01.07.08
Så er det idag det sker:)
Om et par timer går turen til Vejle og Mølholm, jeg skal indskrives kl 14 med operation kl 16 så om ikke så længe starter mit nye liv om det bliver en godt eller skidt vil kun tiden vise men ingen tvivl om at jeg går et nyt liv i møde på godt og ondt.
Idag har Jens Erik været til lægen og han har også fået en henvisning så nu skal han igennem samme forløb som jeg har været det sidste halve år for ja jeg har haft et rimmelig hurtig og "nemt" forløb 7md for at være mere præcis fra henvisningen blev sendt til jeg idag får min operation.
Igår blev sommerfuglen udknækket og har siden basket godt rundt i min mave samtidigt var mine tanker igår hele tiden omkring hvad hvis det går galt og er jeg en af dem der får et nemt forløb eller skal jeg døje med 100 forskellige ting.
Nå nu er det på tide at sige farvel til det gamle liv og den gamle mave og om 7-8 timer vil jeg sige goddag til det der venter mig der.
27.06.80
Den sidste undersøgelse på Mølholm blodprøve og samtale med diætist om livet og maden efter operationen på tirsdag var jeg til i dag, også i dag at det endelige grønne lys blev givet til operationen på tirsdag.
Turen på vægten dernede den tur jeg har frygtet i flere ugen øjeblikket hvor det hele blev afgjort.... et minus på 3 kilo i forhold til min operationsvægt, den stod på 120,8 og krævet var jeg skulle ned på 123,8.
Nu er jeg lidt mere rolig men kan mærke at et anfald af panikangst kan komme hvornår som helst men så er det bare op til mig ikke at sætte mig selv i de situationer hvor de kan komme.
Til den sidste del af FU fik jeg taget skulder-talje-hoftemål den gang den 2. april hed tallende 156/146/157 her til aften har kæresten målt igen og nu 3md efter ser tallende sådanne ud 133/139/151 så der er røget nogle cm men jeg har også tabt godt 14kg så lidt er der sket med min krop.
Jeg skal da være ærlig at sige jeg ikke selv kan se det men må indrømme at jeg på mere og mere af mit tøj kan mærke at det ikke længere strammer ja noget kan jeg passe igen.
Tænk nu er min kamp snart slut og mit nye liv med min nye mave skal til at begynde, derfor har jeg besluttet at jeg skriver her sidste gang tirsdag den 1. juli 2008 inden vi tager afsted derefter vil der komme et nyt kapitel for det er en ny start.
24.06.08
Så er der en uge til jeg skal have min operation og jeg kom gennem weekendens fødselsdag uden at tage på så det må man vel kalde en sejre for mig.
Det var en rigtig hyggelig fødselsdag og Jens Erik fik en masse gode gaver så selvom det var hårdt og der var stress på det meste af lørdagen så fik han en god dag og det er jo det vigtigeste.
nu er det overstået og min fokus kan igen komme på vægt tabet for nu er der ikke mange dage til at jeg får min dom har jeg nået det på Mølholms vægt eller ej.
20.06.08
I dag sagde vægten 121,5 så det går stadig nedad, men jeg lider også af en eller anden form for panikangst for at tage bare 100g på, så derfor er det også med bange anelser at jeg går weekenden i møde.
Vi skal holde Jens Eriks fødselsdag i morgen da han jo fylder 30 på søndag det vil sige god mad og andet godt som feder men heldigvis skal jeg selv lave det meste så det håber jeg sætter en naturlig stop på hvor meget jeg har lyst til.Og jeg har da også besluttet at selvom vi nok for travlt i dag så skal jeg ind og træne de 1½-2 timer det tager kan jeg godt undværes.
Mine forældre kommer idag det bliver rart nok så er det flere end bare ham og mig til at lave noget.
11.06.08
JUBIIIIIIIII
Idag har jeg nået min operationsvægt og dette er medelt Mølholm, hvilken lettelse ;-) Nu skal jeg bare bruge de sidste 19 dage på at holde og udbyg mit vægttab så Intet kan gå galt, mit maridt er virkelige at komme ned ned og så ikke have nået min vægt.
