Uldrich Hansen Schnell er den næstældste ud af ni børn og ældste søn af bartskærer Hans Hendrich Schnell og hustru Maren Nielsdatter i Aalborg.
Uddannelse
Han bliver student fra Aalborg Katedralskole i 1656, hvorefter han bliver optaget som kommunitetsalumne på Københavns Universitet.
I 1662 får han teologisk embedseksamen. Han er ansat ved Aalborg Katedralskole som hører (lærer) indtil 1666, hvor han får sin baccalaurgrad fra Københavns Universitet.
Hans talegaver på prædikestolen er imidlertid blevet bemærket, og i 1666 bliver han bevilget førstkommende ledige kald i Viborg eller Vendelbo Stift.
Sognepræst i Boddum-Ydby-Hurup sogne i Thisted amt
Uldrich får 1666 præsteembede i Boddum-Ydby sogne i Thisted amt. Han bliver gift med Anne Bertelsdatter Wolch (1643 - 1678), datter af bogbinder Bertel Wolch og Margrete Eversdatter i Aalborg. Men nogen angiver ham for at have lyst til ægteskab for sig selv og sin forlovede 'paa tre julehelligdage tillige efter hinanden'. Kong Frederik III eftergiver ham dog for denne forseelse 25. april 1668.
Uldrich Schnell ryger dog snart igen uklar med en Eske Jensen Ulsøe i Bodum Bisgård. I et tingsvidne af 13.2 1669 (Refs Herreds Tingbog) beskriver to mænd fra Bodum, som havde været tilstede i Bodum kirke 2. januar 1669, at Schnell havde nægtet at lade Eske Jensen komme i skriftestolen.
Der er andre verserende sager mod Uldrich Schnell, og 22. april 1669 sender kong Frederik III en befaling til Dr. Mourits Kønig om at suspendere Uldrich Schnell.
Sognepræst i Sønderup-Nordrup sogne i Sorø amt
Uldrich bliver dog straks genindsat i præsteembede i Sønderup-Nordrup sogne i Sorø amt, Sjællands Stift. Her dør Uldrichs hustru, Anne Bertelsdatter Wolch, i 1678 i forbindelse med en tvillingefødsel. Begge tvillinger dør kort tid efter.
Året efter, i 1679, bliver Uldrich gift med enken Anna Olufsdatter Bagger, søster til biskoppen over Sjællands Stift, Hans Bagger, og datter af professor ved Lund Universitet i Skåne Oluf Johansen Bagger og Marie Lauritzdatter.
Anklaget for hor med sin kokkepige
Uldrich bliver udnævnt til provst i 1684, men i 1685 bliver han sat for en provsteret i en omfattende retssag, anklaget for hor med sin kokkepige, Anne Christophersdatter, som han angiveligt har fået tre børn med - alle tre gange bliver kokkepigen ifølge sagsdokumenterne transporteret til tre forskellige sogne på Sjælland. Følgende oplysninger er fra kirkebøgerne i de respektive sogne, dog er Uldrich Schnell ingen steder registreret som barnefader (ved 1. og 3. barn angives en Salig Rasmus Pedersen(!) og 2. barn udlægges en ungkarl ved navn Lauritz Pedersen som barnefader:
- Petter døbes 2. august 1682 i Holmens sogn (Sokkelund herred, København amt).
- Rasmus døbes 4. marts 1684 i Værløse sogn (Smørum herred, København amt).
- Rasmus fødes i Svebølle og døbes 29. marts 1685 i Avnsø sogn (Skippinge herred, Holbæk amt).
Ifølge sagsdokumenterne i retssagen mod Uldrich Schnell føder Anne Christophersdatter sine børn, hvorefter hun efterlader dem og vender tilbage til præstegården i Sønderup.
Sagen starter med, at Uldrichs Schnells børns privatlærer, Enoch Roed, skriver et brev til amtmand Hugo Lützow, hvori han anmoder om, Schnells kokkepige må blive arresteret, så den rette barnefader til et uægte barn, som Roed påstår, at hun har født og vil angive Roed som barnefader til.
Brevet er dateret 7. april 1685. Samme dag befaler amtmanden, at ridefoged Jens Villumsen skal 'inkvirere' om denne sag og lade 'nogle dertil erfarne Dannekvinder' 'syne bemeldte kvindfolk'.
Allerede næste dag, 8. april 1685, tropper ridefogeden op i Sønderup Præstegård, kokkepigen og smider hende i fangehullet på Antvorskov Slot, hvor hun afhøres.
Ved et retsmøde 5. maj 1685 på Antvorskov Birketing møder Anna Christophersdatter op med forbinding om hovedet. Ifølge hendes eget vidnesudsagn havde hun slået hovedet ind i væggen i fangehullet af frygt for Fanden "for det forargeligen levned, hun havde ligget i med Mag. Uldrich, og det derfor skulde gaa hende ilde".
