel) hvor de havde skrevet en hilsen i og selvføgelig mit 9 tal, så blev helt rundt på gulvet da jeg fandt ud af hvad de havde gang i. Fik også en sød kuffert med alle mulige lækre ting i.. det var virkelig en overraskelse...!! David kom også forbi kl.13 og havde taget før fri fra arbejde, og så gik vi alle 4 (+hund) på udendørs cafe og fik noget lækkert at spise. Så trods al min bekymring omkring det hele så er det gået godt.
25.juni 2007 23+2
Se hvad jeg fik idag . Lige pludselig ringede det på døren og så stod der en sød ældre mand og gav mig en stor buket blomster <3 Blev helt overrasket, og sørme om den ikke er fra min veninde Susan fra Haderslev der ønsker mig held og lykke med eksamen imorgen. Tusind tak søde, det gør mig utrolig glad men det ved du jo godt. Det varmer lidt på sådan en grå regnvejrsdag. Her kl.13 skal jeg desværre starte på noget jobkursus. Jeg fik først sent besked om det i fredags at jeg skulle møde op her idag, har prøvet at komme igennem hos lægen for at få en sygemelding men det lykkedes mig ikke. Har nemlig først en tid hos lægen på torsdag så ved ikke om kommunen vil acceptere at de først får en lægeerklæring der. Må forklare dem der står for job projektet at jeg også har en eksamen imorgen så der kan jeg af gode grunde ikke komme. Bare lidt åndsvagt, for de 2 ugers forløb er "beregnet for deltagere der er sikre på at de snarest muligt gerne vil og kan komme i job" - eller "er usikre på deres arbejdsmarkedsfremtid". Problemet er at jeg allerede pt. døjer meget med min lænd og skal på barsel om 3 måneder hvilket nok betyder at det er begrænset hvor jeg kan blive sendt i arbejde, da jeg stadig har det psykisk dårligt oveni alt dette her. Det andet er at jeg allerede godt ved hvad jeg vil efter min barsel - nemlig på Social og Sundhedsskolen. Men kan af gode grunde ikke starte op allerede nu og så skulle stoppe midt i et forløb. Det ville ha været meget nemmere hvis jeg havde haft termin i juli eller august men næ nej sådan skulle det ikke gå hehe. Det er ikke fordi jeg ikke vil arbejde for det vil jeg gerne, men ikke sådan som jeg har det lige nu.
23.juni 2007 23+0
Status: 119 dage tilbage til terminen. Overstået 57% af graviditeten Uge: 23+0 (24.uge) Vægt: 54,8kg
Så er jeg nået til 24.uge og den lille vejer nu omkring 600 gram . Hvis alt skulle gå galt og jeg skulle gå i fødsel allerede nu, så er der faktisk en chance for at barnet kan overleve ved hjælp af lægernes hjælp. Det er faktisk ikke mere end 4 måneder siden at lille Amilia Taylor blev født i uge 21+6 - en lille fighter! men jeg håber og regner selvføgelig med at den lille først kommer ud til tiden som planlagt selvom det er betryggende at vide at chancerne for overlevelse bliver større for hver dag der går. Vægten viser nu +2,8 kg så det går da positivt fremad. Hvad angår maven så har den nærmest sit eget liv nu. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med hvordan den lille vender for nogen dage ser jeg voldsom stor ud og andre dage er den mindre synlig. Tror dog den lille har vendt sig for nu mærker jeg mest spark over i venstre side, så den hygger sig nok rigtig derinde.
Psykisk er jeg også begyndt at få det langt bedre og har nu ikke grædt i 2 uger - så det er da fremskridt! Det er stadig hårdt for mig fordi jeg er så meget alene så det kan være svært at få tiden til at gå. Men jeg har det langt bedre idag end for bare en måned siden, så begynder at kunne se lidt lyst på tingene. Jeg har erkendt at det nok er vigtigt for mig at beholde et godt venskab til David, men jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil have noget med Christine at gøre da der ingen grund er til at vi snakker sammen.
20.juni 2007 22+4
Kan det virkelig passe at jeg allerede er gået ind i 6.måned og der kun er 4 måneder til min termin? Synes det er ret vildt som tiden er fløjet afsted til trods for at jeg får min hverdag til at gå med ingenting! Min livmoder går nu til lidt over navlen og vægten er heldigvis begyndt at gå lidt opad men har stadig kun taget omkring 2 kg på. Jeg har stadig ondt i min lænd så det er desværre ikke noget forbigående øv! Ellers har det været en noget blandet dag... først vil jeg gerne ønske et vennepar tillykke med at de venter deres nr.2 barn og så vil jeg sende et par kærlige tanker til en anden veninde (du ved hvem du er) som kæmper med en sorg lige nu.
18.juni 2007 22+2
Så er det vist et stykke tid siden jeg har fået opdateret herinde men har simpelthen ikke haft muligheden for det, da jeg har været i Odense nogen dage. Var over og besøge en veninde om lørdagen, og søndag var vi 6 piger fra en oktober terminsgruppe der holdt mavetræf :) Det var kanon hyggeligt at se nogen af dem man har skrevet sammen med de sidste 5 måneder så tiden gik desværre alt for hurtig! Men sådan er det jo når man hygger sig. Desværre er jeg så småt begyndt at blive besværet af den lille . Har haft ondt i min lænd de sidste 3 dage og kan ikke længere gå lange ture uden jeg får "sidestik" av av.Føler mig allerede lidt handicappet så jeg gruer lidt for hvordan de næste 4 måneder vil være. Døjer også med plukveer meget af tiden, men det er dog det mindste problem da de ikke gør ondt men bare får livmoderen til at spænde hele tiden. Føler faktisk at der snart ikke er mere plads derinde puha.... Selvom maven faktisk ikke er så stor endnu så begynder det virkelig at gå stærkt. Kan godt mærke hvor meget den er begyndt at tynge når jeg fx. rejser mig op fra sofaen eller vender mig i sengen. Har lige haft et par rolige uger uden de store tisseture, men skal love for at jeg er begyndt på mit nattetisseri igen! Den sparker også lystigt derinde ligeså snart jeg slapper af. Skal heldigvis til 24 ugers undersøgelse i næste uge, så vil jeg høre lægen ad hvad jeg skal gøre med de smerter. Det jeg frygter mest er at få bækkenløsning så jeg håber da ikke det er tegn på det.
13.juni 2007 21+4 + Historie Eksamen!!
Nå, jeg må hellere fortælle hvordan det er gået idag for det gik ikke helt som jeg havde planlagt- og så alligevel! Kunne snart ikke komme ud af sengen imorges, den friske luft og den længe ventede kølighed fik endelig lullet mig i søvn her inat efter et par meget varme søvnløse nætter. Havde hovedpine og i det hele taget følte jeg mig slet ikke klar til at tage til eksamen. Har i et stykke tid kraftigt overvejet at melde mig til sygeeksamen og ringede til en fra min gruppe (Vi skulle 4 mand op i gruppeeksamen- dog eksamineres viindividuelt) - hvor jeg sagde at jeg ikke kunne overskue at tage afsted. Hun fik dog overbevist mig om at jeg skulle tage afsted så det gjorde jeg. Det gik også fint - kl.8 skulle vi ud i gruppe. Vi traknoget om velfærdsstaten og jeg var sikker på det nok skulle gå. Men da jeg så sad inde i lokalet og vi var gået igang med at læse fik jeg meget hjertebanken og jeg kunne ikke tyde nogen af ordene på det papir jeg læste. Besluttede mig så for at afbryde min eksamen og gå derfra med et 00. Fik fat i min lærer og rektor som jeg vel snakkede med i 20 min. Er så taknemmelig, for selvom eksamen var begyndt og jeg var gået fra den så tilbød rektor at jeg kunne sidde og læse alene, tage en sygeeksamen eller gå tilbage til min gruppe. Han pressede mig ikke men fik mig alligevel overtalt til at tage eksamen selvom jeg følte jeg var ved at bryde sammen. Det hjalp faktisk!! Jeg vendte tilbage til min gruppe, fik læst det udleverede materiale, fik lavet synopsis med de andre og var slet ikke nervøs. Var den første der kom op 11.15 - og sørme om jeg ikke kom ud med et 6-tal!! Fik faktisk snakket pænt meget derinde trods det at jeg INTET pensum har læst overhovedet, så at jeg gik ud med et 6 tal fik lige et smil frempå mine læber. Fik snakket rigtig meget med en sød gammel gangvagt omkring alle de ting jeg går igennem lige nuog de andre i min gruppe var rigtig støttende. Nu er jeg faktisk utrolig glad for at jeg fik taget den eksamen og alligevel bestod trods omstændighederne! Nu venter der mig så kun en sidste eksamen d.26 - psykologi CB og så kan jeg kalde mig student! Puha, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden al den støtte omkring mig. Vil lige sige tak til Tina for din mail ;) Og til alle andre- for hver dag der går jo mere går det op for mig at han IKKE er værd at spilde tårer på. Hvis der er nogen der mister noget værdifuldt så er det ham ikke mig, og det håber jeg vil gå op for ham en dag.
11.juni 2007 21+2
Wee... så har jeg bestilt en 3D/4D scanning d.9 juli hos scanningsjordmoderen i Silkeborg. Glæder mig allerede helt vildt, hun er simpelthen så sød og de laver nogen superbilleder. Håber lidt på at den lille vil afsløre sit køn.Hvis det ikke sker, så er der nok bare en mening med det. Regner med det bliver min sidste scanning, der vil jeg være 26 uger henne. Allerede for 2 år siden købte jeg en graviditetsscrap bog som jeg vil bruge min sommer på at skrive/dekorere i. Har faktisk slet ikke taget den i brug endnu, så det er rart nok at jeg har skrevet lidt inde på hjemmesiden så jeg kan huske hvad der er sket de forskellige uger ;) Tiden flyver jo bare afsted nu... Noget helt andet er at jeg sover elendigt for tiden og det er selvføgelig mest pga. varmen men også fordi at der er godt gang i den nedenunder, da et vikarbureau inden for hjemmeplejen er flyttet ind. Der har altid været en butik under os, men her møder de HVER morgen (man-søn+helligdage) kl.7 og holder møder hvilket betyder at der er "fest" hos mig hver morgen. Så jeg glæder mig faktisk rigtig meget til jeg flytter hen et sted hvor der er ro (:
10.juni 2007 21+1
Puhaaa....er godt nok ved at omkomme i denne varme *hehe*. Temperaturen viser 31 grader udenfor og 28 grader indenfor men jeg nyder det alligevel for så er det tilladt at være doven anlagt. Synes lige jeg vil tilføje lidt positivt i min blog, så blev simpelthen nødt til at tage et billede af min sparegris som jeg har besluttet mig for at den lille skal have. Begyndte at samle på 25-50 ører sidste år, og selvom det måske ikke ser ud af så meget så er der alligevel for over 100 kr i. Så hver gang jeg putter noget i kan jeg ikke lade vær med at smile, for en dag når den lille er blevet stor nok og forstår hvad penge er, så får h*n selv lov til at gå ned i banken med dem.
