www.syngendetjenere.dk
Hvad kan De Syngende Tjenere bruges til?
De syngende Tjenere kan indgå på mange forskellige måder i Deres arrangement; Underholdning, Sang & Servering eller 'Det lille ekstra'.
Nedenfor ses et par eksempler:
Sporadisk sang fordelt over hele middagen - 1-2 timer
Et musikalsk indslag af 2 x 15 min (en mini-koncert)
Servering og sang under middagen eller receptionen
Et enkelt eller to numre - f.eks. fra Brud til Gom eller i stedet for en tale til fødselaren
Vi tilpasser altid vores underholdning til netop Deres arrangement, så underholdning aldrig bliver mere dominerende eller tidskrævende end De ønsker. Ofte skal underholdningen tilpasses eventuelle andre indslag, såsom sange eller taler, og ofte skal der også koordineres med et køkken, og De Syngende Tjenere er derfor meget fleksible i tilrettelægning af underholdningen.
Som underholdning: (^top)
De syngende Tjenere bruges primært som et festligt indslag et par timer i løbet af et arrangement.
Ofte er der ikke brug for at vi indgår som en del af et serveringsteam, men blot at vi kommer og skaber god stemning med vores sange.
I disse tilfælde er betegnelsen Syngende "Tjenere" lidt misvisende, idet vi ikke serverer men blot underholder.
Typisk kommer vi i starten af arrangementet og bliver i 1-2 timer hvor vi underholder med sporadisk sang ind imellem eventuelle andre taler og andet underholdning. Vi synger typisk 1-2 numre ad gangen hvorefter vi går ud og lader jer konversere. Herefter kommer vi ind igen lidt senere og synger et par sange mere, hvilket fortsætter de aftalte antal timer.
En hyggelig, ikke så tidskrævende, måde at skabe stemning i starten af en fest eller reception.
Som sang & Servering: (^top)
De syngende Tjenere kan indgå som et helt / en del af et serveringsteam til Jeres arrangement.
Vi er erfarne tjenere og er vant til både tallerken- og fadservering. Hvis vi skal tallerkenservere, skal de beregne 1 tjener pr 6. gæst. Hvis det er buffet, skal De beregne 1 tjener pr 10. gæst.
Samtidig med at vi fungerer som serveringsteam, vil vi med jævne mellemrum underholde for selskabet med vores numre, hvilket vi afstemmer med køkkenet, eventuelle taler eller andre indslag og naturligvis Jeres ønsker.
Når vi kommer som tjenere har vi tjeneruniformer på, dvs. mørkt tøj og tjenerforstykker, og vi vil virke som en overraskelse når vi pludselig bryder ud i sang.
'Det lille ekstra': (^top)
Ud over at synge og servere, kan De Syngende Tjenere også bookes til andre former for underholdning:
Sanger + guitarist
Vi kommer en sanger og en guitarist og spiller/synger enten et enkelt nummer eller underholder i flere timer, alt efter Deres ønske
Backing vocals
Vi hjælper en brud/gom/kone/mand, der gerne vil synge et nummer til sin udkårne, med at synge backing vocals, dvs kor, og kan derved hjælpe med fremførslen - og nerverne!
Band
Vi spiller/synger i flere forskellige bands, bl.a jazztrio, gospel og funk, som vi kan komme og underholde med til jeres fest, når I gerne vil danse eller som baggrundsmusik til et middagsselskab. Bl.a. kan gruppen 'amaZingers' bookes, som består af 3 sangerinder akkompagneret af Peter Spies på enten klaver eller guitar. Repertoiret er mere up-beat, sangene er nyere og gruppen er ideel til både en reception og til den lille fest, hvor der gerne må kunne danses.
Læs mere om amaZingers her.
Kontakt os for at få et konkret tilbud.