02.06.08
Var en tur til Vejle og Mølholm i dag for havde besluttet at jeg ville på deres vægt for det er jo i sidste ende deres der gælder når regnskabet skal gøres op.
Den sagde 126,4 så ikke nok med at den passer rimligt med min egnen jeg havde også tabt mig yderlig siden sidst jeg officielt blev vejet hos lægen.
Med den nye vægt mangler jeg 2,6kg da min operationsvægt jo stadig hedder 123,8 puha det er ved at være tæt på dagen kommer tættere og tættere på og en masse tanker kommer frem men synes heller ikke rigtig jeg kan tillade mig at fokusere på det inu for så ryger min fokus på vægten og det kan jeg ikke tillade mig da jeg ikke er i mål i nu. Godt nok der det lyst ud med 2,6 på 25 dage meen det kan hurtig ændre sig hvis jeg ikke passer på.
21.05.08
Bare en lille update.
Var til lægen idag og det var en ren fornøjelse vagten stor på 127,7 så ikke nok med jeg havde tabt 2,4 siden jeg var der sidst for 14 dage siden jeg mangler også kun 4 kilo før jeg er nede på min operations vægt.
Regner med at når kæresten snart har ferie så må vi en tur forbi Mølholm for lige at se hvad deres vægt siger så jeg er sikker på at den også vejer lig med min læges.
20.05.08
Så er der 6 uger til jeg gerne skulle have min operation, at tiden nærnere sig betyder at frygten for ikke at nå målet inden også begynder at indsnige sig.
Det har været en urolig hård og underlig periode fra jeg fik datoen og til nu, det har, synes jeg været svært at komme rigtig i gang for de 11 kilo jeg skulle tabe var jo sådan set ikke ret meget, men alligevel har jeg stadig ikke noget målet.
I starten synes jeg det va svært at finde motivationen fordi det jo kun var 11 kilo og det kunne jeg jo godt nå men nu hvor jeg mangler omkring 5-6 kilo ( det præcise tal ved jeg når jeg har været til lægen i morgen) synes jeg at tiden går hurtig og vægten langsomt, jeg har rykket mig en del her de sidste uger, men er nu så også begyndt at frygte at den øget motion kan give vægt forøgelse istedenfor nedsættelse.
De 3 årsager til at det rykker nu er at for det første er jeg begyndt på Reduktil som er et lægemiddel der nedsætter appetitten - hvilken har været et stort plus og hjælp til ikke at spise så meget -
Den anden ting som nu også skubber på er at jeg er begyndt i Kvik Care et motions program gennem kommunen hvor jeg træner 3 gange om ugen og der er ingen undskyldninger jeg SKAL ,det er så en fys der tilrette lægger min træning så hoved vægten er at jeg skal blive bedre i ryggen og nr 2 er så den fedtforbrændene træning så jeg kan tabe mig.
Den sidste ting som har gjort jeg har rykke mig er at det faktisk er lykkes mig at i 14 dage nu at overholde en diæt plan og har derfor intet usundt fået og ikke spist for meget.
Jeg kan mærke at jeg er begyndt at tænke tanken hvad hvis jeg ikke når det, men har også sagt til mig selv at den tanke skal jeg først tænke når det er en realitet da jeg ellers er bange for at hvis jeg først begynder at tænke tanken så falder jeg i og mister den motivation og gjest jeg har lige nu.
Som tiden nærmere sig begynder tankerne også at falde meget på selve operationen og den risiko der er forbundet til det at være i fuld bedøvelse og det at man gå ind og roder ved mine organer- der er vel en grund til at mennesket er bygget op som det er- Også tiden efter begynder at spøge i mine tanker: hvad vist det ikke hjælper, hvad hvis der opstår komplikationer, hvad hvis jeg fortryder, hvad hvis jeg aldrig kommer til at spise normalt igen ja spørgsmål er der mange af og de fleste er der ingen der kender svaret på da det er noget tiden vil vise.
Jeg skal se om jeg ikke kan komme til at skrive lidt tigere her så der er lidt mere at følge med i især nu hvor det ligesom er slut spurten som sættes ind.