Tror dog nok jeg er nødt til at anskaffe mig en større sparegris med tiden :) Kan selv huske min søster og jeg havde en postkasse sparegris og det var vildt spændende når de 5 kr vi fik i ugens lommepenge blev puttet derned.
9.juni 2007 21+0
Status: 133 dage tilbage til terminen. Overstået 52% af graviditeten Uge: 21+0 (21.uge) Vægt: 53,6 kg
Synes det er lidt svært at få skrevet herinde for meningen var jo at hjemmesiden udelukkende skulle handle om min graviditet men nu ser situationen jo desværrelangt anderledes ud. Er ked af hvis jeg har skræmt nogen med mit forrige indlæg - der er mange der har været søde at ringe/skrive til mig siden, men jeg vil hellere være ærlig end lægge skjul på hvordan jeg har det nu. Er dog stadig meget taknemmelig og utrolig glad for at der er så mange der tænker på mig. Mit selvværd har ikke været på det højeste her det sidste stykke tid så vil lige sende nogen varme tanker til venner/familie - der kommer direkte fra hjertet
Lidt positivt er der dog kommet til mig siden. På tirsdagkommer min far til Herning for at hente bilen som han så køber af mig. Han vilprøve at få den solgt i Sønderborg hvor den også er købt, og det letter heldigvis en hel del. Det gør selvføgelig lidt ondt fordi jeg (selvom jeg ikke kører meget) er meget glad for den bil. Jeg fik den jo i arv da min mor døde så det bliver lidt hårdt at komme af med den. Men at få den solgt betyder også at jeg ikke økonomisk behøver at tænke på min manglende indkomst i juli og udgifterne til flytningen som jeg frygtede.
Graviditeten: Nu ser jeg ikke længere tyk ud men ligner virkelig en der gravid Selvom vægten stadig står stille så vokser både baby og mave. Den er dog lidt stille her i varmen men mærker den hver dag. Den bryder sig ikke særlig meget om at jeg ligger på højre side når jeg skal sove for så begynder den at sparke. Sparkene er også begyndt at blive mere kraftige og er ikke kun lokaliseret i højre side længere. Nu mærker jeg også liv i midten selvom moderkagen ligger ud mod maveskindet. Kan godt blive lidt "forskrækket" når der kommer et slag hehe. Har fået købt lidt småting til den lille idag. Det er første gang i over en hel måned jeg køber noget .
7.juni 2007 20+5
Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg for det er ikke det mest opmuntrende fra min side, det er nok mere et råb om hjælp for jeg føler ikke jeg kommer nogen steder. Jeg kan blive ufattelig vred på hvordan vores system fungerer nogen gange.
*Jeg kan først få en tid hos lægen d.18 juni med henvisning på noget psykologhjælp hvilket sikkert også vil tage en evighed før henvisningen er på plads. * Jeg har i god tid været nede på kommunen for at søge kontanthjælp da min Su stopper her 1.juli, men har idag fået at vide at jeg er ikke berettiget til kontanthjælp før d.1/8 så jeg står uden penge hele juli måned * Fordi jeg er gravid i 5 måned og psykisk ustabil pga. alt dette den sidste måneds tid har jeg hverken fysisk/psykisk overskud til at arbejde *Jeg skal påtage mig yderligere omkostninger for de omstændigheder jeg er i i øjeblikket. Både fordi jeg er gravid og skal til at flytte hvilket kommunen ikke kan hjælpe med (betaling af indskud) *Jeg render rundt med tanker jeg kun har fortalt få. Udadtil virker jeg glad men bag fascaden tænker jeg hele tiden på hvordan jeg bedst ender mit liv og jeg har gjort skade på mig selv men har været god til at skjule det * Jeg frygter for mig selv og min baby, for allerede nu føler jeg slet ikke jeg er en god mor. Det er at sove, spise.. ja i det hele taget fungere er svært for mig. Jeg græder fordi jeg føler mig ensom og svigtet og jeg kommer ingen vegne selvom alle siger at tiden læger alle sår. For intet kan hele de 8 år vi havde sammen! Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor jeg har fortjent dette? Hvad har jeg gjort og hvorfor er du Christine så venlig når du ved hvor ødelagt jeg er? Hvorfor stoppede i ikke mens legen var god da jeg bad om det? Hvorfor ønsker du David at blive far til dette barn når du ved at du ikke kan være der for barnet hver dag? Jeg ønsker virkelig at nogen forstår og kan give mig en forklaring på HVORFOR!
5.juni 2007 20+3+ mave & scanningsbillede (:
Wee... sikke en dejlig dag for en gangs skyld. Det er over en måned siden jeg har haft det så godt som idag . Skulle jo til Misdannelsesscanning idag kl.11 og havde håbet på at vi kunne se kønnet, men sørme om den ikke havde benene samlet! Øv alså!! Men har så tænkt os at bestille en kønsscanning når jeg er omkring de 25 uger henne hvor det er nemmere at se kønnet.
Ellers har den lille det super godt. Alt så normalt ud - hjertet, nyrerne, hjernen, fostervand osv. Lidt sjovt den ligger på hovedet men jeg havde ret i de små fusser - det ER alså dem der hele tiden sparker mig i venstre side . Der er godt gang i den, som scanningsdamen skrev i min journal *Meget livligt foster* hehe. Var også til jordmoder senere hvor jeg fik snakket om alt det der er sket den sidste måneds tid og min bekymring omkring det hele, da jeg stadig kun vejer 53,6 kg! Har alså kun taget 1,6 kg på 5 måneder, men har jo ikke haft appetit pga. alt det her. Hun sagde dog jeg ikke skulle bekymre mig og at den lille nok skal få al den næring den har brug for. Har også været bange for alt det stress jeg har været udsat for men det er utrolig så stærk den er. Den vokser heldigvis fint og indtil videre er der ikke noget jeg skal bekymre mig for.
Så har min far jo fødselsdag idag - hurrraaaa . Så han er hjemme hos mig nu. Min søster kom så igår og vi fik shoppet til den helt store guldmedalje. Her til aften blev vi inviteret på China House hvor vi fik lækker buffet, og derefter tog vi på Drop-INN, hvor jeg for ENDELIG havde held med en spilleautomat. Kom nemlig ud med hele 1000 kr, og jeg havde puttet 100 kr i automaten (: Nøøj, en glæde, så pengene har jeg delt mellem min søster og jeg, så imorgen står den igen på lidt shopping. Må hellere indhente lidt glæde nu hvor jeg har været så nede den sidste måneds tid (:
3.juni 2007 20+1 - 50% overstået
Så er der kommet nye billeder af lejligheden indenfra og jeg glæder mig alleredesåå meget til at flytte nu * Jeg glæder mig til at få ro omkring mig* * Jeg glæder mig til et gensyn med alle de grønne skønne områder som jeg har savnet så vildt* * Jeg glæder mig til at kunne indrette min lejlighed lige som jeg vil * At jeg kan gøre lige hvad der passer mig uden at skulle tage hensyn* * At jeg selvom jeg skal bo alene er jeg velsignet med et barn* * At nu kan jeg endelíg få mig en kat*
Jeg har aldrig rigtig prøvet at bo alene. Tilbage i 1999 da jeg flyttede på kollegie fulgte David efter mig kun 4 måneder efter og vi boede derfor mere eller mindre sammen trods hvert vores værelse. Tror det er sundt at bo alene og ikke være afhængig af andre men bare kan gøre som det passer en. Det er dog ikke særlig sjovt at sidde i en lejlighed man stadig deler med en anden selvom vedkommende ikke er der, for de negative energier hænger desværre stadig ved.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
31.maj 2007 19+5
Jubiii.... så har jeg fået lejligheden jeg stod nr.2 til! Ringede derind igår for at sige ja til nogen andre lejligheder men der sagde de at jeg fik et brev idag til den jeg havde sagt ja til inden. Er selvføgelig meget nysgerrig efter at se hvordan boligen ser ud så har fået min far til at kigge på den, men de lejere der bor der i øjeblikket er i København så det bliver først engang i weekenden jeg kan få den at se via billeder :-) Var også nede på kommunen idag for at søge kontanthjælp da min sidste SU udløber denne måned, så fik et skema jeg lige skulle udfylde. Jeg fik dog intet at vide om aktivering så ved ikke om jeg bliver sendt ud et sted. Men på den anden side synes jeg også at det er lang tid bare at gå hjemme, og da jeg nok får nedsat tid så tror jeg ikke det vil gøre mig så meget at være lidt beskæftiget så jeg kan få tankerne hen et andet sted. Synes bare det er svært at vænne sig til at sige *ex* og ikke kæreste længere.Vi er jo stadig samlevende og deler stadig samme adresse.Har det stadig meget hårdt med at han har fundet en ny allerede så hurtigt når hans ønske i starten var at bo selv. Han bor nemlig hos hende nu.Jeg håber derfor han får lidt ro på sig selv først...
27.maj 2007 19+1
Præcis 5 måneder til min fastlagte termin udfra sidste ultralydscanning. Og så ovenikøbet på min mors fødselsdag . Dem der nok kender mig rigtig godt ved jeg interesserer mig meget for det overnaturlige, og derfor *frygter* jeg nok også en reinkarnation af min mor - ja man ved aldrig . Så jeg håber da lidt på det ikke bliver den dag og slet ikke en pige for så vil jeg nok kigge lidt . Lidt pudsigt, for det er alså helt tilfældigt at jeg har termin i oktober. Det kunne ligeså godt have været en hvilken som helst anden måned og dato...
