Hvad skal jeg skrive?
 
At skrive om oplevelsen efterfølgende hjælper dig med at integrere terapien i dig.
Derfor er det en rigtig god idé at skrive det ned du oplevede, mens du var i hypnose. Når du gør det, kan der dukke flere vigtige pointer/meningssammenhænge op.
 
Det er dog ikke sikkert, at du har lyst til at dele det hele, og det er selvfølgelig helt op til dig.
 
Når du skriver en anbefaling hertil hjemmesiden behøves du ikke skrive hvad eller hvem det præcis handlede om, men mere hvilken forventning du havde til hypnose, og hvordan du så oplevede behandlingen, og effekten.
 
Pluk det ud som du synes, at andre også må læse. Og tilføj gerne hvis du ønsker at være anonym.  
 
Send din anbefaling til : eva@zmind.dk
 
BlaBla 4U Counter

Anbefalinger

 På denne side finder du tidligere skriftlige tilbagemeldinger fra mine klienter.
Det er dels fantastisk for mig, at få lov til at høre hvordan hypnosen har forandret klientens liv.
 
Men det er også en uvurderlig kilde til information om hvad hypnose er, og kan, for jer som endnu ikke har prøvet det.
 
Tusind tak til jer, der har taget sig tid til at skrive en tilbagemelding til mig.. :)
 
Vrede (Én behandling)
 
Vidste ikke helt hvilket emne jeg skulle vælge,for jeg har mange ting, men Eva var rigtig god til at hjælpe mig med at finde det, der var vigtigst for mig. Det blev så, at skulle tilgive min stedfar for alt det smerte han gav mig i min barndom, og som har fulgt mig i 40år.
Inden vi skulle starte, skulle jeg finde et sted hvor jeg føler mig rigtig tryg. Jeg valgte det rum,hvor jeg var sammen med mine børn, og en rigtig god veninde.
Så skulle jeg gå ud af rummet, og bag en tyk panser glas væg sad min stedfar på en stol. Jeg satte mig overfor ham. Eva spurgte hvordan han så ud. Jeg kiggede på ham, og så djævlens ansigt( som jeg forestiller mig den ser ud)
Jeg havde et kæmpe sværd i min hånd, og huggede hans hoved af. Det gjorde jeg mange gange indtil jeg ikke kunne se hans ansigt mere. Så smækkede jeg en dør i foran ham.
Eva spurgte om jeg ville åbne døren igen? Det gjorde jeg så. Der stod han igen,men var blevet mindre end mig og var gammel og grå at se på,mærkelig nok følte jeg det var synd for ham,hvilket er meget nyt for mig.
Jeg gik ind i mit trygge rum, og så en dør med tallet 4. Eva spurgte, om jeg turde åbne den, og det gjorde jeg. Jeg så mig selv sidde på gulvet.. Vil mene jeg var halvandet år. Eva bad mig om at gå ind i mig selv,og kigge rundt i rummet jeg sad i. Jeg så  brun 70er tapet,hvide træ reoler.jeg blev ked af det...Eva spurgte hvad der skete? Jeg følte mig ensom..Eva bad mig om at trøste mig,(jeg så rummet blive fyldt op af guddommelig lys,så et stort buddah hoved,og følte mig godt tilpas) Jeg blev trøstet...Eva bad mig om at kigge i rummet igen, og i et rum ved siden af hvor jeg sad på gulvet,sad min mor og mormor og drak kaffe.. Kunne skrive mange sider om min oplevelse men må hellere stoppe. Kan bare sige Eva hjalp mig meget. Føler mig mere glad.. Har ikke den uforklarlige vrede mere.
 