19.03.08
Så er de første ungersøgelser på mølholm overstået og jeg kan holde påske velviden hvornår jeg skal operares og hvor mange kilo der skal tabes så nu er det bare at gå i gang min op dato er den 01.07.08 det vil sige om cirka 3 md og på de 3 md skal jeg ha tabt mindst 11kg puha nu begynder det at blive virkelig det er nu jeg skal bevise at jeg kan tabe mig at jeg vil denne operation og jeg kan gøre det der kræves, dvs lægge min livstil om men jeg skal da være ærlig og sig at selvom jeg er fast besluttet på at det er det rigtige for mig oplevede jeg igår at komme i tvivl at tænke at måske jeg hellere måtte lade være for tænk hvis det gik galt eller at jeg ikke tabte mig.
Jeg har besluttet at jeg på tirsdag starter med den madplan jeg fik hos diætisten ned på mølholm den 13. for denne gang skal det lykkes ellers tror jeg sgu et denne fedme kan koste mig livet eller i det minste give mig nogle af alle de følge sygdomme fedme er kendt for som jeg heldigvis har været forskånet for endtil videre.
Nu mangler jeg så bare den sidste samtale og på at de sender datoen officielt med klokkeslet og det hele, nu kan jeg også begynde at planlægge tiden efter ja starten på hvordan skal jeg begynde at leve igen.
lige nu er der en masse tanker som jeg har svært ved at sætte ord på så dette må være nok for i dag og når det hele er vendt på øverste etage så skal jeg nok skrive det her inde.
29.02.08
Så kom det endeligt det brev som jeg har ventet på i mange dage, brevet fra Mølholm, næste skridt på denne lange seje vej mod hvad jeg ville kalde mit forhåbenlige nye liv, tider til undersøgelser og de hedder:
13.03.08 samtale med diætist
18.03.08 forundersøgelse
02.04.08 samtale med speciel læge
Ringede til dem for at høre om de havde min startvægt om jeg kunne bruge den eller om jeg skulle have en ny men heldigvis kunne de godt bruge den så min start vægt er 134,5 og det er den de 8% skal tabes fra, så min vægt skal ned på 123 cirka før jeg kan blive opereret så det er næste mål, et mål der er meget mere overskuelig end normalt når slankekure startes.
For normalt er det endelige mål utrolig langt væk men denne gang er mit " endelige mål kun små 11 kilo væk for derefter er det jo en ny "kur", et nyt udgangspunkt og et nyt mål ja et nyt liv.
Jeg ved godt at der derefter kommer en anden kamp, men en kamp jeg ikke helt har besluttet om jeg skal satse på for måske er jeg heldig ikke at skulle det.
Og det er kampen for at nå en BMI på under 25 da det er grænsen for at man kan få foretaget en hudreduktion af det offentlige ellers skal man selv betale det og det koster små 100.000,- og det er jo ikke lige noget man sådan trækker op af hatten.
07.02.08
Så var brevet i postkassen, det brev jeg har ventet på hele ugen. Brevet fra Århus med min næste tid, mit næste skridt men hold da op hvor var det trist læsning min næste tid var den 23.09.08 om 8 måneder puhaa det var lang tid. Men heldigvis har jeg ret til at blive omvisiteret til privat hospital da der er mere end 2md ventetid.
Så med det samme ringede jeg til patientvejledningen i Viborg hvor jeg kom til at snakke med en sød dame som fortalte mig om proceduren ved omvisitering og spurgte hvor jeg ville hen, da jeg har hørt en masse god om Mølholm i Vejle bedte jeg om at komme derhen der ville hun godt henvise mig videre til men jeg skulle være klar over at der var omkring 2 månedere ventetid men 2 er bedre end 8 synes jeg.
Så nu kan jeg igen belejre min postkasse for at vente på brev dog denne gang fra Vejle af.
Men hvor er det rart at der igen sker lidt man er jo lidt bange for at gå tabt i systemmet.
03.02.08
Den 28.01 var jeg så til samtalen med lægen, en samtale der tog under 5min så 2 timers køretid for det men jeg fik det ud af det jeg skulle, at alle prøver var normale og fine der var ikke noget galt med mig og han kunne henvise mig videre til Århus som er dem der skal stå for operationen, han fortælle mig også at der er omkring 1 års ventetid og det er jo ikke så lang tid i hans øjne. Og nej det er det da heller ikke men for mig er da og jeg kan nå at blive skræmt mange gange. han fortælle også at hans mening er at man ikke skal vælge hvilken som helst sygehus og at privathospitaler ikke er gode.
