Nyhedsmail / Se tidligere nyhedsmails

Tidligere nyhedsmails

10/2 2016 - Bestyrelsesmedlem eller suppleant

Bestyrelsesmedlem eller suppleant

 
 
På den ordinære generalforsamling tirsdag den 5. april skal der vælges nyt bestyrelsesmedlem og ny suppleant.
Kunne du være interesseret i at blive valgt, så mød op på generalforsamlingen.
 
Hvad indebærer det at melde sig som bestyrelsesmedlem eller suppleant i vores boligforening?
 
• Du deltager i bestyrelsesmøderne den tredje mandag i hver måned, undtagen juli hvor der er sommerferie. Bestyrelsesmøderne begynder klokken 19.00 og varer nogle timer.
 
• Du deltager sammen med formanden fire gange om året i kontortiden første eller tredje mandag i måneden fra klokken 18.00 til 19.00 og så deltager du to gange om året i opgangsrepræsentantskabsmøder.
 
• Du kommer på kursus, så du sammen med bestyrelsen kan vurdere lejligheder og andre relevante kurser som Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) holder.
 
• Du får et fokusområde fx i festudvalget i forbindelse med gårdfesten. Hvis du er god med en computer er det måske dig der vedligeholder foreningens ventelister. Er du god til at sammensætte skrivelser, kan det være dig der laver nye skrivelser om et aktuelt emne til beboerne. Hvis du er handyman er det måske dig der kommer med gode ideer til, hvordan et projekt skal gennemføres eller indhenter tilbud på arbejde der skal laves.
 
• Du hjælper til når bestyrelsen har arrangeret et event for andelshaverne.
 
Som bestyrelsesmedlem eller suppleant er du med til at tage beslutninger som kommer til at påvirke vores andelsboligforening fremadrettet.
 
Er du blevet interesseret så kontakt gerne formanden i kontortiden eller send en mail til kontoret, så kan vi få en snak inden generalforsamlingen. Vi hører gerne fra unge som gamle, der vil være med til at vores andelsforening har en god og bredt favnende bestyrelse.
Som bestyrelsesmedlem modtager man et mindre honorar.
 
Venlig hilsen Formanden

Andelsboligforeningen Amagerbro - afdeling Uplandsgade, Holmbladsvænge og Ved Sønderport