Challange

Tanzania

Står du midt på en af de kolossale sletter som dominerer det meste af Tanzania, føler du dig meget, meget lille. Du befinder dig i et land med en af de største bestand af vilde dyr: Aber, antiloper, løver, krokodiller, gazeller, flamingoer og elefanter – for blot at nævne nogle få.
Tidligere blev Tanzania invaderet af storvildtjægere og krybskytter, men nu til dags bærer de besøgende et mere fredeligt våben - nemlig kameraet.

Selv om Tanzania er et fattigt land, byder det på rige muligheder for storslåede naturoplevelser. Fra det bjergfyldte nord-øst med Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, til det vestlige område med "the Great Lakes". Lake Victoria (Afrikas største sø) og Lake Tanganyika. Det centrale Tanzania udgøres af et stort plateau med sletter og opdyrket landbrugsjord. Østkystens klima er varmt og luftfugtigheden er høj med den eksotiske ø Zanzibar liggende i det blå Indiske Ocean som et andet eventyrligt Bountyland.

Tanzania har mange store og miljømæssigt vigtige nationalparker. Landet er på denne måde med til at sikre bestanden af det fascinerende og unikke dyreliv. Mest kendt af disse parker er nok Serengeti i nord og Ngorongorokrateret.
 

Foto 2008