Tusind tak Eva,du er super dygtig og følte mig tryg i dine hænder..
_________________________________________________________

Flyskræk (én behandling)

 

Flyv ikke højere end vingerne bær’…

..Sang Lille Palle da jeg var barn. Og mange gange har jeg lyttet til ordene og fået kæmpe SUG i maven! Ikke på den fede ”nyforelskede” måde – men på den bange og ængstelige måde. Jeg hedder Heidi og jeg er bange for at flyve! Jeg har fløjet en del gang pga. arbejde, men jeg er BANGE. Bange for at falde ned – bange for at dø – bange for at miste…

Samtidig er jeg også nysgerrig og lysten til at opleve hele verden er stor. Min største drøm, er at komme til Afrika og bestige Kilimanjaro – men, der er altså langt på cykel…

Så kom Eva ind i mit liv J Eva er en skøn og dejlig kvinde og jeg var 100% tryg i stolen hos hende. Eva er rummende og lyttende og mødte mig og mine udfordringer – lige der, hvor det er og ikke med en masse snik snak om at ”det er mere sikkert at flyve end at køre bil”. Eva troede på min frygt! Og Eva hjalp mig igennem…. J Jeg er netop kommet hjem fra en ferie i Tyrkiet og jeg NØD udsigten fra flyet hele vejen…. :)

Så nu ved jeg, at vingerne faktisk kan bære :)

Heidi

_________________________________________________________
 
Gav slip på tidligere forhold   
 
Mine forventninger og håb til hypnoterapien var at komme videre efter et langt forhold.
Efter næsten 4 år kunne jeg stadig ikke lægge det bag mig, og det har bremset mig i rigtig mange situationer. Var blevet "bange" for at elske igen.
 
Da jeg så tog mig selv i at afvise verdens dejligste og rareste menneske på grund af at jeg blev ramt af panik og angst, tænkte jeg at det nu var på tide at få noget gjort ved problemet, og tilfældigvis var det bare hypnoterapi der her sagde mig mest.
 
Oplevede både samtalen med Eva og selve hypnosen som en rigtig hård omgang, følelserne fik virkelig frit løb, og der blev i den grad renset ud i systemet. Selvom det hele var meget følelsesladet, havde jeg stadig en indre ro under hypnosen.
Da jeg kom "tilbage" havde jeg det egentligt ret godt, men følte mig rigtig træt efter alle de ting der lige var foregået indeni mit hoved. Vi sad og snakkede det hele lidt igennem inden Eva kørte hjem.
 
Dagene efter følte jeg mig meget forvirret, og synes tingene poppede frem i mit hoved konstant, alt det jeg havde været igennem under hypnosen fyldte rigtig meget i mig.
 
Her en uge senere føler jeg mig som født på ny. Har en ny energi jeg ikke har følt i meget lang tid, jeg har overskud, og mit humør er helt i top. Fyren jeg skulle glemme ligger meget langt omme i baghovedet, og betyder pludselig ikke så meget for mig.
 
Jeg føler mig FRI, og en gammel sorg er endelig blevet fjernet fra mit hjerte, og kan nu kalde det for fortid.

Blev sjovt nok inviteret ud 5 dage efter hypnosen, hvor jeg uden at tøve sagde ja tak. Før ville have gået fuldstændig i baglås, føle panik og angst, få hjertebanken og kvalme bare ved tanken om at skulle ud med en fyr. 
Jeg har rykket mig rigtig meget på ganske kort tid, og det føles helt fantastisk. Jeg er ikke længere låst fast i fortiden, og jeg er så klar på hvad fremtiden tilbyder :-)

Havde været så utrolig nervøs for det inden, men der var slet ikke noget at være nervøs for. Eva er et utrolig behageligt og varmt menneske, og kan kun anbefale hende til alle jer andre, der sidder og har brug for hjælp til noget der hæmmer jer i jeres liv.
 
Tak til Eva, jeg skulle have kontaktet dig meget tidligere.
 
