|
|
|
|
|
|
|
|
Mandag, den 03.05.1999
Den store afrejsedag/nat. Vi stod op kl. 0300 for at gøre os klar til taxaen, som var bestilt til 0445. Vi var gået i seng kl. 2100 for at få lidt søvn, men det var svært at sove. Sommerfugle i maven af spænding. Vi ankom til banegården i god tid til toget, som kørte kl. 0511 til Kastrup. Vi fik kaffe og rundstyk, juice og vand, så turen gik let – med en lille en på øjet. I Kastrup fandt vi hurtig vores afgang og fik tjekket ind og afleveret de tunge kufferter, som vi måtte slæbe gennem hele lufthavnen. Så fik vi kaffe igen med en lille chokoladecroissant til, det gjorde godt. Kl. var 0900, og vi havde allerede været oppe i 6 timer. Vi købte derefter lidt mere solcreme, i det vi ville være godt garderet. En deo til jens og en parfume til Sanne. Flyafgangen var ca. 1½ time forsinket, og vi fløj først kl. 1130. Vi kom godt i luften. Flyvetiden var sat til 10 timer og 40 minutter. Det var lidt hårdt at tænke på, især da sæderne og pladsen var rimelig trang. Nå, men vi havde da måltiderne at se frem til. Til middag fik vi Hawaii gryderet, knækbrød og ost, boller og Toblerone + kaffe. Vi kunne desuden købe sodavand + slik. Til aften fik vi sandwich + muffens. Vi forsøgte at sove, men det var meget svært under de trange kår. Der blev vist 2 film + udleveret høretelefoner. Vi fik også læst lidt. Vi fløj over Glasgow og videre over Atlanterhavet, Miami, Key West og Cuba. Endelig landede vi i Cancun – Mexico. Da vi trådte ud af flyveren slog en varm luft, næsten som luften fra en varmeblæser, imod os – der var 32 gr. og kl. var 1515 lokal tid, men 2215 dansk tid. Vi var godt matte i sokkerne. Vi fik stemplet en masse papirer og så fik vi lov at komme ind i Mexico. Busturen til hotellet tog 1 time. Vi troede ikke vore egne øjne, da vi så hotellet – det var som en drøm. Aldrig har vi set noget så flot. En stor bygning beliggende helt nede på stranden. Det er et palads med søjler overalt, udskæringer og udsmykninger.
Et hav af Bell Boys – ”kuffertdrenge” bar kufferter ind på hotellet. Vi fik udleveret nøgler + kort til udlevering af håndklæder, når vi skal til poolen – dem skal vi skam ikke selv have med. Vores glæde blev ikke mindre, da vi så vort værelse. Aldrig har vi set noget så storslået og luksuriøst.
Hotellets søjler
Stranden set fra vores altan
Der er to altaner – begge med udsigt til havet, og vi har ikke bestilt med havudsigt, idet det kostede 2400 mere. Men vi klagede ikke. Det er ubeskriveligt flot.
Et badeværelse uden lige. Badeværelses bord på søjler. Et maleri over toilettet, et bruserum uden lige. Spejle i udskæringer. Toiletpapiret var foldet med snip. En svane var lavet ud af et håndklæde fyldt med shampoo o.s.v. Selv et sysæt.
En dobbeltseng med store udskæringer – aldrig set større seng. Vi kommer i hvert fald ikke til at skubbe til hinanden. Store antikke møbler – sengeborde på søjler. På hver terrasse er der to store stole + en cementsøjle bord med glasplade. Der er stukke, søjler og border overalt. Gulvene er spejlblanke. Så overdådigt at det er ubeskriveligt.
Kæmpe ”antikvaser” og lamper. Terrasserne er omgivet at udskåret støbejern – gulvet er store klinker – flottere end dem vi bruger i husene. Hotellet er meget stort, lange gange, så flotte at man tror det er en drøm – eller i hvert fald en film. Vi gik en tur op i byen for at finde lidt spiseligt. Varmen er meget fugtig og det er svært at vænne sig til at det er så varmt også om aftenen. Vi var dødtrætte – havde næsten været i gang i 24 timer, så vi kunne slet ikke overskue at skulle beslutte os for at vælge en restaurant og noget mad. Vi gik ind i en butik og købte cola og chips, så det blev vores aftensmad. Vi orkede ikke at pakke ud, og gik i seng kl. 2100 – der havde vi været oppe i 25 timer!! Der stod desuden vand til os på værelset. Da vi kom hjem fra vores lille bytur havde personalet været der og trukket sengetæppet fra i hvert hjørne og lagt et lille stykke chokolade med en hilsen om at sove godt – service?!!