Puha.. det går bare stærkt nu. Nu er det 3.dag i streg jeg vågner op med plukveer og ligamentsmerter *av av av*...har bare haft en rigtig dårlig dag hvor jeg ville ønske jeg havde nogen til at holde om mig. Min navle er begyndt at se underlig ud....den er blevet større eller udvidet? Mine bryster er rigtig ømme og tunge og jeg er ved at vokse ud af min 80C igen!! Det er alså pludselig svært at vænne sig til at alt vokser på min krop og man ikke lige kan ligge i sengen som man vil. + at det puffer gevaldigt derinde. Jeg har fundet en supergod side på nettet hvor der er andre der har været igennem eller er i samme situation som mig. Det er dejligt at få den støtte fra andre der er igennem det samme og få oprettet et netværk på den måde, så der bruger jeg meget af min tid
26.maj 2007 19+0
Status: 147 dage tilbage til terminen. Overstået 48% af graviditeten Uge: 19+0 (20.uge) + mavebillede Vægt: 53,8 kg
Wee så er jeg faktisk halvvejs!! Det er da lidt skræmmende at tænke på at der ikke er så lang tid tilbage igen. Baby er nu 22 cm (udstrakt) og vejer ca 270g! Selvom jeg faktisk slet ikke har taget på de sidste par uger så kan jeg godt mærke at der er sket meget med maven. Det er ved at være helt slut med at ligge på den nu øv. Det er ikke fordi den er "i vejen" men den er begyndt at tynge helt vildt og det er ubehageligt. Ellers har jeg det rigtig fint! Og så er jeg så heldig at jeg fik endnu 4 boligtilbud ind af døren idag. De 2 af dem er ledige pr.01.09 og ligger på Kløvermarken/Hvedemarken, et område jeg heldigvis "kender" forholdsvis godt. Står som nr.2 og 3, så nu ser vi om jeg får flere tilbud på tirsdag ellers ringer jeg og siger ja til den på Hvedemarken. Det er en 3 vær. på 85 m2 og ligger på 2.sal (:
Våbenhvile :)
25.maj 200718+6
Alting begynder at se lidt lysere ud for mig nu og kan mærke at jeg får det lidt bedre for hver dag . Har allerede fået den perfekte lejlighed tilbudt men kan først flytte ind d.15/10 hvilket jo er min terminsmåned så er nødt til at sige nej da der er alt for lang tid til . Lidt øv da det ellers er en 3 vær. (91 kvm) lejlighed i stueetage med egen vaskemaskine!!! Men har ikke lyst til at flytte når jeg er så langt henne, som jeg sagde til min far kan det jo være jeg går i fødsel tidligere. Så må ringe derned på tirsdag og høre om jeg kun kan få noget tilbudt der er ledig senest pr.1 august.
Jeg har ikke lyst til at stresse alt for meget med flytning lige op til fødslen så jeg håber virkelig jeg kan få noget inden ellers er Havnbjerg en mulighed, men vil helst ind til Sønderborg.
Så har jeg haft en super god snak med David idag. Vi har jo ikke rigtig kunne snakke ordentlig sammen de sidste 3 uger men spurgte om han ikke havde lyst til at komme om og snakke da jeg ville have det med vores lejlighed på plads. Vi fik snakket rigtig godt sammen om bla. babyen, vores situation osv. Han vil heldigvis være der for mig og babyen hele tiden og skal også med til scanning/fødslen. Det har været hans mening hele tiden men fordi jeg har været så ked af det har jeg nægtet ham mange af de ting. Vi vil stadig kunne lave ting sammen - som venner, og jeg tror også det er godt nok at vi kan snakke sammen.
Vores nuværende lejlighed er ikke et problem. David vil gerne blive boende og snakker noget om af en af hans venner gerne vil ind til Herning, så det ville være perfekt hvis de kunne dele den. Så lige nu slipper jeg for at tænke på husleje, kabel tv opsigelse osv. Han betaler husleje og det hele her indtil jeg flytter, rart nok. Jeg er begyndt at få de famøse plukveer så nu er jeg ikke i tvivl. Iaftes var min livmoder helt hård og opførte sig mærkeligt. Det gjorde ikke ondt men føles lidt ubehageligt. Den går nu til navlen. Iaften skal jeg rigtig hygge med 3 lejede film, og imorgen kommer en veninde om for at spise og så skal vi ind og se "Pirates of the Carribean 3" som jeg har glædet mig så sindsyg meget til at se på det sidste
24.maj 200718+5
Så har jeg grædt igen idag, men ikke pga. David men fordi det er gået op for mig at jeg har en utrolig dejligfamilie og nogen meget støttende venner.Jeg føler mig utrolig heldig... jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden jer. Så det er glædestårer og jeg vil græde den dag jeg sidder i min nye lejlighed og endelig kan føle mig *fri*. Jeg er stadig utrolig ked af det, og den smerte der er blevet påført mig her på det sidste er noget jeg aldrig vil glemme. Jeg elskede virkelig David både inderst og yderst, har aldrig følt så stærk en kærlighed før så derfor vil jeg aldrig komme over den måde jeg er blevet svigtet på. Men jeg har brug for at jeg er stærk for mit barn og min egen skyld, og det er så dejligt jeg får så meget hjælp af andre. Jeg fik snakket med familierådgivningen idag og tingene ser meget lysere ud nu. Så snart jeg har fået en bolig er jeg tilknyttet Sønderborg kommune, jeg behøver derfor ikke bøvle med Herning kommune så det letter lige en del. Min far har været nede hos to andelsboligforeninger idag hvor jeg har været medlem hos den ene i ca. 5 år, og hvor han så har forklaret dem min situation. Han har så skrevet mig op til en 3.vær. med husleje til max.4000 kr, og da beliggenheden ikke betyder det store for mig betyder det at jeg nok meget snart får noget tilbudt. Jeg håber virkelig sådan at jeg har mulighed for at flytte indenfor de næste par uger. Så har min venindes veninde (som er alenemor) været så sød at skrive en liste over tilskud jeg kan få. Det er jeg virkelig glad for (tusind tak ) Jeg vil få: -3500 kr hver 3.måned i børnetilskud og kan søge ekstra ordinært tilskud til 1200 kr hver 3.måned - Jeg kan søge boligtilskud hvor den vil blive forhøjet når jeg har født Hos statsamtetkan jeg: - Søge om børnepenge frafaderen som er på ca.1000 kr pr.måned - Søge om underholdningsbidrag 2 mnd før jeg har født og en måned efter. - Få 910 kr i tilskud til barnedåb af faderen Jeg har planer om at få fuld forældremyndighed over barnet, dog har David ret til samvær og han må gerne være der under fødslen. Jeg håber at vi med tiden vil kunne finde ud af det praktiske
23.maj 18+4
Jeg glemmer næsten hvor langt jeg er henne med alle de tanker jeg render rundt med, men jeg mærker små puf hele tiden især om eftermiddagen. Det er en dejlig bekræftelse på at den lille stadig har det godt . Føler dog stadig jeg svigter da jeg absolut ingen appetit har. Er sulten men kan næsten ikke få noget ned selvom jeg tvinger mig selv til at spise lidt. Det ville være så meget nemmere hvis jeg kun havde mig selv at tænke på men er jo nødt til at spise for babyens skyld. Svinger stadig mellem 53,8-54,2 kg.
Har nu fået overstået 3 eksamner med et 9 tal i geografi, 8 i engelsk b-niveau og var så til den skriftlige engelsk prøve idag hvor jeg allerede var færdig 1,5 time og 2 sider senere! Emnet handlede om fædre og børn, lidt pudsigt. Skal heldigvis først op d.13 juni igen men har så et pensum på ca.600 sider der skal læses op så nu ser vi. Meningen var jeg skulle til Sønderborg idag men min far har snakket med dem nede på kommunen, og de siger at jeg skal kontakte Herning kommune først inden jeg kan komme videre i systemet. Var derfor henne på familierådgivningen idag men der var ingen ledige jeg kunne snakke medså har fået et telefonnr. jeg skal ringe til imorgen.
Er dog utrolig glad for at min far har påtaget sig den opgave at hjælpe mig med at finde en bolig. Han forklarede kommunen hele min situation, og en sten lettede fra mit hjerte da de sagde at jeg nok skulle få al den hjælp jeg havde behov for så snart jeg har fået en bolig tildelt. Desuden bliver jeg ikke sendt ud i aktivering men får kontanthjælp med det samme da jeg er i 5.måned. Psykisk ville jeg dog ikke kunne klare at blive sendt ud i arbejdet midt i alt det her. Så snart jeg er flyttet har jeg behov for at falde til ro og kun koncentrere mig om mig selv og den lille. Det bliver jo en kæmpe omvæltning endnu engang, og da jeg ikke bryder mig om at flytte vil det nok tage noget tid. Jeg ønsker virkelig at få Bam med da han er mit eneste lyspunkt herhjemme lige nu, så nu ser vi :) Hvad angår vores lejlighed så vil David sørge for den bliver opsagt. Jeg får faktisk alle møbler (hvilket han selv har tilbudt) på nær nogen få ting som i mine øjne næsten er ingenting.
Endelig føler jeg mig stærk...
- efter at have vist min svage side de sidste knap 3 uger hvilket jeg fortryder meget idag. Men når man som jeg står i min situation føles alting håbløst og til tider helt sort. det skræmmende er at jeg har drømt dette så ofte men troede (håbede) nok aldrig det ville blive en realitet efter 8 år hvilket jo føles som nærmest et helt liv for mig. Er dog parat til at komme videre i mit liv i en ny by, ny lejlighed, nye omgivelser og måske en dag med en ny kærlighed. Der venter jo mig noget stort om kun 5 måneder og jeg glæder mig rigtig meget selvom det bliver underligt at skulle klare det på egen hånd. Er dog utrolig glad for al den støtte jeg har fået fra venner og familie. Det er helt fantastisk. . Alt i denne by minder mig om hvor uretfærdigt det hele er. Har derfor besluttet mig for at flytte til Sønderborg hvor jeg har familie og heldigvis også en veninde som jeg glæder mig til at få et venskab oppe at køre med igen. Jeg glæder mig til at starte forfra igen... jeg har og vil lære meget af dette : At der er grænser for hvad man skal finde sig i :o)
19.maj 2007 18+0
Status: 154 dage tilbage til terminen. Overstået 45% af graviditeten Uge: 18+0 (19.uge) + mavebillede Vægt: 54,2 kg
Så er der kun en uge til jeg er halvvejs. Jeg kan huske at jeg i starten synes det hele gik så langsomt men nu flyver tiden bare afsted. Synes ikke min mave er vokset så meget siden 16.uge men det betyder ikke så meget. Vægten er heller ikke steget men det er ikke noget jeg skal bekymre mig om. Bare den lille har det godt <3
16.maj 2007 17+4
Det der skulle have været en dejlig tid er nu vendt til frustration, sorg og vrede på det værst tænkelig tidspunkt jeg kan forestille mig. Jeg har forsøgt at forstå og acceptere men er kommet til den konklusion at jeg aldrig vil kunne acceptere det at blive forladt halvvejs i min graviditet fordi faderen har fået kolde fødder.
Havde jeg vidst at jeg ville stå alene med ansvaret for mit barn som jeg/vi har kæmpet for så længe, havde jeg aldrig taget chancen. Jeg har aldrig i min vildeste fantasti drømt om at blive en del af den statistik der omfatter alene mødre. Jeg havde aldrig troet at jeg efter 8 år med et barn der har været planlagt i 2 år, skulle ende i denne situation. Jeg ønsker at han giver det en chance fremfor at flygte fra problemerne. Jeg vidste intet om dette før en uges tid siden, hvorimod han har gået med tankerne længe inden jeg blev gravid.
