Hedelykke Handel ApS er et privatejet vestjysk handelsfirma, som nu igennem 7 år har importeret og solgt biobrændsel i hele Danmark. Vores hoved produkt har indtil foråret 2009 været træpiller fra det polske firma Barlinek SA.
For at optimere vores sortiment i træpiller, importerer vi nu Lava-træpiller fra det polske firma Stelmet SA, og er således leveringsdygtige i såvel 6 som 8 mm træpiller i henholdsvis 15 og 25 kg sække, samt i 1000 kg. bigbags.
Som en af vore nyheder er vi nu startet med at forhandle trægulve fra Barlinek SA, som er en af verdens førende producenter af parketgulve.
Desuden har vi indgået aftale med firmaet Stelmet vedrørende forhandling af træ-haveartikler, som vi ser frem til at starte op i løbet af efteråret 2009.
Vores sortiment og aftaler gør det muligt, at tilbyde dig både kvalitets produkter samt at garantere leveringssikkerhed.