De præsenterer "THE OLD TIMES". En tid i slutstilen af en tids epoke. De amerikanske outlaws var "real OLD TIMES desperados" ledsaget af Dixieland jazz musik spillet af hvide musikere i Chicago i The Mid West i USA. Musikken var "Chicago style" der blandede sig med "The Colt Thompson Machinegun" også kaldet "The Chicago Piano".
1920'erne var "The Roaring Twenties" imens 1930'erne var "Depressionen".
Det var i denne tid J. Scott Fitzerald skrev "The Great Gatsby", et typisk tidsbillede der illustrerede ligegyldigheden.
I USA var den mest kendte outlaw bankrøver John Herbert Dillinger. Efter et filminterview hvor Dillinger signalerede til sin bande, og på journalisternes spørgsmål om hvornår han kom ud svarede "Tomorrow", brød han udfra et flugtsikkert Crown Point fængsel i Indiana ved hjælp af en træ revolver.
I Danmark havde man "Flugtkongen" Carl August Lorentzen, der brød ud af Horsens Statsfængsel med en stoppenål.
Hans motto var "Hvor der er en vilje, der er der også en vej".
Lorentzen blev berømt og kendt i hele Danmark ved sin bemærkelsesværdige flugt gennem en 18 meter lang tunnel, han tog derefter navneforandring til Carl August Kentman. Han var en sensation.
Pianisten Jelly Roll Morton var den første der spillede rigtig jazz: "King Porter Stomp".
Han startede i New Orleans men tog siden til Chicago.
Illinois, Iowa, Indiana var "jazz stater".
Her spillede Nick La Roccas Original Dixieland Jazz Band, Jean Goldkette og Paul Whitemans orkestre. Bing Crosby var en kendt vocalist.
Kendte melodier fra dengang var: "Whispering", "The Japanese Sandman", "The Royal Garden Blues".
Det kendteste grammofon plade mærke i USA var "Victor", som også havde deres egne grammofoner: "old wind up Victrola". I Europa solgte "Victor" plader under navnet "His Masters Voice".
Musikken ledsagede også spillefilmene på det hvide lærred:
"The Jazz Singer" 1927 med Al Jolson, den første rigtige lydfilm med tale og musik.
Stumfilmens tid var forbi. Men filmene var stadig i sort / hvid, farvefilmene var ikke kendt endnu.
Jazz musikken og dens musikere bliver aldrig glemt. Hvilket kan beskrives med sætningen: "hvem husker vel politikerne fra Louis Armstrongs tid?".
Dette er nogle af de mange begreber der indgår i fænomenet "OLDTIMES".
"OLDTIMES" is a time to remember og værd at huske i fremtiden.
Eksempel på amerikansk outlaw:
John Dillinger og "The Biograph" 1934.
Outlaw John Herbert Dillingers navn vil altid være tilknyttet byen Chicago i USA.
Ved en biograf i Chicago, North Lincoln Avenue, mindes "The John Dillinger Died for You Society" på årsdagen 22 july hvert år FBI's nedskydning af "Samfundets fjende nr. 1" John Herber Dillinger.
Årsagen til jagten og nedskydningen af Dillinger.
John Dillinger war den mest berygtede bank røver under depressionen i 1930'erne.
Han var født i Indianapolis, Indiana 22.6.1903. Han var opvokset i Mooresville, Indiana på en farm.
Som ung havde han i fuldskab begået et mindre overfald. Han havde derfor siddet fængslet fra 1924 til 1933 hvor han blev løsladt. Han kom ud i samfundet igen som et bittert menneske. Det var depressionstiden i USA og Dillinger havde i fængslet lært af hårde kriminelle hvordan man plyndrede banker. Med sin bande plyndrede han en del banker og politistationer i Midtvesten. Det mest kendte bank kup er nok The Central National Bank of Greencastle, Indiana. Man skal her huske på at det var depression og det gik dårligt for mange banker, så nogle af bank røverierne var faktisk aftalt spil mellem forbryderne og ejerne af banken.
Hoover og FBI havde i 1930'erne mange problemer med kriminaliteten. Mafian med Al Capone kunne de ikke rigtig komme til livs. Det var derfor nemmere at sætte hårdt i mod "The desperados", som f.eks. var Bonnie & Clyde, Dillinger, Verne Miller etc.
Det er aldrig blevet bevist om Dillinger var morder og ved et bankrøveri dræbte betjent O'Malley fra the East Chicago Politi. Mange mener, at det var bandemedlem John Hamilton der var morderen. Dillinger var i Florida på dette tidspunkt.
I januar 1934 blev Dillinger og hans bande arresteret i Tucson, Arizona. Man ville dømme banden til den elektriske stol. Dillinger blev med fly sendt til det flugtsikre Crown Point fængsel i Indiana. Hans advokat var her Louis Piquett og hans assistent Arthur O'Leary.
Dillinger flygtede 3.3.1934 fra det flugtsikre fængsel i sheriffens bil ved hjælp af en træ pistol. Med sig fra fængslet tog han det meget omtalte "Colt Thompson Machinegun" 1921.
Bankrøveri var ikke kriminalitet som FBI tog sig af. Den eneste forbrydelse som de kunne beskylde Dillinger for var, at han havde kørt en stjålet bil over en stats grænse.
Fra 4.4 - 8.4 var Dillinger og hans fransk-indianske kæreste Billie Frechette fra Wisconsin på besøg på Familien Dillingers farm i Mooresville. De kørte i Dillingers ynglingsbil: Hudson Essex Terraplane 8.
