L

5. januar 2009

Åben invitation til alle foreninger på Læsø.

 Læsø Forever

  

Til foreningernes formænd, næstformænd, repræsentanter samt virksomhedsledere.

 

Invitation til fællesmøde om Læsø´s fremtid

 

Læsø Forever er et Medborgerskabsprojekt som Læsø Kommune gennem Velfærdsministeriets Landdistriktsmidler har fået mulighed for at gennemføre i første halvår 2009.

 

Læsø Forever tager udgangspunkt i de udfordringer Læsø oplever som Danmarks mindste kommune. Projektet er handler om at involvere flest mulige borgere aktivt i udviklingen af Læsø og tage medansvar for, at vi også ud i fremtiden har en kommune på Læsø.

 

Vi er i forandringstider.

Samfundets opgangsperioder og ”fede tider” vender pludselig på hovedet og bliver til nedgangstider og krise. Vores grundfæstede demokrati bliver udsat for styrkeprøver i vores samarbejde med det nye Europa, og værdier som solidaritet, social bevidsthed og fællesskab kan ind imellem virke som ord i en forældet ordbog.

 

I vores lille samfund mærker vi dønningerne af forandringen. Vi bliver på den ene side rastløse, og længes efter den udvikling der sker i verden omkring os, og på den anden side skaber det frygt for at vi mister de menneskelige værdier, som trænges i baggrunden i de store sammenhænge.

 

Der er heldigvis mange Læsøboer som tager et ansvar og som går i front for, at vi fortsat kan være en selvstændig kommune. Vi håber dog, at vi med dette projekt, kan få endnu flere til at deltage aktivt i debatterne omkring livet på Læsø.

 

Vi har et tæt samarbejde med Dacapo Teatret som vil lede og guide os igennem projektet.

Informationer om Dacapo kan ses her: www.dacapoteatret.dk

 

I opstartsfasen på hele dette projekt, lægger vi ud med et stort fællesmøde

 

Mandag d. 5. januar 2009, klokken 19.15 -  ca. 22.00

Mødet foregår Vejgaard, Byrum.

Ring / mail din tilmelding til mødet
( af hensyn til kaffe / kage / stole m.v.)

 

Her vil vi i samarbejde med Dacapo danne grundlag for en event, som Dacapo så skal præsentere og involvere  Læsø´s borgere i - torsdag d. 29. januar 2009.
 

DIN mening er vigtig, vi håber derfor du vil deltage i mødet - og på den måde få indflydelse på projektet. 

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Lone Ramtung, Østerbyvejen 5, Læsø, Telefon: 9849 1800 / e-mail: lone@gallerirosenlund.dk.

 

Med venlig hilsen

 

Lone Ramtung

Projektleder

Læsø Forever

 
 
------------------
Tak til alle for det meget fine fremmøde d. 5. januar, den positive stemning og den livlige debataktivitet.
Vi håber at se Jer allesammen igen d. 29. januar i Læsøhallen. I er velkomne til at samle familie, venner, naboer og arbejdskollegaer - og sende en samlet tilmelding til Lone Ramtung.
Nærmere info okring arrangementet d. 29. januar, kan ses i arrangementskalenderen !
 
Projektleder Lone Ramtung  | Tlf.: 98491800 | lone@gallerirosenlund.dk