Hej.
Mit navn er, som sagt, Camilla, og jeg er 13 år. Jeg går i 7. klasse og skal konfirmeres i år. Mine store interesser er heste og fotografering. Jeg har gået til ridning i 4 år, men jeg har dog redet længere end det. I 2 af årene på elevpony, red jeg på en pony, som hedder Balou. Hende holder jeg stadig meget af. Jeg red også en vildt smuk rød 2'er pony ved navn Lady Rixt, men af en speciel årsag, rider jeg hende ikke mere. I efteråret 2007 begyndte jeg så at ride på stutteri Hjortholm, som avler Irish Cob/Tinker heste, og dagen efter min 13 års fødselsdag begyndte jeg at ride Fiona. Søndag d. 2. november var hun blevet solgt og blev hentet af hendes nye ejere. Men selvsamme dag så jeg en annonce på rideskolen, om at man kunne få halvpart på haflingeren Herkules. Så ham har jeg part på nu, og han er den dejligste af de dejligste. Jeg håber på at kunne komme langt med ham.
Jeg har fotograferet i et stykke tid men først her for nogle måneder siden, er det begyndt at blive lidt mere seriøst. Jeg har en drøm om at blive professionel fotograf.
Jeg har store ambitioner og drømme om at kunne uddanne mig til fotograf, og jeg har tænkt mig at fuldføre det. Jeg går meget op i at tage de perfekte billeder, når jeg fotograferer. Jeg fotograferer både dyr og mennesker.
Jeg er 100 % amatør fotograf.
Camilla R. Skovborg.