Efter den dag er jeg begyndt at finde en masse oplysninger og er bla. kommet i kontakt med en kvinde her fra området som selv har fået fortaget en GB for et år siden og har tabt 45kg, hun har kunne fortalle at det med et års ventetid ikke holder stik og jo mere jeg læser andres historier kan jeg se at ventetiden normalt mere er 3-5 år men at man så kan komme under behandlingsgarantien og vægle privathospitaler eller at blive opereret i udlandet. Udlandet er jeg ikke vild med men ville ikke have noget i mod at det blev gjort på et privathospital for de 2 privathospitaler som udføre denne operation har gjort det i næsten lige så mange år som det offentlige og har lige så meget erfaring.
Og jeg vil da heller kun vente 1 år end at skulle vente 5 år.
Har i dag en uge efter stadig ikke hørt noget fra Århus.
Vægten i dag sagde 131,1kg
24.01.08
Så kom dagen hvor jeg igen skulle til undersøgelse denne gang var det den frygtede kikkkert undersøgelse samt pusteprøven som var lavet om til en skabe prøve når man nu aligevel var ned i maven på mig. Hele aftenen før kunne jeg mærke at jeg blev mere og mere nervøs og da vi skulle sove var jeg nærmes et andet sted, jeg talte lidt med Jens erik om det men tror ikke helt han blev klar over hvor bange jeg var, men sove skulle jeg jo især fordi jeg også skulle faste. tiden på undersøgelsen var først klokken 11.40 så jeg sov så længe jeg kunne komme til det da jeg så var fri for både at være nervøs men også at være sulten.
Da jeg kommer til sygehuset og op på afdelingen får jeg ikke lov til at sidde længe og vente for med det sammen kommer der en sosu ass. og henter mig vi sætter os ind i et rum hvor hun fortælle mig hvordan undersøgelsen kommer til at foregå at hun vil være der sammen med en læge og en sygeplejeske og at det vil være vigtig at jeg husker at trække vejret dybt hele tiden, vi snakker om det mixture som bedøver svælget men hun mener at vi skal prøve uden for det kan de fleste og så skal jeg ikke vente 2 timer efter. jens erik skulle ha været med inde til undersøgelsen men da vi ikke kunne finde en parkerings plads satte han mig bare af og så ville kan komme bagefter men han nåede det ikke da han ikke kunne finde afdelingen, nu er jeg glad for at han ikke nåede det for jeg tror ikke det ville ha været rart at se mig ligge det og være ved at blive kvalt fordi det følte jeg virkelig jeg var, tilsidst gik der vist også lidt panik i mig og jeg glemte at trække vejret, de var også to til at holde mig da de var bange
for at jeg ville hive slangen op men de blev færdig og fik taget den prøve også.
I følge lægen så det hele fint ud og der var ikke noget som fik hendes alarmklokker til at ringe hun kunne jo ikke sige hvad vævs prøven sagde det ville hun først få svar på senere da den jo lige skulle undersøges, svaret ville ligge klar til overlægen på mandag når jeg har samtale med ham.
Så på mandag den 28.01.08 bliver det afgjort om han vil sende mig videre til Århus og henstille mig til operation lige nu er intet afgjort men både undersøgelsen og glucosebelastningen var fin så for mig er der store changcer for jeg kommer videre men jeg må nok hellere holde min forventninger lidt nede så jeg ikke bliver skuffet hvis det viser sig at være et andet svar jeg for på mandag.
Ny start igen igen
Ja det er snart ved at være en ommer hver nytår men denne gang startede den før jul da jeg tog en beslutning som jeg havde gået og funderet over et stykke tid for 2007 var snart slut og heller ikke i dette år formåede jeg at tabe mig og også holde det. Min WW plan gik fint indtil august hvor vi overtog huset, men en måned uden køkken og for det meste grill mad og andet fastfood slog benene væk under WW og jeg kom aldrig op på hesten igen.Derfor begyndte en tanke at opstå måtte jeg erkende at jeg aldrig ville kunne tabe mig nok og holde det ved egen hjælp, som tiden gik måtte jeg indse at ja sådan forholdte det sig og en dag sidst i november bestilte jeg tid hos min læge for at snakke med hende om denne tanke som var opstået og tænkt igennem mange gange.
