Igen i år har mine lærlinge og jeg haft den eneståene mulighed at bygge de skulpturer der udsmykkede en del af Flakhaven og området foran Fyns Stifttidende under årets blomsterfestival i Odense. Det var traditionen tro et et enormt projekt som vi glædede os meget til at se resultatet af i august.
Årets tema var den nordiske mytologi, og igen i år overgik virkeligheden mine forventninger. Hele foråret har vi knoklet for at føre blomsterfestivalens ønsker og mine skøre ideer til designet, ud i livet. Og selvom det ligeledes traditionen tro væltede ned med regn da vi endelig kunne stille skulpturerne op, så var det igen i år en fornøjelse at se resultaterne tage form i de rigtige omgivelser.
Der er blevet brugt i hundredvis af arbejdstimer og mere end en gang har vi måtte klø os i nakken inden den rigtige løsning eller ide dukkede op, som noget der kunne realiseres i jern og trådnet.
Men når nu det er sagt, - så er jeg imponeret over det engagement og den entusiasme alle har lagt i arbejdet og selvom projektet fra starten var meget stort og ambitiøst, har det været både spændende og motiverende fra start til slut. Jeg er sikker på at det har flyttet både vores egne grænser og en masse andres, for hvad man som lærling er i stand til, og samtidig er jeg helt sikker på at der ikke er ret mange af deres jævnaldrene der ved så meget om nordisk mytologi som de nu gør.
Ud over håndelag og en god uddannelse er Rum fornemmelse og visuel forståelse, i min verden en af de vigtigste kompetencer for en dygtig smed. Man er nødt til at kunne se og fornemme resultatet for sig selv, lang tid inden det fysisk er til stede, kan man ikke det, vil resultatet ofte blive ringe og der vil være alt for mange fejl i løbet af processen. Vi har om nogen haft muligheden for at arbejde med emnet, og har på smukkeste vis gennemført med top karakter.
Resultat på Flakhaven, området foran Fyensstifttidende og i Kongensgade talte for sig selv. ROS, ROS og atter ROS både herfra og fra alle jeg har talt med.
En stor TAK til Linda fra blomsterfestivalen der troede på os, og til alle jer der deltog i arbejdet, det har været en fornøjelse at gennemfører projektet med jer.
Skulpturerne på Blomsterfestivalen 2011.
Urds brønd Nornerne spinder livstråden for foden af Yggdrasil ved Urds brønd, hvorfra alverdens svaner stammer. Da Svanen symbolsk kombinerer de to elementer, luft og vand, er den livets fugl, der symbolisere daggry men også ensomhed og afsondrethed, og dens hvidhed symboliserer oprigtighed. Nornerne er en gruppe af gudinder der er knyttet til skæbnen. De bedst kendte norner er Urd, Verdande og Skuld, hvis navne traditionelt kan oversættes til fortid, nutid og fremtid. Når et barn blev født, var der en norne tilstede for at fastlægge dets skæbne i livet. Nornernes funktion er således både velgørende og skadevoldende, da nogle mennesker får et godt og langt liv, mens andre får et kort og besværligt liv. Ifølge islændingen Snorre Sturlasons beskrivelse boede Urd, Verdande og Skuld i en hal ved foden af træet Yggdrasil og hver dag tog de af vandet fra Urds brønd og fra det svane hvide dynd, der lå rundt om, og hældte det over træet, så dets grene ikke gik ud.
Yggdrasil Livets træ Yggdrasil et vældigt asketræ. Dets krone, der altid er grøn, går helt op til himlen, og dets tre rødder ender i tre forskellige verdener. Den ene går til det underjordiske Hel, hvor dragen Nidhug gnaver i den, og hvor også Urds brønd er placeret. Den anden rod går til Mimers brønd og derfra helt til Jotunheim. Den tredje passerer Hvergelmer og løber over Niflheim. I Yggdrasils krone lever de fire hjorte, Dain, Dvalin, Dunør og Duratro, der æder træets blade. De græsser i træet og morgenduggen samles i deres gevirer og former verdens floder. I toppen sidder ørnen Hræsvælg, og på dens hoved sidder høgen Vederfølner og skuer ud over verden. Det lille egern, Ratatosk, piler op og ned ad stammen og bringer nyt fra rødderne til toppen. Nidhug er altid i strid med ørnen og egernet bringer bud mellem de to fjender. Ratatosk er også budbringer mellem verdenerne og kan bevæge sig frit fra is til ild og alt imellem. Han taler med alle, både aser og norner. Ragnarok vil blive indledt af en serie naturkatastrofer, der kulminerer i en vinter, som vil vare i tre år i træk. Herefter vil der blive udkæmpet et kæmpe slag mellem guderne på den ene side og jætterne sammen med kaosuhyrerne på den anden. Hovedparten af de kæmpende vil dø, heriblandt de største guder. Slaget vil blive afsluttet af en verdensomspændende brand, hvor Yggdrasil bliver revet op med rode hvorefter Jorden vil synke ned i oceanet. En ny og frisk Jord vil derpå stige op, befolket af de få overlevende af gudernes slægter og et menneske par.