Anonym
 
-----------------------------------------------------------------
 
Problem flyskræk (efter én behandling)
 
Min rejse gik ganske fint, men jeg var dog stadig nervøs. Men for mig var det faktisk okay at der stadig var lidt hjertebanken, ellers ville jeg næsten være blevet bekymret  så for mig har jeg taget et betydeligt skridt i en positiv retning.
Yderligere har jeg altid hadet tanken om en rejse til USA udelukkende pga. den lange flyetur. for et par uger siden fortalte jeg min kæreste at jeg gerne ville med til USA (hvilket han meget gerne vil) hvis vi kunne besøge et sted jeg havde set i TV  - STORT fremskridt!

Mange tak for hjælpen!
 
-----------------------------------------------------------------
 
 
Motivation vægttab (problem søde sager)
 
Jeg har siden dit besøg ikke haft den samme trang til de søde og usunde sager, og hvis jeg er blevet præsenteret for noget af det, er min lyst hurtig blevet stillet - så det tegner jo rigtig godt.
Jeg var et smut over grænsen og handle efter du var her, og normalt ville jeg have haft svært ved at vælge mellem alle de lækre sager på hylderne. Denne gang var dog helt anderledes! Jeg havde slet ikke lyst til at købe noget af det, og gik direkte forbi hylden med chips, hvilket er meget meget anderledes end det plejer at være:)
Alt i alt så har jeg en fornemmelse af, at det nu er mig der kontrollerer det der frister og ikke omvendt. Selv min kæreste har bemærket, at der ikke kommer så meget snolder og lignende i kurven når vi er ude at handle :) Som håndgribelige "tegn" på at der er noget der er anderledes, kan jeg fortælle at vægten nu vejer 2 kg mindre end da du var her :)
 
Så man kan vist kun sige at det går rigtig rigtig godt, og jeg håber at kursen fremad fortsætter som den er nu.
 
Tusind tak for din hjælp, jeg er ovenud begejstret! :)
 
_________________________________________________________
 
Et værdigt farvel til far
 
Jeg blev guidet igennem hele forløbet, men undervejs overtog min underbevidsthed eller en højere magt og det hele kørte af sig selv og jeg måtte give slip og lade det ske, som skete helt af sig selv som om jeg var med i en film eller i en drøm.

Jeg skulle gå til en strand med åbne vider og høre havets bølger stille og roligt og mærke den varme sol. Så var der en hytte, jeg skulle gå ind i og i den hytte var der en tynd glasvæg, hvor min far sad med ryggen til og på den anden side af glasvæggen var der en stol, som jeg skulle sætte mig på. Jeg husker hytten som en meget lille hytte blot med to stole og et lille bord henne ved et af vinduerne, glasvæggen imellem de to stole og fire vinduer. Det var mørke, runde træbjælker med barken på endnu.

Jeg så min far sidde med ryggen til… han havde en lys sweater på og det var tydeligt både på hans mørke hår og holdning, at det var ham. Jeg satte mig ned. Jeg havde en stor lys frakke på og var voksen; nærmest større end min far. Terapeuten spurgte, om jeg var klar til at snakke med ham og det var jeg. Han vendte sig om og jeg kunne se hans alder skiftede, mens jeg så forskellige fotos af ham i forskellige aldre.

Da jeg skulle til at sige noget til ham, begyndte jeg at græde… jeg sagde til ham; ”Far… jeg har manglet dig som far i alle de år”. Jeg græd bare og kunne ikke sige mere. Så skulle jeg sætte mig i min fars stol og være ham og det var svært… jeg kunne mærke en rastløshed. Men jeg så mig selv, med min fars øjne og mærkede også en medfølelse, men der var ligesom blokeret for mere… han vidste ikke, hvad han skulle sige eller gøre og han kunne ikke rigtig forstå mig. Det var som om, der var blokeret ind til dybere følelser i ham. Jeg svævede ind og ud af ham og så os udefra. Det var tomt… trist… der var ikke rigtig noget at gøre. Han kunne ikke rigtig forstå mig og han følte ikke, at han var rigtig faderlig overfor den voksne kvinde, som var mig.