Jeg ville have en fedme operation, bare det at skulle sige det til et andet menneske ud over Jens erik var hård men gjorde også at jeg blev 100% klar over at det var den rigtig tanke og beslutning jeg havde taget.Min læge synes det var en god ide og kunne godt se at jeg var inde i en ond cirkel hvor at jeg ikke kan tabe mig fordi jeg ikke kan dyrke motion jeg kan ikke dyrke motion fordi min ryg og dens smerter og der er ingen change for min måske bliver bedre før jeg har tabt mig.
Hun skrev henvisningen og den 7/12 modtog jeg brev fra Silkeborg sygehus at jeg skulle til samtale og jeg skulle ha taget nogle blodprøver, blodprøverne blev taget hos egen lægen d.10/12 og den 21/12 var jeg så til samtale med en overlæge på endokrinologisk ambulatorium, han mente godt jeg ville kunne få glæde af en operation og han mente at det var Gastrisk bypass der var den rigtig model for mig men før han lavede den videre henvisning var der 3 forskellige undersøgelser jeg skulle have lavet.
En Glucosebelastning(for at tjekke mig sukker stofskifte nærmere) tid 9/1. Svar: alt normalt
En pusteprøve( for at se om jeg har de bakterier som er tegn på begyndende mavesår)
En kikkert undersøgelse ( en Gastroskopi for at se om jeg har tegn på glidene brok) tid 24/1
Jeg besluttede at jeg ville have en normal jul uden at tænke på fedt,sukker og kilo fordi jeg viste ikke hvordan julen ville se ud næste år, men jeg besluttede også at jeg mandag den 7/1 igen ville starte op med at tælle point da det virkede sidste gang så længe jeg kunne holde det men starte op det ville jeg.
Den 7 januar var jeg så på vægten og den sagde 134,6 det var hårdt aldrig havde min vægt været så høj men jeg var også begyndt at mærke min store størrelse på andre måder end bare for småt tøj og for mange deller, jeg var i en alder er 27 kommet så langt ude at jeg ikke længere kunne opretholde en personlig hygiejne som var en ung kvinde værdig samtidigt kunne jeg mærke at når jeg lagde mig til at sove kunne jeg nogle gange have en besværet vejrtrækning( disse to ting samt frygten for at dø af min overvægt var de sidste søm der skulle til så jeg kom til lægen og der kom skred i det hele).
Idag siger vi den 14 januar og jeg har holdt mine point hele ugen hvilken også har givet pote vægten sagde i morges 131,9 Dvs at jeg har tabt 2,7kg på en uge hvilken må sige at være ret godt, jeg ved godt at det meste bare er vand og at fedten måske kun er svundet med 600g men det er også flot og det giver mig håbet på at jeg kan komme ned på 125 inden jeg måske skal opereres for ja intet er sikkert inu har ikke fået tiden til den sidste undersøgelse og svarende kender jeg jo heller ikke men den 28/1 skal jeg igen til samtalen med overlægen såfrem den sidste undersøgelse er lavet så må vi se hvad han siger den dag først derefter ved jeg noget mere omkring om jeg er nærmere en operation og et nyt liv.
Der kan læses mere om den operation jeg gerne skulle ha udført her
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2421041015113253
Nu holder vejestedet sommerferie og der er lukket i 3 uger, 3 uger hvor man er på egen hånd og hvor ens styrke bliver sat på prøve.....
Jeg har været igang i 7 uger nu og må indrømme det er nemmere end jeg har regnet med og jeg synes ikke jeg lider nogen afsavn af nogen art.
Regnskabet ser sådan ud: Efter 7 uger har jeg tabt 6,7 kilo det er cirka 1 kilo om ugen hvilken også er det der bliver anbefalet.
Mit næste mål bliver at når jeg skal på vægten efter ferien igen så er det tabt yderlig 1,5 kilo for så beviser jeg at jeg kan holde det uden den ugentlige vejning.
