GULDMEDALJER - Julestævne i Hørning 29.12.2009
KHIF - Århus Syd FC II
3 - 2
Meget flot startkamp, hvor vi for første gang spillede hele kampen i boks-opstilling i angrebet. Vi kom foran 2 - 0, blev indhentet, men scorede til 3 - 2 et lille minut før slut på en behersket inderside af Lasse, hvor modstanderne var spillet helt ude af position i forsvaret. Generelt opmuntrende at se hvordan vores ro og organisering i både forsvar og angreb gav positive resultater.
KHIF - Skanderborg FC III
6 - 0
Glimrende og disciplineret kamp, hvor Skanderborg slet ikke formåede at lukke vores etablerede forsvar op og ikke kunne stille noget op mod kombinationerne i vores boks-angreb. En komfortabel sejr - men ikke på nogen billig baggrund, for Skanderborg havde faktisk flere ret kompetente spillere.
Skanderborg FC I - KHIF
2 - 3
Puljefinale mellem to ubesejrede hold og vores bedste kamp under stævnet. Igen foran 2 - 0, igen hentet til 2 -2 og igen scoring til 3 - 2, denne gang i næsten sidste sekund. Skanderborg spillede stort set ligesom os med fin organisering i både forsvar og angreb, men 100%, fuldstændig og komplet neutralt iagttaget må sejren være OK fordi vi var en smule skarpere i både angrebskombinationer og forsvarsopstillinger.
SEMIFINALE: Hørning - KHIF
1 - 2 (1 - 1)
Alt, alt for spændende semifinale, som vi burde have vundet overbevisende - selvom Hørning spillede en rigtig god gang indendørs fodbold. Vi var bagud 0 - 1 meget længe og Hørning målet var helt forhekset - der var mindst 5 absolut 100% chancer i kategorien "alene midt foran mål 1 meter fra stregen", som vi ikke fik scoret på. Vi panikkede efterhånden lidt og coachen var ved at råbe sig hæs for at stoppe cowboy-og-indianer fodbolden og få skabt ro og organisering, men vi fik udlignet og kort inde i overtiden fik Christian lobbet en første-gangs afslutning i mål næsten fra midterlinjen.
FINALE: Århus Syd FC I - KHIF
2 - 6
Før finalen talte vi om at vi havde tabt stort til Århus Syd i JBU turneringen fordi de spiller meget agressivt og er gode med bolden - men de spiller ikke så organiseret som os. Vi aftalte derfor at vi ville holde hovedet koldt og holde organiseringen - og det lykkedes over al forventning. Vi blev hjulpet lidt af en række personlige fejl af Århus Syd spillerne mens vi gemte vores fejl til allersidst, hvor kampen allerede var afgjort. Desuden hjalp det at Casper havde valgt finalen til at score 6 mål på stribe.