Jeg skulle være mig igen. Og jeg mærkede, at jeg var blevet afvist af ham, men ikke fordi han ville afvise mig, bare fordi han ikke kunne andet. Han kunne ikke rumme mig eller mit savn og min ensomhed. Jeg følte, at jeg var ham overlegen på alle måder og jeg fik ondt af ham. Men jeg følte mig også tom. Og jeg spurgte, hvor jeg så skulle få kærlighed fra….

Jeg var ovre i min far nu og jeg så mig selv med min fars øjne han så, at jeg sad og græd fortvivlet og skreg og råbte og var helt ude af den… det var som om, han pludselig fik øjnene op og blev ked af det på mine vegne over at se, hvor meget jeg led… og han sagde: ”Jeg vidste ikke, jeg havde gjort dig så ondt… og så begyndte ”han” at græde… helt nede fra maven og ud og i det øjeblik kom der kontakt imellem os og selvom han stadig ikke vidste, hvad han skulle gøre, så kunne han mærke min smerte og han kunne genkende den fra sig selv… Han havde aldrig ønsket at gøre mig ondt… han vidste ikke, at han havde såret mig så meget. Og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle få den trøst og fred fra, som jeg savnede…

Så begyndte lyset at strømme stærkt ind ad vinduerne og de åbnede sig vidt. Rummet blev fyldt op, der hvor jeg sad og jeg blev indhyllet og gennemstrømmet af lys og havde ligesom en kappe af lys omkring mig, som både beskyttede mig og fyldte mig med ro. Men der hvor min far var, var der mørkt og han sad krummet sammen og blev mindre og mindre… jeg fik ondt af ham og ønskede, at han også skulle indhylles i lys, hvorefter lyset begyndte at strømme over til ham og snoede sig omkring ham og langsomt gennemtrængte ham, mens han voksede og rettede sig op. Han blev mere og mere lys og han rejste sig. Glasvæggen fjernede sig og jeg havde lyst til at række ud efter ham og give ham et kram. Vi var begge åbne nu, hvor der før kun var blokeret og spændinger imellem os… Terapeuten spurgte, om jeg havde lyst til at give ham et kram og det havde jeg. Hun sagde de ting, jeg oplevede næsten få sekunder efter jeg oplevede dem… det var et utroligt samarbejde.

Jeg mærkede en tredje person i rummet og det var Gud. Han var bare lys, hvorfra al lyset strømmede til os og han stod ved siden af os, mens min far og jeg stod overfor hinanden. Gud lod bare sit lys strømme og tingene skete som de skulle som et mirakel. Jeg mærkede, hvordan min far og jeg blev ligeværdige… og han blev fyldt op og alt mørke forsvandt fuldstændig fra ham. Hans uro og rastløshed forsvandt og han var fyldt med fred og ro og blev ”en voksen mand”; han rettede sig ud og op og blev den voksne mand, han ikke nåede her på jorden, mens han levede… bag ham var der en uendelig lang, hvid sti, som ventede på ham, men han blev stående og jeg blev stående og vi var fuldstændig fredfyldt indeni og omkring os. Jeg ønskede ikke at gå væk fra situationen endnu, men ville bare blive og lade mig fylde af den forsoning og fred og kærlighed der var og som vi var en del af. Alt blev rettet op indeni mig og indeni ham imellem os; alt hvad der nogensinde var sket af negative ting forduftede og forsvandt for aldrig mere at komme tilbage. Jeg begyndte at se min far… hans potentiale og som han var skabt til at blive og jeg vidste, at nu var vejen åben for ham til at bruge det potentiale, men jeg ville ikke opleve det i det her liv mere… den tid var gået og han var et andet sted nu og engang ville jeg møde ham igen og så ville kontakten imellem os være intakt. Vi ville se hinanden som dem vi var, uden al den smerte og frustration der havde været i alle de år imellem os.