Anna Christophersdatter dør 6. maj 1685 på Antvorskov Slot. Ved begravelsen 8. maj har præsten ved Skt. Peders kirke i Slagelse skrevet i kirkebogen:
Den 8 Maj Anne Christophersdatter, som blev besovet til Mag. Uldrichs i Sønderup, døde i sit fængsel paa Slottet, dog i en seng i et af ridefogedens kamre, da hun nogle timer før havde af mig annammet sakramentet.
Arresteret og sendt til Kastellet i København
Uldrich Schnell blev arresteret 11. maj 1685 og sat i fængsel på Antvorskov Slot. I sit lange indlæg i retssagen beskriver han det selv således:
Og da jeg kom hjem, er jeg straks på timen, førend jeg måtte komme ind i min stue, ligesom en anden grov tyv, røvere, mordere eller, som den, der havde begået den højeste crimen læsæ Majestatis (højforræderi, majestætsfornærmelse), blevet pågrebet og ført bort til Antvorskov Slot, så at jeg end ikke måtte få hverken en skjorte, halsdug, hånddug, strømper, eller det mindste, ja end ikke en præstekrave, med mig
Allerede dagen efter, 12. maj, blev han ført til Kastellet i København. I indlægget fortsætter han:
og så om morgenen, uden al lov og dom, ført her til København, og indsat her i Citadellet Fridrichshaffn, hvilket jeg aldrig nogensinde før har hørt overgå nogen af kongens undersåtter, udover dem, som har begået Crimina læsæ Majestatis
Anne Bagger søger skilsmisse
Uldrichs Schnells hustru søgte skilsmisse allerede dagen efter, 13. maj 1685. Kong Christian V bevilger skilsmissen 16. maj 1685, og han sender samme dag en befaling til biskop Hans Bagger, at han skal nedsætte en provsteret for at dømme Uldrich Schnell for 'hans utilbørlige og en præstemand aldeles usømmelige bedrifter'.
Dømt fra sit kald og landsforvist til Vestindien
Uldrich bliver af provsteretten 3. juni 1685 dømt fra sit embede som præst: 'herefter at regnes som en uordineret person ligesom andre almues folk, og aldeles uværdig al gejstlig dignitet, værdigheder og friheder, såvel også det hellige embede på noget sted eller i nogen måde ydermere at betjene'. Provsteretten overleverer herefter sagen 'udi verdslige dommeres hænder'.
Det Vestindisk-Guinesiske Kompagni modtager 8. august 1685 brev fra kongen om at sende Uldrich Schnell med næste skib til Vestindien.
Der blev afholdt skifte i Sønderup Præstegård 24. august 1685. I skiftet var ingen børn nævnt som arvinger af andet ægteskab. Enken Anne Bagger er tilstede, samt Uldrich Schnells seks sønner fra første ægteskab med Anne Wolch: Hans, Friderich Christian, Bertel, Peiter, Bernhard og Uldrich.
Rejsen til Vestindien
Uldrich Schnell kan have været ombord på fregatten Fortuna, som afsejlede fra København 15. oktober 1685. En af gældsposterne i boopgørelsen var en afregning for Uldrich Schnells rejse efter hans egen kvittering, dateret Kastellet 9. oktober 1685.
Med på skibet var søfiskal Mikkel Mikkelsen, som skulle til Sankt Thomas for at undersøge
sagen om guvernør Gabriel Milan. Skibet lagde først til på naboøen Nevis 19. februar 1686 for at få underretning om forholdene på Sankt Thomas og anløb Sankt Thomas 24. februar. De kunne ikke komme i land med det samme, da Milan truede med at dræbe dem med sine våben eller 'slide dem itu med sine tænder' (Terslin 1926). Han overgav sig dog til søfiskalen 27. februar.
Schnell dør på Christiansfort, Sankt Thomas
I guvernørens journal 17. juli 1686 er følgende noteret:
Døde den hidskikkede Magister Ulrich Schnel, som i lang tid har ligget i sengen, og nu på det sidste var helt elendig, hvis efterladte klæder og gods, efter guvernørens befaling, straks ved mig, Thomas Metzler, og sergeanten rigtig blev registreret og opskrevet, så vel det, som han her på fortet hos sig havde, så også en del, som Frans Martensen havde i bevaring for ham, hvor om Hr. guvernøren lod stille skriftlig ordre til Frans Martensen, at han samme gods straks fra sig ville levere, at det tillige med andet den salig mands efterladte gods kunne blive rigtig, hvilket også straks skete.
Og 18. juli:
Salig Ulrich Schnel, som i går om eftermiddagen hensov, blev begravet, før gudstjeneste blev holdt, på kirkegården ved den reformerte kirke. Han blev begravet af Thomas Metzler og sergeanten. Der blev holdt en lille tale over hans grav og dermed blev legemet befalet i jorden og sjælen i Guds hånd.
