Jeg har i hele mit liv haft interessen for heste. Men først i år 2006 fik jeg lov til at begynde til ridning. Jeg begyndte at ride på Bellinge rideklub en gang om ugen. Jeg blev bedre og bedre og kom op på et hold for let øvet. Jeg begyndte at ride på elev ponyen Victor som ingen andre ture eller gad ride på. Han lignede noget der var løgn, fuldt af lort, stædig og alt i alt en misforstået pony. Jeg begyndte at ride ham, trods han hver ride time var en kamp om at blive på og om at kunne styre ham. Jeg fik op til flere gange lov at smage på jorden. Han smed mig af i galoppen mange gange. Jeg blev bange for ham i perioder, men jeg gav ikke så let op og fik senere halvpart på ham. Jeg begyndte at ride ham 3 til 4 gange om ugen. Han smed mig stadig af og til af men jeg kom altid op igen og gav ikke på. Det begyndte at gå bedre efter noget tid, jeg kunne ride på ham uden at han prøvede at smide mig, og nu havde jeg styringen over ham i stedet for modsat. Der begyndte at ride en smule andre på ham engang i mellem og efter det skulle vi starte forfra med vores arbejde.  Men de få der engang imellem red på ham stoppede igen efter nogle af de første gange, da han var vild og ikke ligefrem en alle bare kunne sætte sig op og ride på.

Efter ridelejren 2008, fandt han ud af at han kunne snyde mig. Han fandt ud af han kunne stejle med mig og han begyndte at gøre det hver gang der var noget han var bange for eller når jeg bad ham om noget som han ikke lige selv havde tænkt sig eller ikke gad. Det var op til flere gange ved at gå grueligt galt, han stejlede så han nogle gange var ved at vælte bagover.

Jeg fik langsomt tanken om at ride bidløs og jeg begyndte at læse en del om Horsemanship osv. Dette førte til at vi fik meget bedre forhold til hinanden. Han stejlede sjældent med mig efter at Horsemanship blev indført i vores hverdag.

Vi fik opbygget tillid og forståelse.

Jeg Begyndte at ride bidløs en gang i mellem selvom det var imod ridseklubbens regler. Jeg begyndte at hade biddet og vil helst undgå det, da jeg havde læst sandheden om det.
Jeg kunne til sidst ride rundt med kun en cordeo om halsen på ham.

Han lærte nogle simple trick som at smile, neje, klø, spanske skridt og kysse.
Men efter som rideskolen ikke faldet i min smag, flyttede jeg. Jeg følte mig ikke velkommen, hverken hos de voksne eller børnene. Jeg følte konstant sure miner og general dårlig talt. Jeg fik også forbud på at ride bidløs, hvilket jeg var meget trist over.

Jeg tog så den beslutning at flytte fra rideskolen. Jeg måtte detsvære ikke tage Victor med mig. Så det blev til et hårdt og svært farvel.

Nu er Victor blevet solgt, da ingen red ham på Bellinge længere efter jeg flyttede væk fra rideskolen.
Jeg savner virkelig den pony så det gør ondt. Han var virkelig en der betød meget og en som jeg ikke kan beskrive min kærlighed til. Vores oplevelser og minder er umulige at fortælle så det lyder så godt som det virkelig var. Han havde et hjerte af guld, det er bare ikke en hver han viser det til.