Føler mig ført lidt bag lyset og ja.. det gør skam ondt indeni. Han har løjet over for mig og bedraget mig med en anden men må ærlig indrømme at det nok ikke er den bedste måde at indlede et nyt forhold på! Men hvad kan jeg gøre? Jeg kan ikke andet end være der for mit barn og forsøge at give det en god opvækst på egen hånd. Det positive Jeg er nu 100% sikker på jeg endeligmærker liv!!! Gik en rigtig lang tur igår på en ½ time og fik slappet lidt af på biblioteket med lidt læsestof inden turen gik hjem igen. Da jeg sad på biblioteket kunne jeg mærke 2 "puf" et bestemt sted. Da jeg kom hjem senere og lå og slappede af på sofaen kom puffene igen. Det føles som små "bølger" under huden og slet ikke som luft i maven. David sad ved siden af, så spurgte om han havde lyst til at mærke efter hvilket han gjorde. Han havde hånden på maven og kunne også mærke de små bevægelser! Det er helt fantastisk at mærke liv. Jeg har jo i lidt over en uge følt jeg har mærket liv men har ikke været sikker, men nu er den der! En anden god ting er at trods denne situation jeg nu er i, så var jeg oppe i eksamen idag i geografi hvor jeg bestod med et 9-tal
13.maj 2007 17+1
Status: 160 dage tilbage til terminen. Overstået 43% af graviditeten Uge: 17+1 (18.uge) + mavebillede taget om aftenen Vægt: 54,2 kg?
Så havde jeg lige overskud til at opdaterere. Det har været en lidt hektisk uge, men efter regn håber man vel altid på lidt sol . Er nu nået til 18.uge og er i 4.måned- synes det er lidt vildt at jeg snart er halvvejs men graviditeten forløber heldigvis som den skal. Døjer bare rigtig meget med hjertebanken som jo er normalt når man er gravid, men døjer lidt mere med det end normalt. Tager noget medicin imod det (godkendt til graviditet) men det hjælper ikke så meget lige nu øv.Min blodmængde er jo øget så det presser selvføgelig også lidt på hjertet - men det er heldigvis ikke farligt!Startede på fiskeolie tilskud igår da det styrker ens led, samt barnets hjerne/intelligens og for tidlig fødsel så nu burde jeg være dækket nok ind med fisk, jern og kalk . Tror dog ikke jeg behøver at tage ekstra kalk for jeg er nemlig blevet hel vild med mælkeprodukter!! Mælk, youghurt, ostehaps, milkesnitte, cultura drik... ja stort set alt. Der er ingen tvivl om at det er fostermælk og ikke fostervand barnet ligger i . Har besluttet mig for at lægge babyshoppingen på hylden i et stykke tid, så mange af tingene er nu gemt af vejen oppe i pulterkammeret indtil det skal bruges. Der er andre ting jeg hellere vil fokusere på i øjeblikket så tager den lidt med ro nu
8.maj 2007 16+3
Puha, jeg synes lige jeg har haft en rolig periode men jeg er begyndt at få rigtig mange ligamentsmerter og kvalme af sult igen,så der er rigtig gang i den derinde. Forsøger nu hver aften at lægge hånden på maven for at se om jeg vil kunne mærke den lille men synes det er svært at finde ud af om det virkelig ER den lille eller bare maven der rumsterer. Ihh.. så læste jeg lige i en anden terminsgruppe at man kunne vække sin baby ved at lægge noget koldt på maven (fx. mælk)... jeg er jo stadig ikke helt sikker på om jeg virkelig har mærket liv endnu så jeg skulle selvfølgelig lige afprøve mælkemetoden. Så mig ud i køleskabet efter en liter mælk og så lagde jeg mig tålmodig på sengen med en liter mælk på maven. Men næ nej.. der skete selvfølgelig ikke andet end min mave begyndte at larme helt sindssygt (havde lige spist morgenmad)... Så er utålmodig selvom jeg kun er 16+3. Humørmæssigt er jeg begyndt at svinge op og ned og måtte lade tårerne trille i aftes. Blev selv overrasket at jeg tudede løs, det ligner ellers ikke mig, men hormonerne kører rundt i kroppen på mig for tiden. Heldigvis er David godt klar over at der sker mange ting med mig lige nu både psykisk/fysisk, men han kan hurtig flygte hen til sine venner hvis det går helt galt. Det værste er stadig glemsomheden! Jeg har aldrig været god til tal men nu er jeg begyndt at bytte om på dem og ser tallene forkert. Eller jeg glemmer nogle gange folks navne! Det kan godt være lidt skræmmende og en omvæltning med alle de hormoner på højtryk men jeg ved der så kommer noget godt ud af det i sidste ende.
5.maj 2007 16+0
Status: 168 dage tilbage til terminen. Overstået 40% af graviditeten Uge: 16+0 (17.uge) + 2 mavebilleder Vægt: 54 kg (+2 kg ca)
Babyen er allerede omkring de 12 cm (16 cm udstrakt) og vil i denne uge kunne opfatte lyde! Det bliver mere og mere virkeligt nu hvor maven er kommet og har fået at vide at det går stærkt fra nu af. Har længe forsøgt at mærke efter liv men i går morges tror jeg nok jeg oplevede den første bevægelse! Lå i min seng og ”halvsov” da jeg lagde hænderne på maven og pludselig mærkede noget der slet ikke føles som det jeg plejer at mærke. Det er lidt svært at beskrive, men det var som en blid bevægelse lige under maveskindet. Da jeg mærkede det sagde mine øjne ”Pling” og jeg blev lysvågen. Forsøgte at fremkalde den samme følelse igen men uden held! Så nu håber jeg virkelig det var den lille og den snart giver sin mor et lille spark igen. David vil nok først kunne mærke det udenpå når jeg er meget længere henne.
Jeg kan ikke længere trække min mave ind og det kom der en lille sjov oplevelse ud af da min siddekammerat panisk udbrød ”Neeej, du må ikke trække maven ind, du maser den lille!!”. Det synes jeg var lidt sjovt, og måtte forklare hende at jeg altså ikke kan mase den lille da den ligger godt beskyttet ligesom jeg stadig godt kan sove på maven endnu. Det er ved at blive et dilemma med tøjet da jeg ikke længere har noget overblik over hvilken størrelse jeg egentligt er. Har jo stort set været den samme str. så længe jeg kan huske og så er det mærkeligt at alt tøjet pludselig strammer. Det er jo ikke fordi jeg har taget meget på men både bryster, mave og hofter er blevet større efter jeg er blevet gravid. Var nede i byen og købe en ny top og trusser i et nr. større som jeg regnede med jeg kunne passe, men har fundet ud af at jeg får mærker af det.
En anden gravid fra skolen som har termin i juli har sagt til mig at jeg nok skal regne med at skulle op i en str. Large (bruger normalt small) og at det ikke er sikkert mine ventebukser kan holde hele graviditeten igennem.! Øv, så er det ikke nemt at købe tøj men jeg elsker alligevel den store forandring der sker med mig. Tror jeg slipper for influenzaen pyha.. og David har heldigvis fået det bedre. Han er til Mini-con hele weekenden hvor de spiller en masse rollespil, kortspil osv, så jeg ser ham først søndag da han også har en vagt lørdag aften. Min veninde kommer dog over her i dag og så tager vi ned i byen for at kigge lidt og senere i biografen for at se ”Spiderman 3”. Så lidt sker da der (: Skal til den første eksamen om allerede 11 dage så er i gang med at terpe klima, befolkningspyramider og erhverv.
2.maj 2007 15+4
Det var ikke meningen jeg ville skrive idag men synes lige der manglede nogen billeder på siden, så har tilføjet en ny side der hedder "Ting til babyen" :D Synes det er rart nok med et overblik og vi har da allerede fået købt en del nu. Er bange for der ikke vil noget at købe når jeg går på barsel , men det koster jo os, så har det fint med at købe lidt af gangen. Noget af det har jeg faktisk haft i 2 år da vi i sin tid planlagde det så har efterhånden købt lidt hen ad vejen. Det eneste der ikke er billeder af er tøjet da det hele ligger i en stor kuffert som jeg har fået af en veninde eller købt nyt/brugt. Så det kommer først frem en måned inden når det hele skal vaskes. Men først og fremmest er det også fordi jeg er jublende lykkelig da en tæt på mig er blevet GRAVID .Må desværre vente med at sige hvem det er til hun selv har offentliggjort det, men det er dejligt at kunne følges ad for der er kun 2 måneder mellem vores terminer. Et stort tillykke til hende
1.maj 2007 15+3
Wee... ny måned og en fridag for mange . Skal godt nok i skole idag (3 timer) men David har fri.Min stakkelsmand har desværrelagt syg medinfluenza de sidste par dage så jeg håber godt nok ikke det bliver min tur, men bliver jeg syg så sker der ikke noget ved at jeg får feber. Bam bruger vores altan som løbegård 2-3 timer om dagen og han får lov til at løbe ind i stuen. Han er blevet rigtig tam og det er dejligt nok med lidt liv i huset så han betyder meget for os nu. Ellers så sker der ikke så meget med maven og jeg nyder bare at være gravid nu. Tænker meget over om det jeg kan mærke engang imellem er liv eller det bare er luft i maven og de sædvandelig stik/jag. Har købt en sød Peter Plys rislampe som jeg ikke kunne stå for.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
28.april 2007 15+0
Status: 175 dage tilbage til terminen. Overstået 38% af graviditeten Uge: 15+0 (16.uge) + mavebillede Vægt: 53,8 kg
Allerede 16.uge … tiden flyver bare af sted. Det er ikke svært at se jeg er gravid længere, især ikke nu hvor vi nærmest har højsommer og det er flere uger siden vintertøjet blev pakket ned. Det dejlige ved at være gravid nu er at det ikke kræver jeg har særlig meget tøj på ! Pyha .... jeg render allerede nu rundt i bare tæer! I går var jeg lige ude og købe en fin hvid Mama top og et par hvide knickers (som jeg også har i grøn og sort), så det eneste jeg mangler, er nyt undertøj og en jakke! Men må bruge det andet så meget jeg nu kan men det er mærkeligt at vokse ud af mit tøj. Vægten går da opad en smule.
Der bliver nok ikke opdateret hver 2.dag det næste stykke tid da jeg så småt begynder at læse til eksamen, så der kan godt gå nogen dage indimellem (se forsiden med updates). Har 5 eksaminer jeg skal op til hvoraf 2 af dem indtil videre er i maj. Er dog inde i en rolig periode hvor jeg har det rigtig godt bort set fra min blære og tarm trykker helt vildt meget! Jeg tror jeg vil gå i vild panik hvis jeg er et sted hvor der ikke er toilet!
Jeg er begyndt at vågne op med sovende fingre og igår da jeg stod op sov mit ene ben!! Det jeg oplevede for næsten 2 uger siden som jeg troede var plukveer har jeg ikke oplevet siden heldigvis :)
26.april 2007 14+5
Så er det alså slut med at have flad mave! Det er lidt underligt at stå op om morgenen og så allerede være lidt småtyk + vægten imorges viste 54 kg . Så jeg har taget ca.2 kg på nu!! Lige nu vejer baby ikke mere end knap 80 gram men så er der alt det andet der vejer som også kommer oveni (Livmoder, fostervand osv). Det virker bare som om jeg har taget mindst 5 kg på, er desværre blevet rundere i hovedet øv! Det må nu gerne blive til mave i stedet for. Igår fik jeg så den første kommentar ang. mad, da jeg i skoletiden hev en milksnitte op af tasken, hvorefter jeg blev spurgt hvorfor jeg ikke byttede den ud med en banan i stedet for! Vedkommende blev nærmest lidt forarget over at jeg kunne sidde og spise sådan noget som gravid! Men er det nu forbudt at synde engang imellem når man ikke "må" så meget andet? Jeg spiser iøvrigt rigtig mange bananer . Men jeg hverken ryger eller drikker, undgår passiv røg og hårfarvning + bruger i så vidt omfang paraben og parfumefrie produkter - men jeg vil have lov til at spise en milksnitte!!! Min baby bliver lavet af ostehaps, milksnitte og jordbær!
