Af Maria Aagaard
Tivolis historie, der afspejler samfundsudviklingen
Især med
hensyn til børn kan man se at tivolis udvikling afspejler den større interesse
for børn og børns psykologi. Haven startede som et forlystelsessted for voksne
men op imod 1950’erne kom der mere fokus på, at det var dels for voksne men
også for børn. Forlystelsesparken blev stiftet som et aktieselskab, hvor mange
af aktionærerne var de håndværksmestre, som deltog i opbygningen.
Udviklingen af det offentlige forlystelsesliv
Tivolis
historie begynder i 1843.
Grundlæggeren,
Georg Carstensen, fik Chr. VIIIs tilladelse allerede i 1841. Året efter
lykkedes det at få lov at anlægge forlystelseshaven på Københavns glacis,
området lige uden for voldene. 1. maj 1843 begyndte byggeriet på grunden og 15.
august slog Tivoli portene op.
Tivoli
blev en øjeblikkelig succes. 175.000 gæster besøgte Tivoli i den første, korte
sæson. En af gæsterne var H.C. Andersen, der kom den sidste aften i sæsonen,
den 11. oktober. Her blev han inspireret til beskrivelsen af kejserens have i
det han i sin dagbog kalder "mit kinesiske eventyr", Nattergalen.
I
dag har Tivoli mere end 4,5 millioner gæster pr. år fordelt på tre sæsoner:
sommersæsonen (3,3 mio. gæster), Halloween i Tivoli (250.000 gæster), og Jul i
Tivoli (1 mio. gæster).
Nationalfølelsens fødsel
Tivoli var et
af de første nationalsymboler Danmark havde, og velhavende familie fra rundt om
i landet kom langvejsfra for at besøge denne forlystelsespark. Dette gjorde at
danskerne havde noget at være stolte over, noget de var fælles om, og netop
denne følelse kaldes nationalfølelsen.
Ændrede adfærdsnormer og fritidsvaner
Efter en
årrække kunne det observeres at flere og flere danskere løsnede lidt op og især
det at børn ikke længere blot skulle ses men også høres har Tivoli velsagtens
sat sit præg på. Forlystelser som rutsjebaner pustede livsglæde i folket. Men
dette galt ikke pressen. Skønt der var glæde blandt gæsterne, der nød de
syv sekunders gys, som turen var forargedes pressen, der fandt at folk hellere
skulle bruge deres energi på politiske forhold og deres penge på mere nyttige
indkøb.
Turismens vækst
Danmark havde
ikke før været et sted hvor folk tog på ferie eller weekend. Vejret var koldt
og der var ingenting specielt ved Danmark. Men da Tivoli kom begyndte der som
tidligere sagt at komme turister langvejsfra, hvilket kan tænkes også at have
givet et boost i økonomien. Tilbage i tiden, bl.a. under Imperialismen, havde
Tivoli udstillet en levende afrikaner i et bur da man dengang var utrolig
dårligt oplyst og derfor mente de var dyr af en art. Ingen syntes der var noget
forkert i dette og vesterlændingene morede sig ved at se derpå.
Teknikkens og teknologiens fremskridt
De mange
forlystelser og konkurrencen om at gøre det vildere og sjovere, fik mange teknikere
til at arbejde hårdt og intensivt omkring teknik og teknologi, hvilket medførte
at man fik en større viden inden for teknologi. Forlystelsernes
sammensætning ændrer sig i sagens natur med tiden, for teknologien giver nye
muligheder og det sus, man ønsker sig i en kørende forlystelse, opnås på nye
måder i nye tider.
2. Verdenskrigs sabotageaktioner
Under 2.
verdenskrig var der energirationering. Rutsjebanevognene blev derfor trukket op
på første bakketop ved at stærke mænd drejede på et spil, der var indrettet på
banens tag. Tivoli blev d. 25. juni 1944 bombet, af en tysk Schalburg-gruppe
(form for tysk terrorgruppe) kaldet Peter-gruppen, der bombede Tivoli som hævn
for en bombning af en dansk virksomhed, der fremstillede våben til tyskerne.
Efter bombningerne
var Tivoli meget slemt beskadiget. Den oprindelige koncertsal brændte som følge
af bombardementet, og dens efterfølger stod først færdig i 1956. Dette angreb
var et forsøg på at krænke danskernes nationalfølelse.