Als
Det tager omkring 4 timer fra Glostrup, Storkøbenhavn med Campingvogn. Uden Campingvogn er det ca. 25 minutter hurtigere – hvis man overholder færdselsloven!
Det er egentligt ikke så slemt, og måske er det endda billigere i brændstof.
Det er måske ikke helt korrekt at skrive "på Als banen", det er mere korrekt at skrive "i Als banen", for banen ligger nede i en sandsynligvis gammel grusgrav. Men det er mange år siden der er hentet grus her.
Afgang fredag
den 6. juni morgen og klar på banen til dagens første træning kl. 13:30 – det er ikke så ringe.
Bare det at finde en plads til Van’en og campingvognen er et stort problem på Als-banen. Vi fandt plads, men der er godt nok ikke megen udenomsplads. Måske skulle man begrænse parkeringen af privatbiler, de optager megen plads. Der er langt at gå med en kartvogn, og det går MEGET op ad bakke og ofte i grus/stenbelægning.
Banen er rigtig super, en dejlig og velholdt bane med god afmærkning og gode tilskuerforhold, fordi banen ligger langt nede.
Fredagens træninger bruges til forskellige setups, men ikke de store ændringer. Gearingen er 33. Der mangler stadig lidt fart, men dagen slutter tilfredsstillende. Vi har kørt alle træninger og tidsmæssigt ligger Johnny blot 1/10 efter nærmeste konkurrent i DD2 Master. Johnny har atter tabt sig så der skal lige 1 kilo bly på MERE.
Fredagen slutter med lidt lækker grillmad (kylling, pølser, kartofler med skræl og en god rødvin).
Lørdagen går i gang inden første træning af 5 trimmer vi lidt bly på, optimerer styretøjet og monterer et nyt tændrør. I løbet af disse træninger kører Johnny stadig lidt hurtigere, det gør konkurrenterne også – men vi følger med. Prøver med forskellige sporvidder, bars, og Johnny er efterhånden blevet meget mere indkørt på banen. Det er jo første gang han kører på denne bane. Jesper V. Christensen – vor nærmeste konkurrent har den næsten som hjemmebane. OK han har kørt samtlige baner i Jylland tyndt. Johnny har kun kørt én gang i Ikast og nu her på Als.
Indimellem fik jeg en snak med motorspecialisten Guffi (K-TECH) om "opstart" i bl.a. ryttergården. Opvarmning er absolut unødvendigt og usmart Hvis det er umanerligt koldt kan man påfylde opvarmet vand på køleren, det er smart!
Johnny hænger bedre og bedre på. Men han styrer stadig for meget – men det går alligevel hurtigt. Bl.a. viser Jannie nogle linjer og indlæringskurven er stejl, det hjælper gevaldigt.
Tidtagning med nye dæk går rigtig godt. Dennis Ladefoged er bedst med 35:317 foran Niklas Vedel 35:392, Mike Hansen 35:511 alle DD2 (junior). Bedste Master er Johnny Nørgaard med 35:651 det svarer til en 9.-plads. Jesper V. Christensen kører 35:852 som 12’er. I og for sig en god placering. Læg i denne forbindelse mærke til at der mellem de 11 første faktisk er under ½ sekund. Der er i alt 20 deltagere i DD2 ved denne afdeling.
Indledende heat kører efter en sen frokostpause kl. ca. 14:08. Johnny får en ikke særlig god start og Jesper er foran. De to kombattanter ligger som nr. 9 og 10.
De 5 forreste kører tæt. Det er 1 Mike Hansen, 5 Dennis Ladefoged, 20 Mikkel C. Henriksen, 82 Jannie Johansen og 642 Niklas Vede. Ikke nok med at de kører tæt – de skifter også position hele tiden. Denne gang er det dog Dennis 5 der kommer først over målstregen fulgt til dørs af Niklas 642, Mike 1 og Mikkel 20..
Pre-Finale, nu kører DD2 Master og DD2 XL sammen. DD2 Junior er færdig for i dag. Master og XL skal lige kører om RMC. For at gøre det lidt mere komplext skal Master nu veje 180 kg. og ikke 175 kg. som vi skal veje når alle kører sammen. XL-klassen skal stadig veje 190 kg. – som om at det gør det mere jævnbyrdigt når der er 10 kg. forskel eller 15 kg. det tror jeg her er en ikke væsentlig forskel – ret mig hvis det er helt forkert.
Starten på Pre-Finalen er helt dårlig for Johnny. Jesper kommer absolut bedst fra start selvom Johnny er master. Michael Korsgaard 88 kommer imellem Jesper og Johnny – det koster så Jesper er kørt da Johnny endelig kommer forbi 88. Klar sejr til Jesper.