Tirsdag d.24/4 2007 14+3
Så har vi været ude og hente vores puslebord . Det er lidt "større" end jeg havde regnet med så var bange for det ikke kunne være i bilen. Vi købte det ved Blåkjær Lagersalg og ikke en privat person som jeg troede men handlen gik rigtig fint. Der er godt nok ingen hylder i skabet men regner med at købe nogen senere.Men hjem kom det, og nu står det så inde i det "lille rum" hvor jeg også sover ( se billedet ). Puslebordet kan bruges som alm. kommode bagefter hvis man tager pusledelen af. Begyndte jo på jerntabletter i torsdags med håb om at det ville tage min hovedpine.. det holdt så 3 dage, men iaftes fik jeg igen så meget hovedpine at jeg måtte op kl.4 om morgenen for at tage smertestillende . Sover rigtig elendigt for tiden selvom jeg går i seng på samme tidspunkt samme dag. Jeg er oppe at tisse ca.hver 2-3 time og har nogen gange svært ved at falde i søvn igen hvilket gør at jeg aldrig får sovet helt igennem. Er glad for jeg ikke har et 37-timers arbejde for så ville jeg nok være kronisk træt hele tiden *hehe*. Har heldigvis læseferie om lidt over 2 uger
23.april 2007 14+2
Det var en hyggelig tur i lørdags, men pyha hvor blev vi mætte af al den gode mad og tiden fløj desværre alt for hurtig af sted. Sådan er det når man ikke har set hinanden i et godt stykke tid. Min far giver os en barnevogn i barselsgave så det er en rigtig dejlig overraskelse. Vi har bestemt os for at vi gerne vil have en combivogn som fungerer både som barne- og klapvogn. Fordelen er at den ikke fylder så meget som en barnevogn, og da vi bor på 1.sal med en lang trappe og ikke har en optimal gårdsplads, så er det ikke nødvendig med en stor barnevogn da vores altan ikke er så stor. Fordelen ved en barnevogn er dog at liggemålet er lidt større men det betyder ikke så meget for os. Det vigtigste for os er at vi kan komme nemt rundt. Vi har ikke kigget på nogen bestemt combivogn endnu men vi regner med at det er en af de sidste ting vi skal have på plads. Vi er heldigvis ret enige i de ting vi gerne vil have. Det sjove er at vi begge gerne vil have et Peter plys inspireret børneværelse og da jeg nævnte det over for Davids mor blev hun hel vild J Så Peter plys genet må ligge i familien hehe. De sidste par dage har jeg budt på et puslebord på qxl (Se billedet), og sørme om jeg ikke var heldig at vinde auktionen efter 19 bud J Prisen startede på 1 kr.. og jeg valgte så at sætte mit mindstebud på 300 kr hvis der nu var nogen der skulle byde over, men fik det til kun 200 kr!! Det er vildt billigt og vi har købt det af en i Holsterbro (30 km kørsel fra Herning) så med benzin har det nok højest kostet os 300 kr! Vi købte også vores blespand på qxl, så det er ved at blive en hel hobby at gå på jagt efter billige ting.
21.april 2007 14+0
Status: 182 dage tilbage til terminen. Overstået 35% af graviditeten Uge: 14+0 (15.uge) + mavebillede Vægt: 53,6 kg
Så har jeg rundet de 15 uger og nu synes jeg godt selv man kan se lidt på maven :) Babyen vokser stærkt i disse uger og om ca. små 3 uger vil jeg have chancen for at kunne mærke liv første gang!! Selvom kvalmen og madleden er forsvundet (der kan dog stadigvæk godt dukke MEGET lidt op) så har jeg stadig ikke fået min lyst til chocolade og cola tilbage. Det synes jeg er ret underligt! Inden jeg blev gravid skulle jeg have chocolade et par gange om ugen og gerne cola i weekenderne, men det mærkelige er at min lyst er helt forsvundet efter jeg er blevet gravid. Chocoladen er skiftet ud med lakrids eller andet slik og sodavand drikker jeg kun når jeg er på besøg hos andre. Utrolig så meget ens smagsløg kan ændre sig! I eftermiddag besøger vi noget familie i Vojens og kører så hjem igen om aftenen, glæder mig rigtig meget til at se dem igen da jeg ikke har set et par stykker af dem i et års tid. Har ikke rigtig været ude den sidste måneds tid så det ser jeg frem til.
19.april 2007 13+5
Siden besøget hos jordmoderen og scanningen har jeg været utrolig meget oppe at svæve. Det føles ligesom en forelskelse og jeg er helt overrasket over hvor hurtig man kan føle sig knyttet til den lille. Jeg har jo efterhånden set så mange scanningsbilleder men når man så pludselig selv ser sit barn så er det alligevel underligt at det er ens egen. Det fylder utrolig meget, og det har da også gjort at jeg er begyndt at glemme nogen ting!!! Fx. - Da jeg skulle følge min søster ned til togstationen i påsken tog jeg cyklen med da hun havde en tung taske, men jeg glemte bare lige at få cyklen med hjem igen! Først 3 dage senere om mandagen opdagede vi den ikke var i cykelskuret.. heldigvis stod den stadig ned på togstationen men havde ikke skænket det en tanke!! - Blev inviteret med til en 18-års fødselsdag i påsken af en fra min klasse. Først ugen efter kom jeg i tanke om det . !! Normalt sidder fødselsdatoer fast i hovedet på mig. Det ligner slet ikke mig!! Så er der andre ting som at glemme at slukke for kogepladen . Har allerede 2 eksamner i maj måned der er fastlagt så håber min hjerne er med der da jeg begynder at læse om ca.2 ugers tid . De siger man skal begynde på jern tilskud fra 20.uge men er allerede begyndt at tage ekstra jern fra idag da jeg de sidste 4 dage har haft hovedpine (hvilket jeg aldrig har normalt) og er begyndt at blive svimmel pga. kroppens øgede blodmængde. Har købt noget der hedder "Aminojern" som reducerer eller slet ikke giver forstoppelse (det er jern jo kendt for ), så jeg håber virkelig det virker. Det tager et stykke tid at få fyldt jerndepoterne op så det er vist godt nok jeg er begyndt nu. Synes der er rigtig mange der er nødt til at tage jern nu, så måske burde de anbefale tilskuddet noget tidligere end 20.uge? Ellers har jeg været helt fri for smerter i min iskias nerve så det er lidt af en lettelse.
NF scanningen! :)
17.april 200713+3 . 2 billeder under "scanning"
Jubii, nu kan jeg stolt vise endnu et billede af vores lille baby.. og hold da op den er vokset meget på kun en måned. Fra at være en lille vips på 14 mm er den nu vokset til hele 61 mm . Vi var jo til Nakkefoldscanning idag og det gik rigtig fint. Den spjættede og hoppede helt vildt så der er rigtig gang i vores lille "Gunløg" derinde (det er desværre blevet en vane at kalde vores baby det hehe). Men denne gang var det tydeligt at se både arme, ben og hoved, Fik målt risikoen for downs syndrom og min risiko ligger i forhold til min alder på 17.315 hvilket er et meget godt tal. Vi venter os derfor et normalt barn . Baby er som de 2 tidigere scanninger sat en uge tilbage, så den er faktisk 12+3 idag men jeg følger stadig den normale beregning, da baby jo kan komme 14 dage før/efter. Så den vokser også meget fint. Det har lige reddet hele min uge.. hjertelyd og fin stor baby :) Næste gang jeg skal afsted til både jordmoder og MD-scanning (Misdannelsesscanning- om alt er som det skal være) er på min fars fødselsdag d.5 juni. Så der har vi da lidt at glæde os til :)
Der er hjertelyd!! <3
16.april 2007 13+2 - HJERTELYD
Wow, sikke en fantastisk dag i dag . Solen skinner og idag skulle jeg jo til 1.jordmoderundersøgelse. Har fået en rigtig sød jordmoder der hedder Elin og David varselvføgelig med.Vi fik snakket om ting som kost, motion, fødsel osv. og det hele ser jo fint ud så der var ikke noget at komme efter der. Så kom det spændende så- om hun kunne mærke min livmoder da den jo er bagoverbøjet og derfor vidste hun ikke om hun kunne høre hjertelyden, så hun sagde til mig at jeg ikke måtte bekymre mig for meget hvis hun ikke kunne finde den. Men hun kunne fint mærke min livmoder og sagde den var en pæn størrelse (så var det det jeg kunne mærke!!)og da hun så satte doptonen på kunne vi bare høre *duk duk duk duk* hele tiden
Synes det var en hel vild oplevelse og alle bekymringer forsvandt bare som dug for solen. Kom til at grine og så"svømmede" babyen væk, men hun sagde at detikke var så tit man kunne høre dem så længe, så jeg var bare heldig :)Det er jo en hel måned siden jeg sidst har set livstegn fra den lille, så bare det at høre det lille hjerte slå var helt fantastisk. Nu frygter jeg slet ikke scanningen imorgen men glæder mig bare så meget til at se hvor stor den er vokset. Spurgte hende også om min iskias nerve kan påvirke graviditeten og det sagde hun nej til så det er dejligt nok at vide. Har simpelthen haft så ondt i den de sidste 3-4 dage, men igår "tvang" jeg mig til at gå en lang tur på en hel time for at få løsnet det hele lidt op og så er jeg begyndt at lave strækøvelser om aftenen.. det har hjulpet lidt.
14.april 2007 13+0
Status: 189 dage tilbage til terminen. Overstået 32 % af graviditeten Uge: 13+0 (14.uge) Mavebillede Vægt: 53,2 kg
Jubiii, endnu en milepæl er nået! Jeg er nu i 2.trimester af min graviditet og i den 4.måned. Ja, ved ikke helt hvordan jeg skulle holde styr på alt det her hvis der ikke fandtes ugekalendere på nettet ;) Andet trimester kaldes ”hvedebrødsdagene” fordi ens overskud så småt vender tilbage, og jeg kan da godt mærke jeg ikke er helt så træt som jeg tidligere har været. I denne uge er min livmoder på størrelse med en grapefrugt. Har i et stykke tid forsøgt at mærke min livmoder uden held, men her i aftes da jeg så prøvede igen synes jeg godt jeg kunne mærke en top ved skambenet. Nu må vi se om jordmoderen gir mig ret (hvis jeg bliver undersøgt første gang?).
