Bente Skou
Født i Vejle på Maria Hospitalet, 15 februar 1954
Kom til Randers som seksårig, folkeskole Nørrestræde Skole. Blev uddannet boghandler hos Randers Boghandel. Bente ville dog hellere have været mekaniker.
Efter jobs som bartender lokkede søen. 22 år, sejlads som stewardesse på fjernøsten og mellemøsten, i den tid hvor mandskabet havde flere dage i land. Fremmede byer og kulturer, duft af eksotiske krydderier, men også oplevelser af kontrast mellem rigdom og dyb fattigdom.
En lang ferie førte frem til nye udfordringer. Kystfart langs latin- og Sydamerika, den meksikanske golf, fjordsejlads, inkaer og olieboring og lidt USA.
Så gik hun i land, fik 2 ønskebørn, først Per, 5 år senere Maria. Som alenemor har Bente arbejdet i mange jobs. Buschauffør, selvstændig købmand, blomsterbinder, taxachauffør, handicaphjælper, hjemmehjælper, dag-plejemor, lastvogns- og busshauffør.
Bente er selvlært maler: Hun forstår både at udtrykke sig, nogen gange naivistisk, med fantasi, humor og glæde, men er ikke bange for at udtrykke menneskets bekymring for klodens problemer. For tiden er hun inde i en kreativ og ekspressiv omvæltning, hvor hun, stadig med afsæt i det koloristiske, eksperimenterer med nye udtryk.
Bente: "Dagene skal være gode og muntre, og så ville det være ganske glimrende, hvis vi bare kunne slippe for krig og klimaforandringer".
Motto.: Carpe Diem