Griffon'en er en stor personlighed i en lille krop.

 
Griffon'en findes i tre varianter:
Griffon Bruxellois - rød ruhåret.

Griffon Belge - sort ruhåret (kan også i sjældne tilfælde være black and tan)

Petit Brabancon - rød glathåret

Helhedsindtryk:
En lille intelligent, livlig og robust hund, kvadratisk, med elegante bevægelser og elegant bygning. Hunden fanger opmærksomhed ved et menneskeligt udtryk.

Signalement:
Når man ser bort fra pels og farve, er standarden ens for alle tre varianter. Hovedet er stort og rundt og med godt hvælvet pande. Snudepartiet er ekstraordinært kort med stor næsetrøffel. Underkæbens tænder ligger foran overkæbens tænder (underbid).
Vægt: ca. 4½ til 5½ kilo.
Skulderhøjde: ca. 28 til 30 cm.

Griffon Bruxellois og Griffon Belge parres ofte sammen og giver sorte og røde ruhårede hvalpe i samme kuld. Petit Brabancon og Griffon Bruxellois parres også ofte sammen og kan give ruhårede og glathårede hvalpe i samme kuld. Hvalpene er ofte over 4 uger, før man med sikkerhed kan afgøre pelsvarianten.
 
Du kan og klikke på disse for at downloade i PDF format til din computer:

Kilde: http://www.canis-minor.dk/

FCI Standard Griffon Bruxellios
 
Anvendelse:
 
Selskabshund
Klassifikation:
 
FCI Gruppe 9 (Selskabshunde),
Sektion 3 (Små, belgiske hunde).
Uden brugsprøve.
Helhedsindtryk:
 
En lille skødehund, intelligent, livlig og robust med en velsluttet, kompakt skikkelse. Den er elegant i bevægelse og figur og tiltrækker sig opmærksomhed ved sit næsten menneskelige udtryk.
Hoved:
 
Hovedet skal være forsynet med et hårdt og strittende hårlag, der er noget længere rundt om øjne næse, kinder og hage, så det danner en bræmme af pels.
 
Skalle:
Bred og rund, godt hvælvet fortil.
 
Stop:
Meget udtalt.
 
Næse:
Altid helt sort. Bred.
 
Næseparti:
Særdeles kort.
 
Læber:
Med sorte læberande.
 
Kæber, bid:
Underkæbens fortænder går op foran overkæbens (dvs underbid).
 
Hage :
Fremtrædende og bred; den rager frem foran overkæben.
Øjne:
 
Meget store og sorte, godt runde, med lange, sort øjenvipper og sorte øjenrande.
Øjnene skal sidde godt langt fra hinanden og er noget udstående.
Ører:
 
Godt opretstående, altid spidst kuperede. (NB! Kupering er forbudt i Danmark)
Krop:
 
 
 
Bryst:
Temmelig bred og lang brystkasse.
Hale:
 
Bæres rejst, kuperet til 2/3 længde. (NB! Kupering er forbudt i Danmark)
Lemmer:
 
Benene er lige og velstillede, af middel længde.
 
Poter :
Korte, runde og kompakte, med sorte kløer og trædepuder.
Pels:
 
 
 
Hårlag:
Pelsen er hård, strittende, halvlang og fyldig.
 
Farve:
Rød, idet der tillades lidt sort ved moustacher og hage.
Vægt:
 
A. For klassen af små hunde må vægten ikke overstige 3 kg.
B. For klassen af større hunde (dvs over 3 kg) må vægten ikke overstige 4½ kg for hanner og 5 kg for tæver. Disse vægtangivelser er absolut maximum, dog tillades et spillerum på 100 gram.
(NB! Opdeling i vægtklasser sker ikke på DKK-udstillinger)
Fejl:
 
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• Tænder og tunge synlige (ved lukket mund).
• Lyse og små øjne.
• Sammenvoksede tæer på en eller flere poter.
• Brune kløer.
• Silkeagtig hårtop på hovedet.
Diskvalificerende fejl:
 
• Næsen brun eller lys.
• Udhængende tunge.
• Saksebid / overbid (overkæben når frem foran underkæben).
• Total blindhed eller døvhed.
• Knæ-luxation.
• Halthed, uanset grunden.
• Lyse kløer.
• Hvide pletter i pelsen.
Bemærk:
 
 
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

FCI Standard Griffon Petit Brabancon
 

Anvendelse:

 

Selskabshund

Klassifikation:

 

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde),
Sektion 3 (Små, belgiske hunde).
Uden brugsprøve.

De karakteristiske træk for Petit Brabancon er de samme som for Griffon Bruxellois, med den forskel, at denne race er korthåret.

De eneste tilladte farver er rødbrun og sort / tan. Sort maske er ikke en fejl.

Fejl og diskvalifikationsgrunde er de samme som for Griffon Bruxellois.

Bemærk:

 

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

FCI Standard Griffon Belge
 
Anvendelse:
 
Selskabshund
Klassifikation:
 
FCI Gruppe 9 (Selskabshunde),
Sektion 3 (Små, belgiske hunde).
Uden brugsprøve.
De karakteristiske træk for Griffon Belge er de samme som for Griffon Bruxellois, med den forskel, at de eneste tilladte farver for denne race er :
a) Sort.
b) Sort med tan-farvede aftegninger, og
c) Meleret sort / tan.
Fejl og diskvalifikationsgrunde er de samme som for Griffon Bruxellois.
Bemærk: 
 
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
  
  
Pernille Svensson  | Tlf.: 21778765