Er glad for jeg har en tid på mandag for de sidste 2 dage har min iskias nerve drillet mig noget så grusomt (smerte der stråler i venstre balle og gør det svært at gå). Havde også problemer med den da jeg gik/stod meget op på arbejde sidste år men er hypermobil så det kan godt skyldes derfor. Vil bare sikre mig det ikke er noget begyndende bækkenløsning, men har læst at 1.gangs fødende godt kan få ret ondt i underlivet nogen gange fordi det hele skal give sig. Hehe, der er godt nok mange ting jeg kan bekymre mig om for tiden, men jeg føler mig meget taknemmelig over at jeg er gravid. Det er nok den største gave der er blevet givet til mig/os i år J Og nu er det bare om at nyde det dejlige forårsvejr (nærmere sommeragtige vejr) der er over hele Danmark lige nu!! :)
Første plukve'?
12.april 2007 12+5
Jeg har gennem hele graviditeten - især fra uge 10 haft rigtig mange ligamentsmerter som jo kun er et godt tegn på at livmoderen vokser som den skal, men her idag midt i skoletiden oplevede jeg noget virkelig mærkeligt! Jeg sad og havde time da min mave føltes meget tung. Næsten lige som når man har spist et kæmpe måltid mad og er stopmæt. Ville så rejse mig for at tisse og det føltes meget ubehageligt. Næsten som om mit underliv var ved at falde ud (Svært at forklare) og turde næsten ikke rejse mig op men gjorde det alligevel. Gik så ud på toilettet og så forsvandt det pludselig. Min første tanke var "Ånej" for det føltes jo ikke ligesom ligamentsmerterne, men kom så til at tænke på plukveer. Men synes at have læst at plukveer først kommer meget senere hen så jeg måtte lige på nettet da jeg kom hjem. Der står at man godt kan få tidlige plukveer.. og jeg går jo ind i 14.uge om 2 dage!! Skal heldigvis til jordmoder på mandag, så vil jeg lige høre hende ad hvad hun tror det er for det kan også godt skyldes blærebetændelse men det hverken svier eller gør ondt når jeg tisser! Jeg forstår det bare ikke helt for synes jeg slapper meget af i forvejen! Men her i sidste uge da jeg var igang med at gøre rent måtte jeg holde en lang pause fordi det begyndte at gøre lidt ondt. De siger jo at graviditet ikke er en sygdom men jeg kan godt mærke at selvom jeg ikke er længere henne så orker jeg ikke så meget som før. Har heldigvis ikke blødt een eneste gang under graviditeten, så det er jo positivt!!
Plukveer
Plukveer er uregelmæssige sammentrækninger i livmoderen. Plukveer gør ikke ondt, men kan godt være ubehagelige. Nogle har plukveer fra 14. uge, andre først de sidste uger. Begge dele er normalt.Livmoderen er en muskelsæk, der trækker sig sammen med mellemrum, uden vi mærker det. Det fortsætter den med under graviditeten, og jo større den bliver, jo tydeligere bliver sammentrækningerne. Alle gravide har plukveer.
Livmoderen bliver hård et øjeblik, for derefter at slappe af og blive blød igen. Antallet af disse sammentrækninger, og hvordan de føles, er meget forskellige. Nogle føler dem gennem hele graviditeten, og andre først i de sidste uger inden fødslen.
11.april 2007 12+4
Igår var David og jeghelt ude på bøhlandet for at hente en næsten helt ny blespandsom jeg købte af en privat på nettet i mandags . Er tit inde på Qxl for at kigge efter brugte babyting og fandt så en sælger i Herning som solgte denne lugtfri blespand "Sangenic"til kun 180 kr, hvilket har sparet os op til 170 kr i forhold til hvis den skulle købes i en butik! Så det er rart at spare nogen penge på denne måde! Hehe...hvem siger at mænd ikkeogså kan leve sig ind i kvindens graviditet? Davidklagedeforleden over kvalme, sure opstød og forstoppelse
Sagde for sjov at nogen mænd godt kan have sympati symptomer.. til det svarede han at det vidste han da godt! Ligesom han godt ved at fosteret kan tisse omkring dette tidspunkt og at moderens hjerte kan blive lidt større pga. øget blodmængde. Det synes jeg var lidt spøjst..hvor dælen vidste han det fra? Jo.. det havde han læst..!! I mine gravid blade . Det synes jeg er lidt sjovt, for han spør ellers ikke sådan til graviditeten hver dag, næ nej..han læser om det i smug . Men det synes jeg er lidt sødt hehe Jeg er iøvrigt allerede på vej ud af mit undertøj igen . Da jeg var 6+4 måtte jeg købe en ny bh da den gamle strammede og gjorde ondt, og nu sker det igen!! Og jeg bruger alså en 80B nu *hmmmm*....hvem var det der drillede mig i folkeskolen med mine små gajoler? Jeg klager bestemt ikke over mine fyldige ammebryster nu hehe
9.april 2007 12+2
En sten er lettet fra mit hjerte. . noget har gået og naget mig meget i et stykke tid og iaften fik jeg så endelig sat ord på mine følelser omkring det med at få solgt/beholde bilen. Men vi har besluttet os for at beholde bilen og der er mange grunde til det. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden min fars hjælp så jeg er meget taknemmelig. Jeg glæder mig rigtig meget til iaften kl.20.50 .. på DR2 kommer der nemlig en udsendelse der hedder "Rejsen gennem livmoderen" :) Påskeferien er nu endelig slut og imorgen er det så hverdag igen, men påskeharen nåede lige at komme forbi idag med et kæmpe påske kinderæg til mig som jeg så skulle finde. Det første jeg gjorde var at kigge i Bams bur under alt høet - man er vel lidt af en påskekanin ;-) Men nej, påskeharen havde gemt ægget i et skab. Sidste uge var påskeharen også forbi med en påskeøl til David så han har haft travlt. Så nu skal vi vente et helt år igen før han kommer forbi
8.april 2007 12+1
Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker over kroppens måde at reagerere på ved en graviditet. Selvom jeg har efterhånden har læst rigtig meget omalle de ting man som gravid kan opleveså er det alligevel mærkeligt og overraskende at kunne mærke det på sin egen krop. Fx. inat kl.3.30 stod jeg ude i mit køkkenet i færd med at spise en bolle med ost! Det samme gjorde jeg for et par dage siden omkring samme tidspunkt . Hvis det her bliver en vane ligesom mit nattetisseri så er det ikke sært at jeg er i søvnunderskud. Jeg er begyndt at blive mere sulten nu og det er nok derfor jeg vågner op med et stort hul i maven midt om natten selvom jeg spiser ½-1 time inden jeg går i seng. De siger også at man i løbet af 2.trimester begynder at tage ca.et ½ kg på om ugen. Min livmoder er på størrelse med en grapefrugt og mange kan mærke den allerede nu, men jeg har bagoverbøjet livmoder og det betyder at min livmoder ligger dybere end en normal. Det har ingen betydning for graviditeten da den gerne skulle rette sig op men det betyder at det kan være sværere at mærke livmoderen .Omkring 10-20% har bagoverbøjet livmoder. Noget vildt mærkeligt er at min bryster er begyndt at klø helt vildt lige nu!!! Har det også mærkeligt med kvalmen. Nogen dage er den der slet ikke og andre dage får jeg brækfornemmelser. Det er ikke helt til at blive klog på men jeg har efterhånden affundet mig med alle disse symptomer for det betyder vel bare at den lille har magten over mig
7.april 2007 12+0
Status: 196 dage til terminen. Overstået 30% af graviditeten Uge: 12+0 (13.uge) + mavebillede Vægt: 52,8 kg
Så er jeg nået til 13.uge og jeg er ved at være lidt utålmodig for nu må maven gerne snart begynde at vise sig! Kan godt selv mærke at jeg har fået en bule og maven er blevet mere hård, men synes ikke rigtig man kan se det på billedet :( Øv... men er jo stadig ikke SÅ langt henne igen. Nu er jeg gravid i 3.måned.. det er lidt vildt at tænke på.. så er der kun 10 dage til jeg skal scannes igen men jeg har stadig en god følelse omkring det. Der er meget aktivitet i mit underliv for tiden.. det niver, stikker og gør "ondt" men på den gode måde heldigvis :)
Torsdag d.5 april Skærtorsdag 11+5
Lige en lille opdatering herfra. Fik nemlig besøg af min søster igår og hun tager hjem igen imorgen da hun skal arbejde i påsken. David smutter til Århus imorgen og kommer hjem på søndag. Synes altid påskedagene er lidt kedelige, men håber at påskeharen måske kommer forbi på mandag (David plejer at købe et påskeæg til mig hehe) Lucille har så klippet mig idag... mit lange hår er røget af endnu engang men det trængte det også meget til. Har ikke lyst til at gå sommeren i møde med så langt og umuligt hår som det er lige nu. Så nu ligner jeg virkelig en hot mamma! Har rigtig mange ligamentsmerter for tiden av av men det er skøøønt at mærke alle de tegn. Nu går jeg også snart ind i 13.uge
2.april 2007 11+2
Så har jeg bestilt tid hos Jordmoderen så første konsultation er d.16 april hvor vi bla. kan snakke om de forandringer der sker i løbet af graviditeten og få svar på spørgsmål, samt få udleveret materiale osv. Vi har besluttet os for at David skal med til i hvertfald den første konsultation og nakkefoldscanningen så han også kan være en del af det ;o) Så det glæder han sig også til. Skal til nakkefold dagen efter selvom jeg helst ville have overstået den først inden jordmoderbesøget men stoler på alt er som det skal være. Nu føles det lidt som om jeg er kommet tættere på virkeligheden. Jeg har det rigtig godt selvom trætheden kan være overvældende og jeg ligeså godt kan sidde ud på wc'et det halve af dagen da min blære bliver presset hele tiden!! Der går ikke een nat hvor jeg ikke skal op for at tisse og vand skal jeg jo have indenbords, så jeg kan nemt rende 5 gange når jeg kun har drukket en ½ liter vand. Jeg er ret træt af det og ville ønske jeg havde en superblære men sådan er det ikke
|
|
|
|
|
|
|
|
|
31.marts 2007 11+0
Status: 203 dage til terminen. Overstået 28% af graviditeten Uge: 11+0 (12.uge) + mavebillede Vægt: 53,4 kg
Juhuuuuuu, så kom dagen!!! Nu er jeg endelig 12 uger henne og jeg er stadig gravid Troede aldrig det ville lykkedes mig (os)så jeg har stadig svært ved at forstå det: Kan det virkelig passe vi får lov til at være heldige denne gang? Jeg føler mig stadig gravid så chancen for at det går galt nu er under 1% da barnets opgave nu bare er at vokse sig stor og stærk. Jeg har stadig ikke meget energi og går i seng senest kl.23.30 ligegyldig hvornår jeg står op. Når jeg har været nede i byen for at handle et stykke tid er jeg helt færdig når jeg kommer hjem. Meningen var vi skulle til en koncert iaftes men vi valgte at tage i biografen i stedet for, da koncerten startede ret sent. Troede også jeg var sluppet af med kvalmen men efter vi kom hjem fik jeg pludselig så voldsom kvalme at jeg prøvede at kaste op (har heldigvis aldrig været god til at kaste op). Min vægt har ikke ændret sig synderligt men det kommer nok hen af vejen :o) Men David siger man godt kan se min mave nu, den buler lidt ud forneden.
