Nyhedsmail / Se tidligere nyhedsmails

Tidligere nyhedsmails

1/12 2015 - Julebrev
 
 
Til andelshaverne
 
God jul og godt nytår
Bestyrelsen og varmemesteren ønsker alle andelshavere en god jul og et rigtigt godt nytår. Hjælp hinanden ved at være opmærksomme på evt. indbrudstyve henover julen. Det er bedre at kontakte politiet en gang for meget end en gang for lidt.
 
Kandidater til bestyrelsen
Synes du, at det kunne være interessant at være med i ejendommens bestyrelse som suppleant eller medlem af bestyrelsen, så kontakt gerne formanden i kontortiden eller send en mail til kontoret., så du kan høre mere om, hvilke opgaver bestyrelsen arbejder med. Vi hører gerne fra unge som ældre, når bare du er klar til at hjælpe med i bestyrelsesarbejdet.
 
Luk vinduerne
En del vinduer står åbne – måske er der slukket for varmen – men ellers er det spild af penge for ejendommens beboere. Luk vinduerne ud mod gården, når der holdes fest, da gårdens rum virker forstærkende på lyden.
 
Mails/beskeder sendt til ejendomskontoret
Mails/beskeder til bestyrelsen kan kun forventes besvaret 1. og 3. mandag i hver måned.
 
Forhåndsgodkendelse på lån
Går du/I og ønsker en anden lejlighed eller skal dit barn snart flytte hjemmefra, så sørg for at have en afftale med jeres bank om hvor meget I kan låne. Når I/jeres barn får tilbudt en ledig lejlighed så har man maks. to dage til at sige ja eller nej til lejligheden. Derfor er det vigtigt at have en forhåndsgodkendelse fra sin bank.
 
Nytårsaften
Pas godt på ejendommen og hinanden.

Andelsboligforeningen Amagerbro - afdeling Uplandsgade, Holmbladsvænge og Ved Sønderport