RMC 5 TMS 29.-30. juni

Der er meget langt til Thy når man er i Storkøbenhavn, helt nøjagtigt 420 km. og en kalkuleret køretid på 5 timer, og det var ikke langt ved siden af. Dommeren Flemming Adrian kom dog fra Rødby, og så kan det vist ikke være længere væk.

Vi kørte fredag kl. 09:10 og nåede nemt træningen kl. 14:20. Der var i alt 5 træninger og vi nåede de 4 af dem. Det var også absolut nødvendigt. Thy-banen er ikke en nem bane. Jeg har noteret:

Banen er ikke "bare" lige!
Banen er meget svær at køre på!
Banen er meget hård ved fysikken!

Alt det er der flere måder at forberede sig på, og det har Johnny gjort. Men der skal flere omgange og træningsdage til, inden den er inde under huden. Karten kører som den skal - stærkt.
Flere omgange/træningspas.....

Vi prøvede naturligvis forskellige mindre ændringer, men vendte - som forventet - tilbage til standardsetuppet - det virker sgu altid.

Vi talte med Hans om, at der var meget få Master og XL, så der var måske en mulighed for at køre RMC sammen med "Juniorerne" om søndagen og sløjfe vor egne pre-finale og finale. Det var en mulighed og natten og lørdagen blev brugt til at gennemtænke fordele og ulemper. Ved førermødet lørdag efter tidtagningen blev det besluttet at køre som normalt med seperat afvikling af Master og XL lørdag. Der er alt for mange hvis' og men' Bl.a. skal Master så køre med 180 kg sammen med "Junior", hvad nu hvis, der ligger en "Junior" og lukker af så der ingen overhalingsmuligheder eksisterer. Derfor beslutningen om at køre DD2 Master og XL for sig selv, som det har været normalt ved alle tidligere løb. OPFORDRINGEN hertil er derfor til alle Master og XL'ere især på Sjælland - kom ud af busken og vis, at vi kører stærkt selvom vi er over 40 år eller vejer lidt mere.

Vi havde booket værelse på Hanstholm Sømandshjem og det var bare rigtigt fint, aftensmaden var også lækker og rigelig på Færgegrillen, som også administrerer nøglerne til Sømandshjemmet til den 1. juli, hvor der kommer nye ejere, og hvad der så skal ske ved man ikke endnu.

Lørdag: Der er desværre ikke så mange kørere, der havde taget turen til Thy - det var synd, i alt kun 79 tilmeldte. For DD2 bød på 4 træninger, og på løbsdækkene: 1 tidtagning, 2 indledende heats og for Master/XL 1 Pre-finale og Finale. De "unge" slap med 4 træninger og 1 tidtagning og 2 indledende heats.

De 3 første træninger var i regnvejr og Johnny og alle andre fik brændt nogle gamle regndæk af i disse træninger. Men herefter klarede det op, og så blæste det KUN. Vi har nogle problemer med udsættere, men et friskt tændrør klarede problemet.

Dennis Ladefoged tager i tidtagningen polepositionen med 53.367, 2: Nicolaj Christensen 53.373, 3: Mike Hansen 53.390. Jesper V. Christensen (Master) blev 12 med 53.948, 13: Johnny Nørgaard (Master) 54.157, 14: Andreas Frahm (XL) 54.189. De 14 første ligger indenfor 1 sekund.

Vi får et tip - atter fra Jan Andreasen - hvordan man laver powersteering på en Tony-kart. Der findes ovenikøbet et kit fra Tony som gør det samme, nemlig forlænger styrearmene. Se billederne for nærmere info. 82 Jannie Johansen har brugt det i lang tid. Det sparer nogle kræfter og giver bedre kontrol over karten for nogen. Det laver vi efter tidtagningen.

Indledende heat 1: Det bliver en god start for alle, Johnny kommer foran Jesper 10, men Jesper er hurtig og kommer udenom. Man kan godt se at han har kørt mange gange på banen, for han har det flow som Dennis Ladefoged forklarede Johnny at han skulle finde. Flow’et mangler og Johnny tager en tur ud i botanikken og må helt ud af karten for at komme i mål som sidst L

Indledende heat 2: køres 1 time efter. Styregeometrien checkes og er i orden. Der går rygter om at nu skulle vi veje 180 kg. – det er naturligvis noget vrøvl, når ALLE kører sammen er vægten for Master 175 kg. (punktum).

Starten går fint – selvom Johnny hurtigt mangler nogle kartlængder, men det bliver bedre hver gang. Johnny og Jesper ligger 12 og 13 – og det er da godt for et par Mastere. Flow-et mangler stadig. Thy-banen er speciel; der er mange svingkombinationer, hvor det er vigtigt at få den rette udgangshastighed. For at forklare det simpelt: to sving i rækkefølge, som skal behandles som ét sving.

Pre-finalen er sammen med finalen tællende til RMC-udtagelsen. Her skal Master veje 180 kg. så det er bare på med 5 kilo bly. XL-erne kører vi sammen med og de skal veje 190 kg. det indskrænker forskellen men om det er 10 eller 15 kg. er vist ikke den store forskel. Inden Pre justerer vi sporvidden bag – det gav nu ingen fordel eller bagdel. Jesper er helt klart foran, og Andreas Frahm 13 XL har fået kureret udsætterne, og kommer ind på en flot 2. plads foran Johnny 111, Michael Korsgaard 88 tager 3’, herefter 26 Flemming Damborg og 165 XL Magnus Dall.