Så blev det onsdag og vejedag, da jeg kørte derned var jeg meget spændt på om der var sket noget især fordi det jo er en del flere kcal jeg spiser nu end den plan jeg havde fra min diætist så derfor kunne det jo godt ha været et plus men nej minus 2,9kg og hvor er jeg bare glad fordi jeg har fundet noget som virker og gør at jeg ikke føler det er en straf at tabe sig.
Jeg synes ikke længere at det er svært at tælle points eller huske fødevares værdi for de ting man spiser hverdag sidder jo fast og med tiden vil flere og flere værdier sidde fast.
Så har jeg været i gang en uge og skulle ha været til vejning i går men der var lukket så det bliver først i næste uge jeg kan komme med en melding om det er gået godt eller skidt.
Men synes da godt jeg kunne gøre lidt status efter den første uge: synes det har været nemmere end jeg lige regnede med at hele tiden skulle tænke i points men jeg håber godt nok jeg bliver bedre til at huske de forskellige fødevares værdier da jeg synes det er træls hele tiden at skulle slå op i hæftet.
Har hele ugen fulgt mine points og søndag hvor det var ved at gå galt spiste jeg ikke mere end de gemte points kunne klare så jeg kommer ud af ugen med stadig 3 af de gemte points tilbage. Jeg kan cirka gemme 4 points hver dag men det bliver jo hurtig over de 12 man må så det er vel godt nok at man ikke spiser for meget.
Det jeg har svært ved er at få drukket alt det vand jeg skal drikke når max 2l på en dag hvis jeg virkelig anstrenger mig.
Det jeg skal blive bedre til er motionen men har på fornemmelsen at det skal nok komme mit største problem er min dårlige ryg ikke kan klare hvad som helst men håber igen at have overskud til at svømme 2 gange om ugen som jeg havde før.
Efter en længere periode hvor jeg ikke rigtig har synes det har kørt optimalt, jeg har holdt mig nogenlunde til planen, men synes den var strid. Jeg synes jeg flere gange var sulten og så er det at sukkeret får magten hos mig og jeg ikke kan finde ud af at sige nej.
Det er på dette tidspunkt at min svage karakter kommer op til overfladen og får overtaget, ingen gang samtale med diætist på Skive sygehus kunne hjælpe da hun jo satte kalorie indtaget længere ned fra 1500 til 1200.
Jeg har derfor et par uger gået og funderet over hvad jeg skulle gøre, for et eller andet skulle der til hvis det hele ikke skulle gå i vasken igen.
Og efter at have hørt på 2 kollegaer (som er startet hos Weight Watchers)om hvor meget de har tabt sig og hvor nemt det er.
Besluttede jeg igår onsdag den 23. maj at tage med dem ned for at høre og melde mig ind, som besluttet som gjort, jeg betalte de 150,- i indmeldelse som det kostede. Gik ind, blev vejede, gik videre ud til det de kalder undervisning eller klasse, det tog omkring 25 minutter som skulle være meget normalt, bagefter var der information til os der var nye hvor vi blev sat lidt ind i hvad det er WW står for og hvordan det fungere med points og alt det.
Jeg startede så imorges med at tælle points, alle fødevare har en pointsværdi som man kan finde i den guide man får når man indmelder sig. Jeg må få 24 points om dagen undregnet ud fra højde, drøjde, alder, køn og aktivitet. I dag har jeg spist for 22 points det vil sige at jeg har sparet 2p op som jeg kan bruge ekstra i løbet af ugen.
Den første dag er gået fint og jeg synes ikke det har været slemt dog noget besværligt at skulle finde ud af hvad de forskellige fødevare koster i points, jeg har det på fornemmelsen at det nok skal gå, men jeg har det allerede svært ved når vi næste gang skal til vejning ikke nok med at man skal betale for at blive vejet sådan er det jo og man får mere matriale men den følelse jeg allerede nu har af at jeg skal stå skoleret har jeg svært ved at håndtere, nu må jeg jo se om det er så slemt har dog 14 dage til at vende mig til tanken da der er lukket i næste uge.
03.03.07
Så er det 2 md. siden vi startede op igen i januar og jeg synes det går godt der har været sket flere ting som siger mig vi er på rette spor og kommer vi også helskinnet igennem påsken( da det jo var i påsken sidste år vi røg af sporet og aldrig rigtig kom op igen) ser jeg med meget positive øjne på fremtiden.
