Mig:
Mit fulde navn er Federica Bertucci og er 14 år. Jeg er halv italiener og elsker det!
Hobby:
Heste er min store passion! Jeg elsker at omgås dem og træne med dem. Lige nu bruger jeg meget af min tid på min ung hest Malik, som jeg købte i okt 2010. Udover ridning elsker jeg at tage billeder. Hvis vejret er godt, så er kameraet tit tændt :-)
Heste liv:
Jeg begyndte at ride da jeg var 3 år, eller da sad jeg på en hest for første gang. Da jeg blev gammel nok begyndte jeg at ride en hest der hed Jaques, da var jeg kun 5-6 år gammel. Jeg red ham både med bid og uden. Han er den eneste hest jeg har redet stævner på. Han nåede at blive 32 år, ham fik vi begravet hjemme ved os selv . Samtidig var min mor blevet skilt og vi var flyttet hen til en anden og han havde en hest ved navn Trixtan. Trixtan var ca 18 år gammel, da var jeg 7 år (2005) da vi flyttede. Det første år red jeg slet ikke, men så begyndte jeg igen. I starten red jeg bare på ham (med bid) og behandlede ham ikke særlig godt, da jeg bare fjollede rundt. Men den 26/3 2008 fik jeg Trixtan i fødselsdags gave, jeg var lykkelig!<3 Men det var først til feb 2009 jeg begyndte at ride bidløst og træne tricks ellers har jeg altid redet med bid. Det kom sig af at en pige fik sin hest opstaldet hos os. Hun havde en pony ved navn Klaudi som hun red bidløst på og trænede lidt tricks med. Så der begyndte jeg da på. ! Det er fantastisk, den kemi man for sammen og den måde man gør tingene på sammen, det er bare ubeskriveligt! Efter dette blev Trixtan meget mere glad for mig og samtidig begyndte jeg jo også at træne tricks og det elsker han seriøst!
*Kort tid efter havde jeg både rebgrime og bidløst trense. Vi begyndte at træne og blev rigtig gode Tiderne derhjemme var ikke altid ligeså gode så når jeg kom ud til ham var det ligesom en drøm. Han viser mig hvordan alting kan blive meget lettere.
Da jeg havde trænet så meget tricks med Trixtan og havde fået HG (hestegalleri) så havde jeg set en der hedder Mia hun gav utrolig meget inspiration! Hun har jo kort sagt en hel farm af dyr og en bunke shetlændere som alle kan mindst 1 trick. Så jeg ville da også have mig en shetlænder jeg kunne træne tricks med. Men altså vi skulle på egeskov marked og da så jeg bare verdens sødeste shetlænder, Emma. Jeg plagede og plagede og fik min mor overtalt til at snakke med dem :) Og sjovt nok havde vi en nordbakke/fudblod til salg og sjovt nok igen så stod de lige og manglede sådan en til at trække vogn, så vi byttede. Jeg havde fået min egen shetlænder! Hun var meget sky i starten, men det gik snart over og inden længe blev hun mere et møve hoved og når jeg trænede hende gjorde hun ikke andet end at være fræk, hun var virkelig bare umulig! Trixtan var også ved at være for lille så derfor skulle jeg have mig en større hest, så jeg satte Emma til salg. Jeg kiggede og kiggede efter den rigtige hest, men der var bare ikke den helt rigtige ? :/ . Vi havde jo set en som bare kostede 45.000, men det var jo alt for meget. Efter et stykke tid ser vi at den der blevet sat ned til 30.000, det var satdig for meget, men jeg spurgte min mor om vi ikke kunne prøve at skrive, man ved jo aldrig om man er heldig. Vi fortalte om Emma og vi blev enige om at jeg kunne give 20.000 for ham. Så jeg gav 17.000 + Emma. Og da jeg så ham i virkeligheden var jeg bare helt forelsket! Og ham købte jeg så ♥
Nu er jeg så den heldige ejer af verdens dejligste hest - Malik ♥
Tredje gang jeg red på malikken faldt jeg af, ned over røven på ham og landede på ryggen. Ikke lige den start jeg havde håbet på, men det skulle jo ske på et tidspunkt.Jeg holdte en længere pause fra ridning og begyndte at træne jordtræning med ham. Han ar ulydig, han sparkede, bed, stejlede, bukkede og truede mig. Jeg blev bange gang på gang (i mellem tiden var vi flyttet). Han var ikke kun ulydig, vi havde vores gode ride ture. Men så en dag skete det som alle heste ejere frygter. Vi gik på en mark hvor jeg ville hoppe op og ride ud i en kæmpe vandpøl. Idet jeg havde sat mig i sadlen, begyndte han at bukke og stejle rundt i en lille rundkres, da han endelig stoppede hoppede jeg af så hurtigt jeg kunne. Jge var rasende og jeg gik ned på banen og longerde ham så han næsten havde pusten mere... Derefter sadlede jeg ham op igen og steg op på ham og red hen i vand pølen.
Dagene gik og jeg turde ikke ride igen, af skræk for at det ville ske igen. Jeg prøvede, men idet jeg sad på ham mærkede jeg en uro og hoppede af igen. Det var bestemt ikke rart at være bange for sin egen hest, jeg turde ikke engang rense hans baghove fordi jeg var bange for han ville sparke ud efter mig. Jeg var næsten fast besluttet på at sælge ham, men skulle jeg give op så let?
Vi flyttede igen og denne gang havde vi ikke plads til hestene hjemme, så vi fik dem opstaldet på Kellerup rideskole. Efter lidt tid de havde stået derude, skulle vi igang igen! Jeg turde ikke selv, så min søster hjalp mig. Hun satte sig op de første par gange og der var slet ikke noget. Tredje gang skridtede jeg lidt rundt på ham samtidig med hun gik ved siden af.
Vi har haft vores kampe derude og han har også både stejlet, bukket og sparket ud efter mig i vores få md vi har været der. Jeg var ved at være træt af det, træt af at han blev ved med af skabe sig! Så jeg fik træner på, allerede efter første gang hun havde været (og givet mig modet tilbage) var han som forandret, han lavede ikke længere unoder, men prøvede at samarbejde istedet. Derefter gik det kun fremad! Hun har været 2 gange og for vær gang er det hele forbedret, jeg er blevet så glad for ham igen!
*Dog tør jeg stadig ikke rense hove, da det er nogt der har ramt mig dybere og derfor tager det længere tid at turde igen*
Jeg kan nu både skridt, trav og galop på ham. Jeg har sprunget en smule og rider skovture på ham.
Så alle der har læst dette : GIV ALDRIG OP, MEN KÆMP VIEDERE! DER ER ALTID EN ANDEN UDVEJ!
