Denne side har til formål at give indblik i racen Australian Shepherd (i daglig tale Aussien), dels som hjælp i beslutningen om Aussien er den rigtige race og dels som ekstra information til allerede eksisterende ejer, der ønsker at lære mere om denne vidunderlige race.
 
Kort fortalt er Aussien en alsidig hyrde- og vogtehund skabt i USA.
    Det er en aktiv og loyal kammerat, men det er ikke en begynder hund og trods sit smukke og individuelle fremtoning er det karaktermæssig ikke en hund for alle! Selvom den ligner en Border Collie, er også stor forskel på de to racer.