Tirsdag, den 04.05.1999
Vi stod op kl. 0800 efter 11 timer velfortjent søvn. Fik morgenmad på hotellet – man kan købe forskellige slags morgenmad. Continental – med toast, marmelade, juice, kaffe og wienerbrød til 33 pesos = ca. 25 dkr. Herefter gik vi op og pakkede ud Kl. 1130 var der orienteringsmøde med guiden, som fortalte om de forskellige udflugter. Det lød spændende alt sammen, med de er også dyre, så vi vælger nok et par stykker. Så gik vi en tur op i byen og ind til et supermarked. Det var meget velassorteret og på niveau med et dansk. Vi købte brød, ost skinke og tomater + 2 muffens + det uundværlige vand. Man skal drikke meget i denne varme for ikke at dehydrere. Vi gik hjem og spiste – uhm det smagte godt. Så – endelig kunne vi gå i vandet. Det er bare så lækkert. Næsten lige så varmt som brusebad. Så klart at man an se tæerne på bunden, og kun sand på bunden. Strandsandet er helt hvidt og helt pudderagtigt, og så bliver det overhovedet ikke varmt. Ja selv Jens nød at være i vandet.
Vejen mod strøget
Herefter gik vi ud og spise. Vi fandt en hyggelig restaurant med levende jazzmusik. Vi fik tomatsuppe med vodka. En lokalfisk som vi ikke kan huske navnet på, med salat, hvidvinsovs, brasede kartofler med løg og bacon. Herefter en chokolade skål med vaniljeis og Contreau. Hertil mexicansk hvidvin – rigtig lækkert. De laver rigtig god mad og maverne har det fortsat godt – vi spiser også 6 stk. pharaghurt hver dag. Så en lille strøgtur – dvs. gaderne er for det meste grusveje og det støver af Pommern til. Skoene har set bedre dage og tæerne er sorte, men det er himmelsk at være her. Så hjem i seng. Vi er trætte om aftenen.
Onsdag, den 05.05.1999
Op kl. 0800, ned og have morgenmad. Vi sad i døråbningen – ud til haven, palmerne og med udsigt til havet. Det er nok det tætteste vi nogensinde kommer på Bounty-land. Vi har en tjener på hver hånd, som vimser rundt hele tiden. Vi bestilte amerikansk morgenmad – med æg, bacon, skinke, pølser m.m.m. Frugt af forskellige slags, friskpresset juice – fantastisk lækkert. Vi fik både spejlæg og omelet og juice flere gange, men da vi gik sagde tjeneren at han gerne ville servere maden for os næste gang, han mente vist, at vi havde forsynet os lidt vel rigeligt – hvordan kunne vi vide at vi ikke måtte gå flere gange.?! Nå, men vi blev i hvert fald meget mætte. Vi tog til Cancun, storbyen hvor vi ankom med flyet i mandags. Vi tog bussen, det kostede ca. dkr. 15 og det tog 1 time. Vi ville besøge et marked, som guiden havde fortalt om. Marcado 28. Der var et hav af butikker – mest med souvenier. Vi ville gerne købe nogle masker og nogle figurer, vi havde set, men idet guiden havde sagt at vi skulle prutte om prisen, og det ikke rigtig lykkedes for os, valgte vi helt at lade være, vi synes de var for dyre. Prutteri har aldrig været vores stærke side!
Vi spiste grillede rejer på en restaurant – med ris og salat. 60 pesos – herligt. Vi fik desuden hjemmelavede tortilla chips – helt gratis – mumf mumf.
Så hjem med bussen igen. Vi trængte ikke til aftensmad efter disse to gode måltider, så vi fik bananer, melon, saltkiks og vand! Og et lille stykke chokolade. Vi skulle jo nødigt tabe os på ferien. Vi sidder ude på den ene af vores terrasser. Der er vel 25 gr. her kl. 2200. Der er en vældig vind, men den er rigtig varm. Det hele er lidt uvirkeligt. Det er ikke til at fatte at det kan være så vidunderligt. Vi vil tidligt i seng – en ny dejlig dag venter med sol, vand, strand og god mexicansk mad. Vi skal vist ud og spise i morgen. Godnat.
Torsdag, den 06.05.1999
Stod op kl. 0800. Vi ville til stranden om formiddagen. Alle gæster på Hotel Porto Real fik et plasticarmbånd, da vi ankom. De er i forskellige farver og viser om man har betalt for morgenmad i rejsen, eller man skal bestille og betale hver dag. Vores er brune og symboliserer nok i deres øjne, at vi er nogle ”fattigrøve” som ikke vil betale 2.400 kr. for morgenmad i 14 dage. Ved at købe en morgenmad med forskellig frugt: ananas, meloner + wienerbrød + toast og juice + kaffe koster det kun 33 pesos, og det kan vi rigeligt klare os med. Når vi sidder der i den store flotte restaurant føler vi det som om, vi er med i en film. Vi skulle også i banken for at veksle vores USD til pesos, der får man en bedre kurs. Ingen gebyr for det. Slentrede lidt rundt i byen. Der er rigtig mange butikker – gader og restauranter/barer. Vi er stadig på udkig efter de der masker, som vi ikke kunne få ned i pris på markedet. Vi spiste på Karens Grill – spørg ikke om hvorfor den hedder sådan. Vi fik Nachos – tortilla chips med bønner, ost og chili + øl – Sol – mexicansk øl med brus. Der kommer et stykke lime i, så det bruser. Det smagte herligt. Jens har fået sit livs første øl!! Vi ville på stranden igen og bade.
