Positiv forstærkning og dæmpende signaler
Jeg har som mål at hunden går stolt herfra med en god oplevelse. Derfor arbejder jeg ikke med galge og mundkurv. Dvs at arbejdet foregår lidt på hundens præmisser. Hvilket selvfølgelig kan betyde en længere behandlingstid. Der skal også være tid til en hyggepause eller en legestund.. en tår vand og en snack... eller to...
At jeg ikke bruger galger og mundkurve giver mig selvfølgelig nogle begrænsninger - jeg kan derfor ikke tage hunde der bliver agressive ved behandling, ved du at din hund f.eks kan finde på at bide ved håndtering skal du vælge et sted der arbejder med mundkurv og galge af sikkerhedsmæssige årsager for både hundefrisøren såvel som hunden. Når dette er sagt forbeholder jeg mig retten til at sende hunden hjem hvis jeg føler at den udviser agressiv adfærd. Det samme gælder ekstremt nervøse hunde der ikke reagerer på dæmpende signaler eller hunde der aldrig er blevet lært grundlæggende pelspleje. Selvfølgelig har hvalpe ikke den store erfaring derfor vil en typisk 1 gangs behandling hos mig af en hvalp på feks 6 mdr være en mild omgang hvor den bliver vasket og tørret og får ordnet poter samt evt klip omkring øjenregionen.
Jeg hygger mig og elsker mit arbejde med hundene, men synes ikke det er hyggeligt hvis hunden skal bindes op og have mundkurv på og derfor ønker jeg ikke at arbejde på denne måde, det ville på sigt fjerne gejsten og glæden i mit arbejde. En negativ oplevelse fylder mere end 10 gode og derfor vælger jeg istedet den dårlige oplevelse fra.
Jeg arbejder meget med dæmpende signaler, hvilket er meget simpelt og effektivt. Man kan ved at benytte dæmpende signaler berolige en nervøs hund og dermed vinde dens tillid.
Gode råd til dig med ny hvalp
Start tidligt med at vaske din hvalp og lad den blive tryg ved at blive fønet. Selvom den ikke filtrer så meget i hvalpepels så friser den alligevel så den bliver vandt til det - du vil takke dig selv for den tid du lægger i børstningen mens hvalpen er lille. For omkring 6 mdrs alderen for langhårsracer begynder det at blive vanskeligere at holde pelsen men til den tid vil hunden allerede være vandt til at børstningen er en del af dens hverdag. Sæt den evt op på et bord istedet for at sidde med den på gulvet, så kan det godt ende med fjol og leg. Selvfølgelig skal børstningen være hyggelig men lær din hund at sidde pænt uden at bide i børsten. Pil den i ørerne og på poter så den bliver vandt til berøring disse steder. Hvis du gør disse ting under opvæksten vil hundens første tur hos hundefrisøren ikke være så slem. Men en hund der ikke har lært grundlæggende pelspleje hvis blive ekstremt bange når jeg som fremmed gør en masse farlige ting der larmer.. Har oplevet hunde der lavede i badekaret og kastede op under tørring fordi de simpelthen var så skræmt fordi de ikke havde prøvet det før og så kunne jeg smaske og gabe og slikke mig nok så mange gange om munden uden det hjap det mindste.. det er jo synd for hunden når det kunne være undgået med lidt øvelse.. Det gør altså ondt i mit hundehjerte at se en hund blive så bange for mig.
Når du ankommer til salonen første gang
Medbring evt et lille tæppe eller måske en t-shirt eller andet der dufter af dig som jeg kan lægge i den lille hundeseng jeg har stående. Evt hundens bæretaske hvis den har sådan en. Det er rart for hunden at have et sted hvor den føler sig tryg.
Husk at hunden skal ankomme tør til salonen - også selvom det regner : )
Pelspleje artikler jeg anbefaler dig at anskaffe til langhårsracer
Man behøver egentlig ikke meget. Jeg anbefaler en Mason Pearson pocket mix - som er en fantastisk børste med mix af svinehår og nylon. En carde med nuprer. En Spratts 80 kam og en matt breaker . En god shampoo og en balsam f.eks Paul Mitchells hundeserie og tropiclean som er mine favoritter. De dufter himmelsk og gør pelsen ren og lækker.
Løbetid
Undgå venligst at bestille tid til klip af din hund når den er i løbetid. Såfremt den trænger akut og er i løbetid kan dette godt lade sig gøre men du skal sige det når du bestiller tiden så jeg kan koordinere det lidt - Vi vil derfor finde en dag til jer hvor der kun kommer tøser : ) Det er nemlig osse synd for næstkommende hanhund der bliver helt kuldret af duften.
Bemærk at tæver er højløbske sidst i løbetiden, det kan godt snyde lidt eftersom de ikke bløder længere. Jeg fralægger mig derfor alt ansvar såfremt dette ikke er oplyst og uheldet skulle være ud. Og en hanhund der befinder sig i salonen springer på tæven.
Det at aflevere sin bedste ven til et vildt fremmed menneske kan godt være svært men grunden til at man ikke skal være tilstede når ens hund bliver klippet er at det er for svært for hunden at koncentrere sig, da den selvfølgelig vil over til sin ejer og det kan gøre mit arbejde meget svært, ja nærmest umuligt, og egentlig heller ikke rart for hunden. Når du ikke er der har jeg bedre mulighed for at skabe kontakt og tillidsbånd til hunden.