Idag er det også min søsters fødselsdag. Hun bliver 23, så stort tillykke.. hun fik en bog "Shopaholic i medgang og modgang", en turkis øjenblyant og et par hipsters af mig med posten idag :-) Jeg er selv igang med at læse nr.3 snart 4.bog med Shopaholic :-) På onsdag får jeg lige et besøg af hende ellers skal jeg slappe af i min ferie... jeg har det bedst med at være hjemme lige i øjeblikket da der sker så meget med min krop i det her trimester, så jeg kommer og besøger dig i maj far. Vores bil er iøvrigt sat til salg inde på DBA så nu må vi se om nogen reagerer på den. Synes selv 65.000 krfor den er MEGET billigtklik her. Vi gav selv 99.000 kr og det er en dejlig bil
29.marts 2007 10+5
Så har jeg faktisk fortalt alle det - næsten da. Der er stadig mange fra min klasse (5 klasser faktisk) der ikke ved det men det må de selv finde ud af på vejen ;o) Iaften skal David og jeg over til nogen venner og spise... der får min veninde så nyheden at vide (billedet er af hende og mig taget nytårsaften- vi synes det var sjovt at putte konfetti i hovedet haha). Hun arbejder desværre meget så vi ser ikke hinanden så tit så glæder mig til at være sammen med hende igen. Nu har jeg påskeferien helt frem til d.11 april :) Det er rigtig dejligt.. Vores bil er ENDELIG gået igennem syn.. vi har haft så mange problemer fordi Thansen har solgt os den forkerte bagfjeder 2 gange!! Så vi er lidt sure på dem men nu erbilen nysynet, har fået 4 splinternye sommerdæk på, helt ny bagfjeder og ny forrude - så nu skal den bare sælges :)
28.marts 2007 10+4
Endnu en dejlig forårsdag - det må meget gerne forsætte. Havde bare ikke lige forudset at jeg skulle have taget en blodprøve (Doubletest)idag men tænkte at det nok var en god ide at gåned til lægeni dag og få bestilt tid. Men da jeg jo går ind i 12.uge på lørdag så er det ved at være lidt for sent (havde jeg ikke lige tænkt over) så kom ind med det samme. Heldigvis var det den samme som sidst der tog blodprøven så nu er jeg ikke længere bange for nåle :D Nu håber jeg alså de kan bruge min blodprøve denne gang!! Så har jeg endelig taget mig sammen og bestilt lidt ventetøj på H&Ms hjemmeside.. har længe kigget på det men har ikke rigtig turde købe noget før nu, så fik købt 2 par knickers (se billede).. en i grøn og en i sort samt et par lange hvide bukser (også i afslappet pasform) og så fik jeg en sort kjole med gratis. Slap med 584 kr i det hele så det er jo billigt nok :) Kan stadig passe alle mine bluser endnu heldigvis. Har ellers haft nogle ordentlig jag i lysken her idag av av, min hud er pludselig blevet meget mere tør end før og min hovedbund klør - ihh det er sjovt at være en tør rosin men jeg tager det hele med et lille smil og kan glæde mig over at jeg stadig kan sove på maven ;)
27.marts 2007 10+3
Nå, så er det tid til lidt positive ting Nu tog jegmig endeligsammen til at skrive til lægen for at få resultaterne af min blodprøve (havde glemt alt om det i sidste uge) og det hele ser meget positivt ud. Jeg ER blevet vaccineret imod røde hunde (tænkte jeg nok, jeg glemmer aldrig de vaccine sprøjter jeg fik dengang ), leverbetændelse har jeg heller ikke og min blodtype fik jeg godt nok ikke svar på, men går ud fra at når han ikke skriver noget så betyder det ikke så meget. Så jeg ser sund og rask ud, det er altid noget! Juhuu, og så fik jeg min dansk SSO (større skriftlig opgave) karakter idag ogjeg fik 8!!Så jeg er meget tilfreds i betragtning af at jegvarfærdig med den på 3 dage og afleverede den før, så det er jo fint nok. Så det var lidt positivt nyt fra mig - nå ja, så er David blevet rigtigmedlem af Rollespilsklubben "Projekt Nexus" - se billede ellerklik her, så i kan se hvad det er han laver dernede
26.marts 2007 10+2
Pis..!!! Idag valgte jeg at skrive til en veninde for at fortælle hende at nu er jeg endelig blevet gravid og det ser ud til at lykkedes, og så skriver hun til mig at hun lige har mistet IDAG!!! Hun var 1 uge længere henne end mig og det vidste jeg slet ikke!! Hun har alså også gået og holdt det hemmeligt - øv, hvor er det bare ekstrem bad timing :/ Det kunne ellers have været sjovt at have termin næsten på samme tid men det blev det så ikke til. Håber det snart lykkedes for dem igen. Jeg ved jo selv hvordan det er selvom jeg godt nok ikke selv har været så langt henne. Synes også selv der er ret lang tid til NF scanning hvor jeg får den lille at se igen, men må jo stole på mine symptomer som jeg heldigvis har endnu.
24.marts 2007 10+0
Status: 210 dage til ca.terminen. Overstået 25% af graviditeten Uge: 10+0 (11.uge) Vægt: 53,2 kg (+1,2 kg) Juhuu... så fik jeg lov til at runde de 11 uger
23.marts 2007 9+6
At være for tidligt ude. . .eller er jeg det? Jeg er allerede begyndt at købe småting til den lille selvom der stadig er en risiko for at det kan gå galt, men er alt for ivrig til at lade vær! Indtil videre er det kun småting vi har købt som fx. salve, olie, kam osv. og regner med at hvis alt ser fint ud til NF scanningen så køber vi efterhånden de lidt større ting. Pengene løber jo alligevel ret hurtigt op hvis det hele skal købes på een gang, så derfor foretrækker vi at købe lidt hen af vejen. Nå men igår var jeg så på jagt efter nogen ventebukser og jeg er godt nok skuffet over det ringe udvalg der er. I A-Z havde de næsten ingenting eller også var det for grimt. I den nye H&M havde de intet Mama tøj (øv!!) og i den anden H&M er det også begrænset hvad de har...De har godt nok Mamalicious tøj i Babysam men det blir nok for dyrt..Så nu har jeg bare købt et par grønne hørbukser med stræk i en størrelse større.Kan slet ikke være i mine gode bukser mere da de strammer for meget. Dem der ikke ved jeg er gravid tror bare jeg er ved at blive tyk.
22.marts 2007 9+5
Så er der kun 2 dage til jeg går ind i uge 11!!! Ret vildt... jeg har stadig svært ved at forstå det - men føler mig på den anden side stadig meget gravid. Kvalmen er der faktisk ikke mere og jeg er begyndt at kunne klare lugten af varm mad, selvom karryketchuppen måtte lade livet her i weekenden! Jeg skulle bare stikke snuden ned i den så løb tårene ned af kinderne på mig. Har derfor ikke rørt ketchup i flere uger og har på en måned kun fået 2-3 slurke af en sodavand!! Er kommet rigtig i krig med min mave i øjeblikket..det er bare så dejligt at være forstoppet og så vide at det faktisk er meget normalt... det skal nok blive endnu sjovere når jeg begynder at tage jern! Mine bryster er stadig meget ømme og hårdeog har været det nonstop i 8 uger og maven opfører sig underligt. Det er faktisk på dette tidspunkt at babyen begynder at bevæge sig - dog vil jeg ikke kunne mærke det før om 2 måneders tid men nu sker der virkelig noget derinde Idagfår vi endnu ensplinterny H&M nede i byen så når David kommer hjem skal vi ned og kigge lidt og se om de måske har nogen lækre ventebukser
Onsdag d.21 marts 2007 9+4
Igår låndte vi en navnebog for at finde et muligt pigenavn da vi aldrig rigtig har kunne finde ud af hvad det skulle være. Og det blev hurtig klart: Gunløg!! Selvføgelig!! Det er både unikt, smukt og lugter af løg... Det er ret utroligt så mange mærkelige navne der er godkendt her i Danmark... kan godt nok undre mig lidt. Nå men,drengenavnet har ca. været fast på plads i ca. ½-1 års tid, så hvis vi får en dreng skal han hedde Samuel Elias <3 og vi fandtKUN5 pigenavne ialt vi begge to godt kunne li, og ud af dem satte Davidså 2 af dem sammen så det bliver til Isidora Naima <3 Vi kan begge vildt godt lide engelske navne, men desværre synes jeg ikke der er ret mange navne der er godkendt her i Danmark :( Navnet skal kunne udtales på både dansk og engelsk.. der er kun 10 i Danmark der hedder Isidora.
Mandag d.19 marts 9+2
Er begyndt at få daglige ligamentsmerter derføles som stik/jag i underlivet som jeg går ud fra er fordi livmoderen udvider sig. Havde dem også i starten men de er begyndt at blive mere fremtrædende igen. Læste iøvrigt at det kan være meget svært at måle fosterets længde 100% da det drejer sig om få mm og deres ben kan jo ikke strækkes ;) Så jeg er ikke længere bekymret over længden. Det er lidt sjovt at mærke alt det der sker inde i maven på mig.. selvom jeg først kan mærke barnets bevægelse om ca 2 måneders tid, så er det alligevel mærkeligt at tænke på at de små stik/jag kommer derinde fra og skal gøre plads til at den kan blive stor :) Har fået et rigtig træels symptom og det er min blære!!! Natten til lørdag var jeg oppe ikke mindre end 4 gange for at tisse og hvis jeg ikke kommer afsted drømmer jeg om tis!! hehe..
17.marts 2007- Nyt mavebillede
Status: 217 dage til ca.terminen. Overstået 22% af graviditeten Uge: 9+0 (10.uge) Vægt: 53,4 kg (+1,4 kg)
Idag var vi lige ude og kigge lidt i BabySam for at få lidt inspiration selvom det stadig er ret tidligt at købe nogen ting. Men hold da op de har mange lækre ting derude - og nøøj der er meget der skal købes. Har da tænkt mig at købe nogen ting brugt men der er alligevel nogen ting jeg gerne vil have fra nyt fx. barnevognen og puslebord. David er helt begejstret for at de har en herreafdeling med lædersofa, fjernsyn og gratis tag-selv-kaffe osv! Men næ nej, han fik lov til at gå med rundt og kigge med kaffe i hånden .Vi har heldigvis nogenlunde smag og vi fik brugt rigtig lang tid derinde. Regner dog først med at købe de lidt større ting når jeg har været til nakkefold. Til den tid har vi forhåbentlig fået solgt bilen så der bliver råd til de fleste ting.