Flamberet peberbøf i CognacOm aftenen ville vi ud og spise et godt sted. Vi fandt er rigtigt romantisk sted med store træer og palmer .Vi fik en peber bøf flamberet i Cognac. 119,-. Det foregik ved bordet, så vi kunne se det hele. Tilbehør bagt kartoffel og grønsager + den lækre sauce fra bøfferne. Vin er utrolig dyr. Vi fik en mexicansk rødvin – Zinfandel til 185 pesos, men godt. Det var rigtig kræs. Vi fik for øvrigt Margaritas som aperitif, uhm det smager godt. Det er tequila, orangelikør, lemon juice og knust is. Fredag, den 07.05.1999Ville op i byen for at købe myggespray og stråhatte til vores jungletur på mandag. Spiste frokost med små sprøde majsruller med kylling. Vi køber vand hele tiden for ikke at dehydrere. Det er meget vigtigt at drikke rigeligt, selvom man egentlig ikke føler tørst. Sveden pibler af en hele tiden, og man er klam over det hele. Vi købte en stor mexicansk cigar i en meget flot trækasse til Lars i fødselsdagsgave – 48 pesos. De har butikker med udelukkende cigarer. De ruller dem også selv. De er billigere end de Cubanske cigarer. Vi spurgte om hvor mange timers røg der var i sådan en, og manden mente der var til et helt år!! De har også butikker, hvor de stort set udelukkende sælger tequila. De findes i hundredvis af udgaver. Vi så også de udgaver, hvor der ligger en orm i. På vejen hjem til hotellet kom vi forbi en gadehandler og vupti, der var lige de masker vi ledte efter. Nu skulle vi rigtig til at handle. Vi fik ham ned i 40 USD for en lille og en stor udgave – lige i de farver vi kunne lide. De er lavet af forskellige stenarter og meget flotte. Jens måtte så storke hjem til hotellet for at hente USD, i det vi kun havde pesos med, og det var billigere for os at handle i USD. Jeg blev stående ved gadehandleren så længe, og vi fik os en vældig snak. På stranden og bade – altid dejligt. Der har været rødt flag de sidste par dage p.g.a. blæsten, hvilket betyder ret høje bølger og lidt understrøm. Ud og spise i en eksotisk have – vi fik grillstegt kylling bryst med grøn pasta / sovs, grønsager og kartofler stegt med skræl, hertil en iskold Corona – mexicansk øl. To dage i træk med øl til Jens, det ender med at han bliver forfalden til øl! Medens vi sad der kom der et par som var blevet gift. Hun havde en brudebuket af plasticblomster – ingen friske kan holde til varmen. Det var et ægtepar som også var med vores fly herover, så vi sagde naturligvis tillykke. Slentrede lidt rundt i byen og ”faldt” ind på en bar med levende musik. Fik 2 Pina Colada og varm popcorn – 30 pesos. Det er skønt at sidde ude om aftenen, der kan vi holde det ud – vel 25 grader. Vi skal for øvrigt have købt noget orangelikør, så vi kan lave nogle Margaritas derhjemme i Danmark. Vi så det i en butik til 77 pesos for en stor flaske –der er 40 % i, men vi har gemt lidt af vores ration af toldfrit spiritus. Vores maver har knurret lidt selvom vi spiser tabletter – skiti fyt….
Det er livet!
Lørdag, den 08.05.1999
På stranden fra formiddagen. Henslængte i liggestole en spytklat fra vandet. Badede i det klare blå vand. Gult flag – roligt vand, så man kan svømme. Tjenere der spørger om alt er OK og om man mangler drinks. Cementblokke med sand til cigaretskodder – skodderne fjernes – findes med lille rive, sandet udjævnes igen så det er fuldstændig plant og så tegnes der mønstre i sandet igen – sådan!! Det samme er gældende for de søjler der står på hotelgangene. I går da vi kom op på værelset om eftermiddagen var sengetæppet foldet i et flot mønster og der var sat en stor blomst i midten + en lille buket eksotiske blomster i en vase – det er fuldstændig overvældende. Da vi kom hjem om aftenen efter middagen og barbesøget var der lagt små chokolader med et kort om ”sweet and happy dreams – imponerende. Vi sover som sten – vi er ude hele dagen i den friske luft og er dødtrætte om aftenen. Seneste sengetid har været kl. 2330, men vækkeuret ringer også kl. 0730! Frokosten bestod af 3 pandekager – tortilla med oksekød + en banana split – det fik vi på hotellet. Vi gad ikke gå op i byen. Nu sidder vi på terrassen og læser, vi kan ikke tåle mere sol i dag. Vi skal på Italiensk restaurant i aften. Dette er bare livet! I det vores maver gjorde lidt ”knuder” ville vi have en pizza på den Italienske rest. ”Da Gabi. Pizzaerne blev bagt i en stor stenovn med ild. De var helt specielle, hertil en ”Sol” med limefrugt. Så gik vi en lille bytur og købte vand og Cola. Da vi kom hjem var der små chokolader på sengen, og sengetæppet og puderne var igen stillet på en ny måde. Vi havde fået lidt rigeligt sol, så vi satte os bare i underbukser på sengen og skruede op for airconditionen for at køle af. Vi ser lidt fjernsyn, især vejrudsigterne – en dag var temperaturen på 39 gr. Ikke sært vi sveder lidt! Vi smurte os godt i Aftersun, det køler. Vi passer ellers utroligt godt på men vi badede i ¾ time i middagssolen.
