A

Mode, Skønhed & auktioner

3 tegn på at du shopper for meget...
 
* Du shopper, fordi du er ked af det – og det gør dig glad i et øjeblik.

* Der går lang tid, før du får brugt det, du har shoppet. Det bliver bare liggende i posen derhjemme.

* Du bruger flere penge på shopping, end du har, og du begynder at låne penge af venner og familie, så du kan få det nyeste tøj.
 
Shopper du for meget?
 
Her er der nogle tips til at spare på penge.

Byt 
Hold tøjbyttedag med dine veninder! Slip af med det tøj, du alligevel ikke går i, og kom hjem med en hel ny garderobe – uden at få pengene op af lommen!

Ryd op
Prøv at kigge din garderobe igennem. Tøm hele dit klædeskab ud på din seng – du finder helt sikkert en bluse eller et tørklæde, du helt havde glemt, du havde.

Gør-det-selv
Spar penge ved at give dit gamle tøj en makeover. Dekorer for eksempel en lidt kedelig t-shirt med pailletter. På den måde får du med garanti et personligt outfit, som ingen andre har!

Moar!
Gå på opdagelse i din mors gamle gemmer. Moden har det jo med at gå igen, så mon ikke hun har et fedt bælte eller nogle seje jeans liggende, som du lige kan låne?

Sælg 
Sælg dit gamle kluns, så har du penge til noget nyt! Nemt og hurtigt.

Skønhed

Sådan passer du på dit hår
 
 
 
  • Lad dit hår lufttørre så ofte som muligt.

 

  • Undlad at rede hårknuder ud fra bunden af håret til spidserne. Start fra spidserne og arbejd dig op imod hårrødderne. Hvis du gør det omvendt, er der større chance for, at dit hår knækker. 

 

  • Lad være med at føntørre, glatte og krølle dit hår for tit. Det slider nemlig meget på håret. Lad for eksempel dit hår få fred i hvert fald en dag om ugen.

 

  • En klipning hos frisøren kan gøre underværker - dit hår bliver både sundere og nemmere at sætte! 

 

  • Du kan nøjes med at bruge balsam i spidserne. Hvis du bruger det i hele håret, kan det klaske.

 

  • Lad altid dit hår tørre, inden du sætter det op. Hvis du sætter vådt hår op i knold, så kan det begynde at lugte nærmest muggent, og så slider det på håret. 

 

  • Forkæl dit hår med en lækker hårkur cirka en gang om ugen.
     
  • Pas på med hvilken shampoo du bruger. Man kan risekere at ens hår falder. 

 

  • Lad vær' med at vaske håret hver dag. Det er ikke sundt for håret.
 
 
 
 
Sådan passer du på din hud
 
 
Hvad skal du gøre og absolut ikke gøre, hvis du vil passe godt på din hud? Vi har samlet de vigtigste do’s and dont’s, så du kan pleje din hud på den rigtige måde!
 
Du må ikke: Smøre dit ansigt ind i tonsvin af creme mod bumser for at få bumserne til at gå væk.
I stedet skal du: Duppe bumsen med en lille smule creme, for hvis du bruger for meget creme, kan du risikere, at din hud bliver tør. Og så producerer din hud mere olie og bliver derfor mere fedtet.

Du må ikke: Smøre øjencreme lige under dine vipper eller på dit øjenlåg.
I stedet skal du: Smøre øjencremen lige over dine kindben og ud til de ydre kanter af dit ansigt. Hvis cremen kommer for tæt på øjet, kan du nemlig få en infektion.

Du må ikke: Droppe solcremen bare fordi, du er lidt brun i forvejen.
I stedet skal du: Bruge en solcreme, der har en faktor, der passer til dig. Det er nemlig supervigtigt, at du passer godt på din hud, så spørg i Matas eller hvor du ellers køber din solcreme, hvilken faktor du skal bruge.

Du må ikke: Vaske dit ansigt med en vaskeklud.
I stedet skal du: Vaske dit ansigt med dine hænder. En vaskeklud kan nemlig indeholde bakterier, som kan give dig en uren hud.
 
Du må ikke: Putte tandpasta på din hud, da det er usundt for huden!
I stedet skal du: Bruge midler fra Matas, Fakta, Kvickly, Netto og andre butikker med ansigtsvask!
 
Makeup
 
 
Her er der en lille makeup-ordbog der indeholder fem ord du burde kende inden for emnet makeup:
 
Concealer: En farvet creme a la en dækstift, som du dækker supergodt og er god at bruge oven på dine urenheder, røde pletter eller under øjnene.
Tip! Tag hellere flere tynde lag mascara på end ét tykt.

Foundation: En foundation er en farvet creme, som du bruger i hele ansigtet eller i dele af dit ansigt. En foundation gør din hud ensartet at se på og dækker mindre end en concealer.
Tip! Tjek din foundation i dagslys for at være sikker på, at farven matcher din hudfarve perfekt.

Rouge/blush: "Rouge" er fransk for kindrødt, og "blush" er engelsk. Måske skal vi bare begynde at kalde det kindrødt?
Tip! Eksperimenter med, hvor det klæder dig bedst at have din kindrødt - på æblekinden, på kindbenet eller måske under...

Overlak: En overlak er en klar neglelak, du lægger oven på din farvede lak. På den måde holder din lak længere og bliver flottere at kigge på.
Tip! En underlak, som du lægger før den farvede lak, kan også være en god idé, hvis du vil have din lak til at holde.

Globelinjen: Globelinjen er den linje, der er på dit øje, der hvor dit øjenæble slutter.
Tip! Giv dit øje dybde ved at lægge en skygge i globelinjen.
Avin og Sarah - Lørdag d. 2 februar 2010 | 2840 Holte - Danmark