Barleben oktober 2008

Barleben oktober 2008

Oktober 2008 var vi på vores første udstilling som udstillere. Vi havde både Samba og Manila med og vi var spændte på at se, hvad det var for noget - var det noget for misserne? Var det noget for os?

Mette L. og Anders fra Jylland, Mette L. og Jakob fra Stensved og Pil, Søren og jeg var afsted og tilsammen udgjorde vi den danske maine coon-delegation. Vi medbragte tilsammen 1 fertil han, 3 kastrater og 1 killing, så ja - det er sørme strategisk at tage konkurrencen til sig selv :)
 
Det gik godt - Samba fik især gode resultater og fik titlen Champion Alter. Manila havde i sin division to skrappe konkurrenter; Mette og Anders's Willi og så var der showstjernen Jagger. Jagger tog omtrent det hele, så det var en stor ære, at få prygl af den store smukke bruntabby dreng.
 
Det var det årlige regionale show, så der var banket lørdag aften med en overflod af katterelaterede gaver til os alle fra årets topvindere og god mad. Der var megen glæden, klappen og hujen, sikken en aften! Fantastisk weekend med masser flotte katte, godt humør og spænding.
 
Ticas motto er  "fabulous felines, fun and friendships" og det fik vi lov at opleve i Barleben!