Søndag, den 09.05.1999
Sov udmærket, selvom der var røde kroppe. Snuede lidt længere. Fik morgenmad – det er næsten dagens højdepunkt. Igen til stranden, men nu for at ligge i skyggen. Der er fine parasoller af strå, som solen ikke trænger igennem. Nu skal vi bar søndags afslappe. Fik grillede rejer med ris og grønsager til aftensmad, og en øl til Jens igen!
Mandag, den 10.05.1999
I dag var vi på den store jungletur arrangeret af rejseselskabet – kostede 59 USD pr. person. Vi startede fra hotellet kl. 0830 med bus. Der er heldigvis aircondition, så busturen var ikke slem. Vi skulle til Coba. Det er bygninger – ruiner og templer fra Mayaindianernes tid. Der er beregnet at der skal være ca. 6.00 bygninger, hvoraf kun ca. 5% er udgravet. Det ligger i junglen og er meget vanskeligt at udgrave. Det tog 1½ times kørsel, hvor vi kørte igennem flere indianerlandsbyer. Der lever de stort set som i fortiden uden vand og elektricitet. Huse af træ med 2 åbninger, så der er gennemtræk. Det var utroligt spændende at opleve. Da vi ankom til Coba skulle vi alle ud og sprøjte os med myggespray i det der er mange myg i junglen, men ikke så slemt på denne årstid, idet det ikke er regntid. Vi havde en lokalguide som fortalte om ruinerne og hvordan de var bygget og historien bag. Vi gik 2 km. hver vej i stegende hede. Vi fik udleveret 2 flasker vand hver til turen. Vi var totalt udmattede og rigtig støvede og svedige. Han viste os nogle gummitræer og nogle træer hvor saften var giftig. Vi så også slangespor i sandet, men heldigvis ingen slanger. Herefter gik inkluderet i prisen. Vi var noget spændte på at skulle spise hos indianerne. Menuen bestod af hønsekødssuppe med lime til forret. Det smagte dejligt.
Stegt kylling i bananblade tilberedt i jordovn!
Hovedretten var kylling i bananpalmeblade stegt i en slags underjordisk ovn. D.v.s. det var gravet ned i jorden med kul og stegt på denne måde. De har nemlig ingen elektriske ovne! Det smagt herligt! Men se lige Sanne spise sådan noget. Man skulle bare ikke lige tænke så meget på stedet og fremgangsmåden. Til dessert fik vi frisk frugt, vandmelon, ananas og andre sorter af melon med hjemmelavet honning. Nu skulle vi til det jeg har glædet mig mest til – nemlig at besøge nogle indianere for at se hvordan de lever. Vi kørte til en landsby, hvor vi først gik ned til en lagune, som ligger ved byen ude i junglen. Her var de lokale ved at bade – vaske sig, idet det var den eneste måde at gøre det på. Vi måtte ikke bade der, idet der var krokodiller!! Herefter skulle vi på en vandring ind i selve junglen for at lede efter edderkoppeaber og papegøjer. Vi havde folk med fra landsbyen, idet de ved lige hvor aberne er. Vi så dem også springe rundt i træerne. De har utroligt lange arme og ben og haler og er meget tynde – heraf navnet. Vi så desværre ingen papegøjer. I landsbyen har de en forældreløs abe, som bor hos dem og som de fodrer. Vi havde noget frugt med til den fra den restaurant, som vi havde spist på. Den lokale guide gav den vand af en flaske. Dog advarede han os imod at gøre det samme, da den ikke kendte os og så godt kunne angribe. Nu skulle vi så ind i et af husene for at se det. De lever sammen med hunde, grise og kyllinger som farer ud og ind af husene. Hundene var utroligt tynde, nærmest skeletter, idet indianerne mener at alle skal klare sig selv, så de fodrer dem ikke. Ret uhyggeligt at se. Vi måtte ikke røre dem, idet de er fyldte med lus og lopper. Sanne skulle i hvert fald nok holde nallerne for hende selv. Husene er ret små og bygget op af pæle og med 2 åbninger – døre uden døre og ingen vinduer. Taget er lavet af tørrede bananpalmeblade og kan holde ca. 10 år og så er det jo gratis at skifte dem ud til den tid. Der er kun ét rum, som fungerer som køkken, stue og soverum. Toilet er i naturen! De sover i hængekøjer, idet det er