Terapeuten sagde, at min far, eller det der skete, var en sommerfugl… og jeg så med det samme en stor, flot lilla sommerfugl med store flotte vinger, ikke skrøbelig… terapeuten spurgte mig, hvad farve den havde, og jeg så den tydelig, kraftig lilla med sorte rander omkring vingerne og små hvide pletter ved vingekanten, men ellers fløjlsblød lilla. Den ønskede at flyve… Terapeuten ville have, at jeg skulle tage den med i mit hjerte og det forsøgte jeg, men den baskede sådan med vingerne og jeg kunne mærke det fysisk, at den ikke kunne være inde i mit hjerte; til sidst fandt den plads oppe i mit hoved, men jeg ville give den fri til at flyve og bevare det smukke billede af den og følelsen af fred og værdighed og oplevelsen som min far og vores himmelske fader og jeg lige havde haft. Den var evig og der var ingen vej tilbage nu og det var godt. Den lyse uendelige vej ventede på min far og jeg fik sagt til ham, at vi ville ses igen og jeg kunne trygt lade ham tage af sted hjem… Jeg græd først rigtig meget af lettelse og alle de følelser som havde været hobet op indeni mig i alle de år i forhold til min far. Jeg havde jo lukket følelsesmæssigt af, da jeg var omkring 12 år gammel og der havde været lukket lige siden. Men da han tog afsted, blev jeg helt stille og fredfyldt… det var et intenst øjeblik… helt roligt og smukt og værdigt.

Bagefter huskede jeg oplevelse på sygehuset fra den aften han døde. Hvor jeg var hos ham og lige havde bedte en bøn højt for ham og han bagefter havde sagt ”Så Jesus, nu er jeg klar, nu må du gerne komme og hente mig og så rakte han hænderne ud.” Han tog min hånd og vi holdt hinandens hånd i noget tid, mens han så mig dybt i øjnene og sagde;”Okay?!” og jeg nikkede og svarede; ”Ja…” Jeg ville gerne være blevet hos ham den nat, men han insisterede på, at min mand og jeg skulle tage hjem og putte vores børn. Jeg vendte mig om og gik og vidste, da jeg sagde farvel, at det var et ”farvel”… En halv time efter, blev vi ringet op derhjemme og han var død…

Jeg skreg og græd og ville straks derind, men vi skulle vendte, for han havde haft en blodstyrtning og skulle først gøres i stand. Jeg vi kom derind, græd jeg højt og smertefuldt og ønskede så uhyggeligt meget bare at tage med ham, hvor han skulle hen… jeg aede ham i ansigtet og han så så fredfyldt og pæn ud. Jeg blev ved at spørge Gud igen og igen; ”Jeg vil vide, om han har det godt. Har han det godt, eller kommer han til at lide og være ensom. Jeg vil vide det, please fortæl mig det…” Og efter kort tid, blev jeg pludselig overvældet af en følelse af, at alt var som det skulle være og jeg kunne give slip…

Men siden hans død har jeg skubbet ham væk… jeg har ikke rigtig følt noget, før i aftes under hypnosen. Det var en meget stærk oplevelse som egentlig slet ikke burde være beskrevet, for den var ubeskrivelig stærk. Og jeg gemmer den i mit hjerte. Jeg følte en utrolig fred bagefter og som om jeg var blevet lettet fysisk for en hel masse mudderagtig mørke indeni. Jeg kunne slet ikke falde i søvn før hen på natten. Jeg var fjern… ikke rigtig til stede i denne her verden.

 

