H

Tandrasp af hestetandlæge

Igennem de senere år er der kommet meget større fokus på hestens tænder. Under forarbejdning af føden slider hesten ofte sine tænder på en sådan måde, at der bliver dannet tandspidser. Dette skyldes dels den måde hvorpå hestens kæber arbejder under forarbejdningen af føden og desuden foderets struktur. Hesten er som udgangspunkt designet til at spise (tørt) græs, blade og hvad den ellers kan finde i det fri og samtidig at spise ca. 16-18 timer i døgnet. Typisk får hesten tandspidser ud mod kinden i overmunden og ind mod tungen i undermunden og ofte værst i overmunden. Derudover har mange heste tendens til at danne kroge på de bagerste kindtænder i undermunden og de forreste kindtænder i overmunden. Tandspidser og kroge er dem der bliver raspet væk, når vi er ude og ordne hestens tænder. Desuden bliver der selvfølgelig mærket efter, om alt er som det skal være.
Tænderne kan ordnes med traditionelle raspe eller en elektrisk rasp. Får hesten tandrasp halv- eller helårligt er det som oftest nok med almindelige raspe, men er der meget lange kroge eller andre tandanomalier som fx bølgebid, kan det også være nødvendigt med den elektriske rasp. Det kan dog være nemmere for dyrlægen at bruge den elektriske rasp i alle tilfælde.
 
Det er altid en fordel at få sin hest bedøvet ved en tandraspning. Dette skyldes, at hesten helt sikkert har en bedre oplevelse og dyrlægen har meget bedre mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt. Sidst men ikke mindst er der også et sikkerhedsmæssigt aspekt. Mundspærren, som anvendes for at åbne hestens mund, slår meget hårdt, hvis man bliver ramt af denne, når hesten bevæger hovedet.

Tandplejere versus dyrlæger

Det er kun dyrlæger, som kan kalde sig tandlæger. Ofte bliver tandplejere dog kaldt tandlæger, men dette er ikke korrekt, da de ikke har nogen lægelig uddannelse. Forskellen på uddannelsen er den største på dyrlæger og tandplejere. Alle dyrlæger har gennemgået et kursus i tænder på dyrlægestudiet og som oftest taget supplerende kurser efter studiet. Tandplejere har gennemgået et eller flere kurser som udgangspunkt kun omhandlende tænder. En dyrlæge, som arbejder med andet end tænder, kalder sig som regel dyrlæge og ikke tandlæge. Desuden findes også ”hestetandlæger”, som også er uddannede dyrlæger. Den store forskel på dyrlæger og tandplejere i forhold til tandarbejdet er, at dyrlægen også må bedøve hesten, lave kirurgiske indgreb samt tage røntgen. Men ”myten” om, at man skal have en tandplejer ud, hvis det er virkelig slemt og skal gøres ordentligt er ikke sand, så længe man bruger en dyrlæge, som er vant til at raspe tænder på heste og derfor er hestetandlæge.

Tænder og vaccination

En af fordelene ved at bruge en dyrlæge er blandt andet, at vi også må vaccinere. Da de fleste heste får ordnet tænder en gang om året, passer dette fint med, at de vaccineres samtidig. Desuden får man ved brug af Hørsholm hestepraksis vaccinationshonoraret til halv pris, hvis dette gøres i forbindelse med tandrasp.

 

Det hører vi ofte!

I forskellige forum kan man ofte læse, at folk selvfølgelig skal vælge en "tandlæge/tandplejer" til at raspe hestens tænder istedet for en dyrlæge. Begrundelsen er, at mennesker jo også vælger en tandlæge istedet for en læge. Man kan dog ikke drage denne parrallel, da der er stor forskel på mennesker og dyr og hvad mulighederne er. Vælger man at gøre det alligevel, skal man huske på som nævnt ovenstående, at:
 
  • I den humane verden tages der ofte røntgenbilleder. Hos dyr er det kun dyrlæger og sygeplejersker med godkendt tilladelse, somm må tage røntgenbilleder.
  • I den humane verden trækkes der ofte tænder ud. Hos dyr er det kun dyrlæger, som må trække tænder ud og dette gælder også ulvetænder.
  • I den humane verden bliver man ofte bedøvet under tandbehandling/kirurgiske indgreb. Hos dyr er det kun dyrlæger, som må gøre dette.
Desuden gælder det, at tandplejere heller ikke må udføre ovenstående ting selvom der står en dyrlæge ved siden af - det er ikke lovligt.
Derfor er en dyrlæge faktisk mere hestetandlæge end en tandplejer - specielt hvis man sammenligner med den humane verden. Så i Hørsholm Hestepraksis er vi faktisk mange hestetandlæger. At vi også er dyrlæger gør kun, at vi bedre kan sætte tingene i perspektiv og give dig en helhedsvurdering af hesten.
 
 
 
Hørsholm Hestepraksis | Kongevejen 124d, 3480 Fredensborg - Danmark | Tlf.: +45 48280094 | info@hestepraksis.com