køligt og de kan hænges væk om dagen og tager ingen plads. Der er et ildsted og et bord med de få remedier og køkkenredskaber de har. En gammeldags kødhakker, hvor de kværner majs til majsmel til at bage majspandekager af. Majs er en stor del af deres kost. Mange mexicanere ligner også majskorn fede kyllinger med en ret stor mave. Ellers er der intet i huset. Et lille spejl og en kristusfigur. Andre ejendele og tøj opbevares i plasticposer hængende på væggen. Den familie vi besøgte bestod af far, mor og to børn + 1 på vej. De var ret unge og de bliver gift når de er 16 år og får børn. Konen havde broderet en masse lommetørklæder, som vi kunne købe. Bedstemoren havde broderet kjoler og manden havde lavet honning til salt. Vi købte nu ikke noget. Det var en ubeskrivelig oplevelse. Vi hørte en masse historie omkring Maya folket på hele turen. Det er svært at fordøje alle disse indtryk. De var materielt fattige, men lykkelige i sjælen. Vi var hjemme fra turen kl. 1900. Vi strøg lige op i badetøjet og så ud og få en afsvalende dukkert. Vi var så svedige og støvede. Vi havde en mindre positiv oplevelse af maden da vi var ude og spise om aftenen her i byen Playa del Carmen. Vi fik Barbecue ben, som var seje og næsten uden kød. Vi havde bestilt pommes frites til, men fik bagt kartoffel. Det rettede de dog, men kedeligt!
Tirsdag, den 11.05.1999
Trængte til afslapning og gik til stranden for at sole, bade og læse.
Vi spiste frokost på hotellet – kylling sandwich med pommesfrites og en herlig drink af forskellige frugter. De er mestre i at lave disse gudedrikke.
Jens fik selv i byen for at veksle USD til pesos.
Spiste pasta med bacon og tomatsovs, et glas vin + cola til maven + kaffe Americano, så stærk at der havde kunnet været brygget en hel kande på de bønner. Maven er gået lidt i stykker, heldigvis har vi piller med. Det er lidt ubehageligt, det giver også kvalme.
Onsdag, den 12.05.1999
Ville i fuglepark, som vi havde hørt om. Gik lidt på må og få og kom ud i et kvarter væk fra centrum og turisterne. Der så vi en sjov butik med alt muligt til børnefødselsdage. En masse figurer af f.eks Pluto og Mickey Mouse i papmaché. Vi så også en som stod og kogte kød i en kæmpe gryde ude ved gaden. Det så ret ulækkert ud. Han kunne desværre ikke engelsk, så vi fik ikke at vide hvad det var, men vi fik et billede. Mexicanere elsker at blive fotograferet. Langt om længe fandt vi parken. Det var meget interessant – nærmest jungleagtigt med tukaner, papegøjer, flamingoer og andet. Da vi gik derinde puslede det i løvet og Jens og Sanne vidste ikke hvem der skulle springe op på hvis ryg for lige pludselig stod der en ret stor leguan foran os. Vi udstødte et skrig! Vi så flere af dem, og de blev større og større og så mente vi at vi nok havde set det, vi skulle se. En undskyldning for at komme ud. 60 pesos for indgangsbillet. Uhyre interessant. Hu-hej ned på stranden. Badning og sol må ikke forsømmes. Spiste på ABRAXAS, en god restaurant, vi har besøgt før. Forret: Melon med røget italiensk skinke og brød med hvidløgssmør. Hovedret: Grillstegt oksebøf med pasta, rød peber sovs og broccoli. Bøffen var helt perfekt – mør og kun rosa indeni. Dessert: Vanillieis med Coentru = orangelikør 40%. De havde vist puttet mindst 2 cl. I hvert glas. Det var lige før vi blev fulde af det. Det er det man bruger til at lave Margaritas af. Vi har købt en flaske til at få med hjem. Så kiggede vi efter stråhatte til vores store ekspedition næste dag. Vi fandt 2 til 120 pesos i alt. Så kiggede vi lidt rundt i denne butik og så at deres keramiksole var sat ned med 50% og så fik vi også lige sådan en til 70 pesos – meget billigt. Den skal pryde ude på vores terrasse til sommer. Så var det hjem i seng. Vi skulle op kl. 0600 næste morgen for vi skulle til Chitzen Itza. En gammel Maya ruin by som strækker sig over 10 km2.