Det med at veje mig er jeg gået helt bort fra da vores vægt ikke er særlig stabil kan svinge 10 ja helt op til 12 kg på en uge og det holder ikke, men jeg er så i steden for begyndt at måle mit livsmål og det er svundet ind med 6cm fra 137 til 130,5cm så det er jeg meget tilfreds med.
I denne uge er der sket noget som aldrig er sket før og som både gør mig stolt og siger mig at vi begge er i den rigtige retning.
I weekenderne synder vi lidt da det er den bedste måde vi kan holde gejsten på (sodavand, flødeboller, saltstænger og popcorn).
Søndag aften er sodavanden drukket og fløsebollerne væk så der ikke er noget som frister i løbet af ugen, men i sidste weekend efter jeg var kommet hjem fra kursus havde jeg utrolig meget lyst til chokolade og vi købte en plade på 200g, vi pakkede halvdelen ud og lagde resten i skabet, velvidene at det nok ikke kom til at ligge der særlig længe for vi har aldrig kunne lade søde sager ligge.
Men da vi kom til fredag aften lå det der inu der var ingen af os der havde spist af det - det kan godt være det er en lille ting men for os er det en kæmpe ting da vi altid har spist til der ikke var mere tilbage.-
Motion er vi også ved at have godt inde i vores hverdag blandt andet er vi begyndt at svømme sammen hver onsdag aften det er nok mest mig der svømmer baner mens han bare er der men lidt er bedre end ingen ting, samtidig har vi fået en multi maskine af mine forældre som bliver brugt flittigt eller vi prøver begge at bruge den hver dag - jeg bruger den meget som et middel til at styrke musklerne i min ryg i håb om at det kan give mig mindre smerter og bedre bevægelighed og derved give mig større mulighed for at dyrke noget motion som forbrænder fedt.
Samtidig er vi begyndt at cykle med vores hund hver eftermiddag (dog har det stået lidt stille pga sne) vi starter op igen mandag med turen som er på cirka 4-5 km.
01.01.07
Så blev det den første dag i 2007 og gud hvor er vores planer om et sund liv bare gået i vasken de sidste par måneder.
Det tog meget hårdere på mig at få afvide at vi ikke kan få børn naturligt end jeg nok vil indrømme.
Den motivation som jeg troede det gav at få det perspektiv med, at jeg skulle tabe 35 kg før vi vil kunne komme videre med drømmen om at blive forældre, kom bare ikke.
Istedenfor følte jeg meget at jeg røg ned i et sort hul og da min kæreste så valgte at kvitte smøgerne og derfor fik en utrolig trang til søde sager hoppede jeg bare med på den vogn og har derfor de sidste 3 md. taget meget på.
Men nu er motivationen der igen fra os begge to og vi tømmer derfor vores hjem for usunde ting i aften og starter forfra igen,
Han har fået smøgerne så meget på afstand at trangen ikke længere er for stor til at modstå og jeg er kommet op af det sorte hul og fået gjort sorgen over ikke at kunne få børn naturligt mindre end drømmen om at få børn så nu er der mega meget motivation og så er det sgu heller ikke fedt igen ikke at kunne passe sit tøj.( måtte ud og købe ny vinterjakke da jeg havde taget for meget på til at kunne passe den jeg havde)
Så kom der lige et helt nyt perspektiv over det at skulle tabe mig et som jeg ved vil kunne give mig endnu et kæmpe spark bag i.
Den 10 okt. var vi på sygehuset da vi skal i behandling for barnløshed og fik afvide at vi skal direkte til reagensglas forsøg.
MEN de vil ikke behandle os, før jeg har tabt 35kg og er kommet under 85kg. fordi at derved forsvinder mange af de risici som der er hvis jeg blev gravid nu.