-----------------------------------------------------------------
 
Svær eksamensangst
 
Hej Eva
 
Jeg vil sige, at jeg har været meget glad for, at jeg har fået dig anbefalet til min eksamensangst. Da jeg havde været igennem hypnosen var mit første mål at sige til de andre jeg var på kursus med, hvad jeg havde af problemer. Dertil kan jeg sige, at jeg fik sagt alt hvad jeg havde på hjertet uden at tænke på hvad de andre tænkte om mig. Jeg var helt ligeglad.  Jeg har ikke haft noget bøvl med min mave siden den aften jeg var i hypnose, og jeg kunne snakke om den rapport jeg skulle lave. Jeg fik den lavet og afleveret til tiden, og alt gik godt.
Nu kommer det bedste af det hele.  Den dag jeg skulle op til eksamen, var jeg glad lige fra jeg stod om og morgen, uden at have ondt i maven. Da vi sad og ventede på at skulle ind, kan jeg sige med stolthed, at jeg var den eneste der ikke var nervøs, og jeg bestod min eksamen. Det kan jeg takke dig for med den hjælp jeg har fået. Jeg har anbefalet dig til andre, og det vil jeg forsat gøre for jeg er så glad for, at være kommet så langt som jeg er kommet med den behandling her, så mange mange tak for, at mit liv er blevet lettere.
 

--------------------------------------------------------------------------------------------
 
Motivation vægttab (problem overspisning)
 
Jeg havde problemer med overspisning og fandt årsagen hertil gennem hypnoterapi hos Eva. Det er omkring 2 uger siden og jeg overspiser ikke længere. Målet er nu at vælge mere af den sunde mad og det bliver lettere for hver dag, der går. Eva er meget omsorgsfuld og tog sig tid til at lære mine problematikker at kende. Hun er grundig og det hele foregik i mit tempo.
 
...Og en tilbagemelding mere 2 måneder efter 1. behandling fra samme klient:)
 
Hej Eva
 
Lige en opfølgning herfra :)
 
Jeg er så småt begyndt at tabe mig og overspisningen er helt ude af mit liv. Jeg har slet ikke trang til det og hvis jeg spiser usundt, så er det i moderate mængder.
 
Endnu engang tak :)
 

--------------------------------------------------------------------------------------------
 
Motivation vægttab (problem trang søde sager)
 
"..Hej Eva
 
Det var en super god oplevelse at ha besøg af dig og prøve hypnose.
 
Jeg syntes du er utrolig god til at spore dig ind på, hvad problemerne er og igennem hypnosen komme tilbage til de situationer, hvor tingene gik i hårdknude. For så at få løst knuden op, så det føles godt igen.
 
Jeg var virkelig overrasket over,  hvilke situationer det var helt tilbage i barndommen, som gjorde at jeg stadig spiste forkert i dag. Det gav et godt billede af hvorfor. Tak for det.
 
Efter hypnosen har jeg ikke haft lyst til chokolade og søde sager - fantastisk.
 
Jeg kan kun anbefale alle at prøve hypnose hos dig, synes du er meget fintfølende med hensyn til den person du sidder overfor og utrolig dygtig til at guide i hypnosen.
 
Tusind tak for en super god oplevelse.
 
Kh. Susanne"
 
Susanne
--------------------------------------------------------------------------------------------
 
Motivation vægttab (trang chips)
 
"...Det går faktisk ret godt. Lysten til chips har slet ikke været der, så jeg har ikke hverken købt eller smagt chips, siden du var her... Og trangen til slik i det hele taget har jeg faktisk heller ikke haft. Jeg er blevet helt vild efter at drikke iskoldt vand, så jeg kan kun sige, at DET VIRKER :)"
 
Anonym
-------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Motivation vægttab (sukkertrang)
 
"Hej Eva
Det går rigtig godt, jeg har ikke spist eller drukket noget som helst med sukker i siden du var her  har allerede tabt 1,5 kg... Jeg har da stadig en smule lyst, men måske det bare er vanen at sige: jeg ku lige ha... Men nu tænker jeg næh det ku jeg faktisk ikke! spiser heller ikke så meget i løbet af dagen som jeg har gjort, nu stopper jeg når jeg er mæt, i stedet for lige at presse et ekstra stykke ned  Så det er jo fantastisk!"
 
Anonym
 
-------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Den ukendte fremtid

"At blive hypnotiseret er en grænseoverskridende oplevelse, derfor var det vigtigt for mig, at det var hos Eva, en person som jeg har fuld tillid til og føler mig tryg ved. En oplevelse som er svær at beskrive, idet den er meget personlig men samtidig en meget special oplevelse som varmt kan anbefales. 
For mig har hypnosen sat nogle ting i perspektiv i forhold til de svar jeg søgte efter. Eva var fantastisk til at føre mig videre til det ukendte og møde de ting der skabte forhindringer og søge svar derpå. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil prøve igen."