Torsdag, den 13.05.1999
Afgang med bussen kl. 0730. Uh det var tidligt, men vi fik lov at sove den første times tid. Selve køreturen vare 3½ time hver vej. Det er ikke så slemt, idet der er aircondition og nærmest lidt halvkoldt. Vi gjorde et par stop på vejen til toiletbesøg og souvenierkøb. Vi købte en træfigur mere til 60 pesos – den symboliserer fertilitet. Vi spiste frokost på et meget stort hotel. Der var borde i lange baner. Det ligger lige op ad Chitzen Itza. Så der kom mange turister. Vi fik den store buffet – det var meget lækkert mad. Lune retter, salater, ris, kartoffelgratin og selvfølgelig frugt. Vi kom ind på selve ruinområdet. Det var stegende hedt, 41 gr. I skyggen og næsten ikke til at finde skygge. Vi havde foruden vores danske guide også en lokal guide til at fortælle om ruinerne og templet/pyramiderne. Det er utroligt spændende historier, man bliver totalt fængslet af at de dengang kunne lave disse bygninger + beregne beliggenhed i forhold til solen o.s.v. De havde deres egen kalender – en hellig som bestod af 260 dage. Den tid det tager at skabe et menneskeliv + en almindelig på 365 dage.
Kukulkan pyramiden
Pyramiden KUKULKAN er bygget op omkring denne kalender i det der er niveauer som viser de ni måneder = 260. Der er trapper op ad fire sider, som hver har 91 trin = 364 + 1 trin foroven 365. På den ene side var der to store slange hoveder forneden. Ved hvert jævndøgn 21.3 & 21.9 ved middagstid laver solen en skygge på den side af pyramiden, sådan at det ser ud som om at der kravler en slange ned af pyramiden. Det er nok ikke opstået ved en tilfældighed. Den ligger 70 gr. Fra nord, og det har de nøjagtigt beregnet, men hvordan? De har været utrolig gode astrologer og lavet beregninger, som i dag kan bekræftes af vore computere. Guiden var utrolig god til at fortælle og vi hørte om deres ritualer og ofringer til guderne. Mange a disse historier går igen i deres souvenier, om alle deres guder – regnguden, solguden o.s.v. Derfor kunne vi også købe os fattige i det vi gerne ville have med hjem.
Chak Mol
Indeni denne pyramide var der 2 figurer – en chac-mool figur som viser en mand halvt siddende halvt liggende med en skål på maven. Det var heri man smed de hjerter de havde skåret ud af levende mennesker til ofring til guderne. De skulle stadig banke, så blodet sprang op mod guden. Børn som blev født d sidste 5 dage af året var automatisk udset til ofring til guderne. Den anden figur er en jaguar med tænder af sten og pletterne + øjnene af jadesten. Her skulle kongen sidde. Der var 61 trin op og det var meget stejlt. Der var så høj luftfugtighed at vandet drev af os. Det var ret klamt. Den udvendige trappe lod vi Jens bestige – han er jo lidt mere modig. Folk sad på røven, når de skulle ned igen og så meget bange ud. Der var en flot udsigt over alle ruinerne. Igen lidt souvenier kik. De er frygtelig pågående mexicanerne. De nærmest løber efter en. Nogen bliver sure og kalder os kapitalister! Vi har lært at ignorere dem. I bussen hjem lavede guiden en lille konkurrence om hvem der har lyttet bedst efter. 10 spørgsmål – vi havde 8 rigtige, men det havde et andet par også – så ud i omkamp – ingen af os havde rigtig. Vi fik vel 5 spørgsmål yderligere for at afgøre dysten. Vi vandt!!!!! En pyramide af sten – jubiiii. Det andet ægtepar – sidst i 50’erne, snobbet var hun, synes det var snyd – ha-ha-ha.
Hjemme kl. 1930 helt smadrede. Gik i supermarked og spiste burger med pommes. Købte hvidvin + kage + chokolade + snoller. Så ville vi hygge os på værelset. Der er is i fryseren på gangen, så vi kunne få afkølet vinen. Efter velfortjent bad bare flyde ud i den store seng – skønt!
Fortsættes - To be continued
Fredag, den 14.05.1999
Stod op kl. 0800. I dag vil vi slappe af på stranden. Gik en lang tur langs stranden og badede. Det er uudholdeligt at ligge i solen. Enten skal man gå langs vandet eller bade eller ligge i skyggen under parasollen. Nu er det vist snart frokosttid.
Spiste baconsandwich med pommesfrites på hotellet.
Lige en badetur mere og så op i bad – i aften skal der købes souveniers og gaver. Vi ville købe keramik til de forskellige og fandt en god butik med lige det vi efter spurgte. Priserne var rimelige, men vi prøvede og nogle andre butikker. Den næste butik ville have 3 gange så meget, og vi sagde at han kunne rende os. Han nærmest løb efter os og sænkede prisen hele tiden og den sidste pris han råbte til os på gaden var den pris vi sagde vi havde set den til i en anden butik, man vi ville ikke handle med sådan en ågerkarl. De er frække som slagterhunde og man skal være meget vågen og se sig for. Men vi er nu ret hårde til det handlen, og vi føler ikke vi er blevet snydt endnu. Vi købte nærmest hele keramikbutikken og fik 10% rabat. Vores eneste problem er bare hvordan pokker vi får det transporteret til Danmark. Vi spiste fajitas på en restaurant helt nede ved stranden. Det var oksekødsstrimler og kyllinge stykker stegt med løg og grøn peber og marineret i soja og orange juice. Stegt på en lille støbejernspande som det serveres på. Hertil bløde, varme majspandekager, som man putter kødet i og ruller sammen. Det smagte vildt godt. Hertil 2 øl til hver. Der var happy hour – dobbelt op! Det er lidt bekymrende med ham Jens. Han drikker temmelig mange bajere og Sanne er næsten holdt op med at ryge. Jeg har ikke tid!
