Hans Hendrich er sandsynligvis ankommet til Aalborg i efteråret 1627, da den tyske kejser Ferdinand 2. i den del af Trediveårskrigen, som kaldes Kejserkrigen (1625-29), sender generalerne Albrecht von Wallenstein og Johann Tserclaes Tilly over Elben og ind i Danmark med en stor hær og erobrer Den Jyske Halvø, hvor de i to år plyndrede og hærgede på det grusomste.
Aalborg er også påvirket af Kejserkrigen. I kirkebogen for Budolfi sogn 1626-1647 har præsten skrevet følgende NB:
"Bogen er mangelfuldt ført 1627 Oktb. - 1629 Aug. p. Gr. af Præstens Fraværelse under Kejserkrigen."
I maj 1631 er Hans Hendrich Schnell (jf. Tingbog) indkvarteret hos Jørgen Jensen Bislev og tjener som bartskærersvend hos bartskærer Niels Hansen. D. 5. maj indstævner Lars Svenningsen Hans Hendrich i Tinget under anklage for at have slået hans hustru. D. 23. maj indstævner Hans Hendrich Schnell 14 borgere til at give skudsmål for ham i forbindelse med sagen mod Las Svenningsen.
Han bliver forlovet med Maren Nielsdatter d. 1. december 1631, og han søger borgerskab i Aalborg d. 13. april 1632 ved Ålborg Rådstue, hvor han oplyser at være født i Strasburg, men han har ikke bevis herfor. Parret bliver gift d. 16. maj 1632 i Aalborg Budolfi sogn (Fleskum herred, Aalborg amt).
D. 2. maj 1634 er han på Aalborg Rådstue for at fremvise sit lærebrev som bartskærer, og det tyder på, at han har haft en del erhvervsmæssige problemer, for i november samme år stævner han et antal borgere, som skal afgive et tingsvidne om hans bartskærerarbejde, et skudsmål. Men det har ikke afholdt "Bartskærerne m. Kgl. Priv." i Aalborg fra at stævne ham i Tinget i december måned samme år for at fuske med bartskærerarbejdet.
I 1645 er Hans Hendrich Schnell igen stævnet i Tinget vedrørende "ukvemsord på Tinge", hvor han må være blevet dømt, for han anker sagen, og i 1648 har han endnu en tvist i Tinget, denne gang med en anden bartskærer i Aalborg, Morten Bedixen, som omhander "ærekrænkende udtalelser" og "ukvemsord og rygter".
Derudover optræder Hans Hendrich Schnell i en del økonomiske sager på Tinget i årenes løb. Også hans hustru er en enkelt gang i Tinget sammen med hustruen til en anden bartskærer, Jokum Lytches Bodil Mikkelsdatter, angående "ærekrænkende ord".
Men i 1669 ender Hans Hendrich Schnell for alvor i problemer med loven.
D. 4.juni samme år omkring kl. 16 opstår et slagsmål i Hans Hendrich Schnells hus mellem ham og hans forhenværende svend, Peter Nicolaj Lorentz. Svenden er dukket op i stuen hos Hans Hendrich Schnell og har angiveligt angrebet ham.
Dette bevidner Hans Hendrich Schnells nuværende svend, Hans Chrisostomus Behm, som skilte de to ad tre gange: Første gang ligger Peter Nicolaj Lorentz ovenpå Hans Hendrich Schnell; anden gang har Lorentz en ragekniv i hånden, som han har forsøgte at stikke Schnell med; og tredje gang forsøger Lorentz at angribe Schnell med en ildklemme. Behm får våbnene vristet fra Lorentz, men da Lorentz er faldet til ro, tager Hans Hendrich Schnell en kårde, som ligger på hans seng, og stikker Lorentz i brystet med den, inden nogen af de tilstedeværende kan nå at reagere. Lorentz er død på stedet, og Hans Hendrich Schnell flygter ud af huset.
Dette vidnesbyrd bekræftes i Tinget af Hans Hendrich Schnells datter, Maren Hansdatter, og søn, Jens Hansen. Da to borgere ved 17-tiden på byfogedens befaling ankommer til Hans Hendrich Schnells hus, ligger Peter Nicolaj Lorentz død på en bænk i stuen.
Efter flere retsmøder i løbet af juni, juli, august og september ender sagen med, at Hans Hendrich Schnell først bliver dømt fredløs d. 20. september af et nævningeting (sandmænd), og d. 1. oktober bliver han dømt til døden.
Hans Hendrich Schnell bliver dog ikke henrettet, skønt der afholdes skifte d. 4. november 1669. Han bliver i hvert fald først begravet af sin søn, Uldrich Schnell, i Sønderup sogn, Slagelse herred i Sorø amt, d. 28. oktober 1679.
Hans Hendrich Schnell og Maren Nielsdatter får i perioden 1633-1651 i alt 9 børn, som alle er døbt i Aalborg Budolfi sogn (Fleskum herred, Aalborg amt). Deres første barn er en datter, Ricordell, som bliver døbt d. 4. august 1633, dernæst bliver Uldrich Schnell døbt d. 20. september 1635. Deres yngste barn, Jens Schnell, bliver døbt d. 2. marts 1651.