                                   Ósk Wall, Socialrådgiver, Master I Social Integration
 
-------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Udfordring - Fornyet handlekraft
 
"Jeg havde fornøjelsen af, at prøve hypnose terapi hos Eva, utrolig spændende og en fantastisk oplevelse jeg ikke troede 100 procent på i starten. Men allerede samme dag kunne jeg mærke en forskel på de ting jeg selv ønskede at ændre og følte mig samtidig fuld af ny energi og gåpåmod. Jeg er spændt på at mærke fremover hvordan det har hjulpet. jeg er sikker på det har gjort en væsenlig forskel for mit liv i fremtiden og det kan jeg takke hende for. Eva er fantastisk at snakke med og ikke mindst til at spore sig ind på og ramme det man gerne vil ændre. Jeg kan helt klart anbefale at prøve en session hos hende - det kommer man ikke til at fortryde. De allerbedste anbefalinger herfra"
 
Anonym
 

-------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Svær eksamenssangst 

"Hej Eva!
Tusinde mange gange tak fordi hjælpen! Det har hjulpet så sindsygt godt! jeg var til eksamen idag og jeg bestod!!! jeg var meget rolig inde ved eksamen og jeg har siden hypnosen, og op til eksamen, haft nogle rigtige positive tanker omkring eksamen! Jeg kan ikke takke dig nok!"

Anonym

-------------------------------------------------------------------------------------------------

 
Motivation vægttab
"Jeg vil faktisk sige, at jeg aldrig troede, at min tankegang havde domineret mig så meget, og jeg syntes jeg er mega motiveret og tror på det.. virkelig tror på det. Oven i det vil jeg sige, at jeg vejede 93,5 da du var her, og i morges vejede jeg 91,2, så det vil sige, at et eller andet er der sket også med mit syn på indtag af mad... For jeg har ikke dyrket motion endnu. Men det har bare ændret min tankegang... Føler mig stadig meget motiveret. Er ikke gået på kur men lader være med at spise så store potioner. Jeg tror på det nu. Tak, det kan kun anbefales. Jeg tror at hvis jeg skulle miste modet igen så vil jeg det meget gerne igen!!!!!"
Anonym
-------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Motivation træning/vægttab - forhindring angst:
 
"Jeg kontaktede Eva, som er en god veninde. Tænkte, at hun kunne hjælpe mig af med frygten for at komme i gang med at motionere, efter at være røget med ambulance på sygehuset, efter at have været til spinning.
Det skræmte mig mere end jeg lige havde regnet med, og jeg havde svært ved at finde vej tilbage til de sunde vaner med træning og sund kost.
 
Eva snakkede med mig inden vi for alvor gik i gang. Mit udgangspunkt var at starte med vægttab, og derfra komme i gang med de sunde spisevaner som jeg ofte ryger ind og ud af.
Eva tog sig dog tiden til at lytte og fangede lynhurtigt hvor i min frygt og dårlige vane lå. Min krop gav efter for træningen og det gjorde mig bange. (undgik træning)
 
Hun tog mig tilbage til den situation hvor jeg skulle med ambulance lige efter en spinningtime -  under hypnosen.
Jeg følte angsten, i mens jeg ventede på ambulancen. Ud fra dette kom vi endnu længere tilbage til en tidligere situation i mit liv, hvor jeg "så døden i øjnene".
Jeg kørte galt i bil, og blev skrækslagen for at overhale lastbiler siden hen, da det var en lastbil som forsagede ulykken.
Hun gav mig trygheden i situationen ved at give mig en person som sad ved min side (min mormor, som er død) pludselig var jeg ikke længere bange og al min frygt fra ulykken forsvandt.
 
