Køb af killing hos mig

***********************************************************************************************
I vores lille stueopdræt prioterer vi:
- at kattene får mest mulig opmærksomhed, omsorg og kærlighed.
- at kattene bliver stimuleret med leg.
- at kattene gradvist bliver introduceret til nye ting og lyde fx støvsugeren, at køre i bil etc.
- at kattene også bliver opdraget på!! fx må de ikke gå på bordene og kradse i  møblerne...
- at kattene får fred og ro når de er trætte, eller bliver diet ved mor Freja.
- at killingerne bliver bekendt med deres kaldenavne.
- at killingerne bliver tilset af en dyrlæge, hvis de bliver syge.
- At kattene får kvalitetsfoder, som er:
 
Science Plan - "Kitten" - tørfoder.
Specific - kitten - tørfoder og vådfoder.
 
 
Freja får også killingefoder, imens hun er drægtig og når hun dier.
Kattene får også lidt "menneskemad" tilbudt:
fx. leverpostej, æg, rejer, dampet fisk, pålæg, surmælksprodukter fx hytteost og alm. ost. 
Vores katte og killinger spiser ikke daggammelt mad. De foretrækker frisk foder/mad. Giv dem hellere lidt ad gangen, og undgå at foderet bliver "dårligt".
Når jeg har dampet fisk til kattene, fryser jeg det ned i små portioner fx i små bægere med fond'en...Det er nemt..og guf...
Her er Frejas favorit: Royal Canin - Pure Feline.
                                        Det er ikke en killingefoder, så hun får den pt kun som snacks.
 
Jeg sælger min kats killinger med stamtavle fra Landsforeningen Felis Danica, hvor jeg er medlem af JYRAK, hvilket bl.a. garanterer, at forældrene er af racerene linier. Killingerne sælges fra de er 12 uger gamle og er på det tidspunkt vaccinerede for første gang. De vil derefter behøve en revaccination nogle uger senere. Med stamtavlen følger en sundhedsattest fra dyrlægen.

Killingerne sælges med en killingepakke, hvor der indgår det foder katten er vant til, til den første tid. Desuden indgår lidt legetøj og et tæppe, som dufter godt af mor og søskende. Endelig laver jeg en cd-rom med billeder af killingen fra fødsel til afhentning.

En killing koster 4.000 kr. alt inklusiv. Det er en fordel for både killinger, køber og mig, at der sælges to killinger til samme sted, og jeg giver derfor rabat ved køb af to. Jeg sælger af hensyn til burmeserens sociale behov helst til hjem med andre katte..Jeg sælger meget gerne mine killinger til hjem med børn, hvor forældrene kan varetage killingens grænser. Jeg sælger også gerne mine killinger til hjem med rolige hunde. Sidst men ikke sælger jeg gerne mine killinger med mulighed for at komme ud i naturen.

Jeg har derimod ingen problemer med at sælge killinger til familier, der selv ønsker at få et kuld killinger. Jeg anser det for absolut væsentligt, at det begrænsede genmateriale hos de ”små” katteracer ikke indsnævres yderligere. Dog er det et klart kriterium, at valget af hankat foretages i samarbejde med racekonsulenten eller os. Dertil forventer vi naturligvis, at opdrættet foretages efter de etiske retningslinier, der garanterer både hunkattens og killingernes velfærd.

Jeg kan til hver en tid annullere en handel med køber, hvis jeg ikke føler hjemmet/ejerne er egnet for mine killinger..

 

  Christina Bredstrup