På dette tidspunkt var der foranstaltet en stor menneskejagt med dusør for at fange Dillinger.
Rigtig mange personer der mindede om Dillinger blev pågrebet fejlagtigt.
Sidst i april var Dillinger og hans bande, som legendariske Lester Gillis: Babyface Nelson nu også var med i, taget til Little Bohemia, Wisconsin. Her kom det til en større kamp mellem FBI og Dillingers bande. De mandlige medlemmer i banden undslap, men deres koner og kærester blev pågrebet.
Dillinger følte sig jaget og besluttede derfor med hjælp fra advokat Piquett at få foretaget en ansigtsoperation og ændret fingrenes hud hos en kirurg. Dette foregik i James Probascos hjem i Chicago.
Dillinger mødtes stadig med bandemedlemmer Homer Van Meter og Lester Gillis. Han kontaktede også advokat Piquett og O'Leary. Han havde meddelt sin familie, at han snart skulle ud på en stor rejse. Til Piquett sagde han, at overvejede at overgive sig omkring 23.7. Dillinger forslog O'Leary at han skulle tage sin familie og rejse væk fra byen. Derudover havde han efter fængslingen af kæresten Billie Frechette indladt sig med to prostituerede damer Polly Hamilton og Anna Sage samt hendes voksne søn Steve Chiolak.
Anna Sage var god gammel veninde med Martin Zarkovich fra The East Chicago Politi.
Om aftenen 22.7.1934 var Chicago plaget af en fantastisk hedebølge.
Dillinger, Polly Hamilton og Anna Sage, klædt i rødt, havde besluttet at tage i biografen.
De var i tvivl om det skulle være "The Marbro" biograf med filmen "Little Miss Marker" eller det skulle være "The Biograph" der spillede "Manhattan Melodrama". De var først inde på et par barer og derefter kørte de i taxa til "The Biograph".
Kl. 8.15 gik de tre ind i biografen, og imens tog en stor politistyrke fra East Chicago Politi deriblandt Martin Zarkovich og Tim O'Neil og FBI agenterne: Melvin Purvis, Samuel Cowly opstilling ude foran biografen.
Politifolkene var civilklædte og direktøren for biografen troede først at de var røvere, der ville plyndre biografen.
Lederen af Chicago Police Department Captain John Stege og politi herfra deltog ikke, idet Stege ikke ville være med til at nedskyde Dillinger han ville gerne have at han overgav sig.
Kl. 10.35 kom de to damer og Dillinger ud af biografen. Zarkowich genkendte Anna Sage i rødt. Purvis gav signal til skydning, idet han tændte en cigar. Damerne forsvandt. Dillinger begyndte at løbe ned ad en gyde ved biografen.
Dillinger blev ramt liggende på jorden fire gange. 1 nakkeskud, 2 hovedskud, 1 i venstre side og han døde omgående.
Hans lig blev først bragt til Alexian Brothers Hospital. Derefter kom hans afklædte lig til Cook Country Morgue.
Flere ting på liget forsvandt sporløst bl.a.: et pengebælte med indhold, en stor guld fingerring.
Rygterne begyndte at sprede sig. Umiddelbart efter nedskydningen var Zarkowich blevet set stå bøjet over liget.
Mange var i tvivl: var den døde mand Dillinger? Han lignede ham egentlig ikke. Man sagde hans ansigt var omopereret.
FBI fremstillede en dødsmaske af gips.
FBI var ikke i stand til at tage fingeraftryk, der var gode nok fra liget. Man fik forklaret at fingeraftryk af Dillinger var bragt hen til lighuset dagen før.
Obduktionspapirerne var forsvundet i tre årtier, men dukkede så pludselig op.
Den døde mand havde brune øjne, men der var mange der huskede at Dillingers var blå.
Dillinger havde kunstige kindtænder og fortænder. Man sagde at den døde mand på gaden havde alle sine naturlige tænder.
Man var også i tvivl om Dillinger havde haft en revolver.
Desværre viste det sig, at revolveren man mente Dillinger havde haft, først var blevet fremstillet i december 1934. Den er senere forsvundet.
Anna Sage havde forrådt Dillinger til Zarkowich således at hun ikke skulle deporteres tilbage til Rumænien. Hun blev deporteret alligevel i 1936.
Polly Hamilton sagde at den døde mand ikke hed John Dillinger men Jimmy Lawrence.
Billie Frechette havde også engang kendt en mand der hed Jimmy Lawrence. Det var i 1932 før Dillinger blev løsladt. Jimmy Lawrence var en småkriminel forbryder fra Wisconsin der boede i nabokvarteret til "The Biograph" i Chicago, hvor han tit var blevet set. Desværre var der ingen der mødte ham mere efter skuddramet ved biografen.
Dillingers far John Wilson Dillinger og hans halvbroder Hubert kom og afhentede liget. Hans far udtalte: "Det er ikke min søn". Kisten blev bragt til Dillingers søster Audrey Hancocks hjem i Maywood. Man begravede Dillinger på the Crown Point Cementery, Indianapolis.
Familien Dillinger støbte oven på graven med cement af sikkerhedsmæssige årsager.
Der er delte meninger om hvad der egentlig foregik og det har været årsag til mange forskellige konklusioner.
Historisk artikel skrivning og researching er en meget informerende hobby.