Det var en kæmpe lettelse, som har gjort mit liv meget lettere og for det skal hun have et kæmpe tak..."
 
 Camilla
Kan evt. kontaktes på tlf.:  21969755  
 
-------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Rygeafvænning:
 
Når man har lovet børnene at kvitte smøgerne, så er det bare ikke sjovt 3 måneder efter den lovede dato at se sig selv smugryge som en anden teenager bag ved skolen.

Noget måtte gøres: Hypnose var der én der foreslog; men da selv kendishypnotisører tidligere havde måttet give fortabt med mig, var udsigterne ikke lovende.

På trods af, at jeg betragter mig som kontrolfreak, så kom aftalen med Eva i stand – det skulle prøves:

Jeg skulle sætte god tid af; det var ikke bare noget der lige klares med et fingerknips. Den indledende samtale omkring mit forhold til rygning var med til at skabe en god og tryg stemning omkring det som lå forude; hypnosen.

Da jeg satte mig i stolen og lod Eva overtage forløbet fuldt og helt, var det en nærmest berusende oplevelse at blive talt ned i hypnosen – følte jeg faldt gennem mange lag af farvet spindelvæv og slappede bare mere og mere af…..

Da jeg blev kaldt tilbage igen, var min første tanke, at det vel havde taget 15-20 minutter – stor var min overraskelse, at jeg havde været ”væk” i næsten en time.

Eva fortalte på en stille og let forståelig måde om den ”rejse” vi havde været på – helt tilbage til spædbarnealderen – for det var nemlig dér min rygetrang havde sin rod.

Jeg fik forståelsen af, hvad det var der havde gjort, at jeg ikke kunne slippe rygningen, da jeg først var kommet i gang og ikke mindst, hvad der gjorde, at jeg overhovedet fik begyndt.

Under hypnosen havde jeg fået mulighed for at rette op på noget af dét som udløste min rygning.

Her en lille uge efter mærker jeg stille men sikkert trangen til tobakken svinde væk, som en blomst der visner – kontakten til dens rod i spædbarnealderen kappes og måske er der også andre uhensigtsmæssigheder i mit liv som er ved at svinde bort.

Alt i alt en positiv oplevelse, som jeg fint kunne tænke mig at gentage eller anbefale andre, der måtte stå med udfordringer i tilværelsen.
TP
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Del af stress-afklaring:
 
Har haft den vildeste oplevelse tilbage i tiden ... 

Da jeg kom til "Den lille sky" (navn ændret til Hypnosa siden red.) var jeg ret skeptisk og en del nervøs,for hvad var det her hypnose for noget??? Men Eva fik mig til at slappe af og føle mig tryg med det samme.

Jeg kom med noget,som jeg troede fyldte i mit liv,men virkeligheden viste noget andet..rejsen gik helt tilbage til min barndom..utroligt,men sandt oplevede jeg mig selv, som lille pige... Og hvordan jeg havde det i den periode som barn,da min far havde cancer...jeg følte mig alene og bange.. Bange for at miste min far..(et lille udpluk af min historie) 

Da jeg kom til mig selv igen af hypnosen,var det selvfølgelig med blandede føleser... Men efterfølgende er en tung sten lettet fra mit hjerte.. Så noget har hypnosen altså gjort for mig :0)

Alt den tid er nu gået og jeg er nu 33 år... Og kan nu se,at jeg har gået med noget i alle de år,uden at vide det...utroligt hvad hypnose kan bringe og gøre for en og Eva er den rette til det og så er hun ret erfaren med mennesker,også fra sit tidligere job,hvilket jo gør hende mere erfaren og ved hvordan hun skal håndtere de forskellige ting,som man kommer med også selvom det kan ta en uventet drejning :0) og det er jo det der gør det hele så spændende....
Jeg tager turen tilbage i tiden igen,det blir spændende hvor turen næste gang bringer mig hen :0)
Anonym
Eva Isabella G. Bonde  | Tlf.: 41663428 | hypnosapost@gmail.com