Sådan foregår hvalpekøbet

Hvordan kommer I på venteliste?

 

Ingen besøg - ingen venteliste.

Hundene vil klappes og vi vil se "girafferne".

 

Det er alvorligt ment, INGEN bør købe en hvalp et sted hvor de ikke har haft mulighed for at klappe tæven, se hvalperummet og snakke med de mennesker som hundene omgås til dagligt.

Hvis ikke I kan lide nogle af delene, er der jo ingen grund til at optage en plads på ventelisten.

 

Hvad skal vi så med "girafferne", jo vi skal hører alt om hvordan et hundeliv er/bliver hos jer, eventuelt svarer på jeres spørgsmål, fortælle hvilke krav vi har til vores hvalpekøbere og hvordan vi håndterer hvalpene i de 8 uger de bor ved os. Kort sagt, finde ud af om vi syntes I ved første øjekast er verdens bedste hvalpekøbere til vores hvalpe.

 

 

Kan vi selv vælge vores hvalp?

 

NEJ, det kan I ikke.

 

I kan derimod hjælpe os med at vælge den rigtige hvalpe til jer, ved at fortælle om jeres hverdag og hvad i gerne vil lave med jeres hund. Skal den være sofahund, gå til lydighedskonkurrencer, udstilles eller noget helt andet.

 

Hvalpene bliver fordelt når de er 6-8 uger gamle.

 

 

Hvad koster en hvalp?

 

Prisen for en hvalp er pr. april 2009 kr. 11.000,-

 

Hvalpene leveres med stambog fra Danske Kennel Klub, samt lovpligtig registrering i Dansk Hunderegister. De har en sundhedsattest fra dyrlægen, har fået ormekur 2 gange og er ID mærket med chip. Hvalpene bliver  i samråd med vores dyrlæge, vaccineret når de er 6-8 uger gamle.

 

Herudover betaler I et depositum på kr. 1.500,- som returneres når Dansk Kennel Klub har fastsat en HD og AA Status på jeres hvalp. Hvalpen kan blive fotograferet fra den er 12 måneder gammel.

 

Hvis det ulykkelige skulle ske, at i ikke længere kan beholde jeres hvalp/hund, så SKAL vi kontaktes. Årsagen til, at i ikke længere kan beholde hunden eller hundens alder er ikke vigtig.

 

 

Hjææææælp?

 

JA, næsten 24 timer i døgnet, resten af hundens liv.

 

I er altid velkommen til at ringe, skrive eller maile til os, hvis i har spørgsmål til hvalpens adfærd, sundhedstilstand, foder og træning m.v.

 

Når hvalpen afhentes, får i en hvalpemappe. I mappen kan i se vægtskemaer for andre Berner Sennen hunde, der er gode råd om opdragelse af hvalpen. I kan se hvalpens dags- og ikke mindst natte rytme for de sidste 14 dage inden den rejser hjemmefra samt mange andre nyttige oplysninger om pleje af jeres hund.

Kennel Capella | Capellavej 16, 8270 Højbjerg  | Tlf.: 86148940 | bernerhvalp@live.dk