Finalen – her glimrer Jesper ved at slippe rigtig godt fra en klar tyvstart, der blev hverken dømt omstart eller givet +3 sekunder for tyvstart. De har måske ikke skiltene? Efter finalen måtte Jesper dog indrømme at han tyvstartede, men tog chancen for en omstart – uden strafsekunder, der var endda flere – ikke officials – der bemærkede det bagefter. Tja, sådan er
Der var nogle forsøg fra Johnny på overhaling af Jesper, men Johnny er endnu alt for gentlemanagtig i sine overhalingsforsøg, når der køres så tæt som tilfældet er. Beviset her er for afstanden mellem Jesper og Johnny i finalen:
0,334 – 0,200 – 0,287 – 0,418 – 0,397 – 0,325 – 0,295 – 0,188 – 0,276 – 0,354 – 0,209 – 0,170 – 0,177 – 0,372 – 0,263 – 0,285 – 0,170 – 0,049 – 0,821
det er tæt…
Noah Watt og Frederik Vesti lå i Rotax Mini på en suveræn 1-2’er, men på sidste omgang gik det galt, begge røg af – og det var det. Men forældre/mekanikere opførte sig – efter forlydende – særdeles upassende og usportslige herefter. Det er IKKE noget vi skal lære vores børn – NEJ, NEJ og atter NEJ.
Vor lørdag afsluttedes atter med en lækker grillmenu, og tidlig til køjs. Sidstnævnte er gældende for ALLE på bane kl. 21:00 var der ro, og kun kvækken fra frøerne i vandhullet ude på marken var brud på stilheden.
Søndagens program var ikke så hårdt. Lørdag kørte Johnny 9 gange og søndagen blot 5 gange. Det giver 2 timers effektiv kørsel på højeste niveau – det er ikke bare en træning på hjemmebanen, det er kørsel på en ny bane du ikke har kørt på først, sammen med kørere der kører lige så stærkt som du. Det er en fantastisk udfordring og oplevelse. Men det kræver at du er i superform, og så skal Master og XL endda køre 2 gange mere end DD2 Junior – på de samme dæk! Tyg lige på den!
Warm up’en blev kørt uden de store bemærkninger, men man fik lige banen under huden igen.
Indledende heat 2 var første heat og Mikkel fik et ordentligt skub af Jannie, det gav blot en omstart. 2. forsøg var godkendt af officials. De første omgange gav en placering foran til: Dennis, Niklas, Mike, Mikkel og Jannie. Johnny kom som 9’ og Jesper 12’ Resultatet foran blev blot at Mikkel måtte afgive 4’ til Jannie.
Finale 1 starten er OK. Johnny kommer ud som 9’ og bedste Master. Foran er det Dennis, Niklas, Jannie, Mike og Mikkel. Johnny rykker fra 69 Kristoffer efter tæt kørsel. Johnny ligger som 8’ og komme i mål som samme. Niklas vinder foran Mike, Jannie, Dennis, Nicolaj Christensen (18), Mikkel, Rasmus L. Pedersen (48), Johnny, Kristoffer… Et perfekt løb for Johnny.
Pre-finalen vi checker styretøjet inden pre-finalen. Jan Andreasen har gjort os opmærksom på at vi skal have ny bremsebelægning bag – det når vi også. Det viser sig at de ikke havde holdt pre-finalen ud!
Opliningen går efterhånden alt for langsomt, det giver nogle dårlige starter, det grønne lys går også alt for sent på, faktisk først få cm. foran målstregen. Det er ikke CIK’s ånd eller regler der gælder her. Det skal vi som officials og kørere have rettet op på!
Jesper kæmper med Kristoffer efter starten. Martin Nielsen 87 ligger mellem Jesper og Johnny, men Jesper kæmper sig frem foran. Resultatet er Johnny bliver #11 foran Jesper. Resultatet i DD2 (junior) blev: Niklas, Mike, Jannie, Dennis og Mikkel. Tilfredsstillende resultat i pre-finalen for Johnny.
Finalen. Inden denne forsøger Johnny at få lidt mere "mellemgas" på ved at flytte nålen længere ned (mindre brændstof i mellemområdet).
Det skulle vi aldrig have gjort. Det viser sig absolut IKKE at være nogen succes! Allerede under opliningen mangler der forbrændinger, der er ganske simpelt pludren i udstødningen. Så meget at Johnny bagefter forklarer, at han var lige ved at køre ud. Det bliver lidt bedre sidst på løbet, men det er af naturlige grunde ikke muligt at hente Jesper, som får en god start, og Johnny naturligvis får en dårlig start p.g.a. udsættere. Johnny rykker ind på Jesper men kommer ikke tæt nok før til sidst, men ikke tæt nok, Johnny resignerer og stabiliserer sin placering hermed. Hvis ….. så havde Jesper ikke haft så let spil. Men alligevel tillykke til Dino-teamet. Og tak til hjælp fra RSC/Tony og Jan Andreasen. Det var ikke så spændende finale som de indledende heats, Niklas Vedel 642 kørte fra Mike Hansen 1 og Dennis Ladefoged 5. Jannie Johansen 82 blev 4’, Mikkel C. Henriksen 21 blev 3’
I Master-klassen blev Jesper V. Christensen 10 vinder foran Johnny Nørgaard 111. De blev samlet henholdsvis 9 og 10 i et felt på 20. Bedste XL’er blev Andreas Frahm 13 som blev 12’ i det samlede resultat – ikke så ringe
Det er vanskeligt at køre sig ind på en bane, men jeg synes at Johnny har gjort det godt.
Hjemkørslen starter kl. 15:45…
Konklusion: et godt løb, godt arrangement, flinke officials og dejligt at møde alle igen.
Men vi skal lære at lave CIK-starterne bedre! Det gælder både officals og kørere.
Og en opfordring til AGK, find en måde så vi kan undgå alle de personbiler, der bare parkerer. Vi kommer igen!
ds