Galleri-KB
 

Lidt om Katja Bøhling-Petersen

Jeg er uddannet folkeskolelærer, med linjefagene billedkunst og musik - udlært i ´94 og har været ansat på samme skole siden.  Bor og arbejder i Greve, hvor jeg også selv er vokset op.

Jeg har altid holdt meget af at tegne og male. At finde på. At kombinere. At udtrykke mig. At undres. At udfordres. At lege. Jeg bruger ofte det kreative og skabende arbejde som en slags "udluftning" i mit tankemylder, samt både som afslapning og energiopladning på samme tid. At male er en måde at bearbejde mine indtryk på. Men også en måde at gøre andre opmærksomme på nogle af de emner, spørgsmål eller tanker, jeg går og tumler med.

De skabende og kreative processer finder jeg også i musik & sang.  En meget betydningsfuld og glædelig del af min fritid er at synge i gospelkoret KEFAS (Jerusalemskirken i Kbh), samt at deltage i gospelmiljøets mange forskellige workshops, højskoler og arrangementer. 

Jeg elsker vist bare generelt at bruge mine kreative evner og at bevæge mig i skabende processer på alle fronter, hvilket både min dagligdag i folkeskolen og min fritid giver mig rig mulighed for. Jeg anser dermed mig selv som værende et meget privilegeret menneske;-)

Du er altid meget velkommen til at skrive en hilsen i min gæstebog eller via min kontaktside.

Følg evt. også linket her til min udgave af "God Bless the Child" på You Tube: http://www.youtube.com/watch?v=pdRZThc1UtE 

Katja Bøhling-Petersen