Finalen: (Master/XL RMC) foretager en mindre justering af dæktrykket, måske er der lidt at hente, i hvert fald ikke noget at tabe. Johnny’s start er ikke så god, kommer afsted som 3’ efter Jesper 10 og Andreas 13. På 5. omgang sætter Johnny hurtigste tid på 54.386 og det er vist dagens hurtigste i Master/XL. Der er fart på og det ser godt ud, men så går det galt…..
De smarte nye OTK/Tony-pedaler som er fremstillet i aluminium, og kan justeres på alle måder, er så genialt konstrueret, at det belaster speederkablet ekstraordinært på grund af, at diameteren er væsentlig mindre end de ”gamle” pedaler. Sagt med andre ord – Johnnys speederkabel knækkede efter blot 5 omgange i finalen – det gav en DNF. (Tony-kører med nye pedaler: CHECK din SPEEDERWIRE.) MEN dette skal ikke udviske at Andreas Frahm 13 XL kørte helt suverænt, og vandt på overbevisende måde foran Jesper V. Christensen 10 Master.

Hvem er Andreas Frahm? Lørdag aften fik jeg en snak med ham. Han er 20 år og har ikke bly på sin kart og holder kørevægten på 190 kg. Snart ved han alt om træ da han er tømrerlærling. Andreas har en ven som hedder Line og hun kører KZ. Hun kom på banen om søndagen og livede op her. Om også hun bor i Brakker ved Egtved ved jeg ikke, men Andreas og hans hovedsponsor og far, Erik gør det.

Søndag. WarmUp med nyt speederkabel og uden bly går OK.
Indledende heat 3 giver ikke anledning til bemærkninger, det går jævnt bedre, og af og til er der det rigtige flow. Jeg kan ikke finde de officielle resultater nogen steder for dette heat – men det er kørt!

Finale 1: god start, styretøjet ændret på ratstammen for større bevægelse, det gav en bedre kontrol. Denne mangler også i de officielle resultater.

I Rotax Max Senior er der et sammenstød og en kører klager over smerter. Det viser sig senere at det ”blot” er et par brækkede ribben. Jeg har ikke navnet, men det er en voksen mand på 36-38 år. Forløbet er sådan: Lægen rekvirerer en ambulance. Køreren bliver placeret på et såkaldt splineboard, og lægen vurderer at han ikke skal køres i ambulance til hospitalet i en time og rekvirerer derfor en helicopter. Det er første gang køreren flyver i helicopter – ifølge hans kæreste. God bedring – to brækkede ribben.

Pre-finale: naturligvis bliver alt forsinket ca. 1 time. Starten går godt 1 Mike Hansen er den første, skarpt forfulgt af 642 Niklas Vedel O. og 5 Dennis Ladefoged. 82 Jannie Johanson får en dårlig start og skal lige bruge et par omgange for at overhale Johnny som kommer igennem som 7’er. Andreas bliver bag Johnny som nu er 8’. Mike 1 og Niklas 642 ligger meget tæt forrest, og der er lidt ned til Dennis 5. Midt i er stillingen 1 – 642 – 5 – 48 – 69 – 15 – 82 – 111 – 13 – 10. Johnny er ”langt” foran Jesper 8-10 længder, men Jesper trækker ind og kommer meget tæt på og overhaler på næstsidste omgang.

Finale: Jesper, Johnny, Andreas starter som 7-8-9 i finalen. Starten går OK. Forrest Mike 1, Dennis 5, Niklas 642 og 48 Rasmus L.
Jesper er foran Johnny og Jesper er stadig hurtigst. Mikkel C. H. 20 kæmper sig stadig foran, men har ikke heldet med sig. Thomas Smith 605 som i år har kørt Polo-Cup, har i den grad svigtet gokart, men deltog i sit første løb i år. Det er op af bakke, når man ikke har kørt ”rigtigt” race i mange måneder, men han opnåede da en 8. plads foran Mikkel C.H. 20 og Jesper 10. Johnny fuldførte på en 12. plads. Men det var en fornøjelse at se, at Thomas ikke har glemt det, det viste han ved mange flotte overhalinger. Selvom Niklas 642 arbejdede hårdt, så var Mike Hansen 1 helt suveræn og beviste at 1-tallet ikke er en tilfældighed.

Rotax Junior: #78 Hjalte Hellenberg er bare helt suveræn i denne klasse. Jeg så kun finalen, men han kører den bare fra start. Allerede i 1. sving er han 2-3 kartlængder foran og denne afstand øges gennem hele løbet, og afstanden over målstregen er over 7 sekunder, det er næsten ”uhyggeligt”. – MEN FLOT!

Konklusion: Thy Motorsport lavede et godt arrangement, blot synd at ikke flere vover sig til Nordjylland. Banen er super. Tilskuerforholdene dog ikke så gode, det kniber med at se banen.
For os, det er en vanskelig bane, som dog kan læres, men det gøres ikke på en enkelt dag. 2-3 måske 4 træninger/løb fordelt jævnt. Måske næste år?
ØV: speederkabel knækket i RMC-FINALEN blot efter 6-7 løb/træninger / få måneder.
Taget 1307 billeder heraf er der 701 gode, og udvalgt 170 billeder.

 

ds

Hvis du har en eller anden hændelse/historie/oplevelse - som du vil dele med andre, så send mig gerne en tekst - jeg retter som regel kun stavefejl :-) send tekst/billeder til     stochholm snabelA gmail.com   (ingen mellemrum og @).
 ds
 
Master/XL lørdagens RMC-afdeling vinder Andreas Frahm
kører som XL med 10 kilos ekstra vægt....
 
 

Fredag

den absolut nødvendige træning fredag den 28. juni 2013.

Lørdag

 
 

Søndag

 

Dennis Stochholm  | stochholm@gmail.com