Lørdag, den 15.05.1999
I dag skulle vi ud i den store naturpark Xcaret, som ligger ca. 5 km. fra hotellet. Vi købte billetter igennem guiden til 9 USD + 10 USD til bustransport pr. person. Vi havde stor ambitioner om at tage derud kl. 0800. Vækkeuret ringede kl. 0600, men vi blev hurtig enige om, at vi nok skulle nå at se det hel, selvom vi først kørte kl. 1000. Snork, snork igen.
Vi ventede og ventede på bussen, men den kom ikke. Hotelpersonalet undersøgte det og det viste sig at bussen ikke kører om lørdagen. De fik fat i Vingguiden og hun udbetalte de 20 USD med det samme og sagde at de også ville betale vores taxa frem og tilbage, så det var jo ok. Kl. 1030 var vi derude. Et fantastisk sted. Med laguner, underjordiske kanaler / grotter, ligger ud til vandet. Så der var alle muligheder for at bade, snorkle og dykke. Der var sommerfuglepark, orkideehuse, delfiner, havskildpadder, krokodiller, jaguar, leopard, heste, leguaner frit løbende rundt, masser af fisk, papegøjer o.m.m. Der var desuden underholdning om aftenen. Vi ville nu gerne ud og snorkle i den underjordiske flod – vandet var 17 gr.! Jow vi ville! Vi lejede dykkerbriller, snorkel og svømmefødder. Vi skulle desuden have svømmevest på. Vi var noget spændte, men nu skulle være – det kostede 8 USD pr. næse. Iført fuld kostume og så ned i det kolde vand. Det var en kæmpe stor oplevelse at svømme i grotterne og kigge ned i vandet – det var bare så flot. Der skulle lidt tilvænning til udstyret, men det gik nu godt. Pludselig blev jeg godt nok lidt forskrækket da jeg kiggede ned under nogle af grotterne – der var ubeskriveligt dybt. Vi svømmede 500 meter i den underjordiske flod. Vi var lidt stolte af os selv. Så videre og se de øvrige ting. Drikkevarer og mad var selvfølgelig utrolig dyrt. De udnyttede alt. ½ l vand til 12 pesos – sodavand 15 pesos. Vores frokost bestod af en kugle is til 16 pesos og en lille pose franske kartofler til 19 pesos. Vanvittigt. Aftensmaden bestod af 1 x kyllinge fajitas + 1 skinkesandwich + cola. Vi spiste allerede kl. 1700, idet showet startede kl. 1830.
Papanta Flyers
Om eftermiddagen havde vi også en anden utrolig oplevelse – Papanta Flyers –
 5 mænd iført en slags indianerkostume med fjer o.s.v. De kravlede op af en meget høj træstamme, hvor der i toppen var en slags spinkel karrusel. De havde ingen sikkerhedsline eller noget. Der sad de 4 og kørte rundt på den, medens den sidste stod op på toppen af stammen og spillede fløjte og tromme. De havde 4 lange tov som de snoede rundt om stammen, mens de kørte rundt med karrusellen.
Pludselig væltede de bag over og havde rebet bundet fast om maven. Så hang de med hovedet ned, mens de svingede rundt om stammen og kom nærmere jorden.
Det var simpelt hen til at få dårlige nerver af, men vildt imponerende.
.
Boldspil
Showet om aftenen startede med et boldspil mellem 2 hold.
