Den Kurdiske Kvindeforening i Danmark
 

Galleri af hytteturen

Fredag den 20. juni drog medlemmerne fra den Kurdiske Kvinde Forening i Danmark på en tredages hyttetur. Lejren fandt sted i Nordvestsjælland - nærmere betegnet i Høve. Omkring 100 mennesker var samlet for at nyde hinandens selskab i det smukke landskab, og kun få kilometer fra stranden.
Alle børnene var utroligt aktive, da der var rige muligheder for udendørs faciliteter, såsom gynger og "jorden er giftig" baner, park, kratluskestier, folde til ponyer, lamer og geder, legeplads  m/sandkasser o.a. 

Frokost og aftensmad blev lavet i god ro og orden, og opvasken ligeså, og folk holdt sig ikke tilbage for at give en hånd med, hvor det var nødvendigt.

Efter maden blev hæmningerne sluppet løs. Folk havde fået en masse gode ideer til underholdning for os andre. Der blev lavet quiz shows, sunget sange, (violinen og trommerne var blevet bragt med i bagagen), der blev hygget ved bålet, hvor der blev sunget og lavet snobrød når mørket var faldet på, danset og atter danset.

Turen var som helhed en succes!
Bayan Noori