Nye indlæg

Kategorier

Denne blog-side vil være af mere populærvidenskabelig karakter, hvor jeg løbende vil skrive om fortidige og nutidige idrætshistoriske begivenheder og idrætspersoner ud fra en historisk og samfundsmæssig vinkel. Ambitionen med de forskellige blog-posts er, at de alle skal have en undervisningsmæssig relevans - fremgår det ikke tydeligt, så kontakt mig endeligt vedrørende det respektive emne for at høre nærmere om mine tanker om det i undervisningssammenhæng!

Har du lyst til at bidrage, så tøv ikke med at kontakte mig. Hvis det har interesse for dig, så er jeg sikker på, at det også har interesse for mig og andre.

Eneste forventning er at det har en historisk og/eller samfundsmæssig dimension!

Kontakt mig her, hvis du har en spændende idé!
 
BLOGS:

Undervis i åbningsceremonien ved OL i Sotji 2014

25-08-2017 14:04
 
Under præsident Vladimir Putins lederskab er Rusland blevet det land i verden der arrangerer flest sportsbegivenheder. Herigennem forsøger Putin og den russiske statsmagt at skabe nationalt sammenhold og opnå goodwill fra det internationale samfund ved hjælp af sportsbegivenheder som fx Vinter-OL i 2014, Formel 1 fra 2014-2020, VM i ishockey i 2016, samt VM i fodbold i 2018. Vinter-OL i Sotji i 2014 var Putins hidtil største prestigeprojekt, og blev set som en ideel mulighed for at fremvise Rusland for omverdenen som en økonomisk stormagt og en vigtig aktør i internationale relationer – et projekt der kom til at koste ca. 55 milliarder dollars.
 
Nationale ledere ser sportsbegivenheder og i særdeleshed OL som en overvejende politisk platform, der tjener til at vise et positivt image af dem og deres land til den brede offentlighed. Særligt interessant er åbningsceremonien, der giver værtslandet en unik mulighed til at fremme et positivt image af landet, og i undervisningssammenhæng er det oplagt at se nærmere på nogle af de politiske og nationale budskaber, der kan tydes i åbningsceremonien ved Vinter-OL i Sotji i 2014. Har man en fagligt dygtig klasse kan man inddrage politolog Joseph Nyes begreb soft power eller blød magt, der defineres som en stats evne til, at påvirke andre til at opnå de resultater man ønsker, gennem tiltrækning snarere end ved tvang eller økonomiske repressalier. Denne tiltrækning kan ske gennem tre ressourcer; landets kultur, politiske værdier og udenrigspolitik. Også politolog Benedict Andersens teori om forestillede fællesskaber kan anvendes i en belysning af, hvordan den russiske statsmagt forsøgte at påvirke den russiske nationale identitet gennem åbningsceremonien. Her forbindes hvert medlem af nationen gennem en forestillet kultur, historie og slægtskab, og bevidstheden om denne skaber fællesskabet.
 
Via dette link kan du finde en ideel opgave i arbejdet med åbningsceremonien ved Vinter-OL i Sotji 2014.
 
Her findes åbningsceremonien i sin fulde længde.
 
Læs også min videnskabelige artikel ”Åbningsceremonien ved OL i Sotji 2014” her.
 
Har du yderligere spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte mig!
 
Jeg holder også foredrag om åbningsceremonien ved OL i Sotji 2014. Læs mere herom her!
 

Kategori: 2017

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Stanis Elsborg  | Tlf.: +45 61774915 | stanis@idraetshistorie.dk