Odin. Odin er Asernes overhoved og den klogeste af alle guderne, men det blev han først da han havde fået en slurk af Mimers brønd, også kaldet visdommens kilde. Odins brødre Vile og Ve forsvandt og Odin overtalte Mimer til at lade ham drikke af vandet så han fik alverdens visdom. Det kostede ham til gengæld det ene øje, som han måtte rive ud og smide i brønden, som pant for at få en slurk. Han sidder i sin trone Lidskjalv der giver ham magiske kræfter. Når Odin sidder her, kan han skue ud over hele verden og se hver mands handling samt alt hvad der foregår. Han er omgivet af sine ulve Freke og Gere (begge navne betyder grisk/grådig) der spiser Odins mad, fordi han selv kun drikker mjød. På toppen af tronen sidder ravnene Hugin og Munin der hver dag flyver ud og ser på hvordan verden står til, og når de kommer hjem fortæller de Odin det hele. Forrest er tronen pryddet med et solhjul der symbolisere Asa og Vanetrosamfundet i Danmark samt Forn Sidr der er den lokale afdeling. Odin bærer en magisk ring kaldet Draupnir, der hver 9. nat drypper 9 nye og smukke guldringe. Han er desuden bevæbnet med det altgennemborende spyd Gungner der ikke kan bremses, når først det er blevet kastet mod fjenderne, som han har fået i gave af Loke engang han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene. Odin bar ofte en maske som (Moesgaardmasken) den der sidder bag på tronen, når han mødte potentielle modstandere. Denne maske var så skrækindjagende, at fjenderne ofte trak sig tilbage uden noget behov for at kæmpe, hvorved han sparede energi, til mere behagelig og indbringende stræben.
Ravne & ulve Traditionelt er ravne og ulve ofte fortrolige med guder hvor fuglene repræsentere seerens eller shamanens sind, der kan flyve frit over lange afstande og se vidt omkring, helt uafhængigt af kroppen. En ravn betragtes som en talende fugl, og er symbol på spådoms evner; hvilket i øvrigt er dobbelttydig, idet den enten er et sol dyr der symbolisere visdom eller også symboliserer den mørkets ondskab, krig og ødelæggelse. Den hakker øjnene ud på de døde, som symbol på djævelen, der blinder synderne. Ravnen er desuden et symbol på synden som en modsætning til den hvide dues uskyldige sjæl, og er symbol på det omstrejfende, urolige og det det ensomme. Ulven er et stærkt symbol på det at gå sine egne veje, have behov for at finde en livspartner og samtidig erkende sit behov for et fællesskab med andre. Men det vigtigste i forbindelse med ulven er, at den går sine egne veje, finder sine mål og gør tingene alene.
Vikinge hæren. Når vikingerne døde, og det ikke var i kamp, kom de i dødsriget ( som Einherjer ), der var styret af Hel, Lokes datter. Men før de kom derned, skulle de forbi Nidhug, der sugede alt blodet ud af alle de mennesker der kom forbi, sådan at de blev helt blege. Når alt blodet havde forladt dem, var det lettere for Hel at få dem med i sin hær af døde, der skulle angribe menneskene, når Ragnarok engang kom. Ragnarok ville komme den dag, Hel havde fået bygget sit skib færdigt. Skibet byggede hun af neglene fra de døde.
Thor. Thor er tordenguden og er Odins ældste søn. Han er den næst mægtigste gud i asernes slægt efter Odin selv, hans mor var Fjørgynn (Jorden). Som tordengud råder han over vejret, og sørger for regn og vind, og når han køre over himlen i sin vogn, der blev trukket af de to gedebukke; Tandgnjost og Tandgrisner (som betyder den tandgnissende og mellemrummet mellem tænderne) springer lynene fra indersiden af hans vogn, og tordenskraldene fra ydersiden, så det både kan ses og høres på Jorden. Gedebukkene kan han spise, så længe at han bagefter får samlet deres ben i huderne, kan han gøre dem levende igen den følgende dag. Thors tjenestefolk hedder Tjalfe (Þjálfi) og Røskva; de er mennesker, af bondeslægt, og Thor fik de to søskende af en bonde som erstatning, efter at en af Thors bukke var blevet halt, efter et ubetænksomt aften måltid. Hans vigtigste egenskab er hans styrke, som han udelukkende bruger til at løse problemer med når han bekæmper civilisationens fjender, som f.eks. jætter og trolde, og beskyttede gudernes og menneskenes land mod kaosuhyrer, som f.eks. Midgårdsormen. Til det bruger han hammeren Mjølner, der sammen med styrkebæltet Megingjord gør ham ufatteligt stærk. Mjølner er gudernes største skat, fordi den gør Thor i stand til at beskytte Asgård mod jætterne, blandt andet fordi den altid rammer sit mål og altid vender tilbage til Thors hånd igen. Der er så meget kraft i Mjølner at han er nødt til at bære jernhandsker når han bruger den.
Heimdals lur. Heimdal er gudernes vogter. Hans far er Odin og hans moder er ni jættesøstre, som alle anses for at være jomfruer. Han bevogter broen Bifrost, som fører fra Midgård op til Asgård. Han bor på gården "Himmelbjerg", der ligger ved foden af Bifrost. Han sover aldrig, og han hører så godt, at han kan høre græsset gro og ulden vokse på fårene. Han kan se hundrede mil frem, og han ser lige så godt om natten som om dagen. Når der er fare på færde, blæser Heimdal i Gjallerhorn der er en kæmpelur, som kan høres over hele verden. Han advare de andre guder og de døde krigere (Einherjer) om at gøre sig klar til den sidste kamp, når jætterne er på vej over Bifrost.
Bifrost Bifrost der kan ses som regnbuen er broen der forbinder Asgård, hvor guderne bor, med Midgård, hvor menneskene bor. For enden af Bifrost ligger gården Himmelbjerg, hvor asen Heimdal bor. Når ildjætten Surt konge af Muspelheim, og hans hær krydser Bifrost ved Ragnarok, vil den slå revner, og gå til grunde.
