Det er vigtigt at huske på, at hypnoterapi stadig bare er terapi, hvor du vælger at arbejde med en problemstilling der giver dig problemer i bestemte sammenhænge. Det er altså blot et alternativ til psykologen, eller psykoterapeuten. Men der er alligevel en lille forskel.
Det der er anderledes er, at du kommer helt ned og slappe af, på samme niveau, som lige før du falder i søvn, hver aften. Derudover bygger hypnoterapi primært på tanken om indlæring og aflæring af mønstre. Mere om det senere.
Når du befinder dig i den afslappede tilstand, er du mere åben overfor det skattekammer af information, som din underbevidsthed ligger inde med. Og du er skarpt fokuseret på det du ønsker at få løst.
Til daglig har vi ikke behov for at huske på alt det, der ligger i det underbevidste. Det ville være ret besværligt, hvis du virkelig skulle tænke over hver bevægelse, når du tog cyklen frem hver morgen, eller startede bilen, og begyndte at køre.
Vi har altså lagret de gentagne informationer i det underbevidste, som noget vi bare gør efter at have lært det.
Men hvad nu hvis det vi lærte første gang ikke længere virker for os? Eller ligefrem skaber problemer med store konsekvenser?
Hypnoterapi bygger på indlæringsteori
Vi lærer noget, vi gentager det mange gange – Og lagrer det efterhånden i underbevidstheden.
Hvis vi lærer noget nyt, samtidig med, at vi mærker en stærk følelse i kroppen – Så kan vi lærer ting meget hurtigt!
Det er den viden, om sammenhængen mellem følelse og indlæring, som er hele kernen i hypnoterapien.
Brugt rigtigt kan vi altså potentielt lære virkelig meget på kort tid. Når det vi laver samtidig er noget der giver en god stærk følelse fx af glæde – Og det burde man måske bruge meget mere af! Bare tænk på de lærere du havde i skolen, som fik dig til at have det rigtig sjovt og dejligt, eller roste og anerkendte dig. Det er ikke for sjov at anerkendelse er så vigtigt et redskab i mange sammenhænge. Men det er en anden histore.
Men vi kan også lære ting, som senere kan skabe virkelig trælse scenarier i vores liv. Fx Eksamensangst, uheldige spisemønstre, misbrug, depressive tilstande og lign.
Lad os tage et eksempel fx når det gælder eksamensangst:
Rikke er en glad og smilende pige på 17 år. Hun går i Gymnasiet, har det godt med sin familie, og har et godt socialt netværk. Men når hun skal til eksamen mærker hun en stærk uro, allerede da hun hører datoen. Uroen tager til, og i dagene op til, overbeviser hun sig selv om, at hun ALDRIG klarer eksamen. Hun fortæller sig selv, at hun dumper, og laver alle de fejl hun frygter at lave. Måske får hun også fysiske symptomer som kvalme og svimmelhed.
Både Rikkes familie, venner og lærere gør hvad de kan for at støtte hende ved at fortælle, at hun bare skal slappe af, trække vejret, tænke på noget andet, og at hun selvfølgelig nok skal klare det. Hun er jo i toppen af klassen! Det giver ikke logisk mening, hverken for Rikke selv, eller hendes omverden, at hun er så nervøs. Hun klarer sig normalt rigtig godt.
Hvad går der galt her?
Rikke har på et tidspunkt i hendes liv oplevet en ”fejlindlæring”… Den er lagret i langtidshukommelse og underbevidstheden, så den ligger på rygraden, præcis, som evnen til at cykle, eller køre bil. Problemet er, at det lærte, skaber voldsomme problemer for Rikke, som gerne vil læse videre på uni. Hendes gennemsnitskaraktér afspejler bare ikke hvad hun reelt gør, og kan til hverdag.
Rikke går i hypnose, hvor hun bliver bedt om at mærke oplevelsen af den frygt hun mærker omkring eksamen. Når følelsen er helt fremme, så det virker meget levende i Rikkes forestilling – Bliver hun bedt om at ”spole filmen tilbage til en anden situation, hvor Rikke havde det på præcis samme måde i kroppen.. Det er det der hedder en ”følelsesbro”.. Rikke mærker efter og mindes nu pludselig en situation fra skolen. Hun skulle fremlægge, og hun husker detaljeret, hvor ubehageligt det var, da læreren skældte hele klassen ud, og fortalte, at hvis ikke de tog sig sammen, ville de aldrig blive til noget.
Rikke får terapien lige dér, hvor fejlindlæringen fandt sted. Hun kunne godt forstå i dag, at læreren måske var frustreret, at dette slet ikke var ment til at ramme hende, at hun tilfældigvis lige var den der skulle fremlægge – Men følelsen af frygt koblet med budskabet om ikke at blive til noget havde ramt den lille pige på 10 år der skulle fremlægge. Indlæringen satte sig fast på rygraden, og fulgte med i alle de situationer, hvor Rikke skulle fremlægge noget senere i livet…
Mens Rikke oplever den fornyede meningsfuldhed ”spoler vi tiden frem” Hun forestiller sig nu, hvordan eksamen forløber – Hun mærker efter, og nu er følelsen af ikke at være god nok pludselig helt forsvundet! Hun gennemgår ”den gode eksamen” i sine forestillinger – Og har et stort smil på læben undervejs.
Da Rikke kommer til sig selv igen, er hun enormt lettet. Hun kan nu se en tydelig sammenhæng. Det der før var meningsløst giver pludselig mening. Og hun har fået ”rettet op” på fejlen i det ubevidste sind.
Rikke melder tilbage en uge efter, at hun stadig ikke begriber hvordan, men hun er bare ikke angst længere, og eksamen gik rigtig godt.
