Krisen kradser – men hvor længe?
Skrevet af Anders Juul Goldschmidt
Finanskrise. Klimakrise. Tegningskrise. I øjeblikket tales og skrives der utroligt meget om kriser – nogle mener sågar at vi lever i en krisetid – men hvad ligger der egentlig bag det dramatiske udtryk? Et udtryk som i øvrigt bliver brugt i forbindelse med alt lige fra sportslige præstationer over militære og politiske konflikter til det enkelte individs psykologiske tilstand. Således er det ikke lang tid siden at Brøndbys superligahold var inde i en spillemæssig krise, hele verden har bl.a. været vidner til Cuba-krise, Golf-krise og oliekrise, og flere og flere danskere render ind i en personlig krise og får brug for krisehjælp.
Oprindelse og betydning
Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog (ODS), der dækker det danske sprog i perioden 1700-1950, stammer ordet krise fra det latinske crisis og det græske krísis med betydningerne afgørelse, dom og bedømmelse – som vi også kender det fra det nært beslægtede substantiv kritik og adjektivet kritisk. Og sådan blev det også brugt på Holbergs tid (1684-1754), med latinsk staveform og kasusbøjning (akkusativ: Crisin); formen krise blev formentlig ikke taget i brug før begyndelsen af 1800-tallet.
Som en alternativ betydning angiver ODS at krise også kan have den betydning som vi kender i dag, dvs. et tidspunkt i et forholds eller en sags forløb, hvor der indtræder et afgørende vendepunkt, oprindelig i forbindelse med sygdomme, men senere også om økonomiske forhold.
I et aktuelt interview om finanskrisen giver Klaus Petersen, historiker ved Syddansk Universitet, nogenlunde samme forklaring:
”Begrebet krise er lånt fra medicinens verden, hvor patienten får høj feber og enten kommer igennem krisen eller dør, så en økonomisk krise bliver også set som en afprøvelse af hele samfundets levedygtighed.”
I vor tid synes krisen som begreb imidlertid at have bredt sig til at kunne beskrive tilspidsede situationer inden for et hvilket som helst emne – og måske endda uanset situationens egentlige størrelse og betydning for samfundet.
”Jeg kriser over alt”
Som et sprogligt kuriosum er der af navneordet afledt verbet at krise (over noget), hvilket betyder noget i retning af ”at føle at sig i en krise (pga. noget) og ikke kunne komme ud af den”. Et typisk eksempel er vendingen: ”Jeg kriser lidt for tiden”, f.eks. udtalt af en studerende der er gået i stå med sit speciale. Og ved at søge på ”jeg kriser” på Google dukker dette åbenhjertige citat bl.a. op: ”og til sidst har jeg en tilståelse. jeg overdriver altid, jeg kriser over alt. også ligegyldige ting.. og så er jeg verdens største NEGO!!!!” I dette eksempel kan det tyde på at udtrykket også dækker over ”at behandle et (mindre) problem som var det en krise”.
Brugen af krise som verbum er imidlertid ikke helt så ny, som man kunne tro. ODS citerer Jyllands-Posten for denne brug af ordet allerede i 1918, hvor der berettes om en bank at ”det krisede for dens Hovedforbindelse.” I den første halvdel af det 20. århundrede blev verbet imidlertid kun brugt upersonligt: det kriser (jf. det regner).
Hvornår den nye, personlige brug af verbet er blevet taget i brug er uvist, og indtil videre forekommer det nok mest i talesproget – og på internettet.
Omvendt synes den upersonlige brug igen at være forsvundet ud af sproget; det er nemlig kun det ovenstående eksempel fra Jyllands-Posten der dukker op når man googler ”det krisede”.
Hvornår stopper krisen?
Med tanke på ordets betydning, ”afgørende vendepunkt” – fra godt til skidt – kan det ikke undre at ordet ofte bruges som blikfang i overskrifter i aviser og nyhedsudsendelser. Krisen er en sensation der med stort drama rammer hvor og når man mindst venter det.
Men præcist hvor lang tid varer en krise så? Det er svært at svare på, og det afhænger vel ofte af hvem eller hvad krisen har ramt; hvis vi vender tilbage til fodbolden som eksempel, så stoppede Brøndbys krise tilsyneladende da holdet igen begyndte at vinde og blande sig i toppen, mens AGF’s krise i slutningen af 90’erne, hvor de gik fra en tilværelse som tophold til at være bundhold, vel efterhånden bare er blevet til en normaltilstand for klubben.
Uden at gå ind i økonomiske diskussioner kan det derfor ud fra sproglige betragtninger konkluderes at den nuværende finanskrise vil vare indtil den enten afblæses pga. nye opgangstider, eller måske bare indtil verdens befolkning har vænnet sig til den situation som krisen har forårsaget.
I modsætning til et teknisk, økonomisk udtryk som recession så er krise nemlig et subjektivt begreb som hverken kan måles eller vejes og hvis definition derfor er afhængig af at vi alle (læs: medier og eksperter) omtaler og anerkender den pågældende situation som en krise.
Ordbog over Det Danske Sprog – dansk i perioden 1700-1950: www.ordnet.dk/ods
Nye ord i dansk – på nettet fra 1955 til i dag: www.nyeordidansk.dk
Johanne Mygind: ”Finanskrise – en renselse?”. Information, 21. februar 2009
Citat fra internettet: http://classmates.dk/servlet/control.diary.View;jsessionid=63000EEADD32BA7F27A655E86C012CCA?id=8981&gradeId=11481