De var også iført fjer o.s.v. og var malede i ansigt og på kroppen. Det er et religiøst boldspil – POK TA POK som stammer fra gammel tid. Bolden må ikke røres med hænder, fødder og hovedet. Primært bruger d hoften. På hver side af banen er der et skråt cementdige, hvor der på midten af muren er et hul, som de skal få bolden igennem, som sagt kun ved brug af hoften. Meget imponerende. Herefter til opvisning i Maya landsbyen. Her var der igen en slags indianeropvisning. Til slut var der forestilling i teatret. Et udendørs teater med scenen i bunden og så stentrapper hele vejen rundt og op. Scenen var i en slags grotte hvor der var en lille flod bagved. D.v.s. de optrædende kunne sejle ind til scenen. Det var så pragtfuld underholdning. Dans og musik og mexicansk folklore. De havde så flotte kjoler og udstyr. Alle fik udleveret et lille stearinlys som vi skulle tænde og et minuts stilhed for naturen og dyrene o.s.v. Det var så flot. Mexicanere er meget livlige mennesker, og når der kom nogle på scenen som de kendte sang de himmelhøjt og klappede og bevæge sig. Det var virkelig betagende. Vi takker vor gud og skaber for at vi tog ud i denne fantastiske park. Søndag, den 16.05.1999
Stod op kl. 0800. Kan næsten ikke stå ud af sengen mere efter alle de anstrengelser. Det er vores sidste hele dag her. Så vi vil bare slappe af på stranden og bade. Vi skal i gang med at pakke. Bare vi vidste hvor vi skulle gøre af alle de souvenirs. Spiste kyllinge- og bacon sandwich på hotellet til frokost. Et er lidt mærkeligt a de 14 dage næsten er gået. Men de har været helt vidunderlige og vi har set alle de ting vi gerne ville. Så er det ikke så svært at tage hjem. Faktisk kan man godt længes efter lidt kulde! Vi har talt om frikadeller, nye kartofler, persillesovs og koldt mælk. Uigenkaldelig sidste badetur i det flotte, klare turkisblå caribiske hav. Selv når man er ude i vandet, så det går til halsen kan man se sine tæer på bunden. Bare sandbund med meget, meget få sten. Uh, det er lækkert – lige så varmt som badekarsvand. Nå, men det kan ikke strækkes længere, vi må op og begynde at pakke. Det ser lidt håbløst ud. Vi har bare købt så meget souvenirs. Hver gang vi har købt en gave til en, kan vi ikke nænne at give det væk og må så op i byen og købe noget nyt. Vi skal ud og spise for sidste gang i Mexico. Vi finder et lille sted, hvor vi har spist frokost en dag. Vi får kylling/lime suppe og salat til forret og grillspyd med kylling og oksekød med bagt kartoffel og grønsager. Der er desuden includeret in Margarita i prisen. 68 pesos meget billigt. 6 hunde, katte og børn har et godt øje til os. Hunde/katte fordi vi hader dem og børn fordi vi kan lide dem. Der er en del katte som går rundt ved bordene og tigger mad. Af en eller anden grund skal de altid sidde ved vores bord. Der kan være 5-6 andre borde, men nej de skal sidde ved vores. Vi fodrer dem absolut ikke og jager dem bort – de tager min appetit. Der er også en del hunde, men de snøvser aldrig eller kommer hen til en. De sidste souvenirs skulle købes, men vores keramikforretning havde søndagslukket, så vi måtte vente til mandag. Hjem på hovedet i seng – hjemrejse dag er i morgen. Hvis der var nogen, der sagde at jeg var 80 år, ville jeg tro på det. Så stiv i alle lemmer, ben og ondt i fødderne af alt det gang, klatren, svømmen, snorklen os.v. Vi trænger absolut til ferie, når vi kommer hjem!
Mandag, den 17.05.1999
Op kl. 0700. Vi skal jo på souvenirskøb og så vil vi også op i supermarkedet og handle lidt ind til turen
hjem. Vi når ikke at få frokost på hotellet. Stavrede op i San Francisco og købte lidt brød, bananer, chips og slik. Slik har de ikke meget af i Mexico, kun en masse chokolade, hvilket er meget upraktisk i denne varme. Fik købt de sidste gaver og så hjem op pakke det sidste. Tiden var ved at være knap, og vi svedte som gale – alt var vådt – trusser, bluse og shorts – uh Danmark vi savner 13-18 gr. ! Det kom faktisk så vidt at Jens var ved at gå i panik over, at det ikke kunne være i kufferterne – så er det galt! Det lykkedes alligevel, når vi havde 2 rygsække og –4 plastposer ved siden af. Kl. 1200 stod vi parate i hall’en efter at en Bell-Boy havde hentet vores kufferter. Afgang til lufthavnen i Cancun – ca. 1 times kørsel. Flyet kom af sted med ca. en ½ times forsinkelse, så det var fint. L. var nu 1640. Vi fik kylling med spagetti og salat + brød, kage og chokolade og kaffe. Det er en drøj tur og det er svært at sove p.g.a. pladsmangel og støj. Vi mister lige en nats søvn – 7 timer, så mon ikke vores lille seng venter på os. Nu skal vi snart have mad igen. Det er hjemturens højdepunkter. Det er spændende hvornår vi er i Vejle. Vi skal mellemlande i Stockholm og skulle være i København kl. 1200 middag dansk tid. Det bliver dog lidt senere da der var nogle problemer med næsehjulet. Mit ur er nu ca. 1 om natten mexicansk tid – det er lidt svært at finde ud af. Vi har taget ca. 100 billeder – det bliver spændende at se dem og genopleve det hele igen. Og alle souvenirs – at få dem pakket ud og rigtig kigget på. Håber bare at de er hele, alle sammen. Hjemturen fra Kastrup til Vejle foregik med toget på Business class. Det kørte nemlig direkte fra Kastrup og til Vejle uden vi skulle skifte. Ellers skulle vi skifte både i Hovedbanegården og i Fredericia, og det gad vi ikke, så hellere købe en dyrere billet og så bare komme hjem.
SLUT PÅ EN UFORGLEMMELIG FERIE
|
|
|
|
|
|
|
|
|