15.marts 2007 8+5
Så kom dagen hvor jeg skulle scannes igen . Der har heldigvis ikke været den samme nervøsitet som første gang og hjertet slog heldigvis <3 Kunne ikke scannes udefra denne gang - er godt nok overrasket over hvor dårlige deres skærme er i forhold til Zilstorff og Bjerregaard (Hende jeg blev scannet ved først). Måtte skifte rum da vi ikke kunne se babyen ordentligt på skærmen, og i det andet rum bøvlede de godt nok lidt med det. Men fik set hjerteblink, baby og dens blommesæk <3 Baby er vokset omkring 3-4 mm siden sidst så jeg er sat tilbage IGEN, hvilket gør at de vil have jeg får taget endnu en doubletrip blodprøve 2 uger inden nakkefold!!!!
Så jeg er faktisk sat en hel uge tilbage og det bekymrer mig da lidt. Ifølge kalenderen går jeg ind i 10.uge om 2 dage, så jeg tror jeg holder mig helt og fast til min oprindelig termin. Det kan jo variere til de forskellige scanninger hele tiden.Men har læst at målingerne godt kan variere meget. Det kommer jo an på hvordan baby ligger osv.. der skal alligevel lidt til for at få et godt scanningsbillede. Selvom jeg har taget 1 kg på så tror jeg jeg blir nødt til at spise mere. Det kan godt være jeg føler sult men der kan alligevel ikke være meget nede i min mave, så tror jeg skal stramme mig lidt an. Har fortalt de fleste fra skolen det nu (dem jeg snakker mest med), og det sjove er at 3 af dem godt havde bemærket at jeg var blevet lidt tyk i det Den ene tænkte at det nok var fordi jeg ikke gik i motionscenter mere, og den anden turde ikke rigtig sige noget til mig *hehe*. Men nu er jeg lovlig tyk :D
13.marts 20077+6
Så fik jeg taget blodprøve i dag men det var slet ikke så slemt som jeg havde regnet med :D Hende der tog den var rigtig godmed at ramme med nålen og jeg har slet ikke ondt her bagefter. Sidst jeg fik taget blodprøve havde jeg blå mærker i 5 dage *avs*. Nå, men fik taget en doubletest ( risikovurdering for Downs Syndrom), for leverbetændelse, røde hunde og blodtype. Kan så skrive til lægen om en uges tid og få svar :) I går ringede de fra sygehuset ang. henvisning til en scanning, og jeg har fået en tid på torsdag kl.9.45 :D Det er ikke fordi jeg er nervøs, men havde spurgt lægen om det ikke var muligt at blive scannet før nakkefold, men havde ikke regnet med at få en tid allerede nu. Det er jo kun 6 dage siden jeg blev scannet (betalte den selv) men glæder mig rigtig meget til at se om baby er vokset og stadig har det godt. Jeg har stadig symptomer..nu skal jeg op mindst2 gange om natten for at tisse - lidt træls men sådan er det jo, og så har jeg aftenkvalme
11.marts 2007 7+4
Tænk så er det en hel måned siden jeg første gang testede rigtig positiv. Troede aldrig jeg ville nå så langt - føler virkelig en stor glæde i øjeblikket. .Måske har det også noget at gøre med det dejlige forårsvejr som absolut er med til at gøre glæden endnu større. Har været ude at gå en skøn tur henne i parken med solen lige i ansigtet . Har det også meget bedre nu hvor symptomerne er blevet lidt mildere selvom jeg stadig har småkvalme - især hvis jeg ikke har spist. Min mave er meget oppustet og den kan absolut ikke blive flad mere, men det er nok nærmere luften og ikke fosteret der fylder. Skulle have taget mavebillede i dag men det må vente på onsdag hvor jeg runder 8+0 (som ellers sku være i går).. Øv, føler mig lidt snydt hehe. Men har taget 1 kg men det er nok fordi jeg er så sulten hele tiden!! Prøvede lige alle mine bukser her i dag og der er er kun 2 jeg kan passe..!! Det er helt vild så oppustet jeg er blevet. Er vokset ved taljen og kan ikke knappe mine bukser uden det gør ondt, så er nok nødt til at gå en str. op. Plejer at bruge str.34 men nu bliver det nok en 36.
9.marts 2007 7+2
Så fik min side lov til at blive offentliggjort. Den her side er mest for at min familie/venner og selvfølgelig andre interesserede har lyst til at følge med men også for min egen skyld. Trods regnvejr og kulde så er dagen i dag helt fantastisk....
Jeg kan ikke mindes hvor lang tid siden det er jeg sidst har været så glad. Var til scanning i Silkeborg kl.10 og var frygtelig nervøs for hvad der ventede mig. Heldigvis var det den samme jordmoder der tog imod mig ligesom sidst og hun kunne godt huske mig. Så vi håbede selvfølgelig der var noget at se i dag og det var der sørme! :)
Blev ret bevæget og måtte fælde en tåre da jeg så den lille på skærmen med hjertet der hamrede derud af! En hel surrealistisk oplevelse men helt fantastisk. Størrelsen passer også perfekt og jeg er nu sat 4 dage tilbage så jeg er 7+2 (8.uge) med termin 24.oktober. Så chancen for at miste nu er meget lille hvilket giver mig en masse håb.
Denne gang har jeg dog haft en meget god fornemmelse i kroppen sammen med alle de symptomer jeg har haft. Har lige været inde på nettet og læse, og der står at har man set hjerteblink og barnet er i den størrelse det skal være så er chancen for abort kun 5% og kommer under 2% efter uge 12. Er jeg lige glad for den nyhed
8.marts 2007 7+5
Så er det i morgen jeg får dommen at vide: Er ret nervøs bare ved tanken men jeg har heldigvis ingen dårlig følelse omkring det. Hvis der er liv så er chancen for at jeg når over de 12 uger også stor, så lidt håb har jeg endnu. Det har ellers været nogle lidt triste dage. Er med i en terminsgruppe på nettet og der måtte vi sige farvel til en der havde mistet Lidt trist, men jeg ved jo hvordan det er selv. Har følt mig rigtig oppustet i dag. Hvis det ikke var for al den luft jeg har i maven så ligner jeg virkelig en der er gravid. Jeg kan slet ikke få flad mave nu, så er lidt spændt på hvordan det næste mavebillede kommer til at se ud... Well wish me luck imorgen
5.marts 2007 7+2
Så skulle jeg til min første lægeundersøgelse. Lægen var rigtig flink og lavede en GU på mig. Dog spændte jeg rimelig meget og da jeg har bagoverbøjet livmoder kunne han ikke rigtig mærke størrelsen på den. Min livmodermund synes han ikke så blå ud, så jeg ved ikke om det er et dårligt tegn? Men fik lavet min vandrejournal og det blev der en del forvirring over. Ifølge mig selv er jeg i: 8.uge, 7+2, termin 20.oktober men ifølge lægen er jeg i: 7.uge, 7+3, termin 22.oktober??? Hvilket jeg ikke helt kan få til at passe da næsten alle udregninger herinde fra siger jeg er det første. Får brev fra sygehuset snart da jeg har bedt om en tidligere scanning før uge 13. Meningen var jeg skulle have taget en blodprøve, men da de mente jeg kun var i uge 7 skal jeg vente med at få den taget næste uge.
4.marts 2007 7+1
Så er jeg endelig kommet i 8.uge! Det er første gang jeg er nået så langt så nu kan jeg snart ikke vente med at blive scannet. Ellers så går det hele som det skal, men har den sidste uges tid haft en del madlede. Jeg synes det er svært at spise sundt og varieret hele tiden eller i det hele taget bare få noget ned.Det sjove er at jeg faktisk har mistet "lysten" til chokolade, har intet fået de sidste 2 weekender og cola har jeg ikke drukket i 3 uger..... Gad vide hvordan det vil komme til at gå
|
|
|
|
|
|
|
|
|
28.februar 2007 6+4
Wow lidt godt nyt er der i dag. Har haft en super dag (indtil videre). Der er gået penge ind og derfor skal jeg ud og investere i en ny BH - tænk engang!! Jeg havde ellers lige købt en ny BH, men den strammer og giver røde mærker så jeg håber at kunne gå fra en 75B til 80 B (ifølge mine egne mål)! Nu ser vi, skal lige et smut forbi H&M i dag - elsker deres undertøj. Så fik jeg købt en sød BH med Kitty på, og ja jeg skulle skam op i en str.80B og det kan mærkes! Havde bare så ondt da jeg skulle tage den anden af og prøve, købte den ellers for 2 uger siden! Købte også et par sorte bukser med stræk i siden, men de ligner et par rigtig bukser og ikke på sådan en joggingmåde
27.februar 2007 6+3
Kan godt mærke jeg er i fuldstændig ubalance. Jeg er begyndt at blive svimmel, og endnu engang har jeg døjet med en masse utilpashed efter måltiderne. Det er selvfølgelig kun gode tegn på at det hele er som det skal (håber jeg). Mit humør er heller ikke som det skal være, jeg undskylder virkelig hvis jeg lyder negativ, kan ikke gøre for det. Ligesom lugten af karryketchup er og var ved at brække mig da jeg skulle børste tænder.. det sku bare gå stærkt
26.februar 2007 6+2
Øv i dag kører det rundt i maven på mig Jeg kan åbenbart ikke tåle at spise et stort måltid madpå tom mave. Får havregrød og mysli HVER DAG og der har aldrig været problemer so far, men der gik ikke mere end 10-20 min før jeg fik det rigtig dårlig og næsten blev nødt til at lægge mig ned. Det gik heldigvis væk inden jeg tog i skole- men nu hvor jeg er hjemme igen erdet kommer tilbage med fuld styrke, og skal desværre ned og sende en pakke med posten i dag. Så har jeg været nede med pakken i dag og sikke en tur Så sender jeg en pakke jeg regner med vejer op til 250 g, og så vejer den sku 251 g - så sku af med 10 kr. ekstra pga. et gram for meget. Hvor surt er det? + turen derned trafikalt ( på cykel og i sne) ikke lige var det fedeste.I det hele taget er jeg ramt af hormonelle syndromet. Er irritabel og føler mig lidt halvdeprimeret, men måske er det fordi der kun er en uge til jeg skaltil læge og scannes og det er netop i denne uge det gik galt sidst
24.februar 2007 6+0
Er så træt for tiden. Gik i seng 23.30 i går, sov til kl.9 men var stadig træt så sov igen fra 10-12. Nu er kl.23 og mit hoved føles så ufattelig tungt. Har virkelig ikke lavet noget som helst anstrengt i dag udover at tage opvasken og gøre badeværelset rent - nå ja og læst et par sider i engelsk. Ellers har den stået på ren afslapning! Sad foran computeren og blev på et tidspunkt helt dårlig. Følte mig svimmel af sult
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|