Så nu er det ikke bare at jeg skal tabe mig fordi jeg vejer for meget, nej nu skal jeg tabe mig hvis jeg vil ha drømmen om at bliver mor til at bliver virkelighed for det kan ikke lade sig gøre uden hjælp.
så slutter ferien snart og vi har besluttet at starte op igen på mandag den 31 juli.
vi er begge meget motiveret for vi kan godt mærke at vi har taget på og at der er kommet en masse sukker og fedt i vores kroppe. jeg kan mest mærke det ved at der hele sommeren har været en ændring i mine toilet vaner og ikke til det bedre.
vi har været til lægen i løbet af ugen for lige at få en bræt opvågning og noget at starte på for mit vedkommende har sommeren og ferien kostede mig næsten 3 kg så min vægt siger 117kg nu og det bliver så mit udgangspunkt.
jeg skal da være ærlig at sige jeg har da heller ikke holdt igen over sommeren og ferien, så 3 kg er billig sluppet og viser mig også at selvom vi giver los falder vi ikke helt tilbage hvor vi var før og det er dejligt nyt.
jeg har i løbet af sommeren fået nogle af de madvare og retter som jeg har sukket efter længe bla. stegt flæsk og persillesovs, flødekartofler, indbagt kylling og min kæreste har fået pizza, men det betyder også at nu kan vi godt vente et ½ til et helt år igen uden at savne det.
Hvor er vi så nu, tja vi er stadig på vej op på hesten efter påsken.
Vi har besluttet at nu tager vi sommeren som den kommer med de udsving der er, vi føgler stadig planen og spiser ikke usund så det er mere alle de ekstra ting som kommer som er forkerte.
Når vi så når hen til 7. august efter vores ferie, så skal vi helt op på hesten og have taget os selv i nakkehårene igen.
Selvom der har været alle de udsving og alt det der har jeg formået at tabe 1,5 kg siden påske så selv når det går galt går det godt og det er et lyspunkt.
Det blev påske og der skete et eller andet med os vi faldt i vandet med alt, simpelhen alt der var chokolade og der var chips, is, usundt mad og alt det vi spiste før og vi tog begge et par kilo på , men det var jo som det var vi måtte bare op på hesten igen.
Det har vi så prøvet på siden vi er kommet halvt op men ikke helt, vi føgler kostplanen ret tæt, men der kommer tit ting ind over som der ikke skulle. Det viser os bare at vi stadig har en del der skal arbejdes med hvis vores projekt skal lykkes og det skal det.
I de første 3 md af det nye år gik vores kost omlægning rigtig godt vi fik først smidt det vi havde taget på i julen og derefter smidt flere kilo da vi nåede første april havde jeg tabt yderligere 5 kg og havde tabt ialt 15 kilo.
igen var der ikke rigtig nogle udsving og vi holdte os pænt til det vi skulle, men så kom påsken.
Da vi nærmede os julen gik vores kostomlægning rigtig godt og det var blevet en ny livstil, der havde ikke været nogen rigtige udsving og vi havde begge tabt os 10 kg hver.
Jeg synes ikke julen var svær at komme igennem fordi det hele var på ryggen og synes ikke jeg havde nogen problemer med at spise det hele med måde og formåede også kun at tage 500g på i julen og jeg må indrømme at jeg ikke savnede noget, fik det jeg skulle.
Den 26 september 2005 blev et vende punkt i mit liv der besluttede min kæreste og jeg at det skulle være slut med det liv vi levede og slut med at være overvægtig.
Vi snakkede meget op til hvordan det skulle være hvad der ville være bedst for os for ingen af os havde lyst til at det skulle gå galt igen som det for vores begges vedkommende havde gjort så mange gange.
Vi besluttede at der skulle en kost omlægning til, fordi en slanke kur havde vi ikke lyst til, og når det handlede om så mange kilo ( 100 kg ) vi tilsammen skulle af med var en slankekur ikke nok.
Jeg havde fra tidligere en kostplan fra en diætist som vi besluttede at bruge den havde de kcal vi skulle have.
Søndag den 25/9 om aften efter vi havde spist det sidste af vores gamle liv, gik vi hele lejligheden igennem for at finde alt det som vi ikke længere skulle spise for at smide det ud, vi endte med at smide 2 bæreposer ud og havde en bærepose med uåbnet fødevare som vi gav væk.
Da vi startede mandag morgen var der rent bord ingen slik,chips og søde sager kun masser af frugt og grønt.Vi startede med som det første at gå på vægten begge to samt at måle cm om livet.
Min kampvægt sagde 130 kilo og 137,5cm (mave) , 152,2cm (hofte).
